Københavnerliv

På mandag udkommer “Københavnerliv 1945-1972” – en rigt illustreret beretning om vores hovedstad og dens indbyggere.

Forfatter og historiker Kåre Lauring har tidligere udgivet bøgerne “Københavnerliv 1857-1939” og “Københavnerliv 1940-1945”.

Nu kommer så en fortælling i tekst og billeder om København og københavnerne i en af de mest banebrydende perioder i byens historie.

Kåre Lauring har udvalgt omkring 200 billeder, som følger byen og borgerne i efterkrigstiden, hvor hovedstaden gik fra krigstidens fattigdom med rationering til genrejsning og højkonjunktur i 1950’erne og frem til 1970’ernes økonomiske krise.

I sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.”

“Københavnerliv 1945-1972” udkommer mandag 26. februar.

Lindgren i billeder

Til slut skal det nævnes, at “Astrid Lindgrens liv i billeder” netop er blevet genudgivet.

Jacob Forsells og Johan Erséus’ billedbiografi om en af verdens mest elskede børnebogsforfattere udkom første gang i 2007 i anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel.


Kåre Lauring (født 1947) er forfatter og tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Her har han især beskæftiget sig med dansk og international kolonihistorie, den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig og handelsflådens historie efter 1945. Han er uddannet cand.phil. i historie og er søn af historiker Palle Lauring.

Kåre Lauring har skrevet en række historiebøger, heriblandt “Rejsen til Madagaskar”, “Byen brænder” og “Mellem bomber og torpedoer – i konvoj på Atlanten – kaptajn Martin Bantz’ erindringer fra 1940 til 1945”.

Du kan læse mine indlæg om andre københavner-bøger her:

Omtale af “Filmens København”

Anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København”

I Kategorier kan du under “Astrid Lindgren” læse mine indlæg om den elskede forfatter (se nederst på siden).


 

Sømandens solopgange

På tirsdag udkommer Troels Kløvedals “Alle mine morgener på jorden”, som forlaget Gyldendal kalder et livstestamente fra den kendte og elskede søfarer og eventyrer.

Sidste efterår offentliggjorde Troels Kløvedal, at han er uhelbredeligt syg af lungesygdommen bronkiektasi og af den aggressive sklerosesygdom ALS.

Det var i samtalebogen “Modne Mænd”, at Troels Kløvedal kom med den meget triste melding.

Selv er forfatteren og kaptajnen af Nordkaperen afklaret med at dø. Og trods sit meget barske sygdomsforløb kommer han nu med en ny bog, som er en hyldest til livet.

Et vidnesbyrd

“Alle mine morgener på jorden” er ifølge forlaget et vidnesbyrd om et levet liv og en kærlighedserklæring til det, kvinderne, litteraturen, verdens mangfoldighed og alle Troels Kløvedals morgener her på jorden.

I bogen skriver han om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om kvinderne, børnene og børnebørnene, om sit arbejde på teatre, om årene i kollektivet Maos Lyst, vennerne og veninderne der – og andre steder – om hofballer og dannebrogsorden.

Selvfølgelig skriver han også om Nordkaperen og om, hvordan han fandt det nu legendariske skib, købte det og rejste jorden rundt med det, ligesom han fortæller om de mange forskellige mennesker, han gennem tiden har haft med om bord.

Så kære læser, hvis du ligesom jeg har elsket at følge med i Troels Kløvedals spændende og livskloge rejseskildringer på tv og i bøger, er her en oplagt gave til dig selv – og din familie og venner.

En sømands historie, fortalt i solnedgangens skær, om alle de smukke solopgange, der blev ham til del.

“Alle mine morgener på jorden” udkommer tirsdag 5. december.


Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København) er forfatter, langturssejler og foredragsholder, som især er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen.

Han har skrevet en lang række bøger, herunder børnebøger, noveller og essays, og lavet flere film fra sine rejser med Nordkaperen.

I 2016 modtog Troels Kløvedal Ridderkorset.


 

Barn af Astrid Lindgren

“Jamen, det er jo Møns Klint!” udbrød en af mine veninder, da hun så forsidefotoet på bloggen her.

Det forstår jeg godt, hun troede, men billedet viser nu The White Cliffs of Dover. Jeg har valgt det, fordi jeg kan huske de smukke hvide klipper, da jeg for nogle år siden sejlede til England. Jeg havde meldt mig til et sprogkursus i York, og synet af Dovers kyst fik mig til at glæde mig endnu mere til mit ophold.

Og hvem kender ikke til forventningens glæde, når man rejser ud for at opleve nyt? At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen, som bekendt. Men det er ikke kun pas og penge, der kan bringe os ud under fjerne himmelstrøg. Med en bog i hånden kan vi rejse til det gamle Kina og det antikke Rom, eller vi kan komme til Narnia og Hogwarts. Ja, det er kun fantasien – forfatterens og vores egen – der sætter grænser for, hvilke nye lande og verdener vi kan opleve.

Jeg har altid elsket at rejse i Astrid Lindgrens univers, fra Bulderby og Katholt til Nangijala og Landet i det Fjerne. De oplevelser, som ventede én der, står for mig som nogle af de bedste ikke bare inden for børnebøger, men inden for litteraturen i det hele taget.

Men hvad er det, der gør Astrid Lindgren til en af verdens bedste forfattere?

Er det hendes unikke evne til at se verden i børnehøjde? Hendes eventyrlige fantasi og finurlige humor? Hendes gudsbenådede fortælletalent, der rummer stor poesi? Jeg tror, man bedst finder svaret ved at læse, høre eller se hendes historier.

Selv har jeg holdt af hendes persongalleri, siden Emil fra Lønneberg første gang gled over tv-skærmen i 70’erne, og min mor læste højt af “Alle vi børn i Bulderby”. Jeg husker, hvordan min bror ønskede sig en blå Emil-kasket, og at jeg selv ville have fletninger ligesom lille Idas.

Og nu, hvor vi læser Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter og Madicken højt herhjemme, oplever vi, at Astrid Lindgrens guldgrube af historier beriger små og store lige så meget, som da de udkom – for Pippis vedkommende for 70 (!) år siden.

Vi er alle børn af Astrid Lindgren, er der nogle, som siger. Jeg kan heller ikke forestille mig min barndom uden Emil og Ida, Pippi, Tommy og Annika, Tvebak og Jonatan.

Derfor byttede jeg også straks en anden bog, jeg for kort tid siden fik foræret, til Jens Andersens stærkt roste Astrid Lindgren-biografi “Denne dag, et liv”.

Hvis du – ligesom jeg – er barn af Astrid Lindgren, så læs med, når jeg anmelder biografien nu på tirsdag!