Helikopterkuppet

Ugens udgivelse er en kriminalroman baseret på et virkeligt røveri og skrevet af en tidligere topchef for den svenske mediekoncern Bonnier.

Vi kender det fra flere spændende actionfilm. En gruppe røvere laver et kup, tager både de bankansatte og politiet på sengen og slipper på vaks og vovet vis væk med byttet.

Men for ni år siden var det virkelighed. Om morgenen 23. september 2009 landede fire røvere en helikopter på taget af G4Ss værdidepot i det sydlige Stockholm. Røverne brød hul i taget, klatrede ned til en bankboks og stak af med 39 millioner svenske kroner.

Selv om det i første omgang lykkedes røverne at slippe væk, blev de efterfølgende anholdt – dog uden pengene.

I dag har røverne udstået deres straf, men det er stadig uopklaret, hvor alle millionerne er.

Solgt til Netflix

På sin agents opfordring besluttede den svenske forfatter og tidligere Bonnier-chef Jonas Bonnier at skrive en krimi baseret på det virkelige røveri. Og i sin research til bogen interviewede han de fire røvere, lige da de var kommet ud efter syv års fængsel.

Det blev til romanen “Helikopterkuppet”, som netop er udkommet på dansk. Forlaget Gyldendal betegner bogen, der blev udgivet i Sverige sidste år, som en “hæsblæsende true crime-krimi”.

Ifølge Gyldendal er romanen allerede solgt til udgivelse i 31 lande. Filmrettighederne er solgt til Netflix og produktionsselskabet Nine Stories, og det forlyder, at den amerikanske stjerneskuespiller Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen.

Der er med andre ord fyret godt op under markedsføringen af “Helikopterkuppet”. Og så hjælper det selvfølgelig også, at romanen bygger på en sand historie.

Fakta og fiktion

I et interview med Berlingske på udgivelsesdagen sagde Jonas Bonnier, at han ikke vil oplyse, hvilke dele af romanen, der er fakta, og hvilke dele der er fiktion. Han fortalte også, at han udelukkende har brugt interviewene med de fire røvere som inspiration og ikke har forholdt sig journalistisk kritisk til dem.

Skal man tro Politiken, er blandingen mellem fakta og fiktion lykkedes ovenud godt. Avisens anmelder Bo Tao Michaëlis kvitterer med fem hjerter, kalder romanen “sensationelt dødspændende” og skriver blandt andet:

Jonas Bonniers debutkrimi er bag sit skær af fakta til alt held en god gammeldags gangsterroman.” (Politiken-31-1-2018)

Så uanset hvad lader succesen med “Helikopterkuppet” til at være hjemme!


Jonas Bonnier (født 1963) debuterede som skønlitterær forfatter i 1988 og har siden skrevet romaner og manuskripter til film og TV. Han er gift, far til to voksne børn og bor i Miami og Stockholm. Fra 2008-2014 var han CEO for Bonnier-koncernen.

Berlingskes interview med Jonas Bonnier blev bragt 31. januar 2018:

https://www.b.dk/kultur/krimiaktuelle-jonas-bonnier-jeg-havde-muligvis-som-den-eneste-svensker-ikke-hoert-om


 

 

One thought on “Helikopterkuppet

  1. Godt indlæg. Den får man jo lyst til at læse😊
    Kh,
    Jakob

    Den 1. feb. 2018 kl. 08.34 skrev Kig ind i bogens verden <comment-reply@wordpress.com>:

    kigindibogensverden posted: “Ugens udgivelse er en kriminalroman baseret på et virkeligt røveri og skrevet af en tidligere topchef for den svenske mediekoncern Bonnier. Vi kender det fra flere spændende actionfilm. En gruppe røvere laver et kup, tager både de bankansatte og politi”

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s