Category Archives: Tips og klummer

Betydningsfulde bøger

Posted on by under Tips og klummer

Det sker, at bøger og ferieminder smelter sammen og får en helt særlig betydning – det gælder de to titler, Kig ind i bogens verden ser på i denne uge.

Sommerferien står for døren, og lige nu tegner vejret så fint, at mange vælger at blive hjemme i år. Når solen skinner og temperaturen ligger omkring de 25 grader, er det da også få steder, som kan hamle op med Danmark om sommeren.

Alligevel står en af min barndoms sommerferier i udlandet særlig skarpt i erindringen. Det er sommeren 1979, hvor min familie og jeg vendte næsen sydpå til Holland.

Anne Franks dagbog

Jeg havde netop læst “Anne Franks dagbog”, og få bøger har gjort så stort et indtryk på mig som denne. Anne fik dagbogen til sin 13 års-fødselsdag og besluttede at lade, som om den var hendes bedste veninde. Med et unikt skrivetalent, sjælden klogskab, skarp iagttagelsesevne og stor følsomhed betroede purunge Anne sine inderste tanker og følelser til sin fiktive veninde, Kitty, fra 12. juni 1942 til 1. august 1944.

Derfor glemmer jeg aldrig turen til Amsterdam og besøget i huset i Prinsengracht, hvor Anne, hendes storesøster og forældre sammen med en anden familie og en mandlig ven gik under jorden i to år.

Jeg husker bogreolen, der skjulte døren til de hemmelige rum, Annes værelse med fotos af filmstjerner, som hun beundrede, og det lillebitte toilet, de ikke måtte skylle ud i om dagen af frygt for, at andre i huset skulle opdage dem og sladre til tyskerne.

Ikke desto mindre blev de otte sagesløse mennesker stukket af en, der aldrig er blevet identificeret, og 4. august 1944 blev Anne Frank, hendes familie og deres fire venner taget af nazisterne. Annes far, Otto Frank, var den eneste, der overlevede. Anne selv døde i Bergen-Belsen, få uger før britiske tropper befriede kz-lejren i april 1945. Og den dag i dag står hendes dagbog som et enestående vidnesbyrd fra et barn, der blev offer for Holocaust.

Kampene ved Arnhem

Det var også i sommeren 1979, at min familie og jeg besøgte et krigsmuseum i Arnhem – stedet hvor briterne i efteråret 1944 kastede faldskærmstropper ned for at indtage broerne over Rhinens nedre løb.

Operationen slog imidlertid fejl, og jeg husker især en stor glasmontre med en voksdukke iført uniform og blodig forbinding fra en falden engelsk faldskærmssoldat.

Katastrofen ved Arnhem kan man læse om i den britiske forfatter og militærhistoriker Antony Beevors nye stærkt anmelderroste bog “Arnhem – Slaget om broerne 1944”.

Heri giver Beevor en beskrivelse af den fejlslagne operation, der fik fatale følger for de britiske faldskærmstropper og den hollandske civilbefolkning.

Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg ser frem til det, når jeg tænker på min rejse til Arnhem som barn, Beevors fremragende forfatterskab i øvrigt og mit møde med forfatteren, da jeg markedsførte hans bog “Berlin, Faldet 1945”.

Måske vil nogle synes, at det er et par dystre titler at tage op her i et sommervarmt og på mange måder sorgløst Danmark.

Men det er to bøger, som jeg kraftigt vil anbefale, idet de på hver sin måde omhandler et ufattelig grusomt kapitel i menneskehedens historie, som vi aldrig må glemme.

Og med disse ord vil jeg ønske alle en god sommer – og god læselyst!

Hvis ikke man lige står og skal til Amsterdam, kan man få mere at vide om Anne Franks hus – herunder få en video-guidet tur gennem huset – på denne hjemmeside:

http://www.annefrank.org/en/Subsites/Home/

Kig ind i bogens verden er tilbage til august.

 

Barsk og ærlig

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer den svenske stjerneskuespiller Mikael Persbrandts erindringer “Som jeg husker det”. Bogen er ifølge Persbrandts danske forlag “en selvudleverende og brutalt ærlig fortælling om at nå bunden og samle sig selv op igen.”

De fleste kender ham især fra den svenske tv-krimiserie “Beck”, hvor han spiller den retfærdighedssøgende politiassistent Gunvald Larsson, der har kant og et temperament som en ulmende vulkan.

I en alder af 54 har Persbrandt dog vist sit store talent og sublime skuespilkunst i mange andre roller på såvel film som teater.

Fart på karrieren

Skuespilkarrieren blev skudt i gang i 1983, da Mikael Persbrandt optrådte som statist i mesterinstruktøren Ingmar Bergmans opsætning af William Shakespeares “King Lear” på Dramaten i Stockholm.

Siden har Persbrandt blandt andet spillet hamskifteren Beorn i Peter Jacksons filmatisering af J. R. R. Tolkiens “Hobbitten”, den alkoholiserede ægtemand, Sigge, i Jan Troells “Maria Larssons evige øjeblik” og den rummelige læge og familiefar, Anton, i Susanne Biers “Hævnen”.

Kendt er han også for sine roller i Hamilton-filmene, “Hypnotisøren”, “Englegård” og “En du elsker”. Mikael Persbrandts skuespiltalent spænder med andre ord vidt, og han er da også en af Sveriges mest succesfulde skuespillere.

Kampen mod dæmonerne

Privat har livet dog langt fra altid været en dans på roser. Her har Persbrandt i årevis måttet kæmpe med sine dæmoner, et misbrug af alkohol og stoffer og ikke mindst sladderpressens dækning af hans liv uden for lærredet.

Nu fortæller han for første gang selv sin historie, og ifølge de svenske anmeldere skåner Mikael Persbrandt hverken sig selv eller sine omgivelser.

I “Som jeg husker det” beretter han om sin opvækst alene med sin mor i en forstad til Stockholm, sin ungdom i et bandemiljø, kampen for at slå igennem som skuespiller, rollerne på Dramaten og de mange filmsucceser.

Han deler gavmildt ud af anekdoter fra sin over 30 år lange karriere og beskriver sit samarbejde med danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Kim Bodnia, Trine Dyrholm og Iben Hjejle.

Herudover hører læserne om kvinderne i hans liv, hans arbejde for UNICEF og om forholdet til hans egne børn, Igor, Lo og Olga, som bogen er dedikeret til.

Prisbelønnet medforfatter

Mikael Persbrandt har skrevet sine erindringer i samarbejde med den prisbelønnede svenske forfatter og musiker Carl-Johan Vallgren, som nogle måske vil huske for den anmelderroste roman “Den vidunderlige kærligheds historie” (2004).

“Som jeg husker det” udkom på svensk i 2017 og er allerede blevet en bestseller i hjemlandet.

Henrik Andersen står for den danske oversættelse.

 

Den spanske syge

Posted on by under Tips og klummer

På tirsdag udkommer en ny bog om en af historiens mest dødbringende epidemier.

Som bekendt er det i år hundredåret for Første Verdenskrigs slutning. Men de færreste tænker nok på, at det også er 100 år siden, at en af historiens mest dødbringende epidemier, den spanske syge, rasede.

Epidemien, der hærgede store dele af verden i 1918-19, kostede 50 millioner mennesker livet.

Den dødelige influenzaepidemi fik navnet “den spanske syge”, fordi de første tilfælde af sygdommen blev rapporteret fra Spanien.

Sygdommen opstod imidlertid med stor sandsynlighed blandt amerikanske soldater, der førte den med sig til Europa under Første Verdenskrig.

Epidemien i Danmark

“Den spanske syge – Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark” fortæller, hvad der skete, da epidemien ramte herhjemme, hvor op mod 15.000 mennesker bukkede under for den aggressive og smitsomme influenza.

Forfatter og journalist Tommy Heisz har i bogen samlet en lang række øjenvidneberetninger, hvor læserne kommer tæt på den knugende angst, ubærlige sorg og omsiggribende uhygge, epidemien skabte i Danmark. I forordet skriver han:

100 år er lige nøjagtig længe nok til, at det ikke er muligt at finde nulevende personer, som har oplevet den spanske syge. Arbejdet med denne bog har derfor handlet om at finde frem til de øjenvidneberetninger, som gennem tiden er blevet bevaret. Det har været mit mål at samle alle disse stemmer for at lade dem lyde i kor. Som én samlet fortælling.” (Citat fra “Den spanske syge”)

Tragedien i øjenhøjde

Tommy Heisz fortæller, at de interviews, den britiske forfatter Richard Collier lavede med 19 danske øjenvidner i 1972, udgør en vigtig del af kildematerialet sammen med blandt andet arbejdererindringer indsamlet af Nationalmuseet og pensionisterindringer fra Københavns Kommune.

Vi hører både om de familier, som blev ramt af tragedien, og om de frygtløse læger, sygeplejersker og frivillige, der hjalp patienter og pårørende over hele landet.

Sygdommen skånede ingen og slog utallige børn og unge ihjel, gjorde forældre barnløse og børn forældreløse. I “Den spanske syge” får ofrene, deres familier og de læger og sygeplejersker, der kæmpede for patienternes liv, navn og ansigt.

Selvom fokus er på den spanske syges menneskelige ofre herhjemme, tager bogen også læserne med til Vestfronten, Wien, Berlin og USA.

I sin præsentation af udgivelsen skriver Politikens Forlag blandt andet:

Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.”

Bogen udkommer 17. april.

Tommy Heisz (f. 1975) har skrevet flere dokumentariske bøger, herunder en musikbiografi om bandet Love Shop og en historisk biografi om svømmepigerne Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ‘Lille Henrivende’ Inge Sørensen.

 

Forårsnyt

Posted on by under Tips og klummer

En elefant som åndelig vejleder og kærligheden mellem en ung mand og en moden kvinde er emnerne i et par af denne måneds nye bøger.

I slutningen af april udkommer “At svømme med elefanter”, hvor amerikanske Sarah Bamford Seidelmann fortæller om sin forvandling fra moderne læge solidt forankret i vestlig lægevidenskab til shamansk healer.

Efter at have knoklet som læge i mere end 20 år stod Sarah Seidelmann af ræset og rejste til Sydafrika og Indien for at finde en større mening med tilværelsen og føle sig i live igen.

På rejsen mødte hun blandt andet en elefant, der blev hendes åndelige følgesvend, og som hjalp hende til den indre forvandling, hun higede efter. I det danske forlags præsentation af bogen står der blandt andet:

At svømme med elefanter er Sarah Seidelmanns forrygende, hjertegribende, til tider excentriske og meget morsomme fortælling om en vild spirituel rejse, om fascinerende møder med spirituelle lærere og om at undergå en overraskende forvandling fra læge til healer.”

Bogen udkommer 23. april.

Den eneste historie

Britiske Julian Barnes (f. 1946) har forfattet en række velskrevne, nytænkende romaner og novellesamlinger. Herhjemme er han nok mest kendt for sin roman “The Sense of an Ending” (“Når noget slutter”), der fik Bookerprisen i 2011.

Nu udkommer hans anmelderroste roman “The Only Story” på dansk med titlen “Den eneste historie”, der handler om forholdet mellem Paul og Susan.

Paul er 19 år, da han møder den 48-årige, selvsikre og ironiske Susan, som er gift og mor til to. De forelsker sig og flytter til London for at slippe væk fra hans forældre og hendes voldelige ægtemand.

Da Susan årtier senere er død, ser Paul tilbage på deres samliv, og hvordan det hele faldt fra hinanden.

Ifølge forlaget er romanen “en skarpsindig fortælling, der beskriver, hvordan vores erindringer kan forbløffe, svigte og overraske os – hvordan den allerførste forelskelse kan ende med at determinere et helt liv.”

“Den eneste historie” har planlagt udgivelse 23. april.

Ny frekvens

Til slut skal det nævnes, at Kig ind i bogens verden fyldte tre år mandag 19. marts 🙂

Som trofaste læsere vil vide, har jeg hidtil bragt et indlæg hver torsdag.

Fremover vil bloggen imidlertid udkomme en gang om måneden – nogle gange lidt oftere, hvis en særlig udgivelse eller boghistorie presser sig på.

Indlæggene vil stadig komme på torsdage. Dog vil anmeldelser så vidt muligt blive bragt på udgivelsesdatoen.

Den ændrede frekvens skyldes flere nye aktiviteter, herunder egne manuskripter og arbejdet med at få dem udgivet.

Jeg håber, du fortsat har lyst til at læse med 🙂

Vi ses torsdag 12. april!

 

Den journalistiske forbindelse

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer en ny bog om fremtidens journalistik.

Avisdød, lukning af blade og magasiner og stadig ringere vilkår for radio og tv er desværre ikke nogen nyhed herhjemme eller i udlandet. Tendensen – også kaldet nyhedsørkenen – breder sig i både USA, Canada og Europa.

Samtidig florerer fake news på nettet, og de falske nyheder kan i værste fald true demokratiet.

Men skal man tro en ny bog, er der håb for såvel journalistikken som dens udøvere og modtagere.

Kritisk eftersyn

I “Den journalistiske forbindelse” går Per Westergård og Søren Schultz-Jørgensen den klassiske journalistik efter i sømmene. Om baggrunden for bogen skriver de blandt andet:

Når nutidens borgere i foruroligende grad vender nyhedsjournalistikken ryggen – bruger mindre tid på nyheder i radio og tv, køber færre aviser, nærer voksende mistillid til medier – så er det tid at underkaste mediernes kerneydelse, journalistikken, et kritisk serviceeftersyn og anvise nye veje til en journalistik, der opleves af borgerne som nyttig, relevant, troværdig og tidssvarende.” (Citat fra bogen)

Fremtidens journalistik

Igennem et år har forfatterne interviewet en lang række redaktører, topchefer, iværksættere, udviklere og journalister i Europa og USA.

Fra Spanien i syd til Norge i nord og i blandt andet New York, New Jersey, Philadelphia, Washington DC, Dallas og San Francisco har de besøgt i alt 50 mediehuse, der har været dygtige til at nytænke og forny journalistikken.

Nu fortæller de om hovedkonklusionerne fra deres lange og omfattende researchrejse.

Ifølge forfatterne handler det blandt andet om at genopfinde journalistikken, så den får værdi og relevans for nutidens borgere.

Gennem en mere nærværende, involverende, aktiverende og fællesskabsorienteret journalistik, er det rent faktisk lykkedes de innovative medier at skabe nye, stærke forbindelser mellem borgerne og medierne.

Tips og løsninger

Nogle af de succesfulde journalister, Søren Schultz-Jørgensen og Per Westergård har talt med, inddrager brugerne aktivt ved for eksempel at efterspørge tips og informationer fra offentligheden på Twitter.

Andre benytter sig af konstruktiv nyhedsjournalistik, hvor det ikke kun handler om at afdække problemer, men hvor journalisterne også søger at inspirere brugerne til løsninger og muligheder.

Efter at have læst uddrag af “Den journalistiske forbindelse” glæder jeg mig til at læse hele bogen, der selvfølgelig er oplagt læsning for fagfolk, men som også fremstår vigtig og vedkommende for menigmand.

Søren Schultz-Jørgensen (f. 1967) er ph.d. i mediesociologi, cand.scient.pol. og journalist. Siden 2006 har han ejet og drevet den journalistiske udviklingsvirksomhed Kontrabande. Han har endvidere skrevet en lang række analyser og udgivelser om journalistik.

Per Westergård (f. 1952) er bestyrelsesaktiv i blandt andet JyskFynske Medier, Ritzau, Fynske Medier og Fyens Stiftstidende. Han har herudover været chefredaktør for blandt andet Fyens Stiftstidende, Aarhus Stiftstidende og nyhedsmagasinet Ingeniøren.

 

Hemingway og havet

Posted on by under Tips og klummer

På mandag udkommer Ernest Hemingways store posthume roman “Øen og havet” i en ny udgave.

“Øen og havet” (på engelsk “Islands in the Stream”) udkom første gang i USA i 1970, ni år efter forfatterens død.

Hemingway påbegyndte arbejdet med romanen allerede i 1950 som en hav-trilogi bestående af tre dele: “The Sea When Young”, som foregår på Bimini i Bahamas; “The Sea When Absent”, der udspiller sig i Havana; og “The Sea in Being” – alle med maleren Thomas Hudson som hovedperson.

Imidlertid tilføjede Hemingway en fjerde del, der fik sit eget liv uafhængig af hans hovedperson. I 1952 udgav han denne historie med titlen “The Old Man and the Sea” (“Den gamle mand og havet”).

Resten af materialet forblev ukendt for offentligheden, indtil Hemingways enke fandt det stort set færdige manuskript blandt 332 andre ikke udgivne værker, han efterlod sig. Og herefter udkom “Islands in the Stream”.

Kunst, Krig og kynisme

I den første del af “Øen og havet” møder læserne den amerikanske maler Thomas Hudson, der har slået sig ned på den lille ø Bimini i Bahamas for at hellige sig sin kunst.

Hudsons arbejde afbrydes, da hans tre sønner ankommer til øen for at tilbringe sommeren der. Endvidere møder læserne Hudsons ven, forfatteren Roger Davis, der ligesom Hudson selv kæmper med en indre konflikt.

Handlingen i bogens anden del udspiller sig under Anden Verdenskrig i Havana på Cuba. Læserne møder atter Hudson – men nu i en ældre, mere kynisk og indadvendt udgave, som tilbringer det meste af tiden med at drikke heftigt og udføre hemmeligt arbejde for de allierede.

I tredje og sidste del deltager Hudson i jagten på at finde de overlevende fra en sænket tysk ubåd.

100-proof Old Ernest

“Øen og havet” er et portræt af en kunstner, romantiker og idealist, der oplever eventyr og farer, men også den største tragedie.

Da romanen udkom i 1970, skrev The New York Times’ anmelder Robie Macauley blandt andet:

Even though he stowed this book away with the idea of doing a little more tinkering, it is a complete, well-rounded novel, a contender with his very best. It has his characteristic blend of strong-running narrative and reflective mememto mori and it is 100-proof Old Ernest, most of it.” (The New York Times, 4. oktober 1970)

Den nye udgave af “Øen og havet” udkommer mandag 5. marts og er den seneste udgivelse i Lindhardt og Ringhofs Hemingway-serie.

Ernest Miller Hemingway (21.7.1899-2.7.1961), amerikansk journalist og forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1954 og regnes for en af det 20. århundredes største forfattere. Hemingway blev især kendt for sin enkle, præcise og ordknappe stil. Han deltog som frivillig i Røde Kors’ ambulancekorps under Første Verdenskrig og blev hårdt såret. Oplevelserne inspirerede ham til antikrigs- og kærlighedsromanen “A Farewell to Arms” (“Farvel til våbnene”). Under Den Spanske Borgerkrig arbejdede Hemingway som krigskorrespondent og sluttede sig til den antifascistiske front. Disse oplevelser og hans afsky over for al krig førte til endnu en af det 20. århundredes store romaner, “For Whom the Bell Tolls” (“Hvem ringer klokkerne for”). Herudover har han skrevet en række andre berømte værker.

Du kan læse hele The New York Times’ anmeldelse af “Islands in the Stream” her: http://www.nytimes.com/books/99/07/04/specials/hemingway-islands.html)

Læs med i næste uge, når gæsteanmelder, JayJay, anmelder Phil Collins’ biografi “Ikke død endnu” 🙂

 

Københavnerliv

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

På mandag udkommer “Københavnerliv 1945-1972” – en rigt illustreret beretning om vores hovedstad og dens indbyggere.

Forfatter og historiker Kåre Lauring har tidligere udgivet bøgerne “Københavnerliv 1857-1939” og “Københavnerliv 1940-1945”.

Nu kommer så en fortælling i tekst og billeder om København og københavnerne i en af de mest banebrydende perioder i byens historie.

Kåre Lauring har udvalgt omkring 200 billeder, som følger byen og borgerne i efterkrigstiden, hvor hovedstaden gik fra krigstidens fattigdom med rationering til genrejsning og højkonjunktur i 1950’erne og frem til 1970’ernes økonomiske krise.

I sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.”

“Københavnerliv 1945-1972” udkommer mandag 26. februar.

Lindgren i billeder

Til slut skal det nævnes, at “Astrid Lindgrens liv i billeder” netop er blevet genudgivet.

Jacob Forsells og Johan Erséus’ billedbiografi om en af verdens mest elskede børnebogsforfattere udkom første gang i 2007 i anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel.

Kåre Lauring (født 1947) er forfatter og tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Her har han især beskæftiget sig med dansk og international kolonihistorie, den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig og handelsflådens historie efter 1945. Han er uddannet cand.phil. i historie og er søn af historiker Palle Lauring.

Kåre Lauring har skrevet en række historiebøger, heriblandt “Rejsen til Madagaskar”, “Byen brænder” og “Mellem bomber og torpedoer – i konvoj på Atlanten – kaptajn Martin Bantz’ erindringer fra 1940 til 1945”.

Du kan læse mine indlæg om andre københavner-bøger her:

Omtale af “Filmens København”

Anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København”

I Kategorier kan du under “Astrid Lindgren” læse mine indlæg om den elskede forfatter (se nederst på siden).

 

Helikopterkuppet

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse er en kriminalroman baseret på et virkeligt røveri og skrevet af en tidligere topchef for den svenske mediekoncern Bonnier.

Vi kender det fra flere spændende actionfilm. En gruppe røvere laver et kup, tager både de bankansatte og politiet på sengen og slipper på vaks og vovet vis væk med byttet.

Men for ni år siden var det virkelighed. Om morgenen 23. september 2009 landede fire røvere en helikopter på taget af G4Ss værdidepot i det sydlige Stockholm. Røverne brød hul i taget, klatrede ned til en bankboks og stak af med 39 millioner svenske kroner.

Selv om det i første omgang lykkedes røverne at slippe væk, blev de efterfølgende anholdt – dog uden pengene.

I dag har røverne udstået deres straf, men det er stadig uopklaret, hvor alle millionerne er.

Solgt til Netflix

På sin agents opfordring besluttede den svenske forfatter og tidligere Bonnier-chef Jonas Bonnier at skrive en krimi baseret på det virkelige røveri. Og i sin research til bogen interviewede han de fire røvere, lige da de var kommet ud efter syv års fængsel.

Det blev til romanen “Helikopterkuppet”, som netop er udkommet på dansk. Forlaget Gyldendal betegner bogen, der blev udgivet i Sverige sidste år, som en “hæsblæsende true crime-krimi”.

Ifølge Gyldendal er romanen allerede solgt til udgivelse i 31 lande. Filmrettighederne er solgt til Netflix og produktionsselskabet Nine Stories, og det forlyder, at den amerikanske stjerneskuespiller Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen.

Der er med andre ord fyret godt op under markedsføringen af “Helikopterkuppet”. Og så hjælper det selvfølgelig også, at romanen bygger på en sand historie.

Fakta og fiktion

I et interview med Berlingske på udgivelsesdagen sagde Jonas Bonnier, at han ikke vil oplyse, hvilke dele af romanen, der er fakta, og hvilke dele der er fiktion. Han fortalte også, at han udelukkende har brugt interviewene med de fire røvere som inspiration og ikke har forholdt sig journalistisk kritisk til dem.

Skal man tro Politiken, er blandingen mellem fakta og fiktion lykkedes ovenud godt. Avisens anmelder Bo Tao Michaëlis kvitterer med fem hjerter, kalder romanen “sensationelt dødspændende” og skriver blandt andet:

Jonas Bonniers debutkrimi er bag sit skær af fakta til alt held en god gammeldags gangsterroman.” (Politiken-31-1-2018)

Så uanset hvad lader succesen med “Helikopterkuppet” til at være hjemme!

Jonas Bonnier (født 1963) debuterede som skønlitterær forfatter i 1988 og har siden skrevet romaner og manuskripter til film og TV. Han er gift, far til to voksne børn og bor i Miami og Stockholm. Fra 2008-2014 var han CEO for Bonnier-koncernen.

Berlingskes interview med Jonas Bonnier blev bragt 31. januar 2018:

https://www.b.dk/kultur/krimiaktuelle-jonas-bonnier-jeg-havde-muligvis-som-den-eneste-svensker-ikke-hoert-om

 

 

Amerikansk legende

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer “Det som er os givet” – en essaysamling af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson.

Marilynne Robinson regnes for en legende inden for amerikansk litteratur og er især kendt for sine fire romaner “Housekeeping” (1980) med den danske titel “Hus og hjem”, “Gilead” (2004), “Home” (2008) og “Lila” (2014).

“Gilead”, en døende præsts brev til sin lille søn, blev belønnet med Pulitzerprisen i 2005. Men allerede i 1982 var hendes debutroman “Hus og hjem” med i opløbet om den prestigefulde pris. Hun påbegyndte romanen, mens hun skrev på sin afhandling om Shakespeares tidlige stykker, og “Hus og hjem” opnåede hurtigt klassikerstatus.

I sine romaner går Marilynne Robinson tæt på stille eksistenser i det amerikanske Midtvesten, og naturen og de religiøse temaer løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

Filosofi og kritik

Marilynne Robinson har imidlertid også skrevet en lang række essays heriblandt “The Givenness of Things”, der altså nu udkommer på dansk med titlen “Det som er os givet”.

I 17 essays undersøger Robinson ideer fra fortidens store tænkere, der har inspireret og provokeret hende livet igennem.

Blandt dem er William Shakespeare, den engelske filosof John Locke, der regnes for grundlæggeren af liberalismen, og den franske teolog og reformator Jean Calvin.

Herudover rummer Robinsons essays en skarp kritik af vores samfund i dag blandt andet vores afhængighed af teknologi og vores materialisme.

Marilynne Robinson (f. 1943) er en af USA’s mest toneangivende forfattere. Hendes forfatterskab er blevet belønnet med en lang række priser herunder Pulitzerprisen for “Housekeeping” (“Hus og hjem” oversat til dansk af Inger Christensen).

I 2016 var Marilynne Robinson på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Fra 1991 til 2016 underviste hun på The Writers’ Workshop, University of Iowa, en af de ældste og mest anerkendte skriveskoler i USA.

Du kan læse mere om Marilynne Robinson her: https://forfatterweb.dk/oversigt/robinson-marilynne

 

Himmerlandshistorier

Posted on by under Tips og klummer

For første gang udkommer Johannes V. Jensens “Himmerlandshistorier” med fyldige noter og efterskrift. Den nye udgave guider læserne gennem det spændende univers og forklarer udtryk og vendinger, der kan være svære at forstå for nutidige læsere.

Johannes V. Jensens mest berømte roman “Kongens fald” (1900-01) er et hovedværk inden for dansk litteratur. Romanen udspiller sig i 1500-tallet, og hovedpersonen er landsknægten Mikkel Thøgersen, hvis skæbne knyttes til kong Christian 2.

Jeg husker den historiske roman om Thøgersens, kongens og landets forfald som en af de helt store læseoplevelser, og “Kongens fald” er da også flere gange blevet kåret som århundredets danske roman.

Det var imidlertid “Himmerlandshistorier”, der blev Johannes V. Jensens første succes, og de var en vigtig del af begrundelsen for at give ham Nobelprisen i litteratur i 1944.

Bondeland i opbrud

Johannes V. Jensen udsendte i 1898 “Himmerlandsfolk”, det første af i alt tre bind, som siden blev samlet under titlen “Himmerlandshistorier”. De to andre bind udkom i henholdsvis 1904 og 1910.

Novellerne og fortællingerne i “Himmerlandshistorier” er alle relaterede til Johannes V. Jensens hjemstavn. De beskriver livet og menneskene på egnen i sidste halvdel af 1800-tallet heriblandt forfatterens farfar Jens Jensen Væver.

Det er historier fra en del af Danmark, der dengang var ukendt for de fleste. Et afsides hjørne af Jylland, forankret i stærke traditioner, men samtidig et bondeland i opbrud, fuld af konflikter og modsætninger med ødelæggelse og død til følge.

Historierne om skæbner blandt bønder kom til at strække sig som genre gennem hele Johannes V. Jensens forfatterskab.

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der udgiver “Himmerlandshistorier” i serien Danske Klassikere, og Gyldendal, som relancerer dem.

“Himmerlandshistorier” udkommer på forfatterens fødselsdato, lørdag 20. januar.

Johannes Vilhelm Jensen (20.1.1873-25.11.1950) er dansk forfatter, dyrlægesøn og bror til forfatteren Thit Jensen. Med sine noveller, romaner og digte i første halvdel af 1900-tallet skabte han en ny prosa og poesi i Danmark. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

(Kilde: Gyldendal “Den store danske”)

Du kan læse mere om Johannes V. Jensen og hans forfatterskab her:

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johannes_Vilhelm_Jensen