Stil, sang og citater

En citat-parade, en guide til stilfuldt herretøj og en rundtur i den danske sangskat er blandt den næste uges bognyheder.

Det skorter ikke på bøger om Matadors mor, journalist og forfatter Lise Nørgaard.

Særligt kendte er hendes erindringsbøger, “Kun en pige” (1992) og “De sendte en dame” (1993), hvor hun fortæller om barndommen og ungdommen i Roskilde, tiden som journalistelev, familielivet med mand og børn og de mange års virke på Politiken, Hjemmet og Berlingske Tidende.

I de seneste år er der kommet flere biografier til, som “Fruen kommer i dag” (2014), hvor Lise Nørgaard, sammen med Cecilie Frøkjær, ser tilbage på sit liv.

Og da Lise Nørgaard fyldte 100 år i 2017, udkom Jacob Wendt Jensens store biografi, “ Lise Nørgaard – De første 100 år”.

Nu er de to på banen med endnu en udgivelse, der denne gang stiller skarpt på den populære forfatters meninger og rappe replikker.

I foromtalen til “Livet ifølge Lise Nørgaard” skriver forlaget Gyldendal, at Jacob Wendt Jensen i samarbejde med den kendte journalist og forfatter har samlet “de morsomste og mest rammende pletskud i en frejdig, fyndig og fritænkende bouillonterning af en citat-parade.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer 20. november.

Klæder skaber folk

Hvis man tror, at tøjkriser kun er for kvinder, kan man godt tro om igen.

Også mænd kan gruble over, hvad de skal tage på, hvilke skjorter, der passer til hvilke bukser og sko, og hvad de gør, når moden siger slimfit, men maven vil noget andet.

I “Stil består” guider tøjdesigner og herremodeekspert Torsten Grunwald om stil, farver og pasformer, hvad enten det handler om jakkesæt med slips eller shorts og T-shirt, ligesom han kommer med råd til, hvilke farver man må sætte sammen, mønstre der må blandes, og hvordan jakken skal sidde over skuldrene.

Så hvis man er mand og gerne vil have vejledning i, hvilket tøj der egner sig til arbejde, fritid og festlige lejligheder, skulle der være inspiration at hente i Torsten Grunwalds nye håndbog.

Bogen udkommer i dag.

Torsten Grunwald driver også hjemmesiden Den velklædte mand, hvor han skriver om herretøj og klassisk, stilfuld påklædning til mænd.

Fabelagtige Faber

En herre, der også forstår at klæde sig, er DR’s komponist og dirigent, Phillip Faber. Ham har vi været fans af herhjemme lige siden coronakrisens start i foråret.

Morgen efter morgen sad vi klar ved skærmen, når Faber ulasteligt klædt, med glimt i øjet og friske blomster på klaveret inviterede til hofterul og fællessang.

En fantastisk måde at starte dagen på! Og for dem, der – ligesom os – savner den daglige musikstund, er der heldigvis godt nyt.

På tirsdag udkommer “Den danske sang” af Phillip Faber og Rikke Hyldgaard.

Bogen udkommer 24. november.

I foromtalen skriver Politikens Forlag blandt andet:

I denne bog deler komponisten og dirigenten Phillip Faber sin glæde ved den danske sang og øser af sin viden om emnet. Han fortæller i bogen om de danske sange, hvad sang betyder for os, hvad der gør en sang god, melodiopbygning, tekster, sanghistorie og om alt det, som sang gør ved os.

Desuden afslører han 20 af sine yndlingssange og tager læseren med på spændende og nørdede ture rundt i de udvalgte melodier og tekster, der samtidig er nogle af de mest elskede sange herhjemme. I bogen bringes tekst og melodi på de udvalgte sange, så det er en bog, der både kan læses og synges.” (Kilde: Politikens Forlag)

Rigtig god læse- og sanglyst 🙂


 

I form med Tapiren

Jakob Martin Strids nye bog “I form med Tapiren!” er lige så charmerende, sjov og finurlig som hans andre værker.

Strids bøger om den lille blå elefant Mimbo Jimbo og hans venner har for længst vundet både små og store danskeres hjerter. Flere af bøgerne er blevet bestsellere, og serien er indtil videre trykt i 150.000 eksemplarer.

“I form med Tapiren!” er den niende bog i rækken. Lille Tiger holder fødselsdag på Hjertevej nr. 7, og Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret.

Tapiren drikker fem kopper kakao med flødeskum og spiser intet mindre end seks stykker lagkage, syv boller med marmelade, en halv kagemand og 100 M & Ms!

Det er nok til at tage pusten og formen fra selv en sulten Tapir, og nu må vennerne hjælpe ham med at komme i form igen.

Og det går ikke stille for sig. Snart er Tapiren firkantet som en papkasse, rund som en cylinder og flad som en pandekage.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Humor og filosofi

“I form med Tapiren!” rummer både humor og filosofi. Der er meget at le ad og tale om, og så er det også en historie om venskab.

Tapirens venner opgiver aldrig at hjælpe ham, selv om deres råd og tips ikke er lige vellykkede, og Tapiren er mere vranten end velvillig.

Og for at det ikke skal være løgn, får vi tilmed et lille studie i geometri. Der er nemlig ingen ende på de former, Tapiren får, inden han kommer i form igen.

Bogen er fuld af herlige karakterer, nogle med lidt mere bid i replikken end andre, som krokodillen.

Men hold op hvor Strid rammer tone og temperament i såvel streg som tekst, og jeg morede mig dejligt!

Rusk op i sjælen

Desværre har nogle anmeldere vendt tommelfingeren nedad, fordi de mener, “I form med Tapiren!” er udtryk for tykfobi (ja, sådan noget findes åbenbart).

Nu kan man jo ikke forhindre folk i at læse bøger, som en vis herre læser biblen, og det er heller ikke første gang, at litteraturkritikere vil bestemme, hvad børn må læse – og særligt hvad de ikke må læse.

Heldigvis har Strid aldrig været politisk korrekt, og det er vel en af grundene til, at så mange børn (og voksne) elsker ham og hans kunst.

Politisk korrekthed lå i øvrigt heller ikke til Astrid Lindgren. Også hun forargede det litterære parnas, men var som altid på børnenes side og sagde, at børn har

… akkurat som voksne brug for at blive oprørte af kunst. Man må ruske op i en sjæl, som ellers sover …” (Dagens Nyheter, 8. september 1959)

Disse kloge ord kunne tidens krænkelsesparate måske tygge lidt på, mens børn og vi andre barnlige sjæle glædes og ruskes lidt i af Strids tykke Tapir og hans venner.

Rigtig god læselyst 🙂


Bonusinfo

Jakob Martin Strid (født i 1972) er en anerkendt, afholdt og prisbelønnet forfatter og illustrator. Han slog igennem som tegner til voksne med sine geniale striber om figuren Strid i Politiken og har lavet en lang række børnebøger, heriblandt bestsellerne “Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, “Min mormors gebis” og “Mustafas kiosk”.

Flere af Strids bøger er allerede blevet nyklassikere i dansk børnelitteratur.

Jakob Martin Strid. Fotograf: Morten Holtum, 2010.


 

Den jyske hede

I dag udkommer en western fra den jyske hede af Ida Jessen.

Den jyske hede har gennem tiden inspireret en række store danske digtere.

Forfatter og præst Steen Steensen Blicher (1782-1848) tog tit på vandre- og jagtture på heden for at dyrke de store vidders ensomhed og lære rakkere, tatere og velbjærgede bønder at kende.

I Henrik Pontoppidans (1857-1943) roman “Den kongelige Gæst” får den unge læge Højer og hans kønne kone Emmy besøg af Prins Karneval på den jyske hede. Et besøg, der ændrer deres liv for altid.

Og Johannes V. Jensen (1873-1950) var dybt forankret i sin jyske baggrund. Hjemstavnen, menneskene og naturen dér løber som en rød tråd gennem forfatterskabet fra “Himmerlandshistorier” til “Kongens Fald”.

Western fra den jyske hede

I sin nye roman tager Ida Jessen ligeledes livtag med den jyske hede.

Handlingen i “Kaptajnen og Ann Barbara” begynder i 1754, da kaptajn Ludwig von Kahlen kommer kørende i en vogn over den jyske hede.

Kaptajnen har sat sig for at bevise, at ørkenen kan opdyrkes, men den brutale godsejer Schinkel mener, at heden tilhører ham og skyr ingen midler for at gennemtvinge sin vilje.

Men så en sommerdag kommer en uudgrundelig kvinde vandrende over heden …

I forlaget Gyldendals omtale af “Kaptajnen og Ann Barbara” kan man læse følgende:

KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.” (Kilde: Forlaget Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

Ida Jessen har tidligere skrevet forord til en lettere bearbejdet udgave af Steen Steensen Blichers “En landsbydegns dagbog”. Hendes egne historier foregår ofte i landsbysamfund, hvor karaktererne både elsker og hader hinanden.

Hede følelser

Til slut skal det nævnes, at det ikke kun er herhjemme, at forfatteres fantasi er blevet næret af hedelandskabets åbne vidder.

Tag bare store litterære klassikere som engelske Emily Brontës (1818-1848) “Stormfulde højder”, hvor Yorkshires heder bliver et sindbillede på Cathy og Heathcliffs dramatiske kærlighedsforhold.

Også i hendes søster Charlotte Brontës (1816-1855) berømte kærlighedsroman “Jane Eyre” spiller de barske nordengelske heder en vigtig rolle i karakterernes følelsesliv.

Og nu hvor efterårsmørket sænker sig, kan vi altså synke ned i lænestolen og med “Kaptajnen og Ann Barbara” opleve de store følelser få frit spil på den jyske hede.

God weekend – og læselyst!


Kilder:

Baggesen, Søren: Steen Steensen Blicher i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 21. oktober 2020 fra https://denstoredanske.lex.dk/Steen_Steensen_Blicher

http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/anmeldelser/dkg/aumont.html

https://biografiskleksikon.lex.dk/Johannes_V._Jensen

https://forfatterweb.dk/oversigt/jessen-ida


 

Glemmer du

En biografi om Liva Weel og en ny børnebog af Jakob Martin Strid er blandt efterårsferiens udgivelser.

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha’
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’ …

Hvem husker ikke denne vise med melodi af Kai Normann Andersen, tekst af Børge og Arvid Müller og Dan Folke, og sunget af Liva Weel i filmen “Odds 777” fra 1932?

Ja-ja, der skal nok være nogle yngre årgange, som endnu har både film og sang til gode, men for os af lidt ældre dato er og bliver visen uforglemmelig.

Og hvis man hører til dem, der aldrig har hørt om den hidtil største danske kvindelige revystjerne, eller som blot trænger til en tur down memory lane, er der heldigvis råd at hente.

I næste uge udkommer nemlig journalist og forfatter Janni Andreassens biografi “Liva Weel – Et liv à la carte”.

Bogen ventes at udkomme 15. oktober.

Publikums yndling

Fra 1920’erne og 30 år frem var Liva Weel stjerne på den danske revyscene, hvor hun med stor succes sang og tolkede PH’s viser, heriblandt “Man binder os på mund og hånd” og “Ta og kys det hele fra mig”.

Som kunstner udstrålede Liva Weel dyb følelse, livsglæde og intelligens og blev med sit lune og humør hurtigt publikums yndling.

I forbindelse med bogudgivelsen af biografien kan man på forlaget Gyldendals hjemmeside læse:

Liva Weel skrev dagbog det meste af sit liv. Dagbøgerne giver ikke bare et billede af den private Liva – de er også et tidsbillede af dansk revyteater igennem tre årtier, hvor døgnets 24 timer dårligt nok slog til, da karrieren var på sit højdepunkt. Sammen med bl.a. et stort materiale fra Liva Weels familie er hendes seks dagbøger forudsætningen for at kunne skrive denne biografi. Dagbøgerne dækker perioden fra 1917 til 1951, og det er første gang, siden Liva Weel skrev dem, at de alle igen er i brug. (Kilde: Gyldendal)

Mimbo Jimbo

Også til de helt små er der gode nyheder fra den litterære front.

I årevis har Jakob Martin Strid glædet danskerne med sin geniale streg og finurlige historier, og ligeledes i næste uge udkommer hans nye børnebog “I form med Tapiren!”

Bogen har forventet udgivelse 13. oktober.

I forlaget Gyldendals foromtale kan man læse:

Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret til Lille Tigers fødselsdag. Her drikker Tapiren 5 kopper kakao med flødeskum, spiser 6 stykker lagkage, 7 boller med marmelade og en halv kagemand med 84 M&M’s.

Efter de har spist beslutter de alle sammen, at de vil lege gemmeleg. Men hvor skal Tapiren gemme sig? Kan vennerne mon finde Tapiren igen? Og kan de få Tapiren i form?” (Kilde: Gyldendal)

Se, det er en historie, der med Strids fabelagtige tegninger nok skal få både små og store barnlige sjæle op af stolen!

Rigtig god efterårsferie 🙂


De der bliver

Ny bog fortæller om kvinders vilkår i nutidens Irak.

Første gang jeg hørte om den mellemøstlige republik og efterfølger til det gamle Mesopotamien var under den Iransk-irakiske Krig (1980-1988).

Næste gang var, da Irak under ledelse af Saddam Hussein besatte nabolandet Kuwait 2. august 1990.

Et halvt år senere var jeg ansat i Ekstra Bladets Telegramredaktion, hvor jeg fik min ilddåb i januar 1991, da en international allieret styrke indledte massive bombeangreb på Irak.

Ni år senere besøgte jeg så selv landet, da jeg ledede en pressetur til Irak for UNDP, FN’s Udviklingsprogram.

Krig og kaos

Irak havde på det tidspunkt i 2000 gennem næsten ti år været underlagt meget hårde sanktioner, der havde sendt det tidligere højtudviklede land på kurs mod ulandsstatus.

Turen blev på alle måder en øjenåbner, politisk, socialt, kulturelt og menneskeligt, og jeg mødte bl.a. folk, der havde kæmpet i Iraks krig mod Iran og kurdere, der kæmpede en frihedskamp mod regimet i Bagdad.

Det er ingen hemmelighed, at jeg var inderligt imod George W. Bushs krig mod Irak i 2003.

En krig uden et klart FN-mandat, men støttet af Danmark under ledelse af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

En krig, der blev ført på baggrund af bl.a. falske beskyldninger om, at irakerne havde masseødelæggelsesvåben.

Og en krig ført af lande anført af USA, som ikke reelt havde planer for, hvad der skulle ske med det hårdt prøvede land efter afsættelsen af dets mangeårige diktator.

Resultat: kaos, krig, islamistisk ekstremisme, død og ødelæggelse.

Frirum i kaos

Selv om vi i disse år hører rigtig meget om dem, der forlader deres lande pga. krig eller fattigdom, er der også dem, der bliver.

Og som gammel FN-medarbejder kan jeg godt savne at høre mere om de mennesker, der bliver og kæmper for deres familier, folk og land. Eller som måske blot insisterer på en eller anden form for hverdag midt i et samfund præget af kaos og vold.

Nu udkommer så “Salon Bagdad” af Sanne Gram Fadel.

I forlaget Gyldendals presseomtale om bogen kan man læse:

Hver dag åbner skønhedssalonen dørene for Bagdads kvinder fra velhavende middel- og overklassefamilier, og kvinderne træder ind i omgivelser, hvor det udelukkende handler om dem og deres skønhed. Men virkeligheden udenfor er hele tiden til stede. Både for dem og for de kvinder, der arbejder i salonen, og som aldrig ville have råd til at træde ind ad døren som kunde.

Sanne Gram Fadel har mødt kvinderne der, hvor de har et frirum, og de har ladet hende komme med ind i deres liv. Det er blevet til en række portrætter af kvinder fra vidt forskellige sociale lag – men som deler livet i et mandsdomineret samfund. Hvad tænker de, hvordan lever de, hvad har de af muligheder, hvordan kan kvinder leve deres liv i et samfund, hvor krig, patriarkat og stramme normer sætter rammerne? Salon Bagdad er en fortælling om kvinders vilkår i nutidens Irak.” (Kilde: Gyldendal)

Tiltrængt portræt

Sanne Gram Fadel er journalist og har i en årrække arbejdet som korrespondent i Mellemøsten. Med base i Beirut har hun dækket konflikter og krige i Mellemøsten, Nordafrika og Iran, ligesom hun flere gange har rejst i Syrien. I 2016 udkom hendes bog “Farvel, mit Syrien. Fortællinger om krig og flugt”.

Siden 2013 har hun boet i Danmark, hvor hun i dag arbejder som studievært på DR2.

Med forfatterens baggrund in mente kan man håbe, at vi med “Salon Bagdad” får en ny og anderledes skildring af et hjørne af virkeligheden.

Og ikke mindst et tiltrængt portræt af de mennesker, der bliver.

Bogen udkommer 18. september.

God weekend!


 

Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

Påskesysler

I den nært forestående højtid, hvor rejser og påskefrokoster er sat på standby, kan man heldigvis bruge ferien på andre aktiviteter.

Påsken står for døren, og indtil videre lover DMI’s vejrudsigt godt for alle, der kan lide at være udenfor, gå ture i skoven, dyrke haven eller pusle i altankasserne.

Men skulle der blive en regnvejrsdag eller to, kan man få stillet lidt af sin appetit på naturen med “Den kriblende have – Sådan dyrker du din have og redder kloden”.

Her giver den britiske forsker Dave Goulson os nemlig et nyt indblik i insekternes liv. Læserne kan følge med, når Goulson graver i kompostbunken, kaster et blik ind i sit bi-hotel eller dykker ned for at studere livet i havedammen.

I “Den kriblende have” viser Goulson os, hvordan vores liv er uløseligt forbundet med insekternes, og budskabet er klart: I stedet for at fylde vores haver med pesticider og plastre dem til med fliser, bør vi plante træer, buske og blomster og dyrke vores egne grøntsager, ligesom han anbefaler, man laver sin egen kompost frem for at købe spagnum med tørv fra truet natur.

Birgitte Steffen Nielsen står for den danske oversættelse.

Brug ørerne

I sidste uge slog bloggen et slag for Gyldendals live-forfatterarrangementer, og i denne uge skal der slås på tromme for forlagets online-højtlæsninger.

Hele sidste uge læste forfatter Ib Michael Henrik Pontoppidans “Isbjørnen” højt, og i denne uge er det Jeanette Varberg, arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet, der læser højt af Oldtidssagaerne.

Så hvis man trænger til at bruge ørerne lidt og give øjnene et hvil, kan man se og høre Ib Michael læse “Isbjørnen” her.

Og se og høre Jeanette Varberg læse danske sagnhistorier her.

Pristid

Og så er det i dag, sløret bliver løftet for finalisterne til dette års The International Booker Prize.

Forfatterne og bøgerne, der er med i slutløbet, vil kunne ses her.

Vinderen af den prestigefyldte pris offentliggøres 19. maj.

At rejse er at leve

Til slut skal det nævnes, at det i dag er 215 år siden, at vores mest berømte forfatter, Hans Christian Andersen, kom til verden.

At rejse er at leve” fra H. C. Andersens “Mit livs eventyr” er som bekendt et af den store digters mest benyttede citater.

Det er unægteligt ikke nogen god idé at rejse udenlands i disse tider, så skulle rejsetrangen overvælde en, er det bare med at gribe en bog (papir eller lydbog) og i stedet rejse ind i bøgernes verden!

Rigtig god påske 🙂


Du kan læse et uddrag af Dave Goulsons “Den kriblende have” her.


 

I kongeligt selskab

Det Kongelige Teater har måttet aflyse alle forestillinger på grund af coronavirus. Men nu tager en ny bog os i teatret sammen med Dronning Margrethe.

Som bekendt lukkede Danmark ned efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde onsdag 12. marts.

Vi kender alle årsagen hertil, ligesom vi har hørt en masse om den økonomiske krise, der ventes at følge i kølvandet på COVID-19 og lockdown.

Også kulturlivet bløder. På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man for eksempel læse, at alle forestillinger er aflyst 12. – 29. marts.

Skulle teatrets nedlukning blive forlænget, som det gælder resten af samfundet, er det nu muligt at få en ganske særlig oplevelse af Nationalscenen i stedet.

I denne uge er “Med dronningen i Det Kongelige Teater” nemlig udkommet, og her kan man læse om Hendes Majestæt Dronning Margrethes forhold til kunsten på de skrå brædder.

Bogen er udkommet.

Input fra kunstnerne

Bogen rummer en række samtaler mellem Dronning Margrethe og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Det Kongelige Teater fra Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj” over August Bournonvilles “Et folkesagn” til Richard Strauss’ “Kvinden uden skygge”.

Forud for hver samtale med dronningen har Nila Parly interviewet en række kunstnere, der har medvirket i eller bidraget til den udvalgte forestilling, heriblandt skuespiller Ghita Nørby, balletmester Nikolaj Hübbe og operasanger Johan Reuter.

Parly har ladet de vigtigste pointer fra sine interviews med kunstnerne indgå i sine samtaler med dronningen, der herved også forholder sig til kunstnernes erfaringer i forbindelse med de udvalgte forestillinger.

“Med dronningen i Det Kongelige Teater” er blevet til i et samarbejde med Det Kongelige Teater, og Politikens forlag oplyser, at der udover samtalerne indgår fotos og kostumetegninger samt fakta om handling, rolleindehavere og historisk baggrund.

Mød forfatterne

Hos Gyldendal kan man opleve forlagets Forfattermorgen-arrangementer live-stream i stedet.

Hver morgen i løbet af ugen (weekenden undtaget) sender Gyldendal direkte fra forlaget fra kl. 8.30 til 9.

Siden nedlukningen af Danmark har bogglade danskere blandt andet kunnet møde forfatterne Erling Jepsen og Kim Leine, journalist og tidligere chef for Public Affairs på den danske ambassade i Washington DC, Torsten Jansen, og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Man kan også læse interviewene med forfatterne. Læs eksempelvis interviewet med Anders Fomsgaard, der i en årrække har arbejdet med virus-forskning, her: Interview med Anders Fomsgaard

Læs mere om Gyldendals forfattermorgener her:

God weekend – og læselyst!


 

Lyt og læs i 2020

Hvis du hører til dem, der har dårlig samvittighed over, at bunken af bøger på natbordet samler støv, er du ikke alene – og du er langt fra den første.

Tidligere på ugen kunne Information berette om en doktordisputats, der handler om vores forhold til bøger. Og konklusionen er ifølge dagbladet klar:

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk,” skriver Informations Rasmus Bo Sørensen ( Information, 7. januar 2020)

Doktordisputatsen, der er skrevet af Tina Lupton, og som hun forsvarede sidste forår, bygger på 20 casestudier af historiske personer fra den britiske middelklasse i 1700-tallet. Til Information oplyser hun blandt andet:

Folk havde dårlig samvittighed over at være draget mod sladderspalterne i aviserne og mod den nye svulstige romangenre, alt imens de filosofiske værker bare fik lov at samle støv i bogreolerne.” (Information, 7. januar 2020)

Lyt og bliv klogere

Heldigvis kan man også i dag lindre den dårlige litterære samvittighed – og det endda med forholdsvis enkle midler.

Kig ind i bogens verden har før skrevet om Gyldendals Kolibri-serie, der er små bøger med tekster af nogle af de største forfattere (Læs mere her).

I anledning af Gyldendals 250-års jubilæum udgiver forlaget nu Gyldendal Kolibri, en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020.

Journalist Ida Herskind taler med forfattere og andre kulturpersoner om en række temaer, og indimellem læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal højt fra bøgerne.

I det første afsnit kan man høre tv-vært Mikkel Beha fortælle om sin far Troels Kløvedal og drømme med afsæt i den kendte og afholdte sømands bog “Afrodites smil”.

Virkelighedens mareridt

Hvis man har som nytårsforsæt at ville læse flere nye bøger, er der også gode muligheder for det.

I dag udkommer således “Drengene fra Nickel”, en ny roman af amerikanske Colson Whitehead, forfatter til den roste og prisbelønnede “Den underjordiske jernbane”.

 

“Drengene fra Nickel” følger den unge begavede og håbefulde Elwood Curtis, der i 1960erne pludselig havner på Nickel Academy, en opdragelsesanstalt, der hævder at få drenge på afveje tilbage på “det rette spor”.

Men i virkeligheden er stedet et fængsel med sadistiske og morderiske autoriteter.

Midt i dette mareridt forsøger Elwood desperat at holde fast i Dr. Martin Luther Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, ser mere dystert på tingene. Ifølge Turner kan man kun overleve undertrykkernes ondskab og kynisme ved at give igen med samme mønt.

Romanen, der er baseret på virkelige begivenheder i 1960ernes Florida, har fået mange anmelderroser i amerikansk og britisk presse. Du kan blandt andet læse Guardians anmeldelse her:

https://www.theguardian.com/books/2019/aug/05/the-nickel-boys-by-colson-whitehead-review

Rigtig god læse- og lyttelyst!


 

Bogmarkedet i forandring

Ovenpå en uge, hvor Gyldendal nedlagde Rosinante & Co., samledes bogfolk fra nær og fjern for at debattere bogbranchens fremtid.

Små hundrede mennesker, herunder Kig ind i bogens verden, har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsen i København denne efterårsgrå tirsdag.

Anledningen er et debatarrangement om det danske bogmarked i forandring, arrangeret af Bogpanelet, der er nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Midt i en fyringstid

Efter en kort velkomst ved professor Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet, præsenterer Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, den første taler.

Det er Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, og Jes Stein Pedersen nævner, at det jo er en travl dag inde på Klareboderne (Forlaget Gyldendals adresse, red.).

Og der er næppe nogen af de tilstedeværende, som ikke er klar over, hvori travlheden består.

Morten Hesseldahl har netop nedlagt datterforlaget Rosinante & Co., og denne tirsdag får 18 ansatte fra Rosinante og otte fra Gyldendal en fyringsseddel. Herudover er der tre ledige stillinger hos Gyldendal, som ikke bliver genbesat. (Kilde: Mediawatch)

Hvad gør et stort forlag i et marked i forandring? er det, der optager mig allerallermest,” understreger Hesseldahl og oplister de emner, han vil tale om:

  1. Bogens og forlagenes status
  2. Forbrugeradfærdens status
  3. Teknologiens rolle

Opgør med autoriteter

Folk er fuldstændig ligeglade med, om de kan deres klassikere,” siger Morten Hesseldahl og konstaterer, at autoriteterne ikke er, hvad de har været:

“Forlag er ikke en autoritet længere. Det så vi med bogen “Godnat og sov godt”, der har mødt modstand hos psykologer, og hvor folk har krævet en bog fjernet. Men som forlag skal vi stadig stå på mål, bare på nogle andre præmisser end tidligere.”

Lyst fremfor pligt

Morten Hesseldahl pointerer, at den ny tids kulturforbrugere kun lader sig styre af lyst og egne ambitioner og henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes daglige forbrug på medier er 7 timer og 16 minutter, hvoraf trykte medier kun tegner sig for 2-6 procent.

Kampen om folks tid er større end nogen sinde,” påpeger han.

“Forbrugerne drives ikke mere til bogen af dårlig samvittighed. Forbrugerne køber ikke af pligt, men kun af lyst. Hertil kommer et gennemdigitaliseret bogmarked,” siger han og nævner Alibaba, Mofibo og Amazon, som nogle af de nye aktører.

“Amazon er ikke alene verdens største boghandler. De er også verdens største bogudgiver og kan kontrollere data på en måde, der er fuldstændig forandrende for markedet. Det er en udvikling, der er ubehagelig for en gammel bogudgiver som undertegnede,” fastslår han.

Ny forlagsrolle

“Løsningen?” spørger Hesseldahl og fortsætter:

Jeg har ikke helt løsningen på det her, men vi bliver nødt til at redefinere, hvad det vil sige at være forlag i dag. En af opgaverne bliver at indgå i en aktiv og offensiv dialog med offentligheden. Heldigvis har vi gode allierede: forældre og lærere, og politikerne er også på vores side. Økonomiafdelingen, salgs- og marketingafdelingen er der hårdt brug for, og vi kommer til at indgå i partnerskaber uden for branchen. At læse bøger er også en social ting, og det bliver en af vejene til at sikre bogens fremtid,” slutter Gyldendals direktør, inden han iler tilbage til Klareboderne.

Vild konkurrence

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for People’s Press, er næste oplægsholder. Også hun fastslår, at “Niveauet af konkurrence er helt vildt.”

Med en fortid i tv-branchen fortæller hun om sine erfaringer herfra.

Tv og radio er stadig topscorer, når man opgør danskernes tidsforbrug på medier, mens de trykte medier er i bund,” påpeger hun.

Om unges medievaner siger hun:

For den nye generation er det angstprovokerende at være væk fra mobilen, hvor alt foregår.”

Det afgørende behov for de unge er at dyrke relationer og undgå kedsomhed.

Det er det, vi er oppe imod, når vi siger, at vi skal have fat i læsningen.”

Jeg spørger hende, hvordan People’s Press bruger de digitale medier til blandt andet at nå de unge.

Nu har jeg kun siddet fem måneder i People’s Press, så vi er også der, hvor vi skal foretage en rejse. Men vi bruger blandt andet streamingtjenester til lydbøger, og så bruger vi YouTube til at finde forfattere, der har kontakt til de unge,” svarer hun.

SoMe og salg

Turen er kommet til Leonora Christina Skov, der bliver interviewet af Jes Stein Pedersen om forfatterrollen og relationen til læserne på de sociale medier.

Forfatteren er for alvor brudt igennem med sin selvbiografiske bog “Den, der lever stille”, der siden udgivelsen i 2018 er solgt i 120.000 eksemplarer.

Leonora Christina Skov fortæller om baggrunden for succesen, og at hun, inden bogen udkom, delte sit materiale på de sociale medier for at vise, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog.

Jeg var træt af, at folk tror, man kan tage 14 dage i sommerhus og skrive en bog,” siger hun.

– Man kan altså sige, at du opbyggede en troskab hos læserne og forventning forud for udgivelsen? spørger Jes Stein Pedersen.

Til det svarer hun:

Jeg kørte det som oplysningskampagne, ikke for at sælge, og jeg tror, det var derfor, det gik så godt med den her udgivelse. Jeg har tidligere prøvet at lancere bøger på Instagram, uden det har haft nogen særlig effekt. Alle vil jo sælge på Instagram. Det handler om at give folk noget ‘behind the scenes’.”

Hun understreger, at mund-til-mund-metoden blandt læserne har haft stor effekt på salget, og at hun et helt år før udgivelsen indledte et tæt samarbejde med sit forlag (Politikens Forlag, red.) om lanceringen.

Dystre meldinger

Den sidste taler er programleder for det hollandske KVB BoekWerk, Jurriaan Rammeloo, der med en række slides sammenligner det hollandske og danske bogmarked i forhold til nye kommercielle aktører og forretningsmodeller.

Men tiden er ved at være knap, og pointerne står desværre ikke helt klart for undertegnede.

Desværre føler jeg mig heller ikke meget klogere efter arrangementet. Der var ikke meget nyt under solen, ligesom der aldrig kom gang i nogen debat, dertil var stemningen for tam og spørgsmålene fra salen for få.

Om det skyldes, at det var en træt tirsdag, eller metaltræthed i branchen er svært at sige. Under alle omstændigheder lå meldingerne fra Gyldendal og People’s Press i den dystre ende, hvilket især skyldes den stigende digitalisering.

Og med tanke på, at Danmark er verdens mest digitaliserede land, og danskernes dyrkelse af mobilen ikke er til at komme uden om, er der vel ikke kun tale om et bogmarked, men et land, ja, en hel verden i forandring.

Hvordan det så vil påvirke bogbranchen, må tiden vise.


Arrangementet Det danske bogmarked i forandring blev afholdt tirsdag 24. september 2019 hos Slots- og Kulturstyrelsen i København.

Du kan læse mere om Bogpanelet her:

https://slks.dk/om-styrelsen/raad-naevn-og-udvalg/bogpanelet/

Du kan læse om DR Medieforsknings undersøgelse “Medieudviklingen 2018” her:

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2018/vi-bruger-mindre-tid-paa-medier-hver-dag-syv-timer-og-16-minutter