Dickens og Pontoppidan

Den nærmeste tid byder på to klassikere, som tager afsæt i kristendommen, men gør det på vidt forskellige måder.

De fleste kender Charles Dickens’ udødelige fortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, “Et Juleeventyr” (Læs min omtale her).

Hvad de færreste nok er klar over er, at der var en anden langt større og vigtigere historie, som han hvert år fortalte sine børn ved juletid. Nemlig beretningen om Jesus liv og død: “The Life of Our Lord”.

Den store engelske forfatter fortalte historien for sine børn for at lære dem om Guds søn og om kærlighed og barmhjertighed.

Nu udkommer Charles Dickens’ genfortælling om Jesus liv og død på dansk.

Bogen udkommer i dag.

I sin præsentation af bogen skriver forlaget Gyldendal:

Historien var ment som underholdning, opdragelse og dannelse, og er baseret på hvad der i Dickens’ egne øjne var ‘den bedste bog, der nogensinde har fandtes eller vil komme til at findes i hele verden’ – Det Nye Testamente.” (Kilde: Gyldendals Presseservice)

“Fortællingen om Jesus” er rigt illustreret af en af 1800-tallets store kunstnere, Gustave Doré, og forfatter, journalist og sognepræst Kristian Ditlev Jensen har skrevet en introduktion til Dickens’ genfortælling.

Familiens hemmelighed

Charles Dickens skrev “The Life of Our Lord” i årene 1846-1849, nogenlunde samtidig med at han færdiggjorde “David Copperfield”.

Eftersom “The Life of Our Lord” var et værk skrevet udelukkende til Dickens’ egne børn, forbød han, at det blev udgivet. Manuskriptet var derfor i 85 år en velbevaret hemmelighed, der gik i arv fra slægtning til slægtning.

Da Dickens døde i 1870, efterlod han manuskriptet til sin svigerinde, Georgina Hogarth. Siden arvede hans søn, Sir Henry Fielding Dickens, det med en formaning om, at det ikke måtte udgives, så længe nogen af forfatterens børn var i live.

I 1933 døde Sir Henry som det sidste af Dickens’ børn og efterlod sin kone og børn manuskriptet med ret til at udgive det, hvis et flertal iblandt dem måtte ønske det. Hermed udkom “The Life of Our Lord” første gang i 1934 i England og USA.

Og fra og med i dag kan man også læse historien på dansk.

Isbjørnen

Mens vi er ved klassikerne, så genudgiver Gyldendal i kølvandet på succesen med “Lykke-Per” om føje tid Henrik Pontoppidans lille roman “Isbjørnen”.

I bogen tegner Henrik Pontoppidan et humoristisk portræt af teologen Thorkild Müller, der mod alle odds består sin teologieksamen og havner som præst i det nordligste Grønland.

Her får Thorkild frihed til at udfolde sin virkelige natur, og hvor han i Danmark var en taber, bliver han i Grønland en vinder.

Men da han efter en menneskealder vender hjem til den jævne danske provins, venter der ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, som han mange år tidligere forlod.

Bogen ventes at udkomme 4. december – og forhåbentlig med en mindre sløret forside end denne.

God læselyst 🙂


 

Tolkien og Julemanden

At J. R. R. Tolkien var en fantasiens mester, ved enhver, som har læst “Hobbitten” og “Ringenes herre”. Men ikke alle er klar over, at Tolkien hvert år til jul sendte sine børn breve forfattet af selveste “Father Christmas”.

Hver december modtog Tolkiens børn en konvolut med et frimærke fra Nordpolen. Indeni lå der et brev skrevet med en snurrig håndskrift og en smuk farvetegning. De var fra Father Christmas (Julemanden), som fortalte historier fra livet på Nordpolen.

For eksempel, hvordan isbjørnen (der var lidt af en ulykkesfugl) klatrede op på toppen af Nordpolen for at hente Julemandens hue, som var blæst derop, og faldt ned gennem taget i hans hus; og om krigen, der blev udkæmpet med de umulige nisser, som boede i hulerne under Julemandens bolig, stjal julegaver og lavede graffiti på væggene.

Sommetider lå der også et lille brev fra isbjørnen, der var Julemandens assistent, eller fra hans sekretær, Ilbereth the Elf.

Breve i bogform

Julemandens breve blev udgivet efter Tolkiens død som “Letters from Father Christmas” (1976), og det er en vidunderlig lille bog.

letters-from-father-christmasHer kan vi læse Julemandens breve og se hans smukke tegninger til forfatterens fire børn – en korrespondance, der strakte sig over 20 år fra det første brev til Tolkiens ældste søn John i 1920 til det sidste brev til hans datter Priscilla i 1943. Brevene er fulde af humor og små anekdoter. Hør bare, hvordan isbjørnen afslutter en af sine hilsner:

Excuse thick writing I have a fat paw. I help Father Christmas with his packing: I live with him. I am the GREAT (Polar) BEAR”

Holdt fanen højt

Bogen egner sig både til højtlæsning for de små, der vil fryde sig over isbjørnens sjove, gale streger, mens større børn og voksne vil genkende Tolkiens fabulerende fantasi, der leder tanken hen på hans andre værker. Som når isbjørnen skriver på “arktisk”, hvilket fik mig til at tænke på elversproget i “Ringenes Herre”.

Selv under Anden Verdenskrig nåede Julemandens breve frem til Tolkiens yngste barn, Priscilla. Krigen nævnes i brevene, der viser en julemand, som holder fanen højt og gør, hvad han kan for at opmuntre datteren i en meget mørk tid.

Så kære læser: Glem forskere, som mener, at forældre, der fortæller deres børn om julemanden, skader de små for livet (som vi kunne læse i pressen for nylig).

“Letters from Father Christmas” (på dansk “Julemandens breve”), er en julebog, man bør forære sig selv, børn og børnebørn!

Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.


Du kan læse mit indlæg om nyt fra Tolkien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/12/nyt-fra-tolkien/


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 5. januar 2017.

Gnieren der blev god

Glædelig jul! Glædelig jul! rend og hop! Hvad er julen andet end den tid, hvor man skal betale regninger uden at have penge til det, en tid, hvor man kan se, man er blevet et år ældre og ikke en time rigere, tiden til at gøre status og se hvert eneste tab i kassebogen gennem de tolv måneder glo sig i ansigtet.” (Ebenezer Scrooge i et “Juleeventyr”).

På lørdag er det 172 år siden, at Charles Dickens’ geniale spøgelseshistorie om julehaderen Ebenezer Scrooge første gang blev udgivet. Siden har generationer af læsere stiftet bekendtskab med den nærige, følelseskolde og umenneskelige forretningsmand, som julenat bliver forvandlet til en godhjertet gavegiver.

“Et juleeventyr” (“A Christmas Carol”) fik omgående succes hos anmelderne og læserne, da den udkom den 19. december 1843 og har været populær lige siden.

Scrooge er tilmed blevet synonymt med en nærigpind, og de tre juleånder, der redder hans sjæl, er som Ghosts of Christmas Past, Present and Yet to Come blevet begreber på engelsk.

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Charles Dickens i 1842, året før udgivelsen af “Et juleeventyr” (portræt af Francis Alexander).

Ydmygende barndom

Historien udspringer af ydmygende oplevelser i forfatterens egen barndom, hans sympati for de fattige og diverse julehistorier og eventyr. Dickens fandt, at han bedst kunne nå den bredeste del af befolkningen med sin bekymring for fattigdom og social uretfærdighed ved at skrive en ægte julehistorie fremfor polemiske skrifter og essays. Hertil kommer, at hans stjerne som bestseller-forfatter var dalende, og at han havde brug for at skrive en fortælling, der både ville give penge og popularitet. Et besøg til industribyen Manchester blev gnisten, der opildnede ham til at skrive en historie om de fattige, en angrende gnier og dennes frelse.

Et bedre menneske

I en stadig mere pengefikseret tid falder Charles Dickens’ hyldest til medmenneskelighed og næstekærlighed på et særdeles tørt sted.

Enhver, der er ved at kløjes i julens gaveræs eller trænger til at blive mindet om, hvad denne højtid handler om, bør gøre sig selv (og sine nærmeste) den tjeneste at læse/genlæse “Et juleeventyr”. Og ellers kan filmatiseringen af “A Christmas Carol” med George C. Scott som den personificerede Ebenezer Scrooge anbefales.

Charles Dickens’ eventyr handler nemlig i lige så høj grad om alle os mennesker, der kan rammes af rimfrost i hjertet og har brug for en sjælerusker, som om en gammel misantrop, der får et wake up call. Hør bare, hvorledes forfatteren slutter fortællingen om Scrooge:

Han havde ikke yderligere omgang med Ånder, men han levede i deres ånd resten af sin tid, og man sagde altid om ham, at hvis der var noget menneske, der vidste besked om, hvordan man rigtig skal fejre julen, så var det ham. Måtte det også med rette kunne siges om os andre, og om os allesammen! Og – som Lilletim sagde – så Gud velsigne os allesammen!”

Med disse ord, kære læser, ønskes du en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).

The Ghost of Christmas Present besøger Scrooge (illustration John Leech, 1843).


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 7. januar 2016.