Vi bliver ved genudgivelserne. I sidste uge var det som sagt Truman Capotes klassiker “Holly”, der udkom påny, og i morgen genudgives Thomas Mores “Utopia” – denne gang med forord af Clement Kjersgaard.

På øen Utopia findes den ideelle stat, hvor utopien er ført ud i livet i alle detaljer; retspolitik, ejendomsret, beskæftigelse, religiøse dogmer, og selv utopiernes interne intime relationer er beskrevet i Mores klassiker om at skabe det perfekte samfund.

Thomas Mores værk, der fyldte 500 år i 2016, har lagt navn til den politiske utopi, som den dag i dag er en del af den politiske diskussion. “Utopia” kan læses på linje med Machiavellis “Fyrsten” som et af de klassiske værker, der reflekterer over statsdannelsen og den politiske magt.

Idéernes ophav

Sir Thomas More (1478-1535) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand; saligkåret af den katolske kirke i 1886 og helgengjort i 1935.

Efter kroningen af Henrik 8. i 1509, blev More, der var uddannet jurist, juridisk rådgiver for bystyret i London. I 1518 blev han optaget i kongens råd og i 1529 udpeget til rigets kansler.

“Utopia” er oprindelig skrevet på latin og er Mores mest berømte litterære arbejde. Titlen har skabt begrebet “utopi”, der på græsk betyder “intetstedsland”.

I bogen beskriver More et samfund, der er bygget op omkring familien, og hvori privat ejendomsret og pengeøkonomi ikke findes. På øen Utopia er sundhedsvæsenet udbygget, alle samfundsborgere er virksomme, og der findes kun få sociale forskelle.

Dømt til døden

Lige siden udgivelsen har bogens budskab været omdiskuteret. Er der tale om en satire over samtidige forhold i Europa? Eller beskriver Thomas More et ideal om et fremtidigt, socialistisk samfund? Eller er “Utopia” udtryk for en turbulent tidsalders længsel efter et mere primitivt og organisk samfund?

I hvert fald gav “Utopia” inspiration til Karl Marx. Men også Mores eget liv har været en inspirationskilde for blandt andet Robert Bolt, der skrev dramaet “A Man for All Seasons”, som i 1966 blev til den succesfulde film med samme titel.

Den historiske baggrund for dramaet er krisen mellem Thomas More og Henrik 8. Da kongen lod sig skille fra sin første hustru for at blive gift med Anne Boleyn, betød det et brud med paven, og kongen krævede herefter at blive den engelske kirkes leder. Det fik Thomas More til at træde tilbage som kansler i 1532. Han nægtede at tilslutte sig loven om kongens skilsmisse og blev fængslet. Da han efterfølgende afviste loven om kongens stilling i den engelske kirke, blev More dømt til døden og halshugget på Tower Hill i London i 1535.

Thomas Mores legendariske værk “Utopia” lever imidlertid videre her 500 år efter, at hans idéer blev undfanget, og i morgen kan man altså genlæse dem på dansk.