10 års jubilæum

I dag er det ti år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Bloggen blev lanceret 19. marts 2015 med indlægget “Barn af Astrid Lindgren”.

Som det fremgår af bloggens allerførste indlæg, var det ingen tilfældighed, at jeg lagde ud med at anmelde Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren.

Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” er en på alle måder fremragende bog, utrolig velskrevet og vidunderlig læsning (Læs anmeldelsen her: “Pippi – et krigsbarn”).

Min anmeldelse af biografien indledte dengang et lille tema om Astrid Lindgren, som er og bliver en af verdens bedste forfattere og evigt aktuel.

Vi kan alle blive klogere på os selv, hinanden og livet, når vi læser Lindgren.

Folkvettet

Astrid Lindgren var en af de forfattere, der kan lade sine bøger tale for sig selv. Men en sjælden gang imellem blandede hun sig i en debat.

Det skete i 1948, da hendes anden bog om Pippi Langstrømpe fik hård kritik. Pippi blev beskyldt for at være et dårligt forbillede, blandt andet i bladet Husmodern, der kørte en serie om børneopdragelse.

I sit svar på kritikken gav Astrid Lindgren udtryk for sit syn på børn og børneopdragelse. Her følger et uddrag af hendes svar i forhold til “folkvett” (almindelig god opførsel):

Om ungarna nu för tiden saknar ”folkvett”, så skyll inte på fri uppfostran! Fri uppfostran utesluter inte fasthet. Den utesluter inte heller, att barnen har tillgivenhet och aktning för sina föräldrar, och – det viktigaste av allt – den innebär att föräldrarna också har aktning för sina barn. Aktning för barnet, det är vad jag skulle önska att de vuxna hade i litet större utsträckning. (—) Behandla dem med ungefär samma hänsyn som ni är nödsakade att visa edra vuxna medmänniskor. Ge barnen kärlek, mera kärlek och ännu mera kärlek, så kommer folkvettet av sig själv.” (Kilde: Husmodern 1948)

Disse ord er værd at huske på i en tid, hvor hadet løber af med mange mennesker på begge sider af verdens konflikter, og “folkvett” indimellem kan virke som en by i Langtbortistan.

Positive vibes

Hvad angår bloggen, har det været ti begivenhedsrige år med et hav af gode, spændende, bevægende, underholdende, oplysende og sjove bøger.

Selv om det måske lyder som en kliché, så har det for mig været en berigende rejse ind i bogens verden.

Det håber jeg også, det har været for jer læsere!

Præmissen har hele tiden været – og er stadig – at jeg kun omtaler eller anmelder bøger, hvis jeg har noget godt at skrive om dem.

Det giver positive vibes for læserne og for undertegnede.

Bloggen skal være et frikvarter, holdt i en god tone, og hvem gider sure opstød, når man gerne vil lade lidt op?

Selma styrer

292 indlæg er det indtil videre blevet til.

Og nok så bemærkelsesværdigt har bloggen (uden at jeg har markedsført den) fået læsere i såvel indland som udland, ligesom anmeldercitater fra Kig ind i bogens verden er blevet bragt på bogomslag, forlags og forfatteres hjemmesider og i boghandleres webbutikker.

Det er et stort privilegium ikke at være underlagt kommercielle hensyn og frit at kunne vælge, hvilke bøger og forfattere jeg vil omtale eller anmelde.

Kvalitet vægter mere end kvantitet. Hellere færre tips, anmeldelser og reportager med substans, end flere indlæg i den kalorielette ende. Og hellere en god, smal titel end en kalkuleret bestseller.

Desværre har tiden været lidt knap til anmelderiet. Men det er også sjovt at tage livtag med litteraturen på andre måder.

Her er det værd at bemærke, at sidste års mest læste indlæg var en næsten ti år gammel reportage fra den svenske nobelprisvinder Selma Lagerlöfs hjem (Læs “Selma Lagerlöfs Mårbacka”).

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har læst med!

Jeg håber, I fortsat vil tage et kig ind i bogens verden her på bloggen 🙂

Bogdesign: Kahoha.

God læselyst!


Kilder:

Astrid Lindgren Aktiebolag

https://www.astridlindgren.com/se/shop/inspiration/ge-barnen-karlek

Margareta Strömstedt “Astrid Lindgren – En levnadsteckning”


Selma Lagerlöfs Mårbacka

Nok har sommeren på de nordlige breddegrader været solfattig, men det betyder heldigvis ikke, at den har været fattig på oplevelser.

Ferien bød således på en fin oplevelse for min familie og mig, da vi besøgte den svenske forfatter Selma Lagerlöfs barndomshjem, Mårbacka, i Värmland.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Herhjemme er Selma Lagerlöf især kendt for debutromanen “Gösta Berlings saga”, “Jerusalem” og “Nils Holgerssons Underbara Resa Genom Sverige”.

Beretningen om lilleputten Nils Holgerssons færd på ryggen af en gås er en klassiker og overgås i ry blandt nordiske børnehistorier kun af H. C. Andersens eventyr.

I forfatterens fodspor

Det er også en model af den lille gut og gåsen, der hilser os velkommen denne julidag, hvor temperaturen er sprunget op på 27 grader, og solen skinner fra en sjældent klar blå himmel over huset, hvor Lagerlöf blev født og døde.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

Mårbacka ligger i betagende smukke omgivelser. Der hører en dejlig frugthave, bugnende blomsterbede og et kæmpe bur med påfugle til, ligesom der ligger en hyggelig café og lille butik på grunden.

Vi starter med en rundtur i barndomshjemmet, hvor en tysk guide på flydende svensk beretter om den verdensberømte forfatter. Hun fortæller, at det oprindelige barndomshjem er bygget ind i det hus, Lagerlöf lod opføre i 1921-1923. Allerede i 1907 havde Lagerlöfs litterære succeser muliggjort, at hun købte Mårbacka tilbage. Faderen havde mistet gården, da han gik konkurs, og det var forfatterens store ønske at generhverve den.

Farmor fortalte

Mårbacka udgør en hjørnesten i, ja, måske selve fundamentet for Lagerlöfs forfatterskab. Det var her i børneværelset, at farmoren fortalte historier for hende og hendes søskende, myter og sagn, der nærede hendes fantasi og blev en væsentlig inspirationskilde for forfatteren. Lille Selma tog historierne til sig i en sådan grad, at hun kom for sent i skole med blæk på fingrene, fordi hun skrev om natten.

I dag er børneværelset en del af stuen, som er dekoreret med tegninger af Lagerlöfs morbror, Christofer Wallroth, og overalt står der gaver til forfatteren. Vildgåsen ude i entreen er en gave fra to drenge, der fandt den død og gav den til Lagerlöf, som lod gåsen udstoppe, og siden strøg den over fjerene, hver gang hun gik forbi den.

Nils Holgersson

Vi fortsætter ind i spisestuen, hvor skabe står proppet med porcelæn, som forfatteren elskede. Også her blev der fortalt historier, når gæster fra nær og fjern kom forbi og i mangel af tv, radio (og computer) lod de mundtlige fortællinger flyde frit og på den måde underholdt ung som gammel i det Lagerlöfske hjem.

Selma blev aldrig gift og fik børn (vi får senere at vide, at hendes livs store kærlighed hed Valborg Olander), men hun fik en “fosterson”, en forældreløs dreng, ved navn Nils Holgersson. Ifølge guiden bankede den seksårige dreng selv på hos Lagerlöf og spurgte, om ikke han måtte blive hendes “fosterson”. Hun sagde ja, og de blev tæt knyttet til hinanden og bevarede kontakten, da han emigrerede til USA. Guiden oplyser, at hans barnebarn gæstede Mårbacka to dage før vores besøg.

Kvindesagen

Da Selma Lagerlöf var 23 år, tog hun til Stockholm for at uddanne sig til lærer. Hendes far ville have, at hun skulle blive hjemme og tage sig af sine forældre, så hun måtte låne penge af sin bror, Johan. I hovedstaden blev hun optaget af kvindesagen og klippede sit hår kort, hvilket var usædvanligt for den tid.

Som forfatter var Lagerlöf også foregangskvinde. Et mandligt medlem af Det Svenske Akademi udtalte, at kvinder, der skriver, er som hunde, der prøver at gå på to ben! Flere kritikere fandt hendes skrivestil for let, barnlig og fantasifuld. Bogen om Nils Holgersson, der var bestilt som undervisningsmateriale til svenske skolebørn, blev sågar forbudt nogle steder, fordi den var for sjov (!) at læse.

Superstjernen Selma

Trods konventionerne blev Lagerlöf en stor forfatter, ja, en litterær superstjerne. Hun fik Nobelprisen i Litteratur i 1909 og blev medlem af Det Svenske Akademi i 1914. Nobelprismedaljen gav hun til finnerne under Den Finske Vinterkrig (1939-1940), så den kunne smeltes om og hjælpe dem økonomisk. Siden blev medaljen købt tilbage. I biblioteket på Mårbacka lader guiden en kopi af den gå rundt.

Talrige værker fylder hylderne i forfatterens bibliotek, og mens vi stjæler et glimt af titlerne, heriblandt et par stykker om den amerikanske borgerkrig, fortæller guiden, at Lagerlöfs status og berømmelse var så stor, at folk valfartede til Mårbacka for at få et glimt af hende. Forfatteren gik ud på balkonen og vinkede til dem i bedste dronningestil, men når ståhejen omkring hendes person blev for meget, klædte hun husholdersken ud som sig selv, så denne kunne agere stand-in. Vi får også at vide, at Lagerlöf var en flittig brevskriver, og at en stor del af hendes korrespondance på 42.000 (!) breve først måtte læses 50 år efter hendes død.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

Efter rundturen i huset ser vi udstillingen om filmatiseringerne af bøgerne i en lade. En svale har bygget rede på en tværgående loftsbjælke, og i det tilstødende lokale fortæller dyredukker i naturlig størrelse om livet på landet i gamle dage.

Vi runder besøget på Mårbacka af i caféen og i butikken, hvor vi køber bøger, postkort og honning fra Mårbacka – herlige minder fra en herlig dag 🙂


Du kan læse mere om Selma Lagerlöfs barndomshjem her: http://www.marbacka.com/