Bøger giver frihed

Litteraturen viste vej ud af et strengt religiøst miljø. Nu kommer den selvbiografiske fortælling som serie på Netflix.

Det forekommer mig, at i den litteratur, der handler om børn, børn, som er mærkelige og bliver misforstået som mig, indtræffer der på et tidspunkt noget, som ændrer deres liv, noget, der sender dem ned i den magiske underverden, hvor de i virkeligheden hører til. Og så indser de, at deres gamle liv bare var en fejltagelse, at de hele tiden har været noget særligt og skulle noget større og bedre. I al hemmelighed venter jeg også på at falde i et hul ned til Eventyrland eller gå igennem et garderobeskab ind til Narnia. Hvilke muligheder får jeg ellers? Jeg kommer helt sikkert aldrig til at høre hjemme i denne verden.” (“Uortodoks”, s. 35)

Deborah Feldman, forfatter til bogen “Uortodoks”, blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Opvæksten hos hendes hasadiske bedsteforældre var styret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

For Deborah blev biblioteket og læseoplevelserne der et åndehul. Ikke mindst heltinderne i den berømte engelske forfatter Jane Austens romaner viste, at man kan frigøre sig fra familiens forventninger og samfundets fastlåste kønsroller.

Først blev Deborah dog selv gift som 17-årig. Tvangsægteskabet blev ulykkeligt og litteraturen igen en måde at overleve på.

I “Uortodoks” fortæller hun om sin frigørelse fra det lukkede samfund til et liv i frihed og selvstændighed.

Bogen blev øjeblikkelig en New York Times-bestseller, da den udkom i 2012.

Deborah Feldman (f. 1986) bor og arbejder i dag i Berlin.

Her er det den danske udgave af Deborah Feldmans erindringer, oversat af Anne Matthiesen og udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Midt i en karantænetid

I takt med, at stadig flere dele af Danmark og resten af verden lukker ned på grund af coronavirus, bliver bøgerne også herhjemme en mulighed for at komme ud af osteklokken.

Mens skoler og uddannelsessteder holder lukket, stiller stadig flere forlag eksempelvis gratis e-bøger til rådighed for børn og unge.

Også for bibliotekernes brugere byder digitaliseringen på alternativer. I fredags opfordrede direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen således folk til at bruge det digitale bibliotek. Et råd mange forhåbentlig vil følge, nu hvor de fysiske biblioteker er lukket. (Kilde: Kulturmonitor, 13-3-20)

Fem års fødselsdag

De dystre tider til trods vil jeg runde af med en lille fejring:

I dag er det nemlig fem år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Da bloggen gik i luften 19. marts 2015, var det med et tema om en af verdens bedste forfattere Astrid Lindgren.

Siden er det blevet til 180 indlæg om litteratur, forfattere, forlag, boghandlere og andre gode historier fra bogens verden.

Og selv om bloggen er et nichemedie, kommer der stadig flere læsere til, ligesom flere forfattere og forlag henvender sig om anmeldelse af deres værker.

Historier på bloggen har endda affødt artikler til branchebladet BogMarkedet.

Jeg har også fået tilbud om kommercielt samarbejde, men indtil videre takket nej, da jeg ønsker, at bloggen forbliver uafhængig.

Og heldigvis er det lige så inspirerende at drive dette lille uafhængige nichemedie, som da jeg begyndte for fem år siden.

Derfor håber jeg også, at I, kære læsere, vil kigge med ind i bogens verden fremover 🙂

Trods corona og global krise tittede disse små forårsbebudere frem i dag. (Foto: Kahoha).


 

Skabende humorist

“Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” – en biografi om skuespiller og tidligere håndboldspiller Niels Olsen udkommer i dag.

Første gang jeg så “ham der den høje”, var da Niels Olsen optrådte sammen med sin kollega og makker Thomas Mørk i Cirkus Montebello. Og talentet var uomtvisteligt hos dem begge.

Siden har jeg haft fornøjelsen af at opleve Niels Olsen i Cirkusrevyen, hvor han har optrådt i adskillige år. Han medvirkede første gang i 1993 og blev takket være sit store komiske talent allerede da kåret som Årets Dirch ved Revyernes Revy.

Særligt kendt er han dog for sin rolle som Khamel Ull-Zuut i komikerkvartetten Ørkenens Sønner, hvor han spiller og synger sammen med de andre fezklædte, musikalske herrelogebrødre Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher.

En plads han i øvrigt overtog fra Flemming Enevold i 1994.

Ikke så ringe endda

Mange modne seere husker også Niels Olsen som Kirsten Lehfeldts gnavne og skeptiske ægtemand i fiskereklamerne i 1990’erne.

Her blev hans afslutningsreplik “Det er ikke så ringe endda” (leveret med et lunt glimt i øjet) en fast vending i befolkningen.

På skærmen har han endvidere gjort sig bemærket i tv-serier som “Den gode, den onde og den virk’li sjove”, den succesfulde julekalender “Alletiders jul” og “Krøniken”.

Succes på lærredet

Niels Olsen har ligeledes medvirket i en lang række film herunder “Den store badedag”, “Krummerne”, “Min søsters børn” og “Far til fire”.

Folkeeje blev han for alvor i rollen som den gode, kærlige køkkenmand Niller i Susanne Biers “Den eneste ene”, der også blev hans kunstneriske gennembrud og indbragte ham en Robert for bedste mandlige hovedrolle i 2000.

I 2005 optrådte han igen som Niller – denne gang i “Den eneste Ene – The Musical”, der modtog en Reumert for Årets Bedste Musical.

Og i år kalder Susanne Bier igen, idet Niels Olsen skal spille med i musicaludgaven af hendes succesfulde og prisbelønnede film “Den skaldede frisør”. Denne gang i den mandlige hovedrolle som Philip, der i filmen blev spillet af britiske Pierce Brosnan.

Bogen udkommer i dag.

Humoren i højsædet

Nu har journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen skrevet en biografi om den talentfulde komiker og tekstforfatter.

“Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?”, der udkommer i anledning af Niels Olsens 60-års fødselsdag 8. marts, handler om hans liv og karriere, om familie og skuespil og om at vælge humoren og underholdningen som kunstnerisk levevej.

Flere end 30 familiemedlemmer, kolleger og venner er med til at tegne et portræt af den 1.93 meter høje skuespiller, hvis talent spænder så vidt.

Jeg glæder mig til at læse bogen og håber meget, at “ham der den høje” ikke sætter sig ned lige foreløbig!

God læselyst – og god weekend 🙂


Du kan læse mere om “Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” – og læse et gratis uddrag fra bogen her:

https://www.gyldendal.dk/produkter/jacob-wendt-jensen/kan-ham-der-den-hje-ikke-lige-stte-sig-ned-51235/indbundet-9788702285420


 

Emma

Jane Austens verdensberømte roman “Emma” har med stor succes været filmatiseret flere gange. Snart kan en nyindspilning ses på det hvide lærred herhjemme.

Den nye filmatisering af “Emma” havde premiere i Storbritannien 14. februar, der er Valentine Day og derfor en velvalgt dato, da kærligheden som bekendt er i høj kurs i den britiske forfatter Jane Austens værker.

Det er Anya Taylor-Joy, der spiller titel- og hovedrollen som den intelligente unge kvinde, der har så travlt med at lege Kirsten Giftekniv, at hun rent glemmer at læse sit eget hjerte.

Skuespillere i særklasse

Den argentinsk-engelske skuespiller Anya Taylor-Joy er navnlig kendt for sin hovedrolle i filmen “The Witch” (2015) og M. Night Shyamalans horrorfilm “Split” (2016), og nu høster hun også ros i britiske The Guardian for sin fortolkning af Jane Austens heltinde.

I sin anmeldelse af “Emma.” skriver The Guardian eksempelvis:

Autumn de Wilde’s adaptation ramps up the comedy, but Anya Taylor-Joy remains wonderfully edgy as Jane Austen’s meddling heroine”. (Kilde: Mark Kermode i The Guardians anmeldelse af “Emma.”)

I rollen som Emmas far, Mr Woodhouse, ses britiske Bill Nighy, som vi kender for sine pragtpræstationer i en lang række film, herunder som Davy Jones i flere “Pirates of the Caribbean”-film og som Ambrose Hilliard/Uncle Frank i Lone Scherfigs “Their Finest Hour” (2016).

Særligt kendt er Bill Nighy dog for sin rolle som den afdankede popsanger Billy Mack i “Love Actually” (2003).

“Emma.” kan ses i danske biografter fra 5. marts.

Her ses forsiden til Jane Austens berømte og elskede roman “Emma”.

Ikke lutter romantik

Som sagt har Jane Austens mesterlige romaner været filmatiseret op til flere gange.

Mange herhjemme husker nok især de filmiske udgaver af “Stolthed og fordom” og “Fornuft og følelse”.

Personligt mener jeg, at de mest vellykkede filmatiseringer, er dem, der formår at vise, at Jane Austens værker rummer så meget andet og mere end kærlighedsintrigen.

Romanerne byder både på nuancerede psykologiske portrætter, skarp social satire og et intelligent og ironisk indblik i de kyniske købmandsmekanismer, der herskede på ægteskabsmarkedet i forfatterens samtid, og som finder anvendelse mange steder den dag i dag.

Uhyre beskeden

Selv var den britiske forfatter uhyre beskeden, når det gjaldt hendes eget kæmpe talent. Til sin nevø Edward beskrev hun således sit arbejde som:

that little bit (two inches wide) of ivory, in which I work with so fine a brush as produces little effect after much labour” (Kilde: Privat brev til J. Edward Austen, 16. december 1816, Oxford Reference)

Jane Austens regnes i dag for en af de største engelske forfattere, og hendes romaner er stadig pensum på engelskstudiet.

Man kan dog i den grad også læse hendes bøger udelukkende for fornøjelsens skyld, og med de løbende filmatiseringer af hendes historier, er der vist ingen tvivl om, at mange vil gøre netop det i lang tid fremover.

God læseweekend 🙂


Jane Austen (1775-1817) engelsk forfatter og verdensberømt for sine seks romaner om den engelske lavadel i slutningen af 1700-tallet/starten af 1800-tallet:

“Sense and Sensibility” (1811), “Pride and Prejudice” (1813), “Mansfield Park” (1814) og “Emma” (1816). Jane Austen skrev yderligere to romaner, “Northanger Abbey” og “Persuasion”, begge udgivet posthumt i 1818.

Læs hele The Guardians anmeldelse af “Emma.” her:

https://www.theguardian.com/film/2020/feb/16/emma-review-autumn-de-wilde-anya-taylor-joy-bill-nighy-johnny-flynn

Læs også mit indlæg om filmatiseringen af en anden af Jane Austens romaner her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/11/jane-austen-atter-aktuel/


 

Spion i Auschwitz

Biografi om modstandsmand, der med livet som indsats kæmpede for at stoppe nazisternes massemord i Auschwitz, har netop vundet pris som årets bog.

“The Volunteer” af den britiske forfatter og journalist Jack Fairweather blev i denne uge kåret som vinder af den prestigefyldte britiske Costa Book Award.

Jack Fairweathers beretning om den heltemodige officer og agent for den polske modstandsbevægelse, Witold Pilecki, vandt både i kategorien Biografier og hovedprisen som 2019 Costa Book of the Year.

Biografien har fået prisen i samme uge, hvor årsdagen for de russiske troppers befrielse af Auschwitz-Birkenau-lejren 27. januar 1945 blev markeret.

Frivilligt fangenskab

Da den polske modstandsbevægelse i juli 1940 erfarede, at en koncentrationslejr var blevet oprettet i gamle polske militærbarakker, meldte Witold Pilecki, tidligere officer i den polske hær, sig frivilligt til at lade sig tage til fange med det formål at samle efterretninger om, hvad der foregik i lejren og organisere en masseflugt.

Kort efter sin ankomst i september 1940 begyndte Pilecki at organisere et undergrundsnetværk i Auschwitz. Forholdene var imidlertid langt værre end antaget med konstante tæsk, ydmygelser og sult designet til at bryde båndene mellem fangerne og knuse dem psykisk som fysisk.

Efterhånden som måneder blev til år, og kz-lejren blev forvandlet til en dødsfabrik, stod det klart for Pilecki, at der ikke kom nogen hjælp udefra.

Alligevel gav han ikke op. Hver gang nogen slap ud, medbragte de rapporter til modstandsbevægelsen, blandt andet vidneberetninger om gaskamrenes gruopvækkende kapacitet til at massemyrde.

Skrid ind!

Modstandsbevægelsen videresendte Pileckis rapporter til den polske eksilregering i London, der gentagne gange bad de allierede om at skride ind.

I april 1943 lykkedes det Pilecki at flygte fra Auschwitz. Men først efter de allieredes landgang i 1944, og sovjetiske fly fløj hen over Warszawa, erkendte vestlige ledere omfanget af rædslerne i Auschwitz. På det tidspunkt blev 5000 jøder om dagen gasset, og Pilecki havde netop færdiggjort sin tiende rapport.

Pileckis heltemodige indsats for at afsløre dødslejrens gru kom først fuldt ud til offentlighedens kendskab efter Sovjetunionens fald og åbningen af de polske statsarkiver.

Det anslås, at 1,1 million mennesker døde i Auschwitz, hovedparten i de berygtede gaskamre.

Mørkeste kapitel

Holocaust er, hvis ikke det mørkeste, så et af de sorteste kapitler i menneskehedens historie. Et syndefald uden sidestykke.

Igen og igen spørger man sig selv, hvordan vi som art kunne overleve så grænseløst onde forbrydelser, som dem nazisterne begik mod det jødiske folk under Anden Verdenskrig.

For mig at se er svaret de mange mennesker, herunder Witold Pilecki, der med hjertet på rette sted og med fare for eget liv kæmpede mod nazisterne og viste, at der trods alt er håb for os mennesker.

Vi skylder ofrene i Auschwitz og Witold Pilecki at læse “The Volunteer” – og gøre alt, hvad vi kan for, at dette aldrig gentager sig.


Kilder:

Costa Book Awards:

https://www.costa.co.uk/behind-the-beans/costa-book-awards/book-awards

Du kan læse The Guardians anmeldelse af “The Volunteer” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jan/22/the-volunteer-jack-fairweather-review


 

Gift for folket

Ugens bøger sætter fokus på guldfeberen i det vilde vesten, og hvordan vore dages nyhedsnarkomaner kan blive “clean”.

Hvis man er til pionertidens USA, er der godt nyt på bogfronten.

I dag udkommer nemlig Blaise Cendrars’ roman “Guldet” på dansk.

Udkommer i dag.

“Guldet” handler om general Suter, der erobrer Californien, bliver verdens rigeste mand, og mister det hele igen.

I sin præsentation af romanen, skriver forlaget Gladiator:

Tempoet er højt! Dampkedler, anløbsbroer, savværker, plantager skyder op. En drøm tager form. Et kontinent fødes. Men knap er Amerikas fødselsskrig døet hen, før et nyt skrig krænger sig op gennem halsen på den halve klodes forbrydere, lykkejægere, eventyrere, svindlere og drømmere: Guld! Der er guld på Suters jord! Dirren, vildelse, hallucination. Guldfeberen hærger. Den lægger alting øde. Suters skæbne er nok tragisk, men i Cendrars’ glubske prosa antager den sansevilde dimensioner, der vrider og flår den hele verden pivåben.”

Eventyrer og forfatter

Blaise Cendrars, pseudonym for Frédéric-Louis Sauser (1887-1961), var fransk forfatter af schweizisk oprindelse og var en af bannerførerne for modernismen i fransk litteratur.

Cendrars rejste over hele verden, og hans eventyrlige liv er uløseligt forbundet med forfatterskabet, hvor krigen, døden, livet, rejsen og de fjerne lande går igen som motiver.

Flere værker er oversat til dansk, herunder “Den transsibiriske prosa” (1987), “Nitten elastiske digte” (2009) og “Moravagine” (2016).

“Guldet” udkommer i Forlaget Gladiators serie for oversat litteratur, Gladiolus, og er redigeret af Jakob Sandvad og Hans Otto Jørgensen, med omslagstegning af Zven Balslev og grafisk tilrettelæggelse ved Thomas Joakim Winther.

Drop nyhederne

Det er ikke kun guld, der kan forgifte folks sind.

Også nyheder kan være direkte skadelige for os mennesker. Det mener i hvert fald den schweiziske forfatter og forretningsmand Rolf Dobelli, og nu har han skrevet en bog om emnet, “Stop Reading the News: A Manifesto for a Happier, Calmer and Wiser Life”.

Bogen er udkommet.

Bogen er Dobellis manifest om de farer, der er forbundet med den giftigste form for information: nyhederne.

I bogen fortæller han, hvordan nyheder skader vores koncentrationsevne og trivsel, ligesom han kommer med anvisninger til, hvordan man kan leve uden dem.

Han viser blandt andet, hvor meget man kan vinde ved at droppe nyhederne, såsom færre forstyrrelser i hverdagen, mere tid, mindre ængstelse og mere indsigt.

Det er Dobellis klare overbevisning, at vi alle ville være sundere og gladere, hvis vi opgav vores afhængighed af nyheder.

Selv har han ikke læst nyheder i ti år!

Gad vide, om det indbefatter presseanmeldelser af hans egne bøger?

Rigtig god læselyst 🙂


Kilder:

Forlaget Gladiator: https://forlagetgladiator.dk/products/forudbestil-guldet

Marie-Alice Séférian: Blaise Cendrars i Den Store Danske, Gyldendal: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55333

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/stop-reading-the-news/rolf-dobelli/9781529342680


 

Lyt og læs i 2020

Hvis du hører til dem, der har dårlig samvittighed over, at bunken af bøger på natbordet samler støv, er du ikke alene – og du er langt fra den første.

Tidligere på ugen kunne Information berette om en doktordisputats, der handler om vores forhold til bøger. Og konklusionen er ifølge dagbladet klar:

Vi er langt fra første generation i historien, der føler dårlig samvittighed over vores useriøse læsevaner. Allerede i det 18. århundrede – længe før smartphones og sociale medier fik skyld for at ødelægge vores koncentrationsevne – syntes folk, at de læste for lidt og for overfladisk,” skriver Informations Rasmus Bo Sørensen ( Information, 7. januar 2020)

Doktordisputatsen, der er skrevet af Tina Lupton, og som hun forsvarede sidste forår, bygger på 20 casestudier af historiske personer fra den britiske middelklasse i 1700-tallet. Til Information oplyser hun blandt andet:

Folk havde dårlig samvittighed over at være draget mod sladderspalterne i aviserne og mod den nye svulstige romangenre, alt imens de filosofiske værker bare fik lov at samle støv i bogreolerne.” (Information, 7. januar 2020)

Lyt og bliv klogere

Heldigvis kan man også i dag lindre den dårlige litterære samvittighed – og det endda med forholdsvis enkle midler.

Kig ind i bogens verden har før skrevet om Gyldendals Kolibri-serie, der er små bøger med tekster af nogle af de største forfattere (Læs mere her).

I anledning af Gyldendals 250-års jubilæum udgiver forlaget nu Gyldendal Kolibri, en podcastserie i 12 afsnit, der udkommer hver måned i 2020.

Journalist Ida Herskind taler med forfattere og andre kulturpersoner om en række temaer, og indimellem læser skuespillerne Katrine Greis-Rosenthal og Martin Greis-Rosenthal højt fra bøgerne.

I det første afsnit kan man høre tv-vært Mikkel Beha fortælle om sin far Troels Kløvedal og drømme med afsæt i den kendte og afholdte sømands bog “Afrodites smil”.

Virkelighedens mareridt

Hvis man har som nytårsforsæt at ville læse flere nye bøger, er der også gode muligheder for det.

I dag udkommer således “Drengene fra Nickel”, en ny roman af amerikanske Colson Whitehead, forfatter til den roste og prisbelønnede “Den underjordiske jernbane”.

 

“Drengene fra Nickel” følger den unge begavede og håbefulde Elwood Curtis, der i 1960erne pludselig havner på Nickel Academy, en opdragelsesanstalt, der hævder at få drenge på afveje tilbage på “det rette spor”.

Men i virkeligheden er stedet et fængsel med sadistiske og morderiske autoriteter.

Midt i dette mareridt forsøger Elwood desperat at holde fast i Dr. Martin Luther Kings næstekærlige idealer, mens hans nye ven og medindsatte, Turner, ser mere dystert på tingene. Ifølge Turner kan man kun overleve undertrykkernes ondskab og kynisme ved at give igen med samme mønt.

Romanen, der er baseret på virkelige begivenheder i 1960ernes Florida, har fået mange anmelderroser i amerikansk og britisk presse. Du kan blandt andet læse Guardians anmeldelse her:

https://www.theguardian.com/books/2019/aug/05/the-nickel-boys-by-colson-whitehead-review

Rigtig god læse- og lyttelyst!


 

Engle eller ej

Nisser mig her, og nisser mig der. Men hvad ville julen – og Bibelen – være uden engle?

Glade Jul, dejlige Jul

engle dale ned i skjul;

hid de flyve med paradisgrønt,

hvor de ser, hvad for Gud er kønt,

:/:lønlig iblandt os de går:/:”

Julesalmerne er som bekendt fulde af engle. Også i billedkunsten optræder de – tænk bare på Rafaels engle, som i skikkelse af to børn med vinger forener de himmelske sfærer med den jordiske på kunstnerens berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rafaels verdensberømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14). Bemærk de to engle nederst i billedet.

Og i Frank Capras filmklassiker “It’s a Wonderful Life” (“Det er herligt at leve”) bliver englen Clarence Odbody, i skikkelse af Henry Travers, sendt ned på jorden for at hjælpe George Bailey, spillet af James Stewart.

Alligevel var Guds bevingede væsner lige ved at ryge ud af den nye danske oversættelse af Bibelen, der udkommer 20. marts 2020.

Nudansk Bibel

På Bibelselskabets hjemmeside fremgår det, at Bibelen 2020 er oversat i et mundret og nutidigt sprog af eksperter i græsk og hebraisk og derefter bearbejdet af forfattere og sprogfolk. Man kan endvidere læse, at:

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.”

Første Mosebog og Prædikerens Bog var de to første skrifter fra Det Gamle Testamente, der blev oversat og udgivet særskilt i 2014 med titlen Begyndelsen og Tænkeren, og som nu indgår i Bibelen 2020.

I Første Mosebog havde man oversat det hebraiske ord “malak” (der normalt oversættes med “engel”) med “udsending”. I andre skrifter blev ordet oversat med “sendebud”, og de steder, hvor der var tale om keruber (vingede væsener), valgte man at oversætte med ”engle”. Det skyldes, at man i Det Gamle Testamente ikke altid kan afgøre, om der er tale om et menneske eller et sendebud fra Gud.

Englene bliver

Men flere læsegrupper og kritikere ville ikke af med ordet “engel”. Og da netop ordet “udsendinge” blev brugt om apostlene i Den Nye Aftale, og dette sammenfald var forvirrende, vendte englene tilbage i Det Gamle Testamente.

Også på andre sprog har englene bidt sig fast som i det engelske “angel”, franske “ange”, italienske “angelo”, spanske “ángel”, svenske “ängel” og tyske “Engel”.

Og med tanke på de mange smukke danske julesalmer, kunst og kultur i øvrigt, er englene heldigvis ikke til at komme udenom – nu heller ikke i Bibelen 2020.

De to engle fra Rafaels berømte maleri “Den Sixtinske Madonna” (1513-14).

Rigtig glædelig jul – og godt nytår 🙂


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2020.


Fakta

Bibelen 2020 skal ikke forveksles med den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992, der er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i den danske folkekirke.

Derimod er Bibelen 2020, ifølge Bibelselskabet, et sted at starte for dem, som ikke er fortrolig med kirkens og Bibelens sprog.

500 frivillige “testlæsere” fordelt på over 60 læsegrupper landet over i alderen 13 til 85 år har været inddraget i arbejdet med oversættelserne fra Det Gamle Testamente.

Læs Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsens, tekst om engle her:

Er der engle i Bibelen 2020?

Læs mere om Bibelen 2020 her:

Hele Danmark får en ny bibel

Læs spørgsmål og svar om Bibelen 2020 her:

Spørgsmål og svar om Bibelen 2020


 

Litterære julegodter

I denne uge bringer bloggen tips til julegodter fra bogmarkedet i ind- og udland. Blandt andet er der guf til Star Wars-fans med bogen “I Am 3-CPO”.

I fysikkens tjeneste 

Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke?

I “Teorien om alt” fortæller den pris-vindende fysiker Holger Bech Nielsen om sit liv og utrættelige forsøg på at forklare, hvordan universet hænger sammen, og hvordan vi mennesker passer ind i ligningen. Den internationalt anerkendte højenergifysiker mener selv, at han nok er “længere, end mange vil tro” med præcis det arbejde.

Berlingske Tidende gav bogen, der har Jonas Kuld Rathje som medforfatter, fem stjerner.

Den danske løvinde

Igennem flere år nu har Tom Buk-Swienty kulegravet Karen Blixen og hendes families liv og skrevet anmelderroste bøger herom.

“Løvinden” er seneste skud på stammen, og her skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, til hun ankom i 1914 og forlod kontinentet igen i 1931. I de 17 år Karen Blixen levede i Afrika oplevede hun pengeproblemer, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, sygdom, skilsmisse, forelskelse, en stor kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og at miste det altsammen.

“Løvinden” har høstet mange anmelderroser og fået fem stjerner i Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, og seks stjerner i Berlingske.

Sjov og skarp streg

Gennem flere årtier har Roald Als spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe streg, og nu tager han læserne med ind i sit skrive- og tegneværksted. I “Håndtegner” fortæller han, hvorfor han blev tegner og og underholder om avistegnerens arbejde, dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team.

Bogen er rigt illustreret og fik fem stjerner i fagbladet Journalisten, der skrev: “Denne læser har i hvert fald aldrig haft en morsommere bog i hånden”. (Journalisten, 20.11.19)

Videnskab i hverdagen

I “Hvad er et æg?” stiller musiker, biolog og forsker ved Københavns Universitet, Johan Olsen, skarpt på nogle af de almindelige ting, vi kender fra vores hverdag. Han forklarer, hvorfor man ikke kan blande olie og vand, hvordan man laver glas af sand, hvorfor fugle kun lægger ét æg om dagen, hvordan man får luften til at blive inde i en bold og mange andre ting.

Børnebogen er forsynet med oplysende fotos og illustreret af Thomas Hjorthaab.

Klamme dyr

Sebastian Klein har skrevet en bogserie om dyr, herunder om de 100 vildeste, 100 mærkeligste og 100 farligste dyr. Og nu er turen kommet til de klamme af slagsen.

I “Verdens 100 klammeste dyr” har den kendte tv-vært og forfatter fundet frem til 100 virkelig klamme dyr: gribben, der kaster råddent kød op, kaninen, som spiser sin egen afføring og maraboustorken, der besørger ned ad sine egne ben. Men der er en forklaring, og den giver Sebastian her.

Manden bag C-3PO

Retter vi blikket mod det engelske bogmarked, er julegaven til Star Wars-fans sikret.

I “I Am C-3PO” fortæller Anthony Daniels, skuespilleren bag den høflige, gyldne robot i det elskede univers, om sit 40 år lange arbejde med rollen, fra det første møde med George Lucas til den nu niende og sidste film i serien.

Bogen har forord af J. J. Abrams, der blandt andet har instrueret “Star Wars: The Rise of Skywalker”, som har premiere 18. december.

Manden bag, eller rettere indeni, C-3PO har som den eneste skuespiller været med i alle Star Wars-filmene.

Oste-odyssé

I “A Cheesemonger’s History of The British Isles” fortæller forfatter og oste-elsker Ned Palmer om de britiske ostes historie.

Ifølge Ned Palmer gemmer enhver ost på en historie. Hvadenten det er en ung gedeost eller en 18 måneder gammel Cheddar fortæller ostene om de mennesker, der skabte dem, fra folkene der byggede Stonehenge til Middelalderens munke, og fra 1700-tallets Stilton-fremstillere til Anden Verdenskrigs ostefabrikanter.

Undervejs hører læserne også om håndværket og kulturen bag ostefremstillingen, og hvordan ostene nydes bedst – med et glas Riesling eller en Pale Ale til.

Magiske snefnug

Der er også masser af gode britiske bogidéer til småfolk og barnlige sjæle. En af dem er Abi Elphinstones billedbog “The Snow Dragon”, der handler om venskab og troen på sig selv.

På Griselda Bones dystre børnehjem er dagdrømmeri bandlyst, sjipperi forbudt og julen slet og ret aflyst. Men er det mon muligt, at der for Phoebe og hendes hund Herb, netop som tingene ser allersortest ud, venter magi i de hvirvlende, snefnug?

Fiona Woodcock står for de vidunderlige og magiske illustrationer.

Smuk og poetisk streg

Endelig vil Charlie Mackesys børnebog “The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” varme rigtig mange hjerter i en kold tid.

Charlie Mackesy har været tegner på magasinet Spectator, og hans poetiske streg er allerede blevet et online fænomen. Nu er et udvalg af hans fineste arbejde samlet i denne lille livskloge bog, der minder os om behovet for empati og kærlighed i en verden martret af uvidenhed og had.

“The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” er et rørende studie i venskab og den perfekte gave til dem, man holder allermest af!

Rigtig god juleshopping 🙂


 

Sprudlende skældsord

“Nu kan det for ti tusind salte syltede djævle brodere mig være nok!”

Det er naturligvis kaptajn Haddock, der i Jørgen Sonnergaards humoristiske og opfindsomme oversættelse af “Tintin i Tibet”, nok engang lader sit famøse temperament løbe af med sig i farverige vendinger.

Gennem mere end et halvt århundrede har sømanden med hang til whisky og blomstrende bandeord opbygget et ordforråd uden sidestykke.

På forlaget Carlsens foranledning genoversatte Niels Søndergaard hele Hergés værk i årene 2005 til 2007.

Nu udkommer så “Kaptajn Haddocks ordbog”, hvori forfatter Kristian Bang Foss forklarer de nye danske gendigtninger af den berømte og berygtede søulks skældsord, eder og forbandelser.

Bogen udkommer i dag.

Tintin på over 100 sprog

Bogen er baseret på den franske forfatter, humorist og Tintin-ekspert Albert Algouds “Le Haddock illustré”, der udkom i Belgien i 1988.

De mange sjove og banebrydende bandeord, udbrud og talemåder, Hergé lader Haddock fyre af, når han er splitter rasende lader sig ikke sådan oversætte direkte.

Det betyder, at man har måttet gendigte udtrykkene på de over 100 sprog, som Tintin er udkommet på.

Og fra og med i dag kan man altså læse om de etymologiske og kulturelle baggrunde for de sprudlende skældsord, Tintins gode ven benytter i Niels Søndergaards nyoversættelse.

Tintin på Bogforum

Er man fan af den lille, blonde belgiske superhelt af en journalist, hans trofaste foxterrier Terry, den storbandende kaptajn Haddock, den hørehæmmede professor Tournesol og de uduelige detektiver Dupond og Dupont, kan man med fordel tage med til dette års Bogforum i Bella Center.

Her giver den britiske Tintin-ekspert Michael Farr nemlig et indblik i den udødelige tegneseriefigurs fantastiske liv. Det sker:

Søndag 17. november kl. 14:00

På Comics scenen under titlen

Tintin – A Life in Pictures

Michael Farr er forfatter til “Tintin – en rejse gennem Hergés univers”, der betragtes som et internationalt hovedværk om Hergés tegneserie og unikke 24 Tintin-album.

Du kan se hele programmet for Bogforum 15. -17. november her:

https://www.bogforum.dk/da-DK/Programmet/Programmet-2019.aspx

God bogweekend 🙂


Bonusinfo

Det var Jørgen Sonnergaard, der oprindelig oversatte Tintin-albummene til dansk og gendigtede kaptajn Haddocks legendariske svadaer og flere kendte navne fra tegneserien som for eksempel Max Bjævermose.

Du kan læse mere om, hvordan Tintin kom til Danmark, hvem der bragte Hergés elskede helt hertil og meget andet på forlaget Cobolts hjemmeside:

https://cobolt.dk/shop/cms-tintin-paa-dansk.html

Læs Berlingskes anmeldelse af det første nyoversatte album fra 2005 “Tintin i Congo” her:

https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/tintin-og-den-mystiske-oversaettelse


 

Pris til dansk forfatter

Anne Cathrine Bomann har netop fået den italienske Schrivere per amore-pris for debutromanen “Agathe”.

Som nogle læsere vil kunne huske, anmeldte Kig ind i bogens verden Anne Cathrine Bomanns fine debutroman, “Agathe”, da den udkom i 2017 (Læs anmeldelse her).

Trods flotte anmelderroser fra flere bloggere, gik romanen imidlertid upåagtet hen, indtil forfatteren – bl.a. på baggrund af bloggernes begejstring – henvendte sig til det svenske agentur Grand Agency.

Herfra gik det stærkt! I 2018 kunne Forlaget Brændpunkt således fortælle, at romanen var blevet solgt til 16 lande ( Læs mere her).

I dag er “Agathe” solgt til udgivelse i mere end 20 lande, og nu har Anne Cathrine Bomann fuldt fortjent modtaget en italiensk pris for sin perle af en debutroman.

Du kan stadig nå at læse den. For nylig fandt undertegnede bogen i nye klæder hos den lokale boghandler – og “Agathe” kan stadig varmt anbefales!

“Agathe” i fine nye klæder – og nu prisbelønnet.

Downsizing for seniorer

Efteråret er som bekendt bøgernes og bogmessernes tid, og lørdag 9. november er der bogmesse på Vordingborg Bibliotek.

Forfatter og journalist Abelone Glahn er en af dem, man kan opleve på messen. I en alder af 64 år er hun og hendes mand musikeren Peter Abrahamsen ved at flytte fra en gammel landsbyskole på Nordfalster.

Efter et langt liv på den cirka 250 m2 store landsbyskole har det dog vist sig at være en større proces, end de først havde forestillet sig.

Blog og bog

For nogle år siden gik parret i gang med at downsize, rydde op, smide ud og lede efter nyt, og de står stadig midt i processen.

På bogmessen fortæller Abelone Glahn om både de negative og positive ting og de følelsesmæssige overvejelser forbundet med overgangen til den tredje alder. Hun vil komme med praktiske informationer og billeder fra processen, som måske kan inspirere andre seniorer, der skal flytte til noget mindre.

Abelone Glahn blogger fast om flytteprojektet på: https://www.bolius.dk/tredjealder/flytteprojekt-paa-falster/abelones-blog

Og til næste år udkommer hendes bog “Du kan ikke ta’ det hele med dig”.

Du kan læse mere om VordingBOGmessen og de andre forfattere, der deltager, her:

https://www.vordingborgbibliotekerne.dk/arrangementer/foredrag-debat/vordingbogmesse-2019

God bogweekend 🙂