Krig og flora

Denne uge byder både på en udgivelse om Ruslands hårdt prøvede naboer og en bog om vilde blomster.

Sidste år udgav journalist og forfatter Thomas Ubbesen (f. 1956) “Alle vi børn af fru Brath” – en bog om en diktatorisk og sadistisk lærer i den sorte skole (læs omtale her).

Nu er Thomas Ubbesen atter bogaktuel med “I skyggen af det nye jerntæppe”.

Denne gang har han rejst fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at tale med Ruslands naboer.

Med sig i bagagen har Ubbesen 40 års erfaring som udlands­reporter for blandt andre Danmarks Radio, for hvem han har dækket krige, konflikter og naturkatastrofer i Østeuropa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Mellemamerika.

En fremmed planet

Krigen i Ukraine har som bekendt raset i snart otte måneder, og Thomas Ubbesen har talt med de mennesker, der lever med pigtråd, politisoldater, overvågningskameraer og mistænksomhed på begge sider af det nye jerntæppe.

I bogen kan vi blandt andet læse om, hvad Ruslands naboer mener om russerne, hvordan det er at have Putins soldater stationeret i sin egen baghave, og hvordan naboerne til den store russiske bjørn ser på krigen.

På deres hjemmeside skriver forlaget Gyldendal om udgivelsen:

I skyggen af det nye jerntæppe er en dramatisk og medrivende rejseberetning og en lang række intense møder med hverdagsmennesker, som er dybt mærket af historien, geografien og naboskabet til det, der i dag har udviklet sig til noget nær en fremmed og truende planet: Putins Rusland.

Europa er igen delt i to, for Ruslands leder har meldt sit land ud af vores kontinent og har konstrueret en uoverstigelig barriere mellem dem og os, mellem europæere og russere. Bogen viser, at dette grænseland syder af had og vrangforestillinger.” (Kilde: Gyldendal)

I skyggen af det nye jerntæppe-forside

Bogen udkommer 14. oktober.

Besat af naturen

Og så til noget mere fredeligt.

Tv-vært, journalist og forfatter Søren Ryge Petersen (f. 1945) har (ligesom Thomas Ubbesen) arbejdet for Danmarks Radio i fire årtier, hvor han har beriget seerne med sine haveprogrammer og finurlige udsendelser om natur og mennesker.

Søren Ryge har også udgivet en række bøger, såsom “Landet og året” (1995), “Historier fra Danmark” (1998), “Fortællinger fra et tv-liv” (2001), “Bette Anna og andre historier” (2005) samt flere have- og børnebøger.

Nu har Søren Ryge og Jens H. Petersen sat sig for at lære danskerne de vilde blomster herhjemme bedre at kende.

I “80 vilde blomster du gerne vil kende” har Jens H. Petersen fotograferet de almindelige vilde blomster, mens Søren Ryge fortæller om sine oplevelser med de skønne, skægge og til tider sære blomster.

Vilde blomster-forside

Bogen er netop udkommet.

God efterårsferie – og læselyst!


Kilder:

Gyldendal

“I skyggen af det nye jerntæppe”

“80 vilde blomster du gerne vil kende”


One thought on “Krig og flora

  1. Pingback: Bogforum 2022 | Kig ind i bogens verden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s