De der bliver

Ny bog fortæller om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Første gang jeg hørte om den mellemøstlige republik og efterfølger til det gamle Mesopotamien var under den Iransk-irakiske Krig (1980-1988).

Næste gang var, da Irak under ledelse af Saddam Hussein besatte nabolandet Kuwait 2. august 1990.

Et halvt år senere var jeg ansat i Ekstra Bladets Telegramredaktion, hvor jeg fik min ilddåb i januar 1991, da en international allieret styrke indledte massive bombeangreb på Irak.

Ni år senere besøgte jeg så selv landet, da jeg ledede en pressetur til Irak for UNDP, FN’s Udviklingsprogram.

Krig og kaos

Irak havde på det tidspunkt i 2000 gennem næsten ti år været underlagt meget hårde sanktioner, der havde sendt det tidligere højtudviklede land på kurs mod ulandsstatus.

Turen blev på alle måder en øjenåbner, politisk, socialt, kulturelt og menneskeligt, og jeg mødte bl.a. folk, der havde kæmpet i Iraks krig mod Iran og kurdere, der kæmpede en frihedskamp mod regimet i Bagdad.

Det er ingen hemmelighed, at jeg var inderligt imod George W. Bushs krig mod Irak i 2003.

En krig uden et klart FN-mandat, men støttet af Danmark under ledelse af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

En krig, der blev ført på baggrund af bl.a. falske beskyldninger om, at irakerne havde masseødelæggelsesvåben.

Og en krig ført af lande anført af USA, som ikke reelt havde planer for, hvad der skulle ske med det hårdt prøvede land efter afsættelsen af dets mangeårige diktator.

Resultat: kaos, krig, islamistisk ekstremisme, død og ødelæggelse.

Frirum i kaos

Selv om vi i disse år hører rigtig meget om dem, der forlader deres lande pga. krig eller fattigdom, er der også dem, der bliver.

Og som gammel FN-medarbejder kan jeg godt savne at høre mere om de mennesker, der bliver og kæmper for deres familier, folk og land. Eller som måske blot insisterer på en eller anden form for hverdag midt i et samfund præget af kaos og vold.

Nu udkommer så “Salon Bagdad” af Sanne Gram Fadel.

I forlaget Gyldendals presseomtale om bogen kan man læse:

Hver dag åbner skønhedssalonen dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.

Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.” (Kilde: Gyldendal)

Tiltrængt portræt

Sanne Gram Fadel er journalist og har i en årrække arbejdet som korrespondent i Mellemøsten. Med base i Beirut har hun dækket konflikter og krige i Mellemøsten, Nordafrika og Iran, ligesom hun flere gange har rejst i Syrien. I 2016 udkom hendes bog “Farvel, mit Syrien. Fortællinger om krig og flugt”.

Siden 2013 har hun boet i Danmark, hvor hun i dag arbejder som studievært på DR2.

Med forfatterens baggrund in mente kan man håbe, at vi med “Salon Bagdad” får en ny og anderledes skildring af et hjørne af virkeligheden.

Og ikke mindst et tiltrængt portræt af de mennesker, der bliver.

Bogen udkommer 18. september.

God weekend!


 

Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

Påskesysler

I den nært forestående højtid, hvor rejser og påskefrokoster er sat på standby, kan man heldigvis bruge ferien på andre aktiviteter.

Påsken står for døren, og indtil videre lover DMI’s vejrudsigt godt for alle, der kan lide at være udenfor, gå ture i skoven, dyrke haven eller pusle i altankasserne.

Men skulle der blive en regnvejrsdag eller to, kan man få stillet lidt af sin appetit på naturen med “Den kriblende have – Sådan dyrker du din have og redder kloden”.

Her giver den britiske forsker Dave Goulson os nemlig et nyt indblik i insekternes liv. Læserne kan følge med, når Goulson graver i kompostbunken, kaster et blik ind i sit bi-hotel eller dykker ned for at studere livet i havedammen.

I “Den kriblende have” viser Goulson os, hvordan vores liv er uløseligt forbundet med insekternes, og budskabet er klart: I stedet for at fylde vores haver med pesticider og plastre dem til med fliser, bør vi plante træer, buske og blomster og dyrke vores egne grøntsager, ligesom han anbefaler, man laver sin egen kompost frem for at købe spagnum med tørv fra truet natur.

Birgitte Steffen Nielsen står for den danske oversættelse.

Brug ørerne

I sidste uge slog bloggen et slag for Gyldendals live-forfatterarrangementer, og i denne uge skal der slås på tromme for forlagets online-højtlæsninger.

Hele sidste uge læste forfatter Ib Michael Henrik Pontoppidans “Isbjørnen” højt, og i denne uge er det Jeanette Varberg, arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet, der læser højt af Oldtidssagaerne.

Så hvis man trænger til at bruge ørerne lidt og give øjnene et hvil, kan man se og høre Ib Michael læse “Isbjørnen” her.

Og se og høre Jeanette Varberg læse danske sagnhistorier her.

Pristid

Og så er det i dag, sløret bliver løftet for finalisterne til dette års The International Booker Prize.

Forfatterne og bøgerne, der er med i slutløbet, vil kunne ses her.

Vinderen af den prestigefyldte pris offentliggøres 19. maj.

At rejse er at leve

Til slut skal det nævnes, at det i dag er 215 år siden, at vores mest berømte forfatter, Hans Christian Andersen, kom til verden.

At rejse er at leve” fra H. C. Andersens “Mit livs eventyr” er som bekendt et af den store digters mest benyttede citater.

Det er unægteligt ikke nogen god idé at rejse udenlands i disse tider, så skulle rejsetrangen overvælde en, er det bare med at gribe en bog (papir eller lydbog) og i stedet rejse ind i bøgernes verden!

Rigtig god påske 🙂


Du kan læse et uddrag af Dave Goulsons “Den kriblende have” her.


 

I kongeligt selskab

Det Kongelige Teater har måttet aflyse alle forestillinger på grund af coronavirus. Men nu tager en ny bog os i teatret sammen med Dronning Margrethe.

Som bekendt lukkede Danmark ned efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde onsdag 12. marts.

Vi kender alle årsagen hertil, ligesom vi har hørt en masse om den økonomiske krise, der ventes at følge i kølvandet på COVID-19 og lockdown.

Også kulturlivet bløder. På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man for eksempel læse, at alle forestillinger er aflyst 12. – 29. marts.

Skulle teatrets nedlukning blive forlænget, som det gælder resten af samfundet, er det nu muligt at få en ganske særlig oplevelse af Nationalscenen i stedet.

I denne uge er “Med dronningen i Det Kongelige Teater” nemlig udkommet, og her kan man læse om Hendes Majestæt Dronning Margrethes forhold til kunsten på de skrå brædder.

Bogen er udkommet.

Input fra kunstnerne

Bogen rummer en række samtaler mellem Dronning Margrethe og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Det Kongelige Teater fra Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj” over August Bournonvilles “Et folkesagn” til Richard Strauss’ “Kvinden uden skygge”.

Forud for hver samtale med dronningen har Nila Parly interviewet en række kunstnere, der har medvirket i eller bidraget til den udvalgte forestilling, heriblandt skuespiller Ghita Nørby, balletmester Nikolaj Hübbe og operasanger Johan Reuter.

Parly har ladet de vigtigste pointer fra sine interviews med kunstnerne indgå i sine samtaler med dronningen, der herved også forholder sig til kunstnernes erfaringer i forbindelse med de udvalgte forestillinger.

“Med dronningen i Det Kongelige Teater” er blevet til i et samarbejde med Det Kongelige Teater, og Politikens forlag oplyser, at der udover samtalerne indgår fotos og kostumetegninger samt fakta om handling, rolleindehavere og historisk baggrund.

Mød forfatterne

Hos Gyldendal kan man opleve forlagets Forfattermorgen-arrangementer live-stream i stedet.

Hver morgen i løbet af ugen (weekenden undtaget) sender Gyldendal direkte fra forlaget fra kl. 8.30 til 9.

Siden nedlukningen af Danmark har bogglade danskere blandt andet kunnet møde forfatterne Erling Jepsen og Kim Leine, journalist og tidligere chef for Public Affairs på den danske ambassade i Washington DC, Torsten Jansen, og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Man kan også læse interviewene med forfatterne. Læs eksempelvis interviewet med Anders Fomsgaard, der i en årrække har arbejdet med virus-forskning, her: Interview med Anders Fomsgaard

Læs mere om Gyldendals forfattermorgener her:

God weekend – og læselyst!


 

Lyt og læs i 2020

Hvis du hører til dem, der har dårlig samvittighed over, at bunken af bøger på natbordet samler støv, er du ikke alene – og du er langt fra den første.

Tidligere på ugen kunne Information berette om en doktordisputats, der handler om vores forhold til bøger. Og konklusionen er ifølge dagbladet klar:

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk,” skriver Informations Rasmus Bo Sørensen ( Information, 7. januar 2020)

Doktordisputatsen, der er skrevet af Tina Lupton, og som hun forsvarede sidste forår, bygger på 20 casestudier af historiske personer fra den britiske middelklasse i 1700-tallet. Til Information oplyser hun blandt andet:

Folk havde dårlig samvittighed over at være draget mod sladderspalterne i aviserne og mod den nye svulstige romangenre, alt imens de filosofiske værker bare fik lov at samle støv i bogreolerne.” (Information, 7. januar 2020)

Lyt og bliv klogere

Heldigvis kan man også i dag lindre den dårlige litterære samvittighed – og det endda med forholdsvis enkle midler.

Kig ind i bogens verden har før skrevet om Gyldendals Kolibri-serie, der er små bøger med tekster af nogle af de største forfattere (Læs mere her).

I anledning af Gyldendals 250-års jubilæum udgiver forlaget nu Gyldendal Kolibri, en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020.

Journalist Ida Herskind taler med forfattere og andre kulturpersoner om en række temaer, og indimellem læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal højt fra bøgerne.

I det første afsnit kan man høre tv-vært Mikkel Beha fortælle om sin far Troels Kløvedal og drømme med afsæt i den kendte og afholdte sømands bog “Afrodites smil”.

Virkelighedens mareridt

Hvis man har som nytårsforsæt at ville læse flere nye bøger, er der også gode muligheder for det.

I dag udkommer således “Drengene fra Nickel”, en ny roman af amerikanske Colson Whitehead, forfatter til den roste og prisbelønnede “Den underjordiske jernbane”.

 

“Drengene fra Nickel” følger den unge begavede og håbefulde Elwood Curtis, der i 1960erne pludselig havner på Nickel Academy, en opdragelsesanstalt, der hævder at få drenge på afveje tilbage på “det rette spor”.

Men i virkeligheden er stedet et fængsel med sadistiske og morderiske autoriteter.

Midt i dette mareridt forsøger Elwood desperat at holde fast i Dr. Martin Luther Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, ser mere dystert på tingene. Ifølge Turner kan man kun overleve undertrykkernes ondskab og kynisme ved at give igen med samme mønt.

Romanen, der er baseret på virkelige begivenheder i 1960ernes Florida, har fået mange anmelderroser i amerikansk og britisk presse. Du kan blandt andet læse Guardians anmeldelse her:

https://www.theguardian.com/books/2019/aug/05/the-nickel-boys-by-colson-whitehead-review

Rigtig god læse- og lyttelyst!


 

Bogmarkedet i forandring

Ovenpå en uge, hvor Gyldendal nedlagde Rosinante & Co., samledes bogfolk fra nær og fjern for at debattere bogbranchens fremtid.

Små hundrede mennesker, herunder Kig ind i bogens verden, har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsen i København denne efterårsgrå tirsdag.

Anledningen er et debatarrangement om det danske bogmarked i forandring, arrangeret af Bogpanelet, der er nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Midt i en fyringstid

Efter en kort velkomst ved professor Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet, præsenterer Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, den første taler.

Det er Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, og Jes Stein Pedersen nævner, at det jo er en travl dag inde på Klareboderne (Forlaget Gyldendals adresse, red.).

Og der er næppe nogen af de tilstedeværende, som ikke er klar over, hvori travlheden består.

Morten Hesseldahl har netop nedlagt datterforlaget Rosinante & Co., og denne tirsdag får 18 ansatte fra Rosinante og otte fra Gyldendal en fyringsseddel. Herudover er der tre ledige stillinger hos Gyldendal, som ikke bliver genbesat. (Kilde: Mediawatch)

Hvad gør et stort forlag i et marked i forandring? er det, der optager mig allerallermest,” understreger Hesseldahl og oplister de emner, han vil tale om:

  1. Bogens og forlagenes status
  2. Forbrugeradfærdens status
  3. Teknologiens rolle

Opgør med autoriteter

Folk er fuldstændig ligeglade med, om de kan deres klassikere,” siger Morten Hesseldahl og konstaterer, at autoriteterne ikke er, hvad de har været:

“Forlag er ikke en autoritet længere. Det så vi med bogen “Godnat og sov godt”, der har mødt modstand hos psykologer, og hvor folk har krævet en bog fjernet. Men som forlag skal vi stadig stå på mål, bare på nogle andre præmisser end tidligere.”

Lyst fremfor pligt

Morten Hesseldahl pointerer, at den ny tids kulturforbrugere kun lader sig styre af lyst og egne ambitioner og henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes daglige forbrug på medier er 7 timer og 16 minutter, hvoraf trykte medier kun tegner sig for 2-6 procent.

Kampen om folks tid er større end nogen sinde,” påpeger han.

“Forbrugerne drives ikke mere til bogen af dårlig samvittighed. Forbrugerne køber ikke af pligt, men kun af lyst. Hertil kommer et gennemdigitaliseret bogmarked,” siger han og nævner Alibaba, Mofibo og Amazon, som nogle af de nye aktører.

“Amazon er ikke alene verdens største boghandler. De er også verdens største bogudgiver og kan kontrollere data på en måde, der er fuldstændig forandrende for markedet. Det er en udvikling, der er ubehagelig for en gammel bogudgiver som undertegnede,” fastslår han.

Ny forlagsrolle

“Løsningen?” spørger Hesseldahl og fortsætter:

Jeg har ikke helt løsningen på det her, men vi bliver nødt til at redefinere, hvad det vil sige at være forlag i dag. En af opgaverne bliver at indgå i en aktiv og offensiv dialog med offentligheden. Heldigvis har vi gode allierede: forældre og lærere, og politikerne er også på vores side. Økonomiafdelingen, salgs- og marketingafdelingen er der hårdt brug for, og vi kommer til at indgå i partnerskaber uden for branchen. At læse bøger er også en social ting, og det bliver en af vejene til at sikre bogens fremtid,” slutter Gyldendals direktør, inden han iler tilbage til Klareboderne.

Vild konkurrence

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for People’s Press, er næste oplægsholder. Også hun fastslår, at “Niveauet af konkurrence er helt vildt.”

Med en fortid i tv-branchen fortæller hun om sine erfaringer herfra.

Tv og radio er stadig topscorer, når man opgør danskernes tidsforbrug på medier, mens de trykte medier er i bund,” påpeger hun.

Om unges medievaner siger hun:

For den nye generation er det angstprovokerende at være væk fra mobilen, hvor alt foregår.”

Det afgørende behov for de unge er at dyrke relationer og undgå kedsomhed.

Det er det, vi er oppe imod, når vi siger, at vi skal have fat i læsningen.”

Jeg spørger hende, hvordan People’s Press bruger de digitale medier til blandt andet at nå de unge.

Nu har jeg kun siddet fem måneder i People’s Press, så vi er også der, hvor vi skal foretage en rejse. Men vi bruger blandt andet streamingtjenester til lydbøger, og så bruger vi YouTube til at finde forfattere, der har kontakt til de unge,” svarer hun.

SoMe og salg

Turen er kommet til Leonora Christina Skov, der bliver interviewet af Jes Stein Pedersen om forfatterrollen og relationen til læserne på de sociale medier.

Forfatteren er for alvor brudt igennem med sin selvbiografiske bog “Den, der lever stille”, der siden udgivelsen i 2018 er solgt i 120.000 eksemplarer.

Leonora Christina Skov fortæller om baggrunden for succesen, og at hun, inden bogen udkom, delte sit materiale på de sociale medier for at vise, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog.

Jeg var træt af, at folk tror, man kan tage 14 dage i sommerhus og skrive en bog,” siger hun.

– Man kan altså sige, at du opbyggede en troskab hos læserne og forventning forud for udgivelsen? spørger Jes Stein Pedersen.

Til det svarer hun:

Jeg kørte det som oplysningskampagne, ikke for at sælge, og jeg tror, det var derfor, det gik så godt med den her udgivelse. Jeg har tidligere prøvet at lancere bøger på Instagram, uden det har haft nogen særlig effekt. Alle vil jo sælge på Instagram. Det handler om at give folk noget ‘behind the scenes’.”

Hun understreger, at mund-til-mund-metoden blandt læserne har haft stor effekt på salget, og at hun et helt år før udgivelsen indledte et tæt samarbejde med sit forlag (Politikens Forlag, red.) om lanceringen.

Dystre meldinger

Den sidste taler er programleder for det hollandske KVB BoekWerk, Jurriaan Rammeloo, der med en række slides sammenligner det hollandske og danske bogmarked i forhold til nye kommercielle aktører og forretningsmodeller.

Men tiden er ved at være knap, og pointerne står desværre ikke helt klart for undertegnede.

Desværre føler jeg mig heller ikke meget klogere efter arrangementet. Der var ikke meget nyt under solen, ligesom der aldrig kom gang i nogen debat, dertil var stemningen for tam og spørgsmålene fra salen for få.

Om det skyldes, at det var en træt tirsdag, eller metaltræthed i branchen er svært at sige. Under alle omstændigheder lå meldingerne fra Gyldendal og People’s Press i den dystre ende, hvilket især skyldes den stigende digitalisering.

Og med tanke på, at Danmark er verdens mest digitaliserede land, og danskernes dyrkelse af mobilen ikke er til at komme uden om, er der vel ikke kun tale om et bogmarked, men et land, ja, en hel verden i forandring.

Hvordan det så vil påvirke bogbranchen, må tiden vise.


Arrangementet Det danske bogmarked i forandring blev afholdt tirsdag 24. september 2019 hos Slots- og Kulturstyrelsen i København.

Du kan læse mere om Bogpanelet her:

https://slks.dk/om-styrelsen/raad-naevn-og-udvalg/bogpanelet/

Du kan læse om DR Medieforsknings undersøgelse “Medieudviklingen 2018” her:

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2018/vi-bruger-mindre-tid-paa-medier-hver-dag-syv-timer-og-16-minutter


 

Elsk insekterne!

International bestseller om insekternes verden udkommer nu på dansk.

Næste gang du er ved at træde på en bille, har lyst til at klapse en myg, eller kvase en edderkop, så tænk dig godt om!

Hvis det ikke var for insekterne, ville vi mennesker og dyr nemlig dø.

De små, men storslåede skabninger forvandler visne planter og døde dyr til frugtbar jord, bestøver planter og er uundværlig føde for fugle og gnavere, og på sigt kan de tilmed blive hverdagskost for os mennesker.

Insekterne er kort sagt tandhjulene, som får vores verden til at dreje, og de er absolut nødvendige for at bevare liv på jorden.

Nødvendige kryb

I “Insekternes planet” tager Anne Sverdrup-Thygeson, norsk professor i bevaringsbiologi, os med på en rejse ind i småkrybenes forunderlige og vidunderlige verden.

Insekterne er alle vegne. De kan leve i skove, jungler, ørkener, huler og grotter, på marker og enge, ja selv på dyr og mennesker. De var her før, under og efter dinosaurerne, og de vil være her længe efter, at vi mennesker har forladt kloden.

Med deres stille og utrættelige arbejde opretholder de hele økosystemer, giver os mad, og så kan de endda fordøje plastic og hele vores sår. De kan også give os løsninger på krisen med antibiotika og hjælpe i katastrofeområder.

Bogen giver læserne et unikt indblik i de nyttige krybs privatliv, der byder på musikalske parringsritualer, husjagt for hele hære af bille-babyer og forbløffende forvandlingsprocesser.

Bogen udkommer på Gyldendal og har planlagt udgivelse 21. maj.

Bidt af insekter

På sit norske universitets hjemmeside uddyber Anne Sverdrup-Thygeson i et interview, hvordan hendes interesse for insekter blev vakt.

Hun fortæller blandt andet, at hun altid har kunnet lide at opholde sig i naturen. Da hun som barn var på ferie i familiens sommerhus, gik tiden med at lege i skoven, hvor grene og kogler gjorde det ud for den eneste underholdning. Hendes fascination af Robinson Crusoe fik hende til at bygge hele småsamfund ude i skoven:

Jeg byggede små træhytter, lavede jernminer og holdt igler som husdyr,” fortæller hun. (Kilde: https://www.nmbu.no/en/faculty/mina/news/node/35077).

Som voksen og biologiprofessor er det blevet hendes mål at få folk til at elske insekterne, og nu kan vi heldigvis allesammen blive klogere på dem og deres fantastiske historie i “Insekternes planet”.

“Insekternes planet” er indtil videre solgt til udgivelse i 19 lande. Her er det den engelske udgave, der har planlagt udgivelse 25. maj.

 

God Store Bededagsferie 🙂


Du kan læse hele interviewet med Anne Sverdrup-Thygeson her: https://www.nmbu.no/en/faculty/mina/news/node/35077


 

Mette Frederiksen – Live

Kig ind i bogens verden var med, da Mette Frederiksen og Thomas Larsen præsenterede en ny bog om den socialdemokratiske partiformand.

“Mette Frederiksen – Et politisk portræt” udkom i går, og den kunne dårligt lande på et bedre tidspunkt set i lyset af, at det næste folketingsvalg skal holdes senest 17. juni.

I bogen tegner journalist, forfatter og politisk kommentator Thomas Larsen et portræt af Socialdemokratiets formand, der ifølge alle meningsmålinger har en stor chance for at blive landets nye statsminister.

Et liv med S

Biografien fortæller historien om Mette Frederiksens opvækst i Aalborg i en familie, der gennem fem generationer har været socialdemokrater, om hendes tid i DSU, og om hvordan hun som blot 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand – og takkede nej.

For første gang fortæller toppolitikeren om sine erfaringer fra regeringssamarbejdet med SF og De Radikale fra 2011 til 2015, hvor hun uden modkandidater blev valgt til at efterfølge Helle Thorning-Schmidt som formand.

Mette Frederiksen fortæller også om partiets skift i udlændingepolitikken og forklarer blandt andet, hvorfor hun ikke vil i regering med De Radikale, men har besluttet at arbejde sammen med Dansk Folkeparti.

Bogen er udkommet.

Fra krise til tillid

På udgivelsesdagen indfinder forfatteren og hovedpersonen sig i Arnold Busck i Købmagergade, København, for at lancere den nye portrætbog.

Fremmødet er så stort, at flere må trække op på butikkens førstesal for derfra at kunne overvære seancen. Der er kun afsat en time til præsentation, spørgsmål og signering, så efter en ultrakort intro giver Thomas Larsen ordet til Mette Frederiksen.

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet for få år siden befandt sig i en voldsom tillids- og vælgerkrise, og partiformanden går hurtigt til sagen:

Min vigtigste opgave som formand har været at genopbygge den tillid, der er gået tabt mellem Socialdemokratiet og nogle danskere. Og det er vi stadig i gang med – vi er ikke i mål endnu,” siger hun og fortsætter:

Socialdemokratiet har tabt sin position som det rigtig store, brede parti i Europa, og jeg har lært, at noget af det vigtigste for os er ydmyghed, udlændinge og identiteten. Vi skal repræsentere nogle frem for andre – også dem, der ikke har det godt, folk, der eksempelvis er arbejdsløse. Og vi skal have styr på, hvor mange der kommer hertil, så vi får integrationen til at fungere.”

Mette Frederiksen opridser kort udviklingen op gennem 1980’erne med Thatcher og Reagan og 1990’erne med globaliseringen og klimakrisen, der er en af bagsiderne af en globalisering, som er løbet løbsk med blandt andet ukontrolleret indvandring.

Jeg har aldrig været fan af Tony Blairs den tredje vej og det med at navigere fra valg til valg. Det er nødvendigt at have en ideologi,” fastslår hun.

Om klimakrisen siger hun:

Danmark er et af de lande, der CO2-udleder mest, og der er ingen tvivl om, at Vesten skal trække læsset med den grønne omstilling. Og når Trump ikke vil gøre det, må Europa tage lederskabet.”

Splittelse bekymrer

Det er blevet tid til spørgsmål fra deltagerne. Direkte adspurgt om Socialdemokratiets kursskifte i udlændingepolitikken siger Mette Frederiksen:

Jeg kan ikke få øje på et punkt, der splitter os danskere mere end udlændingepolitikken, og jeg er altid bekymret for splittelse og polarisering. Og jeg er mere bekymret, hvis dem, der har brug for Socialdemokratiet, vender os ryggen.”

Hun erkender, at der er steder i landet, hvor integrationen er forløbet lettere end andre og tilføjer:

Det handler også om, hvor man bor henne. Selv om der er steder, hvor det fungerer, er der boligkvarterer, der har stået alene med hele integrationsindsatsen, og dem skal vi også repræsentere.”

Thomas Larsen erklærer, at spørgetiden er slut, men at der vil være mulighed for at hilse på partiformanden og få signeret den nye bog.

I løbet af få øjeblikke er politikeren omringet af mennesker. Man forstår det godt. Under mødet har Mette Frederiksen været nærværende og lyttende, og trods arrangementets korte varighed efterlades man med indtrykket af en dygtig, troværdig politiker med tyngde og stærke lederevner – der måske tilmed er Danmarks næste statsminister.


bookmedia

Som faste følgere af bloggen vil vide, er Kig ind i bogens verden en ikke-kommerciel blog.

Det skal dog ikke afholde mig fra til slut at oplyse eventuelt interesserede om, at mit firma, bookmedia, har fået en hjemmeside. bookmedia er et PR- og pressebureau for forlag, forfattere og små virksomheder (Læs mere her).

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg her på bloggen ikke omtaler eller anmelder bøger eller forfattere, som bookmedia er blevet hyret til at markedsføre.

Kig ind i bogens verden er med andre ord fortsat en redaktionelt uafhængig og ikke-kommerciel blog.

God weekend 🙂


 

Årets første bøger

Starten af 2019 byder på bøger om søvnproblemer, meditationens ironman og en 13 år lang brevveksling mellem en berømt forfatter og hendes veninde.

Nytårsforsætterne står i kø, og endnu håber mange at kunne holde dem. Hører man til dem, der har besluttet sig for i det nye år at sikre sin nattesøvn, fordi man har svært ved at falde i søvn, vågner om natten, eller sover dårligt, skulle der være hjælp at hente i “Forstå din søvn”.

Forfatteren, Birgitte Rahbek Kornum, er ph.d. og søvnforsker og har arbejdet som forsker på Stanford University i USA og på Rigshospitalet i Danmark.

En god nattesøvn

Vi ved det godt: Vi har brug for mindst syv timers søvn hver nat for at være fysisk og psykisk velfungerende.

Viden om, at søvnunderskuddet øger risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, at hukommelsen og humøret bliver dårligere, og at der ophobes skadelige affaldsstoffer, som kan fremme udvikling af Alzheimers gør det desværre ikke nemmere at falde i søvn, når man hvileløst vender og drejer sig i nattens mulm og mørke.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum kan man imidlertid løse sine søvnproblemer, hvis man forstår, hvad der skaber dem. I “Forstå din søvn” fortæller hun om den nyeste forskning om, hvad søvn er, og hvad der sker i vores hoveder, når vi sover. Derudover giver hun en række værktøjer, der kan klæde læseren på til en god nattesøvn.

Bogen er udkommet.

Et sundt sind

Mange dyrker tidens trend med maratonløb og triathlon. Men er man blandt dem, der savner et åndeligt modspil til de fysiske succesparametre og har som nytårsforsæt at få mere ro på hverdagen, kan der være inspiration at hente i “Ti dages stilhed”.

Forfatteren Niels Lyngsø besluttede at gennemføre meditationsverdenens ironman: et ti-dages kursus med ti timers meditation om dagen i fuldstændig tavshed og uden kontakt til omverdenen – også kaldet et vipassana-kursus.

I “Ti dages stilhed” fortæller han om forløbet og supplerer sin personlige beretning med nedslag i, hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og hvordan vi med daglig meditation kan ændre vores hjerne.

Bogen udkom 7. januar.

Breve som vidnesbyrd

Er man træt af e-mails og sms’er, men må kigge forgæves efter gode gammeldags breve i postkassen, kan man søge trøst i “Jeg har også levet! – En brevveksling”.

Bogen, der er blevet til i et samarbejde mellem forfatterne Jens Andersen og Jette Glargaard, rummer 13 års brevveksling mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung.

Fra 1953 og frem til Louise Hartungs død i 1965 udvekslede hun og den verdensberømte svenske forfatter over 600 breve om alt fra litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger til familie, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa.

Jens Andersen og Jette Glargaard er dykket ned i den omfangsrige korrespondance og har skabt en erindringsbog, som viser de to kvinders stærke venskab, der bestod trods det faktum, at Louise Hartung nærede en ugengældt kærlighed til Astrid Lindgren.

Bogen udkommer 15. januar.


Til slut en lille rettelse:

I mit blogindlæg 13. december skrev jeg, at Søren Kierkegaards “Indøvelse i Christendom / En opbyggelig Tale / To Taler ved Altergangen om Fredagen” blev genudgivet 12. december.

Desværre har det vist sig, at udgivelsesdatoen meldt ud på Gyldendals hjemmeside ikke holdt, og nu står tolvte bind i paperback-genudgivelsen af Kierkegaards værker i stedet til at udkomme 30. januar.

Vi håber, datoen holder denne gang 🙂


 

Tranen og Kolibrien

Vi bliver ved klassikerne. Forlaget Gyldendal lancerer nemlig en ny miniserie med udvalgte fortællinger, uddrag og essays af nogle af de største forfattere.

På mandag udkommer hele fem små, komplette læseoplevelser i miniserien Kolibri.

H. C. Andersen ”Om jul”

I bogen hører vi blandt andet om, da H. C. Andersen fejrer jul med Thorvaldsen i Rom, og appelsintræer må erstatte et juletræ. Da den store forfatter skal holde jul i Berlin, sidder han ulykkelig og ensom juleaften. Men som i et vaskeægte eventyr ender alt godt, da lykken vender allerede næste dag.

“Om jul” indeholder blandt andet:
Juleaften i Rom; Grantræet; Den lille pige med svovlstikkerne; Det gamle egetræs sidste drøm og Juleaften i Berlin.

Tove Ditlevsen ”Om penge”

Forfatteren skitserer gennem sin fars bankbog et liv og en barndom i kroner og ører. I sine erindringer husker Tove Ditlevsen tilbage på sin egen kostbare konfirmation, der endte i vrede, mens en lille misforståelse om penge truer med at ødelægge forholdet mellem en mor og hendes datter i novellen Æggesnaps.

“Om penge” rummer udvalg fra: En Sibylles bekendelser, Det tidlige forår og Dommeren.

Karen Blixen ”Om ægteskab”

Bogen rummer to fortællinger om ægteskab og kærlighed. I den ene er Lovise lige blevet gift, da hun møder en farlig mand og mister sin vielsesring. I en anden taber Jensine en halskæde, hun har fået af sin mand, på deres bryllupsrejse. For begge kvinder er ægteskabet starten på et nyt liv, hvor de opdager nye sider af dem selv.

“Om ægteskab” rummer udvalg fra: Skæbne-Anekdoter og Vinter-Eventyr.

Søren Ulrik Thomsen ”Om storby”

Storbyen løber som en rød tråd gennem Søren Ulrik Thomsens forfatterskab. Ifølge digteren skal en rigtig storby være kolossal, kompleks og kompakt. Det er i storbyen man kan fare vild i mere end én forstand og drysse rundt på gader og stræder, mens man forestiller sig alle de andre retninger, ens liv kunne have taget.

“Om storby” rummer udvalg fra:
City Slang; Rystet spejl; En dans på gloser; København Con Amore; Repremiere i mit indre mørke og En hårnål klemt inde bag panelet

Troels Kløvedal “Om drømme”

Over flere årtier har Troels Kløvedal gjort sine drengedrømme til virkelighed, når han drevet af eventyrlyst og nysgerrighed er draget ud på de syv verdenshave sammen med familie og venner ombord på Nordkaperen. Eventyrene har han gavmildt delt med alle os andre i en række dejlige bøger og tv-udsendelser.

“Om drømme” har tekster fra: Den tynde hud, Bidevind og blåhvaler, Mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog, Øerne under vinden, Hvad sang sirenerne og Alle mine morgener på jorden.

Alle fem bøger udkommer som sagt mandag 26. november.

Fugleforlaget

Jeg spurgte pressemedarbejder på Gyldendal, Vivi Vestergaard, hvorfor serien har fået navnet Kolibri og fik følgende bonusinfo:

Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Kolibri-serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier – Uglen, Spætten og Bekkasinen. Og forlagets logo er en trane.”

Der er planlagt flere bøger i serien til foråret med tekster af blandt andre Naja Marie Aidt, Poul Henningsen og Emma Gad.

Rigtig god læselyst 🙂