Ferietid er læsetid

Læsning af Første Mosebog, en billedbog om at stå i kø og en bog om, hvorfor det er vigtigt at lave ingenting er nogle af sommerens læsetips.

Hvis hverken vejret eller verdenssituationen opmuntrer til solbadning og sorgløs sommerstemning, er det godt at have en god bog ved hånden.

Her er lidt inspiration til læsestof i ferien:

Første Mosebog

Noget er ved at ske. Mens diverse -ismer gennem tiden har forsøgt at skubbe kristendommen af pinden, begynder flere herhjemme og i udlandet at søge tilbage til den tro, som har været Danmarks og talrige andre landes klippe i op mod 2000 år.

At interessen for de kristne rødder er stigende ses også i efterspørgslen på den anerkendte amerikanske forfatter og essayist Marilynne Robinsons læsning af Første Mosebog.

“Fra begyndelsen – At læse første Mosebog” udkom på dansk 15. april i år og kommer allerede nu i 2. oplag, fortæller Bibelselskabet. (Kilde: Bibelselskabet)

I forlagets præsentation af bogen kan man læse:

Marilynne Robinson læser skabelsesberetningen og fortællingen om Kain og Abel med både litterært blik og teologisk tyngde. Hun lægger vægt på nåden, hvor andre ser dom, og hun peger på gentagelser og parallelismer som bevidste stilgreb med et budskab: at mennesket er skabt som noget særligt, og at Gud ikke giver slip, selv når vi fejler.” (Kilde: Bibelselskabet)

Politikens anmelder Kim Skotte giver “Fra begyndelsen – At læse første Mosebog” fem stjerner. (Kilde: Politiken)

Bogen er oversat til dansk af Juliane Wammen.

Skamløst spin

I anledning af 85-året for Danmarks besættelse og 80-året for befrielsen udgav Kristeligt Dagblads Forlag i foråret en ny udgave af Per Stig Møllers kritikerroste “SOMMEREN ’45 – Fra overmod til mismod”.

Tidligere minister og dr.phil. Per Stig Møller kulegraver perioden fra maj til oktober 1945 og viser, hvordan de politiske partier for at bevare magten mistænkeliggjorde og kørte de danske modstandshelte ud på et politisk sidespor.

Så hvis man tror, at politisk spin er et nyere fænomen, kan man godt tro om igen!

Bogen trækker på et omfattende arkivmateriale, og forlaget oplyser, at:

Den nye udgave indeholder et helt nyt efterskrift, hvor Per Stig Møller trækker linjer fra efterkrigstiden til Europas nuværende politiske situation.” (Kilde: Kristeligt Dagblad)

Bogen udkom første gang i 2019.

Roman-kunst

Vil man læse nyt fra en af Danmarks helt store forfattere, er Helle Helles “Hey Hafni” et oplagt bud.

Romanen foregår i samme univers som “de”, “BOB” og “Hafni fortæller” (Læs indlæg her).

Forlaget Gutkind skriver om “Hey Hafni”:

Hafni er rejst til Brighton i tre måneder for at genfinde glæden. Brighton er Englands fjerde-lykkeligste by, men så ankommer hendes bror. For at få lidt fred tager hun på tur via en mudret flodsti til en antikvitetshandler og hans kone, et skriggrønt kollektiv, Virginia Woolfs seng, en forgotten pudding, Wish Tower, en fodterapeut og Our Billy. Hele tiden på flugt fra den tredje hånd.” (Kilde: Gutkind)

Bogen udkom i april i år.

Kunsten at stå i kø

Endnu en oplagt bog at tage med på ferie er den norske forfatter og illustrator Per Dybvigs børnebilledbog “De står i kø”. Gyldendal skriver om udgivelsen:

En underholdende og filosofisk billedbog om det gode universelle koncept AT STÅ I KØ og vente, til det bliver ens tur – selvom det i dette tilfælde er lidt svært at forstå meningen med al den venten. Per Dybvigs sprudlende opfindsomme og vildt flotte illustrationer viser os et væld af unikke dyrepersonligheder, som rummer stof til mange, mange læsninger.” (Kilde: Gyldendal)

“De står i kø” er til børn fra 3 år. Men med de køer, man kan møde på ferien, fra bilkøer til turist- og toiletkøer, kan hele familien sikkert få gavn af bogen.

Nana Baaner Klitgaard har oversat til dansk.

Lad naturen råde

Læser børnene engelsk og trænger til frisk luft og fordybelse, kan man give dem “Wilding: How to Bring Wildlife Back – an Illustrated Guide”.

Bogen forklarer, hvordan rewilding fungerer og giver eksempler på arter, der er vendt tilbage til og trives i naturen, såsom sommerfugle, flagermus, ugler og biller.

Der er også aktiviteter, som er lige til at gå til, hvis man vil rewilde sin egen have. Unge læsere opmuntres til at sætte tempoet ned, iagttage naturen omkring dem og blive opmærksomme på forbindelserne mellem arter og habitater samt det enorme potentiale for liv, der er lige uden for deres dør. (Kilde: Waterstones)

Udgivelsen er en gendigtning af Isabella Trees “Wilding – The Return of Nature to a British Farm”.

Angela Harding har illustreret bogen.

Giv hjernen fri

Tidsoptimering og effektivitet er tidens store mantraer.

Men konstant multitasking, skærmtid og hyperproduktivitet er skadelige for vores hjernes sundhed, viser ny bog.

I “The Brain at Rest” fortæller den britiske neuroforsker Dr. Joseph Jebelli, hvor vigtigt det er at lave ingenting.

For når vi lader vores hjerner hvile og tanker vandre, sker der noget magisk: hjernens “default network” bliver slået til, og vi bliver i stand til at tænke på helt nye måder.

På baggrund af ny banebrydende forskning viser Dr. Joseph Jebelli, hvordan en lur og moderat motion kan øge hjernens størrelse, hvordan det at bruge tid i naturen kan styrke kreativiteten og evnen til problemløsning, og hvordan stilhed fremmer væksten af nye hjerneceller. (Kilde: Waterstones)

Bedre undskyldning for at slukke arbejdsmobilen og holde helt fri fås næppe.

Og skulle man blive rastløs, kan man jo altid gribe en spændende bog 🙂

God sommer!


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 28. august.


Kilder:

Bibelselskabet

Bog & Idé

Flamme Forlag

Gutkind

Gyldendal

Kristeligt Dagblads Forlag

Pan Macmillan

Penguin

Politiken

Waterstones:

“Wilding: How to Bring Wildlife Back – an Illustrated Guide”

“The Brain at Rest”


Det evige ord

Snart er det jul. Og i år kan vi både fejre Jesus’ fødselsdag, og at det er 500 år siden, at Det Nye Testamente første gang udkom på dansk.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” (Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1-14)

Som de fleste ved, indleder disse ord Juleevangeliet.

I dag tager vi det for givet at læse og høre Juleevangeliet og andre tekster fra Det Nye Testamente på dansk.

Men selv om det er over 2000 år siden, at Jesus blev født, kunne almindelige mennesker de første 1500 år ikke læse Jesus’ ord på deres eget sprog.

Kun en lille elite var i stand til at læse Det Nye Testamente på græsk eller latin.

De brede masser måtte stole på, at præster og andre lærde formidlede Jesus’ ord rigtigt.

Hemmelig oversættelse

Da kong Christian II, der var i eksil i Wittenberg, i 1523 sluttede sig til den lutherske tro, satte han en lille gruppe betroede mænd til at oversætte Det Nye Testamente til dansk.

Hvordan det gik til, kan man læse på Bibelselskabets hjemmeside:

Hans Mikkelsen, Christiern Winther og Henrik Smith udgør holdet, der skal oversætte Det Nye Testamente. Teamet tager udgangspunkt i Erasmus’ latinske oversættelse og Luthers tyske tekst. Luther skriver et forord til oversættelsen, mens Henrik Smith menes at have skrevet fortalen. Fortalen efterfølges af en lille ordbog, der forklarer en række ting og begreber i og fra Bibelen. Meningen med den lille ordbog er at forberede læseren på at læse Bibelen og give nogle grundforudsætninger for at forstå centrale begreber og tanker. Her lægges der også vægt på, at bibellæseren bør fokusere på Jesus’ ord frem for hans gerninger. Det er ordet om Kristus frem for Jesus’ jordeliv, der ifølge forordet er interessant.” (Kilde: Bibelselskabet)

Eftertragtet bog

Mindre end et år efter lå den danske oversættelse af Det Nye Testamente klar.

Herefter sørgede tyske bogsælgere for, at eksemplarer af “Nye Testamente 1524” blev smuglet ind i det dengang katolske Danmark.

Ligesom i Tyskland ønskede almindelige danskere at få Jesus’ ord på deres eget sprog, og “Nye Testamente 1524” blev hurtigt den mest eftertragtede bog i Danmark, skriver Bibelselskabet.

I den danske oversættelse var der også en kritik af pavekirken og en propagandatekst for Christian II’s ret til tronen. Det fyrede op under den magtkamp, som i forvejen udspillede sig mellem rigsrådet og Frederik I på den ene fløj og Christian II og hans støtter på den anden.

Med introduktionen af den tyske teolog og reformator Martin Luthers tanker var “Nye Testamente 1524” med til at bane vejen for reformationen i Danmark i 1536.

Bibelen til folket

Martin Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente spillede som sagt en stor rolle i den danske oversættelse.

Luther havde selv oversat Det Nye Testamente fra græsk til tysk på kun 11 uger, mens han skjulte sig på borgen Wartburg i 1521-1522, efter at han var blevet gjort fredløs.

I sin tyske oversættelse, der udkom første gang i 1522, bestræbte Luther sig på, at sproget blev så godt og mundret som muligt. Det Nye Testamente skulle kunne læses og formidles på et sprog, som almindelige mennesker, både børn og voksne, selv talte og forstod. (Kilde: Bibelselskabets Brevkasse)

Flere oversættelser

Den danske oversættelse, som Christian II’s folk lavede, var imidlertid af meget dårlig sproglig kvalitet, og den bærer præg af hastværk. (Kilde: Danmarkshistorien.dk)

I 1550 under Christian III, der var Frederik I’s søn, kom så den første officielle fuldstændige oversættelse af Bibelen. Også den bygger primært på Martin Luthers tyske bibel.

Ikke før i 1607 kom der en dansk oversættelse direkte fra grundsprogene. Denne udgave blev revideret i 1647. De autoriserede nyoversættelser af Det Gamle Testamente kom i 1931 og af Det Nye Testamente i 1948.

I maj i år begyndte Bibelselskabet arbejdet på at udgive en ny oversættelse af hele Bibelen i 2036.

Noget kunne tyde på, at arbejdet med det evige ord også vil fortsætte evigt.

NT-Bibelselskabet-forside

Teksten i udgaven her er fra den autoriserede bibeloversættelse af 1992.

Glædelig jul og godt nytår!


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 9. januar 2025.


Kilder:

Bibelselskabet

Bibelselskabets Brevkasse

Danmarkshistorien.dk

Danmarks Nationalleksikon

Folkekirken.dk


Danmark og påsken

Ny bog fortæller om kristendommens vigtigste højtid.

I dag er det Skærtorsdag, og i anledning af den og de kommende påskedage, Langfredag, Påskedag og Anden Påskedag, er denne uges udgivelse: “Da påsken kom til Danmark – En fortælling om liv og håb”.

Bogen er skrevet af ph.d. i middelalderhistorie Torben Svendrup (født 1953), som tidligere har skrevet blandt andet “Da julen kom til Danmark” (2022) og “Magtfulde dronninger i middelalderen” (2023).

Påskens traditioner

I forbindelse med udgivelsen af “Da påsken kom til Danmark” skriver Kristeligt Dagblads Forlag blandt andet:

Mange danskere kender ikke historien bag påskens mange traditioner. Dette gør den altid veloplagte ph.d. og historiker Torben Svendrup nu op med. I Da påsken kom til Danmark fortæller han med både humor og stor viden om kristendommens vigtigste højtid: påsken. En fest, der oprindeligt har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden.

Svendrups fortælling om den danske påske tager sin begyndelse allerede ved fastelavn, som i middelalderen var en skik, der indvarslede den mådeholdne fastetid. Derfor var fastelavn en dag, hvor man spiste og drak i overflod og dyrkede grænseoverskridende adfærd, f.eks. tøndeslagning med en levende sort kat. En tradition der, som mange andre middelalder-traditioner, lever videre i dagens Danmark, om end i en mere børnevenlig udgave.” (Kilde: Kristeligt Dagblads Forlag)

Og i en mere kattevenlig (!) udgave kunne man passende tilføje.

Uanset hvad kan man altså nu få genopfrisket, hvorfor vi holder påske og herhjemme markerer højtiden med påskeæg, påskeharer og gækkebreve. I bogen forklarer Torben Svendrup også, hvordan vores traditioner kan kædes sammen med Jesu død og genopstandelse.

Svendrup-forside

Bogen er udkommet. Fotograf: Warny Mandrup.

God påske!


Filosofi og fordybelse

I morgen tager vi hul på den første efterårsmåned – og dermed også bøgernes højsæson.

Efteråret er imidlertid også høstsæson, og i “Tobias & Trine er til høstgudstjeneste” kan børn i alderen 3 til 8 år høre og læse om Tobias og Trine, der glæder sig til at komme i kirke, fordi der er gudstjeneste med æblemost og brombærtærter.

Bibelselskabets Tobias & Trine-serie har tidligere været omtalt her på bloggen (læs indlæg her).

Serien rummer nu tolv små bøger, hvor journalist og foredragsholder Malene Fenger-Grøndahl fortæller børnene om de kristne budskaber, højtider og traditioner. Illustrationerne er lavet af Jesper Tom-Petersen.

Tobias & Trine-høstgudstjeneste

Bogen er udkommet.

Filosofisk billedbog

Vi bliver ved bøger for børn og barnlige sjæle.

Jesper Wung-Sung (1971) har skrevet en række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne, herunder slægtsromanen “En anden gren”, der indbragte ham De Gyldne Laurbær i 2017, efterskoleromanen “Det år sjæle slår smut” og “Kvinde set fra ryggen”, der er en biografisk roman om Ida Hammershøi (se omtale her).

Nu er Jesper Wung-Sung på banen med den filosofiske børnebilledbog “Hvem bestemmer noget?”, der handler om, hvad man bestemmer i sit eget liv, mens man endnu er barn.

I sin foromtale af “Hvem bestemmer noget?” skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

Et barn og en far sidder og kigger ud over havet. Barnet tænker på, hvem der egentlig bestemmer, hvor mange bølger, der er i havet, eller hvornår solen står op. Det, og meget andet taler faren og barnet om i denne billedbog, der er smukt illustreret af den svensk-finske illustrator Jenny Lucander.” (Kilde: Gyldendal)

Hvem bestemmer noget-forside

Bogen har forventet udgivelse 7. september.

Læs mere om Jesper Wung-Sung her.

Læs mere om illustrator Jenny Lucander her.

Strid familiekalender

I september udkommer flere kalendere for 2024 heriblandt “Strid familiekalender 2024”.

Hvor Jakob Martin Strids familiekalender i 2022 havde tegninger fra hans dejlige serie om Mimbo Jimbo og Mumbo Jumbo (se omtale her), har kalenderen for 2024 hver måned et stort farveopslag fra “Den Utrolige Historie om Den Kæmpestore Pære”, som er en af Strids mest populære bøger.

“Strid familiekalender 2024” har herudover fem kolonner til hele familien og relevante kalenderinformationer.

Strid-familiekalender-forside-2024

Kalenderen udkommer i morgen.

Succesforfatter på Møn

Og så til noget helt andet. Siden 2000 har Møn haft International litteraturscene med fokus på samtale og fordybelse i litteraturen.

I år er det den prisbelønnede svenske forfatter Sara Stridsberg (1972), hvis værker vil blive belyst i samtaler mellem forfatteren selv og forlægger Charlotte Jørgensen (lørdag 2.9) og Sara Stridsberg og digter Mette Moestrup (søndag 3.9).

Samtalerne vil omhandle Stridsberg forfatterskab, kvinder og fortællerstemmer i forfatterens værker, mødre og døtre, kærlighed og vanvid.

Sara Stridsberg brød internationalt igennem med romanen “Drømmefakultetet” (2007), som vandt Nordisk Råds Litteraturpris og blev nomineret til den internationale Booker Prize.

Drømmefakultetet-forside

Verdenslitteratur på Møn varer fra lørdag 2. til og med søndag 3. september.

Læs mere om arrangementet her.

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Verdenslitteratur på Møn

http://verdenslitteratur.dk/

Bibelselskabet

Tobias & Trine er til høstgudstjeneste

Gyldendal

Hvem bestemmer noget?

Strid familiekalender

Se flere af Gyldendals dejlige kalendere for 2024 her:

Fuglekalender 2024

Haveselskabet Kalender 2024