Læsefest for læseføl

Vinterferien står for døren med masser af tilbud til børnene og deres forældre – ét af dem er gratis bøger!

“Hvis man skal ende som læsehest, må man begynde som læseføl.”

Sådan lyder filosofien bag læselystkampagnen GratisBørnebøger, hvor syv danske børnebogsforfattere to gange om året stiller 17 af deres egne yndlingsbøger til rådighed online, uden login og helt gratis.

Sagen er nemlig, at det langt fra er alle børn, der har let adgang til papirbøger, og med 360.000 hits har vi bevist, at behovet for onlinelæsning er enormt. Her kan alle være med – også dem, der ikke kommer fra et hjem med bogreoler,” fortæller Ellen Holmboe, en af forfatterne bag kampagnen.

Prisbelønnede forfattere

kjaer-forsideDe syv forfattere bag læselystkampagnen er Benni Bødker, Jan Kjær, Henrik Einspor, Morten Dürr, Bo Skjoldborg, Emil Blichfeldt og Ellen Holmboe, som tilsammen har skrevet godt 400 titler.

I efteråret blev Jan Kjærs bøger om Nomerne kåret til Årets Serie af de danske skolebibliotekarer, og Morten Dürr fik Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris for sit forfatterskab, der omfatter mere end 50 titler.

Bøgerne, som forfatterne har lagt ud til gratis læsning, byder på spænding, humor og alvor, og de egner sig til både højtlæsning, letlæsning, selvlæsning og til undervisning i skolerne, som klassesæt eller frilæsning.

Læsefesten varer hele februar måned.


Du kan læse mere om kampagnen på: http://www.gratisbørnebøger.dk.

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 23. februar.


 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s