Jul hele året

Årets sidste indlæg ser på kristendommens rolle i J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

I dag er det vintersolhverv, og vi kan se frem til, at dagene bliver længere dag for dag. Og så er det tilmed snart jul!

Måske kniber det med julestemningen i år med al den ufred, der er i verden lige nu?

Problemerne synes at tårne sig op, og mange mennesker – desværre også her i Danmark – giver frit løb for hadefulde og destruktive følelser.

Det er langt fra første – og med garanti heller ikke sidste – gang, at mørke kræfter også ved juletid får fat i mennesker.

Men i en mørk tid er det særlig vigtigt at huske på, hvad julen handler om, og at vi med julen fejrer lysets komme – nemlig Jesus’ fødsel.

Gerard-van-Honthorst-1622

Maleri, Gerrit van Honthorst, 1622.

Lysets komme

Juleevangeliet (Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14) er selvfølgelig den første kilde at opsøge, hvis man trænger til at mærke julens lyse og håbefulde budskab.

Og heldigvis behøver man heller ikke lede længe efter kunst og kultur, der minder os om julens sande væsen.

Amerikanerne er gode til at lave julefilm med kristne værdier. Tænk bare på “Det er herligt at leve” (1946), hvor James Stewarts selvmordstruede forretningsmand George Bailey får hjælp af englen Clarence Odbody i skikkelse af Henry Travers.

I nyere tid husker film som “Christmas Chronicles” (2018) os på næstekærligheden, da de to søskende Kate og Teddy, spillet af Darby Camp og Judah Lewis, bliver forsonet julenat med hjælp fra selveste Santa Claus, spillet af Kurt Russell.

Herhjemme er næstekærligheden i Wikke & Rasmussens julekalender “Julestjerner” (2012) heller ikke til at tage fejl af. Især en af kalenderens sange, Jul Hele Året, giver stof til eftertanke. For hvem siger, at man kun skal gøre godt i julen? Hvorfor ikke fokusere på lysets komme hele året?

Et kristent værk

Faktisk skinner vores kristne baggrund igennem i et utal af sange, bøger, kunstværker og film. Ja, selv i fantasy mærker vi kristendommens budskaber.

J. R. R. Tolkiens forfatterskab var for eksempel i høj grad præget af hans kristne tro. Foruden at være forfatter og lingvist var Tolkien troende katolik og arbejdede blandt andet på redaktionen på The Jerusalem Bible, der udkom i 1966.

Om sit litterære mesterværk “Ringenes Herre” skrev Tolkien i et brev til en fan:

The Lord of the Rings is of course a fundamentally religious and Catholic work; unconsciously so at first, but consciously in the revision. That is why I have not put in, or have cut out, practically all references to anything like ‘religion’, to cults or practices, in the imaginary world. For the religious element is absorbed into the story and the symbolism.” (Kilde: J. R. R. Tolkien, Letter 142; Haas, Natascha (2004-02-28); https://www.grin.com/document/22410

Det gode mod det onde

At “Ringenes Herre” er et kristent værk er tydeligt i både temaer og flere af karaktererne.

Bibelselskabet har lavet en liste over de kristne elementer i “Ringenes Herre”. Her er et lille udpluk:

Historien handler om det godes kamp mod det onde.

Gandalf the Grey og Gandalf the White leder uvægerligt tanken hen på Jesus’ død og genopstandelse.

Også Frodo og Aragorn har træk til fælles med Jesus. Som et kors bærer Frodo ringen gennem Midgård, en færd, som han ved, vil koste ham livet. Og da Aragorn rejser mod Gondor gennem De Dødes Sti som vandringsmanden Traver, kommer han ud på den anden side som Aragorn, Kongen, der vender tilbage.

Det onde er personificeret i Sauron, der i lighed med Djævlen, beskrives som en magt, der kun kan fordærve og ødelægge.

Endelig var Bibelen inspirationskilde til Tolkiens “Silmarillion”, der beskriver den verden, som “Ringenes Herre” foregår i. “Silmarillion” rummer således både en skabelsesberetning, et syndefald og en historie om menneskers dødelighed.

Gandalf den Hvide

Gandalf the Grey genopstår som Gandalf the White. Foto fra filmatiseringen af “Ringenes Herre”.

Rig kulturarv

Ligesom Tolkien var hans ven C. S. Lewis kristen (læs indlæg her), hvilket også præger C. S. Lewis’ Narnia-bøger.

Listen over kunst og kultur, der er inspireret af kristendommen, er i det hele taget meget længere, end mange i dag er klar over.

Så man behøver ikke at nøjes med julefilm og julebøger, hvis man vil mindes om, hvad julen handler om.

Der er en rig kulturarv at nyde godt af, og juleferien er en oplagt lejlighed til at gå på opdagelse i litteratur, film, musik og billedkunst og finde temaer knyttet til vores kristne tro.

Det er også en måde at få julen ind i hjertet på og fejre lysets komme – gerne hele året!

Glædelig jul og godt nytår 🙂


Kilder:

Bibelselskabet

Læs Juleevangeliet her

Vidste du? Om J.R.R. Tolkien og kristendommen

Tolkiens kristne forfatterskab I – Ydmyghed

Tolkiens kristne forfatterskab II – Messias vender tilbage

Tolkiens kristne forfatterskab III – Det faldne menneske

J. R. R. Tolkien

“Ringenes Herre: Eventyret om ringen” (1954)

“Ringenes Herre: De to tårne” (1954)

“Ringenes Herre: Kongen vender tilbage” (1955)

“Silmarillion” (1977)


Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

En lille stærk mand

Denne månedens klassiker er J. R. R. Tolkiens børnebog “Hobbitten”, og bloggens 12-årige gæsteanmelder er meget begejstret 🙂 Læs hvorfor her:

I J. R. R. Tolkiens fantastiske “Hobbitten” bliver en hobbit ved navn Bilbo Sækker, tretten dværge og en troldmand viklet ind i et sprudlende eventyr: De skal vandre gennem skove, over bjerge, gennem dale, kæmpe mod enorme bjergtrolde og ulækre edderkopper for derefter at fuldende deres mission ved at overvinde den store og uhyggelige drage Smaug.

Men hvorfor er det, at man så godt kan lide Bilbo, de tretten dværge og troldmanden?

Måske fordi de er forskellige på hver deres måde, men når de står sammen, er der ingen, der kan slå dem.

Hvordan starter det hele?

En dag kommer troldmanden, Gandalf, på besøg hos Bilbo Sækker. Bilbo inviterer Gandalf til te næste dag, men da det næste dag bliver aften, lyder der en banken på Bilbos dør, hvorefter alle tretten dværge ankommer. De hedder Bombur, Bifur, Bofur, Dvalin, Balin, Fili, Kili, Oin, Gloin, Dori, Nori, Ori, og deres alle sammens leder er Thorin Egeskjold.

Dværgene skal afsted på et eventyr – på en mission, hvor de skal generobre dværgenes tabte rige og deres store skat af guld og ædelstene, som den frygtelige drage Smaug har stjålet.

Helten Bilbo

Først vil Bilbo ikke med på missionen, men så kommer hans eventyrlyst op i ham. Ingen andre end Gandalf tror på Bilbo. End ikke Bilbo selv.

Men alle bliver positivt overrasket, da Bilbo sidenhen træder i karakter og redder dem alle sammen. Selvom dværgene tror, at de kan klare hvad som helst, er det alligevel godt, at de har Bilbo og Gandalf med, for ellers ville de ikke engang være nået halvvejs på den farlige tur.

J. R. R. Tolkien bruger meget humor i “Hobbitten”, og det er også med til at gøre den til en rigtig god bog.

Hobbitten-filmene er efter min mening tro mod bogen, selvom der selvfølgelig er lavet en del om.

Anmelder: Kahoha

 


FAKTA

Den engelske forfatter og professor John Ronald Reuel Tolkiens “Hobbitten” udkom første gang 21. september 1937 og høstede mange anmelderroser.

Succesen fik dog for alvor først fat, da Tolkiens verdensberømte fantasy-trilogi “Ringenes Herre” udkom i 1954-1955. Trilogien var oprindelig tænkt som en efterfølger til “Hobbitten”, men udviklede sig til et langt større værk, som Tolkien arbejdede på i årene 1936-1949.

“Hobbitten” er solgt i over 100 millioner eksemplarer.

“Ringenes Herre” er en af de bedst sælgende romaner nogensinde med over 150 millioner solgte eksemplarer.


 

Tolkien og Julemanden

At J. R. R. Tolkien var en fantasiens mester, ved enhver, som har læst “Hobbitten” og “Ringenes herre”. Men ikke alle er klar over, at Tolkien hvert år til jul sendte sine børn breve forfattet af selveste “Father Christmas”.

Hver december modtog Tolkiens børn en konvolut med et frimærke fra Nordpolen. Indeni lå der et brev skrevet med en snurrig håndskrift og en smuk farvetegning. De var fra Father Christmas (Julemanden), som fortalte historier fra livet på Nordpolen.

For eksempel, hvordan isbjørnen (der var lidt af en ulykkesfugl) klatrede op på toppen af Nordpolen for at hente Julemandens hue, som var blæst derop, og faldt ned gennem taget i hans hus; og om krigen, der blev udkæmpet med de umulige nisser, som boede i hulerne under Julemandens bolig, stjal julegaver og lavede graffiti på væggene.

Sommetider lå der også et lille brev fra isbjørnen, der var Julemandens assistent, eller fra hans sekretær, Ilbereth the Elf.

Breve i bogform

Julemandens breve blev udgivet efter Tolkiens død som “Letters from Father Christmas” (1976), og det er en vidunderlig lille bog.

letters-from-father-christmasHer kan vi læse Julemandens breve og se hans smukke tegninger til forfatterens fire børn – en korrespondance, der strakte sig over 20 år fra det første brev til Tolkiens ældste søn John i 1920 til det sidste brev til hans datter Priscilla i 1943. Brevene er fulde af humor og små anekdoter. Hør bare, hvordan isbjørnen afslutter en af sine hilsner:

Excuse thick writing I have a fat paw. I help Father Christmas with his packing: I live with him. I am the GREAT (Polar) BEAR”

Holdt fanen højt

Bogen egner sig både til højtlæsning for de små, der vil fryde sig over isbjørnens sjove, gale streger, mens større børn og voksne vil genkende Tolkiens fabulerende fantasi, der leder tanken hen på hans andre værker. Som når isbjørnen skriver på “arktisk”, hvilket fik mig til at tænke på elversproget i “Ringenes Herre”.

Selv under Anden Verdenskrig nåede Julemandens breve frem til Tolkiens yngste barn, Priscilla. Krigen nævnes i brevene, der viser en julemand, som holder fanen højt og gør, hvad han kan for at opmuntre datteren i en meget mørk tid.

Så kære læser: Glem forskere, som mener, at forældre, der fortæller deres børn om julemanden, skader de små for livet (som vi kunne læse i pressen for nylig).

“Letters from Father Christmas” (på dansk “Julemandens breve”), er en julebog, man bør forære sig selv, børn og børnebørn!

Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.


Du kan læse mit indlæg om nyt fra Tolkien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/12/nyt-fra-tolkien/


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 5. januar 2017.