Evigt unge Pippi

I år fylder vores allesammens elskede og evigt unge Pippi Langstrømpe 75 år. Eller gør hun?

Som bekendt har flere medier skrevet om, at 2020 er året, hvor Astrid Lindgrens rødhårede, fregnede superheltinde har 75-års fødselsdag.

Men som Jens Andersen (som vi ynder at citere på bloggen), forfatter til bl.a. “Denne dag et liv – en Astrid Lindgren-biografi”, tidligere har skrevet, er der flere bud på, hvornår verdens stærkeste pige fylder år. (Kilde: Hvornår skal man fejre Pippi Langstrømpes fødselsdag, og hvor gammel er hun egentlig?).

Ur-Pippi

Egentlig bærer Astrid Lindgrens lille rebel det fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Men vi kender hende bedst som Pippi Langstrømpe, og første gang verden hører om hende, er i bogen med samme titel, der udkom i november 1945.

Astrid Lindgrens datter Karin havde imidlertid lært Pippi at kende allerede under krigen.

En dag i 1941 bad hun sin mor om at fortælle en historie om “Pippi Långstrump”. De mundtlige historier skrev Astrid Lindgren ned, og 21. maj 1944 gav hun sin datter det færdige manuskript – også kendt som “Ur-Pippi” – i 10-års fødselsdagsgave.

Hvis Pippis fødselsdag er at regne fra den dag, Karin fik det renskrevne manuskript til bogen, fylder Pippi Langstrømpe 76 år i dag.

Bruger vi derimod udgivelsesdagen, som nævnt ovenfor, er der et halvt år til, at ikonet runder 75.

Men idet Pippi Langstrømpe selv erklærer, at hun aldrig har tænkt sig at blive ældre end 9 år, kan det i og for sig være ligegyldigt med en bestemt fødselsdato.

Girl Power

Ligegyldigt bliver det derimod aldrig, hvad denne revolutionære børnehelt har betydet og stadig betyder for millioner af mennesker.

Da Pippi Langstrømpe rykker ind i Villa Villekulla med sin abe hr. Nilsson, hesten Lille Gubben og en kuffert fuld af guldmønter, ændrer det for altid den lille by og navnlig livet for de to jævnaldrende nabobørn, Tommy og Annika.

For de artige søskende bliver den livlige, forældreløse pige et kærkomment oprør mod de voksne autoriteter, fra forældre og det stivnede borgerlige parnas til skole og politi.

Pippi er fri og uafhængig og stærkere end de voksne, og netop de egenskaber har gjort hende til en af de mest populære figurer i verden.

De selvsamme egenskaber er medvirkende til, at The Astrid Lindgren Company og Red Barnet i samarbejde med en lang række internationale aktører i år søsætter en global kampagne, der skal hjælpe piger på flugt rundt omkring i verden. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Det er ikke første gang, at Astrid Lindgrens superseje heltinde bliver brugt som rollemodel for piger ude i virkelighedens verden.

For eksempel blev Pippi Langstrømpe anvendt som led i afnazificeringen af tyske piger lige efter Anden Verdenskrig.

Alle børns idol

Og så er der selvfølgelig de talrige børn, piger som drenge, der gennem tiden har jublet over og ladet sig inspirere af Pippi Langstrømpe, hendes store styrke, mod, humor og fantastiske finurlige påfund.

Hvem kan ikke – små som store – bruge et citat som det her:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” (Pippi Langstrømpe)

Til slut er der kun tilbage at ønske Astrid Lindgrens datter Karin Nyman et stort tillykke med de 86 år i dag!

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie 🙂


Bonusinfo

Pippi Langstrømpe er blevet oversat til mere end 75 sprog. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Skuespilleren Inger Nilsson har været med til at udødeliggøre Pippi Langstrømpe i den svenske tv-serie fra 1969. Nu arbejder STUDIOCANAL, Heyday Films og The Astrid Lindgren Company på en ny filmatisering. Læs mere her:

https://www.mynewsdesk.com/se/astrid-lindgren-aktiebolag/pressreleases/studiocanal-heyday-films-and-the-astrid-lindgren-company-to-develop-pippi-longstocking-movie-2926628

Læs mit tidligere indlæg om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe her: Pippi – et krigsbarn


 

Folkekær forfatter fylder rundt

I dag udkommer en ny biografi om en af Danmarks mest folkekære forfattere.

“En som Bjarne Reuter”, der er skrevet af Helle Retbøll Carl i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen, udkommer på Bjarne Reuters 70-års fødselsdag.

I bogen fortæller forfatteren om sin barndom, uskyldstab, familiens hemmeligheder og om vejen til at blive fuldtidsforfatter. I omtalen fra forlaget People’s Press kan man blandt andet læse:

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive.”

(Kilde: http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/)

Bogen udkommer i dag.

Tiltrængt humor

Bjarne Reuter debuterede i 1975 med “Kidnapning“, første bog i serien om Bertram og de andre.

Det var i en tid, hvor børnelitteraturen primært var socialrealistisk og handlede om børn og unge, der havde det benhårdt.

Derfor var der mange, som så både debutromanen samt “Rent guld i posen” (1975), “Ridder af skraldespanden” (1976) og “Tre engle og fem løver” (1977) som et tiltrængt frisk pust af humor.

Og det er da også de mange underholdende, kærlige, sjove og spændende historier, den populære forfatter især er kendt for.

Alvoren lurer

Som de fleste læsere vil bemærke, er det dog ikke lutter sjov alt sammen. Lige under overfladen lurer nemlig alvoren, og Reuter har da også skrevet flere bøger, hvor der ikke er meget at grine ad.

I 1978 udkom eksempelvis fantasy-romanen “Slusernes kejser”, der oprindelig var en voksenbog, men som blev genudgivet som børnebog i to bind seks år efter.

“Slusernes kejser” handler om en gruppe mennesker, der efter en altødelæggende krig, kæmper for at overleve.

Og fantasy-værket “Shamran” fra 1985 handler om den dødssyge dreng Philip, der hentes til en anden verden for at kæmpe mod den onde fyrste Han.

Forfatteren har også skrevet krimier og thrillere for voksne.

Selv bryder han sig imidlertid ikke om, at man skelner skarpt mellem børne- og voksenbøger. Tværtimod går han ind for, at børn og voksne kan læse de samme bøger, så de kan få nogle fælles oplevelser.

Og mon ikke det netop er en af grundene til, at han er blevet så populær?

I hvert fald skal der lyde et stort tillykke med den runde fødselsdag herfra 🙂


Bonusinfo

Bjarne Reuter (født 1950) er uddannet folkeskolelærer, men allerede i 1980 kunne han slå sig ned som fuldtidsforfatter.

Siden debuten i 1975 er det blevet til omkring 70 bøger for børn, unge og voksne, hvoraf adskillige er oversat til blandt andet hollandsk, norsk, svensk, spansk, tysk, engelsk, finsk, fransk, portugisisk og japansk.

I 1996 anslog professor i børnelitteratur Torben Weinreich i bogen “Reuters verden”, at forfatterens værker hver dag læses af op mod 5000 danskere. (Kilde: https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00)

Flere af Reuters bøger er med stor succes blevet filmatiseret, såsom “Busters Verden” og “Zappa” (begge med Bille August som instruktør), samt romanen “Drengene fra Sankt Petri” (instruktør: Søren Kragh-Jacobsen). Sidstnævnte bygger på en sand historie, idet Reuter blev inspireret af modstandsgruppen Churchill-klubben.

Bjarne Reuter har modtaget en lang række priser, herunder Kulturministeriets Børnebogspris (1977), De Gyldne Laurbær (1989), Peter Sabroe Prisen (1993), Læserens Bogpris (2005) og BG Banks Litteraturpris (2005).

Kilder:

https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00

http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/


 

Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

Påskesysler

I den nært forestående højtid, hvor rejser og påskefrokoster er sat på standby, kan man heldigvis bruge ferien på andre aktiviteter.

Påsken står for døren, og indtil videre lover DMI’s vejrudsigt godt for alle, der kan lide at være udenfor, gå ture i skoven, dyrke haven eller pusle i altankasserne.

Men skulle der blive en regnvejrsdag eller to, kan man få stillet lidt af sin appetit på naturen med “Den kriblende have – Sådan dyrker du din have og redder kloden”.

Her giver den britiske forsker Dave Goulson os nemlig et nyt indblik i insekternes liv. Læserne kan følge med, når Goulson graver i kompostbunken, kaster et blik ind i sit bi-hotel eller dykker ned for at studere livet i havedammen.

I “Den kriblende have” viser Goulson os, hvordan vores liv er uløseligt forbundet med insekternes, og budskabet er klart: I stedet for at fylde vores haver med pesticider og plastre dem til med fliser, bør vi plante træer, buske og blomster og dyrke vores egne grøntsager, ligesom han anbefaler, man laver sin egen kompost frem for at købe spagnum med tørv fra truet natur.

Birgitte Steffen Nielsen står for den danske oversættelse.

Brug ørerne

I sidste uge slog bloggen et slag for Gyldendals live-forfatterarrangementer, og i denne uge skal der slås på tromme for forlagets online-højtlæsninger.

Hele sidste uge læste forfatter Ib Michael Henrik Pontoppidans “Isbjørnen” højt, og i denne uge er det Jeanette Varberg, arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet, der læser højt af Oldtidssagaerne.

Så hvis man trænger til at bruge ørerne lidt og give øjnene et hvil, kan man se og høre Ib Michael læse “Isbjørnen” her.

Og se og høre Jeanette Varberg læse danske sagnhistorier her.

Pristid

Og så er det i dag, sløret bliver løftet for finalisterne til dette års The International Booker Prize.

Forfatterne og bøgerne, der er med i slutløbet, vil kunne ses her.

Vinderen af den prestigefyldte pris offentliggøres 19. maj.

At rejse er at leve

Til slut skal det nævnes, at det i dag er 215 år siden, at vores mest berømte forfatter, Hans Christian Andersen, kom til verden.

At rejse er at leve” fra H. C. Andersens “Mit livs eventyr” er som bekendt et af den store digters mest benyttede citater.

Det er unægteligt ikke nogen god idé at rejse udenlands i disse tider, så skulle rejsetrangen overvælde en, er det bare med at gribe en bog (papir eller lydbog) og i stedet rejse ind i bøgernes verden!

Rigtig god påske 🙂


Du kan læse et uddrag af Dave Goulsons “Den kriblende have” her.


 

I kongeligt selskab

Det Kongelige Teater har måttet aflyse alle forestillinger på grund af coronavirus. Men nu tager en ny bog os i teatret sammen med Dronning Margrethe.

Som bekendt lukkede Danmark ned efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde onsdag 12. marts.

Vi kender alle årsagen hertil, ligesom vi har hørt en masse om den økonomiske krise, der ventes at følge i kølvandet på COVID-19 og lockdown.

Også kulturlivet bløder. På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man for eksempel læse, at alle forestillinger er aflyst 12. – 29. marts.

Skulle teatrets nedlukning blive forlænget, som det gælder resten af samfundet, er det nu muligt at få en ganske særlig oplevelse af Nationalscenen i stedet.

I denne uge er “Med dronningen i Det Kongelige Teater” nemlig udkommet, og her kan man læse om Hendes Majestæt Dronning Margrethes forhold til kunsten på de skrå brædder.

Bogen er udkommet.

Input fra kunstnerne

Bogen rummer en række samtaler mellem Dronning Margrethe og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Det Kongelige Teater fra Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj” over August Bournonvilles “Et folkesagn” til Richard Strauss’ “Kvinden uden skygge”.

Forud for hver samtale med dronningen har Nila Parly interviewet en række kunstnere, der har medvirket i eller bidraget til den udvalgte forestilling, heriblandt skuespiller Ghita Nørby, balletmester Nikolaj Hübbe og operasanger Johan Reuter.

Parly har ladet de vigtigste pointer fra sine interviews med kunstnerne indgå i sine samtaler med dronningen, der herved også forholder sig til kunstnernes erfaringer i forbindelse med de udvalgte forestillinger.

“Med dronningen i Det Kongelige Teater” er blevet til i et samarbejde med Det Kongelige Teater, og Politikens forlag oplyser, at der udover samtalerne indgår fotos og kostumetegninger samt fakta om handling, rolleindehavere og historisk baggrund.

Mød forfatterne

Hos Gyldendal kan man opleve forlagets Forfattermorgen-arrangementer live-stream i stedet.

Hver morgen i løbet af ugen (weekenden undtaget) sender Gyldendal direkte fra forlaget fra kl. 8.30 til 9.

Siden nedlukningen af Danmark har bogglade danskere blandt andet kunnet møde forfatterne Erling Jepsen og Kim Leine, journalist og tidligere chef for Public Affairs på den danske ambassade i Washington DC, Torsten Jansen, og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Man kan også læse interviewene med forfatterne. Læs eksempelvis interviewet med Anders Fomsgaard, der i en årrække har arbejdet med virus-forskning, her: Interview med Anders Fomsgaard

Læs mere om Gyldendals forfattermorgener her:

God weekend – og læselyst!


 

Bøger giver frihed

Litteraturen viste vej ud af et strengt religiøst miljø. Nu kommer den selvbiografiske fortælling som serie på Netflix.

Det forekommer mig, at i den litteratur, der handler om børn, børn, som er mærkelige og bliver misforstået som mig, indtræffer der på et tidspunkt noget, som ændrer deres liv, noget, der sender dem ned i den magiske underverden, hvor de i virkeligheden hører til. Og så indser de, at deres gamle liv bare var en fejltagelse, at de hele tiden har været noget særligt og skulle noget større og bedre. I al hemmelighed venter jeg også på at falde i et hul ned til Eventyrland eller gå igennem et garderobeskab ind til Narnia. Hvilke muligheder får jeg ellers? Jeg kommer helt sikkert aldrig til at høre hjemme i denne verden.” (“Uortodoks”, s. 35)

Deborah Feldman, forfatter til bogen “Uortodoks”, blev født ind i det ultraortodokse jødiske miljø i Williamsburg, New York. Opvæksten hos hendes hasadiske bedsteforældre var styret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

For Deborah blev biblioteket og læseoplevelserne der et åndehul. Ikke mindst heltinderne i den berømte engelske forfatter Jane Austens romaner viste, at man kan frigøre sig fra familiens forventninger og samfundets fastlåste kønsroller.

Først blev Deborah dog selv gift som 17-årig. Tvangsægteskabet blev ulykkeligt og litteraturen igen en måde at overleve på.

I “Uortodoks” fortæller hun om sin frigørelse fra det lukkede samfund til et liv i frihed og selvstændighed.

Bogen blev øjeblikkelig en New York Times-bestseller, da den udkom i 2012.

Deborah Feldman (f. 1986) bor og arbejder i dag i Berlin.

Her er det den danske udgave af Deborah Feldmans erindringer, oversat af Anne Matthiesen og udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag.

Midt i en karantænetid

I takt med, at stadig flere dele af Danmark og resten af verden lukker ned på grund af coronavirus, bliver bøgerne også herhjemme en mulighed for at komme ud af osteklokken.

Mens skoler og uddannelsessteder holder lukket, stiller stadig flere forlag eksempelvis gratis e-bøger til rådighed for børn og unge.

Også for bibliotekernes brugere byder digitaliseringen på alternativer. I fredags opfordrede direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen således folk til at bruge det digitale bibliotek. Et råd mange forhåbentlig vil følge, nu hvor de fysiske biblioteker er lukket. (Kilde: Kulturmonitor, 13-3-20)

Fem års fødselsdag

De dystre tider til trods vil jeg runde af med en lille fejring:

I dag er det nemlig fem år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Da bloggen gik i luften 19. marts 2015, var det med et tema om en af verdens bedste forfattere Astrid Lindgren.

Siden er det blevet til 180 indlæg om litteratur, forfattere, forlag, boghandlere og andre gode historier fra bogens verden.

Og selv om bloggen er et nichemedie, kommer der stadig flere læsere til, ligesom flere forfattere og forlag henvender sig om anmeldelse af deres værker.

Historier på bloggen har endda affødt artikler til branchebladet BogMarkedet.

Jeg har også fået tilbud om kommercielt samarbejde, men indtil videre takket nej, da jeg ønsker, at bloggen forbliver uafhængig.

Og heldigvis er det lige så inspirerende at drive dette lille uafhængige nichemedie, som da jeg begyndte for fem år siden.

Derfor håber jeg også, at I, kære læsere, vil kigge med ind i bogens verden fremover 🙂

Trods corona og global krise tittede disse små forårsbebudere frem i dag. (Foto: Kahoha).


 

Skabende humorist

“Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” – en biografi om skuespiller og tidligere håndboldspiller Niels Olsen udkommer i dag.

Første gang jeg så “ham der den høje”, var da Niels Olsen optrådte sammen med sin kollega og makker Thomas Mørk i Cirkus Montebello. Og talentet var uomtvisteligt hos dem begge.

Siden har jeg haft fornøjelsen af at opleve Niels Olsen i Cirkusrevyen, hvor han har optrådt i adskillige år. Han medvirkede første gang i 1993 og blev takket være sit store komiske talent allerede da kåret som Årets Dirch ved Revyernes Revy.

Særligt kendt er han dog for sin rolle som Khamel Ull-Zuut i komikerkvartetten Ørkenens Sønner, hvor han spiller og synger sammen med de andre fezklædte, musikalske herrelogebrødre Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher.

En plads han i øvrigt overtog fra Flemming Enevold i 1994.

Ikke så ringe endda

Mange modne seere husker også Niels Olsen som Kirsten Lehfeldts gnavne og skeptiske ægtemand i fiskereklamerne i 1990’erne.

Her blev hans afslutningsreplik “Det er ikke så ringe endda” (leveret med et lunt glimt i øjet) en fast vending i befolkningen.

På skærmen har han endvidere gjort sig bemærket i tv-serier som “Den gode, den onde og den virk’li sjove”, den succesfulde julekalender “Alletiders jul” og “Krøniken”.

Succes på lærredet

Niels Olsen har ligeledes medvirket i en lang række film herunder “Den store badedag”, “Krummerne”, “Min søsters børn” og “Far til fire”.

Folkeeje blev han for alvor i rollen som den gode, kærlige køkkenmand Niller i Susanne Biers “Den eneste ene”, der også blev hans kunstneriske gennembrud og indbragte ham en Robert for bedste mandlige hovedrolle i 2000.

I 2005 optrådte han igen som Niller – denne gang i “Den eneste Ene – The Musical”, der modtog en Reumert for Årets Bedste Musical.

Og i år kalder Susanne Bier igen, idet Niels Olsen skal spille med i musicaludgaven af hendes succesfulde og prisbelønnede film “Den skaldede frisør”. Denne gang i den mandlige hovedrolle som Philip, der i filmen blev spillet af britiske Pierce Brosnan.

Bogen udkommer i dag.

Humoren i højsædet

Nu har journalist og forfatter Jacob Wendt Jensen skrevet en biografi om den talentfulde komiker og tekstforfatter.

“Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?”, der udkommer i anledning af Niels Olsens 60-års fødselsdag 8. marts, handler om hans liv og karriere, om familie og skuespil og om at vælge humoren og underholdningen som kunstnerisk levevej.

Flere end 30 familiemedlemmer, kolleger og venner er med til at tegne et portræt af den 1.93 meter høje skuespiller, hvis talent spænder så vidt.

Jeg glæder mig til at læse bogen og håber meget, at “ham der den høje” ikke sætter sig ned lige foreløbig!

God læselyst – og god weekend 🙂


Du kan læse mere om “Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?” – og læse et gratis uddrag fra bogen her:

https://www.gyldendal.dk/produkter/jacob-wendt-jensen/kan-ham-der-den-hje-ikke-lige-stte-sig-ned-51235/indbundet-9788702285420


 

Emma

Jane Austens verdensberømte roman “Emma” har med stor succes været filmatiseret flere gange. Snart kan en nyindspilning ses på det hvide lærred herhjemme.

Den nye filmatisering af “Emma” havde premiere i Storbritannien 14. februar, der er Valentine Day og derfor en velvalgt dato, da kærligheden som bekendt er i høj kurs i den britiske forfatter Jane Austens værker.

Det er Anya Taylor-Joy, der spiller titel- og hovedrollen som den intelligente unge kvinde, der har så travlt med at lege Kirsten Giftekniv, at hun rent glemmer at læse sit eget hjerte.

Skuespillere i særklasse

Den argentinsk-engelske skuespiller Anya Taylor-Joy er navnlig kendt for sin hovedrolle i filmen “The Witch” (2015) og M. Night Shyamalans horrorfilm “Split” (2016), og nu høster hun også ros i britiske The Guardian for sin fortolkning af Jane Austens heltinde.

I sin anmeldelse af “Emma.” skriver The Guardian eksempelvis:

Autumn de Wilde’s adaptation ramps up the comedy, but Anya Taylor-Joy remains wonderfully edgy as Jane Austen’s meddling heroine”. (Kilde: Mark Kermode i The Guardians anmeldelse af “Emma.”)

I rollen som Emmas far, Mr Woodhouse, ses britiske Bill Nighy, som vi kender for sine pragtpræstationer i en lang række film, herunder som Davy Jones i flere “Pirates of the Caribbean”-film og som Ambrose Hilliard/Uncle Frank i Lone Scherfigs “Their Finest Hour” (2016).

Særligt kendt er Bill Nighy dog for sin rolle som den afdankede popsanger Billy Mack i “Love Actually” (2003).

“Emma.” kan ses i danske biografter fra 5. marts.

Her ses forsiden til Jane Austens berømte og elskede roman “Emma”.

Ikke lutter romantik

Som sagt har Jane Austens mesterlige romaner været filmatiseret op til flere gange.

Mange herhjemme husker nok især de filmiske udgaver af “Stolthed og fordom” og “Fornuft og følelse”.

Personligt mener jeg, at de mest vellykkede filmatiseringer, er dem, der formår at vise, at Jane Austens værker rummer så meget andet og mere end kærlighedsintrigen.

Romanerne byder både på nuancerede psykologiske portrætter, skarp social satire og et intelligent og ironisk indblik i de kyniske købmandsmekanismer, der herskede på ægteskabsmarkedet i forfatterens samtid, og som finder anvendelse mange steder den dag i dag.

Uhyre beskeden

Selv var den britiske forfatter uhyre beskeden, når det gjaldt hendes eget kæmpe talent. Til sin nevø Edward beskrev hun således sit arbejde som:

that little bit (two inches wide) of ivory, in which I work with so fine a brush as produces little effect after much labour” (Kilde: Privat brev til J. Edward Austen, 16. december 1816, Oxford Reference)

Jane Austens regnes i dag for en af de største engelske forfattere, og hendes romaner er stadig pensum på engelskstudiet.

Man kan dog i den grad også læse hendes bøger udelukkende for fornøjelsens skyld, og med de løbende filmatiseringer af hendes historier, er der vist ingen tvivl om, at mange vil gøre netop det i lang tid fremover.

God læseweekend 🙂


Jane Austen (1775-1817) engelsk forfatter og verdensberømt for sine seks romaner om den engelske lavadel i slutningen af 1700-tallet/starten af 1800-tallet:

“Sense and Sensibility” (1811), “Pride and Prejudice” (1813), “Mansfield Park” (1814) og “Emma” (1816). Jane Austen skrev yderligere to romaner, “Northanger Abbey” og “Persuasion”, begge udgivet posthumt i 1818.

Læs hele The Guardians anmeldelse af “Emma.” her:

https://www.theguardian.com/film/2020/feb/16/emma-review-autumn-de-wilde-anya-taylor-joy-bill-nighy-johnny-flynn

Læs også mit indlæg om filmatiseringen af en anden af Jane Austens romaner her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/11/jane-austen-atter-aktuel/


 

Spion i Auschwitz

Biografi om modstandsmand, der med livet som indsats kæmpede for at stoppe nazisternes massemord i Auschwitz, har netop vundet pris som årets bog.

“The Volunteer” af den britiske forfatter og journalist Jack Fairweather blev i denne uge kåret som vinder af den prestigefyldte britiske Costa Book Award.

Jack Fairweathers beretning om den heltemodige officer og agent for den polske modstandsbevægelse, Witold Pilecki, vandt både i kategorien Biografier og hovedprisen som 2019 Costa Book of the Year.

Biografien har fået prisen i samme uge, hvor årsdagen for de russiske troppers befrielse af Auschwitz-Birkenau-lejren 27. januar 1945 blev markeret.

Frivilligt fangenskab

Da den polske modstandsbevægelse i juli 1940 erfarede, at en koncentrationslejr var blevet oprettet i gamle polske militærbarakker, meldte Witold Pilecki, tidligere officer i den polske hær, sig frivilligt til at lade sig tage til fange med det formål at samle efterretninger om, hvad der foregik i lejren og organisere en masseflugt.

Kort efter sin ankomst i september 1940 begyndte Pilecki at organisere et undergrundsnetværk i Auschwitz. Forholdene var imidlertid langt værre end antaget med konstante tæsk, ydmygelser og sult designet til at bryde båndene mellem fangerne og knuse dem psykisk som fysisk.

Efterhånden som måneder blev til år, og kz-lejren blev forvandlet til en dødsfabrik, stod det klart for Pilecki, at der ikke kom nogen hjælp udefra.

Alligevel gav han ikke op. Hver gang nogen slap ud, medbragte de rapporter til modstandsbevægelsen, blandt andet vidneberetninger om gaskamrenes gruopvækkende kapacitet til at massemyrde.

Skrid ind!

Modstandsbevægelsen videresendte Pileckis rapporter til den polske eksilregering i London, der gentagne gange bad de allierede om at skride ind.

I april 1943 lykkedes det Pilecki at flygte fra Auschwitz. Men først efter de allieredes landgang i 1944, og sovjetiske fly fløj hen over Warszawa, erkendte vestlige ledere omfanget af rædslerne i Auschwitz. På det tidspunkt blev 5000 jøder om dagen gasset, og Pilecki havde netop færdiggjort sin tiende rapport.

Pileckis heltemodige indsats for at afsløre dødslejrens gru kom først fuldt ud til offentlighedens kendskab efter Sovjetunionens fald og åbningen af de polske statsarkiver.

Det anslås, at 1,1 million mennesker døde i Auschwitz, hovedparten i de berygtede gaskamre.

Mørkeste kapitel

Holocaust er, hvis ikke det mørkeste, så et af de sorteste kapitler i menneskehedens historie. Et syndefald uden sidestykke.

Igen og igen spørger man sig selv, hvordan vi som art kunne overleve så grænseløst onde forbrydelser, som dem nazisterne begik mod det jødiske folk under Anden Verdenskrig.

For mig at se er svaret de mange mennesker, herunder Witold Pilecki, der med hjertet på rette sted og med fare for eget liv kæmpede mod nazisterne og viste, at der trods alt er håb for os mennesker.

Vi skylder ofrene i Auschwitz og Witold Pilecki at læse “The Volunteer” – og gøre alt, hvad vi kan for, at dette aldrig gentager sig.


Kilder:

Costa Book Awards:

https://www.costa.co.uk/behind-the-beans/costa-book-awards/book-awards

Du kan læse The Guardians anmeldelse af “The Volunteer” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jan/22/the-volunteer-jack-fairweather-review


 

Gift for folket

Ugens bøger sætter fokus på guldfeberen i det vilde vesten, og hvordan vore dages nyhedsnarkomaner kan blive “clean”.

Hvis man er til pionertidens USA, er der godt nyt på bogfronten.

I dag udkommer nemlig Blaise Cendrars’ roman “Guldet” på dansk.

Udkommer i dag.

“Guldet” handler om general Suter, der erobrer Californien, bliver verdens rigeste mand, og mister det hele igen.

I sin præsentation af romanen, skriver forlaget Gladiator:

Tempoet er højt! Dampkedler, anløbsbroer, savværker, plantager skyder op. En drøm tager form. Et kontinent fødes. Men knap er Amerikas fødselsskrig døet hen, før et nyt skrig krænger sig op gennem halsen på den halve klodes forbrydere, lykkejægere, eventyrere, svindlere og drømmere: Guld! Der er guld på Suters jord! Dirren, vildelse, hallucination. Guldfeberen hærger. Den lægger alting øde. Suters skæbne er nok tragisk, men i Cendrars’ glubske prosa antager den sansevilde dimensioner, der vrider og flår den hele verden pivåben.”

Eventyrer og forfatter

Blaise Cendrars, pseudonym for Frédéric-Louis Sauser (1887-1961), var fransk forfatter af schweizisk oprindelse og var en af bannerførerne for modernismen i fransk litteratur.

Cendrars rejste over hele verden, og hans eventyrlige liv er uløseligt forbundet med forfatterskabet, hvor krigen, døden, livet, rejsen og de fjerne lande går igen som motiver.

Flere værker er oversat til dansk, herunder “Den transsibiriske prosa” (1987), “Nitten elastiske digte” (2009) og “Moravagine” (2016).

“Guldet” udkommer i Forlaget Gladiators serie for oversat litteratur, Gladiolus, og er redigeret af Jakob Sandvad og Hans Otto Jørgensen, med omslagstegning af Zven Balslev og grafisk tilrettelæggelse ved Thomas Joakim Winther.

Drop nyhederne

Det er ikke kun guld, der kan forgifte folks sind.

Også nyheder kan være direkte skadelige for os mennesker. Det mener i hvert fald den schweiziske forfatter og forretningsmand Rolf Dobelli, og nu har han skrevet en bog om emnet, “Stop Reading the News: A Manifesto for a Happier, Calmer and Wiser Life”.

Bogen er udkommet.

Bogen er Dobellis manifest om de farer, der er forbundet med den giftigste form for information: nyhederne.

I bogen fortæller han, hvordan nyheder skader vores koncentrationsevne og trivsel, ligesom han kommer med anvisninger til, hvordan man kan leve uden dem.

Han viser blandt andet, hvor meget man kan vinde ved at droppe nyhederne, såsom færre forstyrrelser i hverdagen, mere tid, mindre ængstelse og mere indsigt.

Det er Dobellis klare overbevisning, at vi alle ville være sundere og gladere, hvis vi opgav vores afhængighed af nyheder.

Selv har han ikke læst nyheder i ti år!

Gad vide, om det indbefatter presseanmeldelser af hans egne bøger?

Rigtig god læselyst 🙂


Kilder:

Forlaget Gladiator: https://forlagetgladiator.dk/products/forudbestil-guldet

Marie-Alice Séférian: Blaise Cendrars i Den Store Danske, Gyldendal: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55333

Waterstones: https://www.waterstones.com/book/stop-reading-the-news/rolf-dobelli/9781529342680