Bøger til ferien

Klassikere og nye titler om flora, sommerfugle og Dickens er bloggens bud på læsning til sommerferien.

Pigebørn

En af de film, som mange (herunder undertegnede) er valfartet til biografen for at se efter genåbningen, er Greta Gerwigs “Little Women”.

Det er en en overmåde dejlig film baseret på Louisa May Alcotts udødelige klassiker “Pigebørn” og med fremragende skuespil af ikke mindst Saoirse Ronan i hovedrollen som den livlige, temperamentsfulde, rebelske og skrivelystne Jo March.

Louisa May Alcotts “Pigebørn” blev udgivet første gang i to bind i 1868 og 1869, og romanen blev startskuddet på en ny genre med familiehistorier for børn.

“Pigebørn” fortæller om et år i de fire søstre, Meg, Jo, Beth og Amys liv under den amerikanske borgerkrig. Et år, som byder på både glæder og sorger for søstrene, der dog klarer sig ved fælles hjælp, venskab og kærlighed.

Helt klart en roman jeg og flere i familien vil læse denne sommer.

Alpe-pigen

Det er ingen hemmelighed, at Kig ind i bogens verden har en forkærlighed for smukke bøger, og det engelske børnebogsforlag, Usbournes, genfortælling af Johanna Spyris klassiske børnebog “Heidi” er ingen undtagelse.

Bogen, der udkom første gang i 1880, handler om den lille forældreløse pige Heidi, der efter sin mors død skal bo hos sin bedstefar oppe i Alperne.

I Usbournes nye klæder og med illustrationer af Alan Marks vil “Heidi” være oplagt ferielæsning til mindre børn, der holder af en god historie og gerne vil blive bedre til engelsk.

Ny Dickens-biografi

For de voksne er der også engelsk kvalitetslitteratur. En helt ny biografi om en af de største forfattere til alle tider, Charles Dickens, er nemlig lige udkommet.

“The Mystery of Charles Dickens” tegner et portræt af den store victorianske forfatter fra vugge til grav og skildrer både hans fattige og ulykkelige barndom og hans store sociale og kunstneriske status som voksen. Endelig viser A. N. Wilson, hvordan Dickens’ eget liv blev en drivkraft i forfatterskabet.

Klog på planter

Som bekendt holder mange ferie i Norden i år, og er man nysgerrig på de planter, man måtte krydse på sin vej, er den nye reviderede udgave af “Nordens flora” et oplagt bud på sommerlæsning.

Den prisbelønnede bog er en guide til alle gamle og nye plantearter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Svalbard.

Man kan læse alt om kendetegn, variation, blomstringstid, voksesteder og udbredelse af de i alt 3250 arter.

Bogen har tekst af Lennart Stenberg og er illustreret af Bo Mossberg, en af Sveriges dygtigste planteillustratorer og blandt verdens førende nulevende botaniske illustratorer.

Udover Mossbergs mange smukke akvareller er der udbredelseskort for alle arter.

Sommerfuglehave

Sjælens budbringere kaldes de, og der er da også noget næsten overjordisk smukt ved sommerfuglene.

Desværre har mange sommerfuglearter svære kår i den danske natur, og de har brug for al den hjælp, vi kan give dem, for at overleve.

“Sommerfuglehave” viser, hvordan vi med enkle greb kan skabe gode livsbetingelser for sommerfuglene i haven.

Bogen giver oplysninger om de bedste nektarplanter, larvernes foderplanter, de forskellige arters udbredelse, flyvetider og overvintring, ligesom man kan læse om den forunderlige forvandling fra æg til larve, puppe og voksen sommerfugl.

Endelig får man indblik i, hvordan vi gennem tiden har brugt sommerfugle som symboler i kunst, religion og folketro.

Ifølge forlaget er bogen den første om sommerfuglevenlige haver tilpasset danske arter og forhold, og både erfarne haveejere og begyndere kan være med.

Rigtig god sommer og læselyst 🙂


Læs The Guardians anmeldelse af “The Mystery of Charles Dickens” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jun/03/the-mystery-of-charles-dickens-by-an-wilson-review-a-great-writers-dark-side

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. august.


 

Tranen og Kolibrien

Vi bliver ved klassikerne. Forlaget Gyldendal lancerer nemlig en ny miniserie med udvalgte fortællinger, uddrag og essays af nogle af de største forfattere.

På mandag udkommer hele fem små, komplette læseoplevelser i miniserien Kolibri.

H. C. Andersen ”Om jul”

I bogen hører vi blandt andet om, da H. C. Andersen fejrer jul med Thorvaldsen i Rom, og appelsintræer må erstatte et juletræ. Da den store forfatter skal holde jul i Berlin, sidder han ulykkelig og ensom juleaften. Men som i et vaskeægte eventyr ender alt godt, da lykken vender allerede næste dag.

“Om jul” indeholder blandt andet:
Juleaften i Rom; Grantræet; Den lille pige med svovlstikkerne; Det gamle egetræs sidste drøm og Juleaften i Berlin.

Tove Ditlevsen ”Om penge”

Forfatteren skitserer gennem sin fars bankbog et liv og en barndom i kroner og ører. I sine erindringer husker Tove Ditlevsen tilbage på sin egen kostbare konfirmation, der endte i vrede, mens en lille misforståelse om penge truer med at ødelægge forholdet mellem en mor og hendes datter i novellen Æggesnaps.

“Om penge” rummer udvalg fra: En Sibylles bekendelser, Det tidlige forår og Dommeren.

Karen Blixen ”Om ægteskab”

Bogen rummer to fortællinger om ægteskab og kærlighed. I den ene er Lovise lige blevet gift, da hun møder en farlig mand og mister sin vielsesring. I en anden taber Jensine en halskæde, hun har fået af sin mand, på deres bryllupsrejse. For begge kvinder er ægteskabet starten på et nyt liv, hvor de opdager nye sider af dem selv.

“Om ægteskab” rummer udvalg fra: Skæbne-Anekdoter og Vinter-Eventyr.

Søren Ulrik Thomsen ”Om storby”

Storbyen løber som en rød tråd gennem Søren Ulrik Thomsens forfatterskab. Ifølge digteren skal en rigtig storby være kolossal, kompleks og kompakt. Det er i storbyen man kan fare vild i mere end én forstand og drysse rundt på gader og stræder, mens man forestiller sig alle de andre retninger, ens liv kunne have taget.

“Om storby” rummer udvalg fra:
City Slang; Rystet spejl; En dans på gloser; København Con Amore; Repremiere i mit indre mørke og En hårnål klemt inde bag panelet

Troels Kløvedal “Om drømme”

Over flere årtier har Troels Kløvedal gjort sine drengedrømme til virkelighed, når han drevet af eventyrlyst og nysgerrighed er draget ud på de syv verdenshave sammen med familie og venner ombord på Nordkaperen. Eventyrene har han gavmildt delt med alle os andre i en række dejlige bøger og tv-udsendelser.

“Om drømme” har tekster fra: Den tynde hud, Bidevind og blåhvaler, Mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog, Øerne under vinden, Hvad sang sirenerne og Alle mine morgener på jorden.

Alle fem bøger udkommer som sagt mandag 26. november.

Fugleforlaget

Jeg spurgte pressemedarbejder på Gyldendal, Vivi Vestergaard, hvorfor serien har fået navnet Kolibri og fik følgende bonusinfo:

Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Kolibri-serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier – Uglen, Spætten og Bekkasinen. Og forlagets logo er en trane.”

Der er planlagt flere bøger i serien til foråret med tekster af blandt andre Naja Marie Aidt, Poul Henningsen og Emma Gad.

Rigtig god læselyst 🙂


 

Dickens og Pontoppidan

Den nærmeste tid byder på to klassikere, som tager afsæt i kristendommen, men gør det på vidt forskellige måder.

De fleste kender Charles Dickens’ udødelige fortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, “Et Juleeventyr” (Læs min omtale her).

Hvad de færreste nok er klar over er, at der var en anden langt større og vigtigere historie, som han hvert år fortalte sine børn ved juletid. Nemlig beretningen om Jesus liv og død: “The Life of Our Lord”.

Den store engelske forfatter fortalte historien for sine børn for at lære dem om Guds søn og om kærlighed og barmhjertighed.

Nu udkommer Charles Dickens’ genfortælling om Jesus liv og død på dansk.

Bogen udkommer i dag.

I sin præsentation af bogen skriver forlaget Gyldendal:

Historien var ment som underholdning, opdragelse og dannelse, og er baseret på hvad der i Dickens’ egne øjne var ‘den bedste bog, der nogensinde har fandtes eller vil komme til at findes i hele verden’ – Det Nye Testamente.” (Kilde: Gyldendals Presseservice)

“Fortællingen om Jesus” er rigt illustreret af en af 1800-tallets store kunstnere, Gustave Doré, og forfatter, journalist og sognepræst Kristian Ditlev Jensen har skrevet en introduktion til Dickens’ genfortælling.

Familiens hemmelighed

Charles Dickens skrev “The Life of Our Lord” i årene 1846-1849, nogenlunde samtidig med at han færdiggjorde “David Copperfield”.

Eftersom “The Life of Our Lord” var et værk skrevet udelukkende til Dickens’ egne børn, forbød han, at det blev udgivet. Manuskriptet var derfor i 85 år en velbevaret hemmelighed, der gik i arv fra slægtning til slægtning.

Da Dickens døde i 1870, efterlod han manuskriptet til sin svigerinde, Georgina Hogarth. Siden arvede hans søn, Sir Henry Fielding Dickens, det med en formaning om, at det ikke måtte udgives, så længe nogen af forfatterens børn var i live.

I 1933 døde Sir Henry som det sidste af Dickens’ børn og efterlod sin kone og børn manuskriptet med ret til at udgive det, hvis et flertal iblandt dem måtte ønske det. Hermed udkom “The Life of Our Lord” første gang i 1934 i England og USA.

Og fra og med i dag kan man også læse historien på dansk.

Isbjørnen

Mens vi er ved klassikerne, så genudgiver Gyldendal i kølvandet på succesen med “Lykke-Per” om føje tid Henrik Pontoppidans lille roman “Isbjørnen”.

I bogen tegner Henrik Pontoppidan et humoristisk portræt af teologen Thorkild Müller, der mod alle odds består sin teologieksamen og havner som præst i det nordligste Grønland.

Her får Thorkild frihed til at udfolde sin virkelige natur, og hvor han i Danmark var en taber, bliver han i Grønland en vinder.

Men da han efter en menneskealder vender hjem til den jævne danske provins, venter der ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, som han mange år tidligere forlod.

Bogen ventes at udkomme 4. december – og forhåbentlig med en mindre sløret forside end denne.

God læselyst 🙂


 

En lille stærk mand

Denne månedens klassiker er J. R. R. Tolkiens børnebog “Hobbitten”, og bloggens 12-årige gæsteanmelder er meget begejstret 🙂 Læs hvorfor her:

I J. R. R. Tolkiens fantastiske “Hobbitten” bliver en hobbit ved navn Bilbo Sækker, tretten dværge og en troldmand viklet ind i et sprudlende eventyr: De skal vandre gennem skove, over bjerge, gennem dale, kæmpe mod enorme bjergtrolde og ulækre edderkopper for derefter at fuldende deres mission ved at overvinde den store og uhyggelige drage Smaug.

Men hvorfor er det, at man så godt kan lide Bilbo, de tretten dværge og troldmanden?

Måske fordi de er forskellige på hver deres måde, men når de står sammen, er der ingen, der kan slå dem.

Hvordan starter det hele?

En dag kommer troldmanden, Gandalf, på besøg hos Bilbo Sækker. Bilbo inviterer Gandalf til te næste dag, men da det næste dag bliver aften, lyder der en banken på Bilbos dør, hvorefter alle tretten dværge ankommer. De hedder Bombur, Bifur, Bofur, Dvalin, Balin, Fili, Kili, Oin, Gloin, Dori, Nori, Ori, og deres alle sammens leder er Thorin Egeskjold.

Dværgene skal afsted på et eventyr – på en mission, hvor de skal generobre dværgenes tabte rige og deres store skat af guld og ædelstene, som den frygtelige drage Smaug har stjålet.

Helten Bilbo

Først vil Bilbo ikke med på missionen, men så kommer hans eventyrlyst op i ham. Ingen andre end Gandalf tror på Bilbo. End ikke Bilbo selv.

Men alle bliver positivt overrasket, da Bilbo sidenhen træder i karakter og redder dem alle sammen. Selvom dværgene tror, at de kan klare hvad som helst, er det alligevel godt, at de har Bilbo og Gandalf med, for ellers ville de ikke engang være nået halvvejs på den farlige tur.

J. R. R. Tolkien bruger meget humor i “Hobbitten”, og det er også med til at gøre den til en rigtig god bog.

Hobbitten-filmene er efter min mening tro mod bogen, selvom der selvfølgelig er lavet en del om.

Anmelder: Kahoha

 


FAKTA

Den engelske forfatter og professor John Ronald Reuel Tolkiens “Hobbitten” udkom første gang 21. september 1937 og høstede mange anmelderroser.

Succesen fik dog for alvor først fat, da Tolkiens verdensberømte fantasy-trilogi “Ringenes Herre” udkom i 1954-1955. Trilogien var oprindelig tænkt som en efterfølger til “Hobbitten”, men udviklede sig til et langt større værk, som Tolkien arbejdede på i årene 1936-1949.

“Hobbitten” er solgt i over 100 millioner eksemplarer.

“Ringenes Herre” er en af de bedst sælgende romaner nogensinde med over 150 millioner solgte eksemplarer.


 

500 års utopi

Vi bliver ved genudgivelserne. I sidste uge var det som sagt Truman Capotes klassiker “Holly”, der udkom påny, og i morgen genudgives Thomas Mores “Utopia” – denne gang med forord af Clement Kjersgaard.

utopia-forsidePå øen Utopia findes den ideelle stat, hvor utopien er ført ud i livet i alle detaljer; retspolitik, ejendomsret, beskæftigelse, religiøse dogmer, og selv utopiernes interne intime relationer er beskrevet i Mores klassiker om at skabe det perfekte samfund.

Thomas Mores værk, der fyldte 500 år i 2016, har lagt navn til den politiske utopi, som den dag i dag er en del af den politiske diskussion. “Utopia” kan læses på linje med Machiavellis “Fyrsten” som et af de klassiske værker, der reflekterer over statsdannelsen og den politiske magt.

Idéernes ophav

Sir Thomas More (1478-1535) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand; saligkåret af den katolske kirke i 1886 og helgengjort i 1935.

Efter kroningen af Henrik 8. i 1509, blev More, der var uddannet jurist, juridisk rådgiver for bystyret i London. I 1518 blev han optaget i kongens råd og i 1529 udpeget til rigets kansler.

“Utopia” er oprindelig skrevet på latin og er Mores mest berømte litterære arbejde. Titlen har skabt begrebet “utopi”, der på græsk betyder “intetstedsland”.

I bogen beskriver More et samfund, der er bygget op omkring familien, og hvori privat ejendomsret og pengeøkonomi ikke findes. På øen Utopia er sundhedsvæsenet udbygget, alle samfundsborgere er virksomme, og der findes kun få sociale forskelle.

Dømt til døden

Lige siden udgivelsen har bogens budskab været omdiskuteret. Er der tale om en satire over samtidige forhold i Europa? Eller beskriver Thomas More et ideal om et fremtidigt, socialistisk samfund? Eller er “Utopia” udtryk for en turbulent tidsalders længsel efter et mere primitivt og organisk samfund?

I hvert fald gav “Utopia” inspiration til Karl Marx. Men også Mores eget liv har været en inspirationskilde for blandt andet Robert Bolt, der skrev dramaet “A Man for All Seasons”, som i 1966 blev til den succesfulde film med samme titel.

Den historiske baggrund for dramaet er krisen mellem Thomas More og Henrik 8. Da kongen lod sig skille fra sin første hustru for at blive gift med Anne Boleyn, betød det et brud med paven, og kongen krævede herefter at blive den engelske kirkes leder. Det fik Thomas More til at træde tilbage som kansler i 1532. Han nægtede at tilslutte sig loven om kongens skilsmisse og blev fængslet. Da han efterfølgende afviste loven om kongens stilling i den engelske kirke, blev More dømt til døden og halshugget på Tower Hill i London i 1535.

Thomas Mores legendariske værk “Utopia” lever imidlertid videre her 500 år efter, at hans idéer blev undfanget, og i morgen kan man altså genlæse dem på dansk.

Mord eller magi

Efteråret er højsæson for nyudgivelser og bogmesser, men sommeren kan også være med, når det handler om bøger og bogfolk.

I weekenden løber Copenhagen Crime, en helt ny festival, af stablen i Østerbrohuset i København.

Lørdag den 11. og søndag den 12. juni kan krimiglade danskere (og dem er der en del af!) udforske og opleve alle aspekter inden for krimigenren.

De skønlitterære forfattere fylder mest på festivalen, men der vil også være fokus på dokumentarisme og på politisk/etiske debatter om skyld, straf og retfærdighed.

Arrangørerne lover, at der vil være debatter, interviews, foredrag og meget andet med førende krimiforfattere, fængselsbetjente, tidligere drabschefer, retsmedicinere, politifolk, politikere, advokater, journalister, producere og skuespillere.

Blandt forfatterne er Jesper Stein, A.J Kazinski, Merete Pryds Helle, Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld, Ane Riel, Lone Theils, Anna Grue og Dennis Jürgensen. Man kan også møde manuskriptforfatterne til flere af DR’s succesfulde tv-serier, Jannik Tai Mosholt (“Bedrag”) og Mai Brostrøm (”Rejseholdet”, ”Ørnen” og ”Livvagterne”).

Ifølge hjemmesiden for Copenhagen Crime vil en del af programmet søndag formiddag være målrettet børn og børnefamilier.

Den lille Prins

Hvis man ikke er til krimi og forbrydelser, kan man i stedet gå i biografen og se den nye animationsfilm inspireret af Antoine de Saint-Exupérys udødelige klassiker “Den lille Prins”, som har premiere i dag. (Læs min omtale af bogen her: Lyt til prinsen).

Jeg har set traileren og kan godt være nervøs for, at magien og poesien er gået tabt i tegnefilmen, ligesom det efter manges mening er sket med filmatiseringen af Lewis Carrolls børnebog “Bag spejlet”, der lige har haft premiere. Ser man på et par af dagens anmeldelser af animationsfilmen “Den lille Prins”, kalder Jyllands-Posten den en “Magisk modernisering” og “genial film”, hvorimod Politiken finder den “alt for konstrueret, ja, nærmest som titeltyveri”.

Magi og poesi plejer der til gengæld at være i Grønnegårds Teatrets dejlige gårdhave. Også her dramatiserer man i år Saint Exupérys eventyr. Fra lørdag den 2. til søndag den 24. juli kan man se familieforestillingen “Den lille Prins”, der sætter eksistentielle spørgsmål som venskab og ensomhed i børnehøjde, opført af otte kommende skuespillere fra Den danske Scenekunstskole. Teatret beskriver det som “en fysisk og legende teaterforestilling på grønt græs og under åben himmel”, og det lyder så appellerende, at familien og jeg har købt billetter.

Men man kan selvfølgelig også sætte sig i skyggen af et bøgetræ med Saint-Exupéry og Carrolls fantasifulde og fortryllende bøger i hånden og i hovedet skabe sine egne dramatiseringer af mesterværkerne 😉


Læs mere om Copenhagen Crime her: http://copenhagencrime.dk/

Læs mere om animationsfilmen “Den lille Prins” her: http://www.kino.dk/film/d/de/den-lille-prins-0

Læs mere om Grønnegårds Teatrets opsætning af “Den lille Prins” her: http://www.groennegaard.dk/den-lille-prins/