Category Archives: Reportager

Hjernens klubhus

Posted on by under Reportager

For sjette år i træk er kulturfestivalen Lun på Ord løbet af stablen, og den er en vaskeægte publikumssucces.

Fredag 17. og lørdag 18. januar gik kulturinstitutioner og borgere, små som store, i Furesø Kommune sammen om at fejre de gode historier. Og årets tema var netop “Sammen” med undertitlen: Samme hold – holde sammen – sammenhold.

I kølvandet på digitaliseringen melder der sig helt naturligt et behov for at være sammen med andre mennesker om noget. Og det har arrangørerne bag festivalen Lun på Ord om nogen forstået.

Som BogMarkedets udsendte dækkede jeg kulturfestivalen, der også i år var et overflødighedshorn af forrygende fortællinger, fantastiske forfattere, dejlig musik og sprudlende kreativitet.

Læs mere her:

Hjernens klubhus

Bemærk: Linket er åbent i en uge fra dags dato.

God læselyst – og god vinterferie 🙂

 

Forbilledlig festival

Posted on by under Reportager

Trods krise i bogbranchen er bøgerne og litteraturen spillevende i Nordsjælland.

Som BogMarkedets udsendte deltog jeg i dette års litteraturfestival i Hillerød, lørdag 5. oktober.

Det blev en dag fuld af dejlige oplevelser med forfattere, digtere, forlæggere, skuespillere og dramatikere.

En dag, der viste, hvad lokale kræfter kan udrette sammen med kunstnerne, når de går sammen om at styrke litteraturen og kulturen.

Du kan læse min reportage fra Ordet er løs her (Bemærk: Linket er kun åbent i en uge fra dags dato):

Forbilledlig festival

God efterårsferie 🙂

 

Bogmarkedet i forandring

Posted on by under Reportager

Ovenpå en uge, hvor Gyldendal nedlagde Rosinante & Co., samledes bogfolk fra nær og fjern for at debattere bogbranchens fremtid.

Små hundrede mennesker, herunder Kig ind i bogens verden, har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsen i København denne efterårsgrå tirsdag.

Anledningen er et debatarrangement om det danske bogmarked i forandring, arrangeret af Bogpanelet, der er nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Midt i en fyringstid

Efter en kort velkomst ved professor Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet, præsenterer Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, den første taler.

Det er Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, og Jes Stein Pedersen nævner, at det jo er en travl dag inde på Klareboderne (Forlaget Gyldendals adresse, red.).

Og der er næppe nogen af de tilstedeværende, som ikke er klar over, hvori travlheden består.

Morten Hesseldahl har netop nedlagt datterforlaget Rosinante & Co., og denne tirsdag får 18 ansatte fra Rosinante og otte fra Gyldendal en fyringsseddel. Herudover er der tre ledige stillinger hos Gyldendal, som ikke bliver genbesat. (Kilde: Mediawatch)

Hvad gør et stort forlag i et marked i forandring? er det, der optager mig allerallermest,” understreger Hesseldahl og oplister de emner, han vil tale om:

  1. Bogens og forlagenes status
  2. Forbrugeradfærdens status
  3. Teknologiens rolle

Opgør med autoriteter

Folk er fuldstændig ligeglade med, om de kan deres klassikere,” siger Morten Hesseldahl og konstaterer, at autoriteterne ikke er, hvad de har været:

“Forlag er ikke en autoritet længere. Det så vi med bogen “Godnat og sov godt”, der har mødt modstand hos psykologer, og hvor folk har krævet en bog fjernet. Men som forlag skal vi stadig stå på mål, bare på nogle andre præmisser end tidligere.”

Lyst fremfor pligt

Morten Hesseldahl pointerer, at den ny tids kulturforbrugere kun lader sig styre af lyst og egne ambitioner og henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes daglige forbrug på medier er 7 timer og 16 minutter, hvoraf trykte medier kun tegner sig for 2-6 procent.

Kampen om folks tid er større end nogen sinde,” påpeger han.

“Forbrugerne drives ikke mere til bogen af dårlig samvittighed. Forbrugerne køber ikke af pligt, men kun af lyst. Hertil kommer et gennemdigitaliseret bogmarked,” siger han og nævner Alibaba, Mofibo og Amazon, som nogle af de nye aktører.

“Amazon er ikke alene verdens største boghandler. De er også verdens største bogudgiver og kan kontrollere data på en måde, der er fuldstændig forandrende for markedet. Det er en udvikling, der er ubehagelig for en gammel bogudgiver som undertegnede,” fastslår han.

Ny forlagsrolle

“Løsningen?” spørger Hesseldahl og fortsætter:

Jeg har ikke helt løsningen på det her, men vi bliver nødt til at redefinere, hvad det vil sige at være forlag i dag. En af opgaverne bliver at indgå i en aktiv og offensiv dialog med offentligheden. Heldigvis har vi gode allierede: forældre og lærere, og politikerne er også på vores side. Økonomiafdelingen, salgs- og marketingafdelingen er der hårdt brug for, og vi kommer til at indgå i partnerskaber uden for branchen. At læse bøger er også en social ting, og det bliver en af vejene til at sikre bogens fremtid,” slutter Gyldendals direktør, inden han iler tilbage til Klareboderne.

Vild konkurrence

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for People’s Press, er næste oplægsholder. Også hun fastslår, at “Niveauet af konkurrence er helt vildt.”

Med en fortid i tv-branchen fortæller hun om sine erfaringer herfra.

Tv og radio er stadig topscorer, når man opgør danskernes tidsforbrug på medier, mens de trykte medier er i bund,” påpeger hun.

Om unges medievaner siger hun:

For den nye generation er det angstprovokerende at være væk fra mobilen, hvor alt foregår.”

Det afgørende behov for de unge er at dyrke relationer og undgå kedsomhed.

Det er det, vi er oppe imod, når vi siger, at vi skal have fat i læsningen.”

Jeg spørger hende, hvordan People’s Press bruger de digitale medier til blandt andet at nå de unge.

Nu har jeg kun siddet fem måneder i People’s Press, så vi er også der, hvor vi skal foretage en rejse. Men vi bruger blandt andet streamingtjenester til lydbøger, og så bruger vi YouTube til at finde forfattere, der har kontakt til de unge,” svarer hun.

SoMe og salg

Turen er kommet til Leonora Christina Skov, der bliver interviewet af Jes Stein Pedersen om forfatterrollen og relationen til læserne på de sociale medier.

Forfatteren er for alvor brudt igennem med sin selvbiografiske bog “Den, der lever stille”, der siden udgivelsen i 2018 er solgt i 120.000 eksemplarer.

Leonora Christina Skov fortæller om baggrunden for succesen, og at hun, inden bogen udkom, delte sit materiale på de sociale medier for at vise, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog.

Jeg var træt af, at folk tror, man kan tage 14 dage i sommerhus og skrive en bog,” siger hun.

– Man kan altså sige, at du opbyggede en troskab hos læserne og forventning forud for udgivelsen? spørger Jes Stein Pedersen.

Til det svarer hun:

Jeg kørte det som oplysningskampagne, ikke for at sælge, og jeg tror, det var derfor, det gik så godt med den her udgivelse. Jeg har tidligere prøvet at lancere bøger på Instagram, uden det har haft nogen særlig effekt. Alle vil jo sælge på Instagram. Det handler om at give folk noget ‘behind the scenes’.”

Hun understreger, at mund-til-mund-metoden blandt læserne har haft stor effekt på salget, og at hun et helt år før udgivelsen indledte et tæt samarbejde med sit forlag (Politikens Forlag, red.) om lanceringen.

Dystre meldinger

Den sidste taler er programleder for det hollandske KVB BoekWerk, Jurriaan Rammeloo, der med en række slides sammenligner det hollandske og danske bogmarked i forhold til nye kommercielle aktører og forretningsmodeller.

Men tiden er ved at være knap, og pointerne står desværre ikke helt klart for undertegnede.

Desværre føler jeg mig heller ikke meget klogere efter arrangementet. Der var ikke meget nyt under solen, ligesom der aldrig kom gang i nogen debat, dertil var stemningen for tam og spørgsmålene fra salen for få.

Om det skyldes, at det var en træt tirsdag, eller metaltræthed i branchen er svært at sige. Under alle omstændigheder lå meldingerne fra Gyldendal og People’s Press i den dystre ende, hvilket især skyldes den stigende digitalisering.

Og med tanke på, at Danmark er verdens mest digitaliserede land, og danskernes dyrkelse af mobilen ikke er til at komme uden om, er der vel ikke kun tale om et bogmarked, men et land, ja, en hel verden i forandring.

Hvordan det så vil påvirke bogbranchen, må tiden vise.

Arrangementet Det danske bogmarked i forandring blev afholdt tirsdag 24. september 2019 hos Slots- og Kulturstyrelsen i København.

Du kan læse mere om Bogpanelet her:

https://slks.dk/om-styrelsen/raad-naevn-og-udvalg/bogpanelet/

Du kan læse om DR Medieforsknings undersøgelse “Medieudviklingen 2018” her:

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2018/vi-bruger-mindre-tid-paa-medier-hver-dag-syv-timer-og-16-minutter

 

Chaplins verden

Posted on by under Reportager

Gode bøger, dejlige udflugter og et spændende besøg i Chaplins univers var blandt denne sommers store oplevelser for Kig ind i bogens verden.

Udover banker og ure er Schweiz især kendt for sine skønne bjergtoppe, pittoreske landskaber og udsøgt chokolade. Nu har alpelandet fået endnu en perle: et besøgssted til minde om et af filmhistoriens største ikoner, Charles Chaplin.

Chaplins World i Corsier-sur-Vevey rummer udover hans private hjem og park en biograf og en imponerende flot udstilling i en separat bygning, hvor man har genskabt scener fra hans mange mesterværker, fra “The Kid” og “Guldfeber” til “Byens lys” og “Moderne Tider”.

Dygtigt udførte voksdukker af Chaplin selv og flere af skuespillerne fra hans film er med til at fuldende oplevelsen af en tidsrejse i den store kunstners univers.

For eksempel har man bygget en tro kopi af det lille træhus i “Guldfeber”, som i filmen vipper faretruende frem og tilbage på klippekanten, ligesom man pludselig står ansigt til ansigt med livagtige kopier af skuespillerne Paulette Godard fra “Moderne Tider” og Virginia Cherrill (den blinde pige) fra “Byens lys”.

I Chaplin’s World kan man møde 30 voksdukker. Her er det den blinde pige fra stumfilmsklassikeren “Byens lys”.

Ven med Einstein

Også i Chaplins hjem møder man voksdukker af ham selv, hans fjerde og sidste hustru, Oona, og vennen Albert Einstein.

På en kæmpe væg fra gulv til loft hænger der portrætter af hans mange berømte venner, og over hele huset er der fotos af geniet, hans kone og deres otte børn, heriblandt datteren og skuespilleren Geraldine Chaplin.

Værelserne står indrettet som i Chaplins tid, og der hænger små lærreder rundt omkring med filmklip af og med kunstneren.

Her er det den ikoniske bowlerhat og stok, der sammen med det lille overskæg blev synonymt med Chaplins vagabond.

 

Chaplins arbejdsværelse i hans hjem i Vevey.

Følsom fighter

I tekster på vægge og i montre kan man læse om Charlie Chaplins liv, der begyndte med hans fattige og barske barndom i London. Her boede han sammen med sin mor og storebror Sydney, indtil moderen blev syg, hvorefter Chaplin, der blot var ni år gammel, og hans bror måtte klare sig selv ved at optræde.

Man kan læse om Chaplins rejser til USA, hvor han bosatte sig i 1912 og hurtigt fik stor succes, om hans opture og kriser, der kulminerede i 1952, da USA som følge af senator Joseph McCarthys forrykte heksejagt, inddrog hans visa (Chaplin var stadig britisk statsborger) og dermed undsagde den geniale kunstner, der igennem 40 år havde foræret dem så meget.

Indrejseforbuddet faldt, mens Chaplin og hans familie var på vej til London, og de bosatte sig herefter i Vevey, smukt beliggende i Schweiz ved Genevesøen og med udsigt til de schweiziske alper. Her levede han frem til sin død i 1977.

Chaplins hus, Manoir de Ban, i Vevey.

Enestående hyldest

Efter Oona Chaplins død i 1991 arvede børnene huset. De betroede det til Charlie Chaplin Museum Foundation, der for at sikre projektets fremtid solgte det til en kapitalfond i 2008. Og i samarbejde med forretningsfolk, kunstnere, lokale ildsjæle, arkitekter, ingeniører og designere har Chaplin Fonden nu omdannet filmikonets gamle grund til en enestående hyldest til ham og hans kunstneriske virke.

Og hvor han fortjener det, den elskelige lille vagabond med bowlerhatten, stokken og moustachen!

Det virker banalt at sige, at han var klovnen, der græd bag masken. Især når et af hans mottoer var: “A day without laughter is a day wasted”.

Men sikkert og vist er det, at Charlie Chaplin bedre end nogen formåede at forene humor og øm poesi med skarp samfundskritik og livsfilosofi, og at han ramte os i hjertekulen med sin store kunst.

Derfor skal han også have det sidste ord:

You’ll never find a rainbow if you’re looking down.” 🙂

Fotogalleri fra Chaplin’s World

Chaplins spisestue i Vevey. Foto: Kahoha.

12 portrætter af geniet pryder væggen i soveværelset. Foto: Kahoha.

Vagabondens kostume er også udstillet. Foto: Kahoha.

Chaplins berømte bowlerhat, stok og sko erhvervet af museet i 2016. Foto: Kahoha.

Fotoserie af Chaplins vagabond på udstillingen ved siden af hans hjem. Foto: Kahoha.

Endnu et billede af Chaplins private hjem. Foto: JayJay.

Sir Charles Spencer “Charlie” Chaplin (født 16. april 1889, død 25. december 1977) var britisk-amerikansk skuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter og komponist.

Du kan læse mere om ham og hans liv i hans selvbiografi “My Autobiography” og på hjemmesiden: https://www.charliechaplin.com/en/articles/21-Overview-of-His-Life

Chaplin’s World åbnede 16. april i 2016 på Charlie Chaplins fødselsdato. Du kan danne dig et indtryk af museet her:

https://www.chaplinsworld.com/en

 

Mette Frederiksen – Live

Posted on by under Reportager, Tips og klummer

Kig ind i bogens verden var med, da Mette Frederiksen og Thomas Larsen præsenterede en ny bog om den socialdemokratiske partiformand.

“Mette Frederiksen – Et politisk portræt” udkom i går, og den kunne dårligt lande på et bedre tidspunkt set i lyset af, at det næste folketingsvalg skal holdes senest 17. juni.

I bogen tegner journalist, forfatter og politisk kommentator Thomas Larsen et portræt af Socialdemokratiets formand, der ifølge alle meningsmålinger har en stor chance for at blive landets nye statsminister.

Et liv med S

Biografien fortæller historien om Mette Frederiksens opvækst i Aalborg i en familie, der gennem fem generationer har været socialdemokrater, om hendes tid i DSU, og om hvordan hun som blot 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand – og takkede nej.

For første gang fortæller toppolitikeren om sine erfaringer fra regeringssamarbejdet med SF og De Radikale fra 2011 til 2015, hvor hun uden modkandidater blev valgt til at efterfølge Helle Thorning-Schmidt som formand.

Mette Frederiksen fortæller også om partiets skift i udlændingepolitikken og forklarer blandt andet, hvorfor hun ikke vil i regering med De Radikale, men har besluttet at arbejde sammen med Dansk Folkeparti.

Bogen er udkommet.

Fra krise til tillid

På udgivelsesdagen indfinder forfatteren og hovedpersonen sig i Arnold Busck i Købmagergade, København, for at lancere den nye portrætbog.

Fremmødet er så stort, at flere må trække op på butikkens førstesal for derfra at kunne overvære seancen. Der er kun afsat en time til præsentation, spørgsmål og signering, så efter en ultrakort intro giver Thomas Larsen ordet til Mette Frederiksen.

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet for få år siden befandt sig i en voldsom tillids- og vælgerkrise, og partiformanden går hurtigt til sagen:

Min vigtigste opgave som formand har været at genopbygge den tillid, der er gået tabt mellem Socialdemokratiet og nogle danskere. Og det er vi stadig i gang med – vi er ikke i mål endnu,” siger hun og fortsætter:

Socialdemokratiet har tabt sin position som det rigtig store, brede parti i Europa, og jeg har lært, at noget af det vigtigste for os er ydmyghed, udlændinge og identiteten. Vi skal repræsentere nogle frem for andre – også dem, der ikke har det godt, folk, der eksempelvis er arbejdsløse. Og vi skal have styr på, hvor mange der kommer hertil, så vi får integrationen til at fungere.”

Mette Frederiksen opridser kort udviklingen op gennem 1980’erne med Thatcher og Reagan og 1990’erne med globaliseringen og klimakrisen, der er en af bagsiderne af en globalisering, som er løbet løbsk med blandt andet ukontrolleret indvandring.

Jeg har aldrig været fan af Tony Blairs den tredje vej og det med at navigere fra valg til valg. Det er nødvendigt at have en ideologi,” fastslår hun.

Om klimakrisen siger hun:

Danmark er et af de lande, der CO2-udleder mest, og der er ingen tvivl om, at Vesten skal trække læsset med den grønne omstilling. Og når Trump ikke vil gøre det, må Europa tage lederskabet.”

Splittelse bekymrer

Det er blevet tid til spørgsmål fra deltagerne. Direkte adspurgt om Socialdemokratiets kursskifte i udlændingepolitikken siger Mette Frederiksen:

Jeg kan ikke få øje på et punkt, der splitter os danskere mere end udlændingepolitikken, og jeg er altid bekymret for splittelse og polarisering. Og jeg er mere bekymret, hvis dem, der har brug for Socialdemokratiet, vender os ryggen.”

Hun erkender, at der er steder i landet, hvor integrationen er forløbet lettere end andre og tilføjer:

Det handler også om, hvor man bor henne. Selv om der er steder, hvor det fungerer, er der boligkvarterer, der har stået alene med hele integrationsindsatsen, og dem skal vi også repræsentere.”

Thomas Larsen erklærer, at spørgetiden er slut, men at der vil være mulighed for at hilse på partiformanden og få signeret den nye bog.

I løbet af få øjeblikke er politikeren omringet af mennesker. Man forstår det godt. Under mødet har Mette Frederiksen været nærværende og lyttende, og trods arrangementets korte varighed efterlades man med indtrykket af en dygtig, troværdig politiker med tyngde og stærke lederevner – der måske tilmed er Danmarks næste statsminister.

bookmedia

Som faste følgere af bloggen vil vide, er Kig ind i bogens verden en ikke-kommerciel blog.

Det skal dog ikke afholde mig fra til slut at oplyse eventuelt interesserede om, at mit firma, bookmedia, har fået en hjemmeside. bookmedia er et PR- og pressebureau for forlag, forfattere og små virksomheder (Læs mere her).

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg her på bloggen ikke omtaler eller anmelder bøger eller forfattere, som bookmedia er blevet hyret til at markedsføre.

Kig ind i bogens verden er med andre ord fortsat en redaktionelt uafhængig og ikke-kommerciel blog.

God weekend 🙂

 

Søren og Mette i benlås

Posted on by under Reportager

Med udsigt til en ny landsdækkende storkonflikt er Anders-Peter Mathiasens anmelderroste bog “Søren og Mette i benlås” topaktuel.

Hvis overenskomstforhandlingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det offentlige område ender i konflikt, står vi over for en strejke fra onsdag 4. april.

Michael Ziegler (K), chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL) har gjort det klart, at man vil svare igen med en landsdækkende lockout, hvilket kan ende med et regeringsindgreb.

Det lyder desværre velkendt. De fleste husker tydeligt, og mange mærker stadig konsekvenserne af lærerlockouten og Thorning-regeringens lovindgreb i 2013, hvor lærerne blev trynet af KL (med Michael Ziegler i spidsen) og daværende finansminister Bjarne Corydon.

Nyt Danmark

I efteråret udkom “Søren og Mette i benlås”, hvor journalist Anders-Peter Mathiasen går tæt på den dramatiske konflikt og skildrer den værdikamp, der fandt sted, og som har fået betydelige konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

“Søren og Mette i benlås” udkom 2. oktober 2017 på JP/Politikens Forlag.

Ifølge Anders-Peter Mathiasen handlede folkeskolereformen om mere end lærernes arbejdstider. Det handlede om et nyt Danmark, om at effektivisere, styre og måle, og han rejser spørgsmålet, om hensigten med lockouten og folkeskolereformen var en skole i verdensklasse, eller om det var en spareøvelse og et dødstød til folkeskolen.

“Søren og Mette i benlås” er et partsindlæg bestilt af Danmarks Lærerforening, men ikke desto mindre har bogen høstet mange anmelderroser.

Jyllands-Postens Mikael Busch skrev: “Efter Anders-Peter Mathiasens velresearchede krønike kan ingen længere være i tvivl: Forløbet frem mod lockouten af landets lærere i 2013 blev orkestreret af en hemmelig arbejdsgruppe.” (Se Jyllands-Postens anmeldelse her)

Og Elisabet Svane, Jysk Fynske Medier, skrev: “- en god, interessant, oplysende og i særdeleshed velskrevet bog … et godt, omend subjektivt, vidnesbyrd om et Danmark, der blev til et andet Danmark.” (Læs anmeldelsen i Jysk Fynske Medier her.)

Aftalt spil

I denne uge deltog Kig ind i bogens verden i et debatmøde arrangeret af Dansk Journalistforbund om “Søren og Mette i benlås”.

Til stede var Anders-Peter Mathiasen og pressechef i Danmarks Lærerforening og tidligere DR-journalist, Søren Olufsen.

Om baggrunden for bogen, fortæller Søren Olufsen:

“Lærerne blev i 2013 udsat for ‘aftalt spil’: Folkeskolereformen skulle finansieres af lærernes arbejdstid. Det blev dokumenteret af virkeligheden, for lige efter lærerlockouten og lovindgrebet vedtog regeringen folkeskolereformen med 36 procent flere undervisningstimer, der som bekendt blev finansieret med ophævelsen af netop lærernes arbejdstidsregler.”

“Finansministeriets Moderniseringsstyrelse sidder som en regering for regeringen,” siger Anders-Peter Mathiasen. “Og selv om Helle Thorning og Bjarne Corydon siger, at der ikke var nogen plan, er konspirationsteorien blevet bekræftet. Thulesen Dahl og Annette Vilhelmsen har lagt navn til, at de ville støtte et lovindgreb mod lærerne, da Helle Thorning otte måneder før lockouten henvendte sig til dem.”

Retvisende billede

Søren Olufsen fastslår også, at Moderniseringsstyrelsen har fået stigende kontrol med overenskomstforhandlingerne. Om pressens dækning siger han:

“Journalisternes pressede arbejdsvilkår og den øgede lukkethed omkring fx aktindsigt giver magthaverne et langt større spillerum. Der er så mange eksempler i den her sag på, at pressen er gået magthavernes ærinde bevidst eller ubevidst. Jeg har set journalister omtale det aftalte spil i lærerkonflikten som ‘en mytologi’. Danmarks Lærerforening ønskede at tegne ‘et retvisende billede’ af konflikten. Derfor henvendte vi os til Anders-Peter Mathiasen, som vi vidste var en anerkendt graverjournalist, og vi havde læst hans bog om DONG-sagen.”

Truet model

En mødedeltager vil vide, om der har været nogen selvransagelse hos Danmarks Lærerforening.

“Det forløb, der var i 2013, var et rigtig skidt et for alle parter,” svarer Søren Olufsen. “Vi har tidligere troet på den danske model (arbejdsgivere og fagforeninger indgår frivillige aftaler, red.). Modellen har jo fungeret godt i rigtig mange år. Anders Bondo Christensen har landet otte ud af ni overenskomstforhandlinger, men det gik nok op for de fleste for sent, hvad der egentlig var gang i.”

Han uddyber:

“I virkeligheden vil Moderniseringsstyrelsen have alle andre offentlige ansatte ned gennem den samme tragt som lærerne. Værdierne i overenskomsterne skal udvandes, så det ene og alene bliver arbejdsgiverne, som styrer det.”

Søren Olufsen medgiver, at Moderniseringsstyrelsen bliver dæmoniseret i øjeblikket.

“Jeg ved godt, at embedsmændene i systemet bare gør deres arbejde, men det ville være sindssygt interessant, hvis nogle journalister gik ind og så nærmere på, hvad der foregår i Moderniseringsstyrelsen,” slutter han.

Gidslerne

På baggrund af såvel “Søren og Mette i benlås” som debatmødet kan man spørge, om de nuværende overenskomstforhandlinger bare er skinforhandlinger ligesom i 2013? Er politikerne i ly af overenskomstforhandlinger, lockout og lovindgreb i virkeligheden ved at slanke – eller slagte – den offentlige sektor?

I så fald tager politikerne landets børn og unge som gidsler, nu hvor hundredtusinder af skoleelever og studerende med truslen om lockout nok engang står til at miste dyrebar undervisning og få spoleret deres afgangsprøver og eksaminer.

Kan Danmark virkelig være det bekendt?

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 5. april.

God påske!

 

Omstridt succes

Posted on by under Reportager

Kig ind i bogens verden har mødt den svenske forfatter David Lagercrantz, der er aktuel med sin anden bog om Stieg Larssons umage krimipar Salander og Blomkvist.

Samme dag som John le Carrés “A Legacy of Spies” blev udgivet, udkom David Lagercrantz’ “Manden der søgte sin skygge” i 26 lande.

Bogen er femte bind i Stieg Larssons succesfulde Millennium-serie om hackeren Lisbeth Salander og journalisten Mikael Blomkvist. Som bekendt betød Larssons alt for tidlige død, at han kun nåede at færdiggøre tre af i alt ti planlagte bøger. Det er også alment kendt, at hans forlag Nordstedts for et par år siden hyrede David Lagercrantz til at videreføre historien om den populære detektiv-duo.

Beslutningen er blevet stærkt kritiseret. Ikke mindst fordi Larssons livsledsager Eva Gabrielsson var imod, at andre fortsatte hans livsværk. Men da hun og Larsson ikke var gift, arvede forfatterens far og bror alle pengene og rettighederne, og de gav grønt lys til fortsættelsen.

Anmeldernes dom

Da Lagercrantz’ opfølger “Det der ikke slår os ihjel” udkom i 2015, fik den lunkne anmeldelser i Danmark, mens modtagelsen i udlandet var mere positiv.

The Guardian fandt, at bogen (“The Girl in the Spider’s Web”) “… turns out to be a respectful and affectionate homage” (The Guardian 27/8-2015).

Og The New York Times konkluderede:

“Though there are plenty of lumps in the novel along the way, Salander and Blomkvist have survived the authorship transition intact and are just as compelling as ever.” (The New York Times 26/8-2015)

I torsdags udkom så “Manden der søgte sin skygge”, og igen var anmeldelserne herhjemme lunkne. Information skriver:

“Et rodet plot tynger femte bind af ‘Millennium’-serien, ‘Manden der søgte sin skygge‘, der kun lever takket være sin skarpe og smarte heltinde.” (Information 9/9-2017)

Ifølge Berlingske Tidende er bogen “en middelgod spændingsroman, der nok skal sælge som de forrige i serien, men som selvstændig bog mest ligner en skygge af sig selv eller af det, den gerne vil være.” (Berlingske Tidende 7/9-2017)

The Guardian er heller ikke så positiv som sidst. De skriver om “The Girl Who Takes an Eye for an Eye”, som er bogens engelske titel: “Lagercrantz has all the elements of the Millennium series at his disposal, but the adrenaline is missing …” (The Guardian, 13/9-2017)

Høje forventninger

Forventningerne til “Manden der søgte sin skygge” er dog fortsat skyhøje hos forlag og forhandlere.

Det mærkes den solrige september-søndag, hvor undertegnede og omkring 30 andre bloggere og læsere indfinder sig til VIP-møde med David Lagercrantz hos Danmarks største online boghandel, Saxo.

Der serveres boblevand og kager, stakkevis af “Manden der søgte sin skygge” fylder det lange bord i lokalet, og i vindueskarmene ligger sorte læderhandsker og nitte-halsbånd, der leder tankerne hen på Lisbeth Salander.

Dragen og krigeren

Det er en afslappet og veloplagt David Lagercrantz, der lægger ud med at fortælle om sit forhold til den rå heltinde:

“I øjeblikket er jeg på turné verden over, og folk spørger mig, om jeg ikke snart er træt af Lisbeth Salander. Men jeg er bestemt ikke træt af Lisbeth Salander. Kan man blive træt af hende?” spørger han forsamlingen og fortæller, hvordan en statue i Storkyrkan i Stockholm inspirerede ham til at skrive videre om “det feministiske ikon”. Statuen viser en ridder, som er ved at dræbe en drage. Ved siden af står en bedende jomfru.

“Det slog mig, at Lisbeth Salander – kvinden med drage-tatoveringen – ville se statuen helt anderledes. Hun ville se ridderen begå et overgreb, ligesom hendes far gjorde, og at en dag vil dragen rejse sig.”

Drivkraften

Det er blevet tid til at stille spørgsmål, og jeg stiller Lagercrantz følgende:

– Stieg Larsson var kendt for sin idealisme. Han var en ildsjæl, erklæret kommunist og redaktør for Expo, og hans Millennium-bøger udspringer af hans store sociale engagement. Hvad driver dig i arbejdet med bøgerne?

“Jeg er ganske vist ikke kommunist,” svarer Lagercrantz. “Men mit hjerte brænder for de udsatte, og ligesom Stieg Larsson vil jeg slås for de udsatte i samfundet. Med de anti-demokratiske kræfter og den intolerance, vi ser i dag, er der også masser at kæmpe for. Og så er jeg ligesom Stieg Larsson lidt af en nørd.”

Gode råd

En deltager ønsker at vide, om Lagercrantz har ét råd, han vil give forfattere, der overtager andres forfatterskab.

“Man skal føle oprigtig passion for materialet,” svarer han. “Man skal kun gøre det, fordi man ikke kan lade være. Og man må fremfor alt ikke kopiere, men derimod finde sin egen stil og stemme i arbejdet.”

Et andet spørgsmål fra salen handler om, hvad Lagercrantz’ næste bog er.

“Jeg har skrevet kontrakt på at lave tre bøger i Millennium-serien og forbereder en stor finale i mit tredje og sidste bind. Herefter vil jeg tage en pause og skrive mit eget. Jeg har allerede nu en idé,” oplyser forfatteren, der imidlertid ikke vil afvise at skrive yderligere bøger i Millennium-serien.

Seancen er forbi, og forfatteren stiller op til signering og selfies med de fremmødte.

Uanset hvad er David Lagercrantz blevet et internationalt navn i bogbranchen, og hans eget bogprojekt vil utvivlsomt blive ventet med spænding af mange.

Stieg Larsson. Foto: David Lagerlöf.

Stieg Larsson (1954-2004) var en svensk journalist, forfatter, kommunist og chefredaktør på avisen Expo. Hans tre anmelderroste og prisbelønnede bøger i Millennium-serien, “Mænd der hader kvinder” (2005), “Pigen der legede med ilden” (2006) og “Luftkastellet der blev sprængt” (2007) har solgt over 80 millioner eksemplarer verden over.

David Lagercrantz. Foto: Cato Lein.

David Lagercrantz (født 1962) er svensk journalist og forfatter og har skrevet den succesfulde selvbiografi “Jeg er Zlatan Ibrahimovic” og den anmelderroste roman “Syndefaldet i Wilmslow”. “Det der ikke slår os ihjel” har solgt seks millioner eksemplarer verden over.

Du kan læse The Guardians anmeldelse af “Manden der søgte sin skygge” her: https://www.theguardian.com/books/2017/sep/13/girl-who-takes-an-eye-for-an-eye-david-lagercrantz-review

Læs The Guardians og The New York Times’ anmeldelser af “Det der ikke slår os ihjel” (2015) her:

https://www.theguardian.com/books/2015/aug/27/the-girl-in-the-spiders-web-david-lagercrantz-review-millennium-series-late-stieg-larsson

https://www.nytimes.com/2015/08/27/books/review-the-girl-in-the-spiders-web-brings-back-stieg-larssons-detective-duo.html

Læs mit tidligere indlæg om Millennium-serien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/08/27/boeger-og-business/

 

Selma Lagerlöfs Mårbacka

Posted on by under Reportager

Nok har sommeren på de nordlige breddegrader været solfattig, men det betyder heldigvis ikke, at den har været fattig på oplevelser.

Ferien bød således på en fin oplevelse for min familie og mig, da vi besøgte den svenske forfatter Selma Lagerlöfs barndomshjem, Mårbacka, i Värmland.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Herhjemme er Selma Lagerlöf især kendt for debutromanen “Gösta Berlings saga”, “Jerusalem” og “Nils Holgerssons Underbara Resa Genom Sverige”.

Beretningen om lilleputten Nils Holgerssons færd på ryggen af en gås er en klassiker og overgås i ry blandt nordiske børnehistorier kun af H. C. Andersens eventyr.

I forfatterens fodspor

Det er også en model af den lille gut og gåsen, der hilser os velkommen denne julidag, hvor temperaturen er sprunget op på 27 grader, og solen skinner fra en sjældent klar blå himmel over huset, hvor Lagerlöf blev født og døde.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

Mårbacka ligger i betagende smukke omgivelser. Der hører en dejlig frugthave, bugnende blomsterbede og et kæmpe bur med påfugle til, ligesom der ligger en hyggelig café og lille butik på grunden.

Vi starter med en rundtur i barndomshjemmet, hvor en tysk guide på flydende svensk beretter om den verdensberømte forfatter. Hun fortæller, at det oprindelige barndomshjem er bygget ind i det hus, Lagerlöf lod opføre i 1921-1923. Allerede i 1907 havde Lagerlöfs litterære succeser muliggjort, at hun købte Mårbacka tilbage. Faderen havde mistet gården, da han gik konkurs, og det var forfatterens store ønske at generhverve den.

Farmor fortalte

Mårbacka udgør en hjørnesten i, ja, måske selve fundamentet for Lagerlöfs forfatterskab. Det var her i børneværelset, at farmoren fortalte historier for hende og hendes søskende, myter og sagn, der nærede hendes fantasi og blev en væsentlig inspirationskilde for forfatteren. Lille Selma tog historierne til sig i en sådan grad, at hun kom for sent i skole med blæk på fingrene, fordi hun skrev om natten.

I dag er børneværelset en del af stuen, som er dekoreret med tegninger af Lagerlöfs morbror, Christofer Wallroth, og overalt står der gaver til forfatteren. Vildgåsen ude i entreen er en gave fra to drenge, der fandt den død og gav den til Lagerlöf, som lod gåsen udstoppe, og siden strøg den over fjerene, hver gang hun gik forbi den.

Nils Holgersson

Vi fortsætter ind i spisestuen, hvor skabe står proppet med porcelæn, som forfatteren elskede. Også her blev der fortalt historier, når gæster fra nær og fjern kom forbi og i mangel af tv, radio (og computer) lod de mundtlige fortællinger flyde frit og på den måde underholdt ung som gammel i det Lagerlöfske hjem.

Selma blev aldrig gift og fik børn (vi får senere at vide, at hendes livs store kærlighed hed Valborg Olander), men hun fik en “fosterson”, en forældreløs dreng, ved navn Nils Holgersson. Ifølge guiden bankede den seksårige dreng selv på hos Lagerlöf og spurgte, om ikke han måtte blive hendes “fosterson”. Hun sagde ja, og de blev tæt knyttet til hinanden og bevarede kontakten, da han emigrerede til USA. Guiden oplyser, at hans barnebarn gæstede Mårbacka to dage før vores besøg.

Kvindesagen

Da Selma Lagerlöf var 23 år, tog hun til Stockholm for at uddanne sig til lærer. Hendes far ville have, at hun skulle blive hjemme og tage sig af sine forældre, så hun måtte låne penge af sin bror, Johan. I hovedstaden blev hun optaget af kvindesagen og klippede sit hår kort, hvilket var usædvanligt for den tid.

Som forfatter var Lagerlöf også foregangskvinde. Et mandligt medlem af Det Svenske Akademi udtalte, at kvinder, der skriver, er som hunde, der prøver at gå på to ben! Flere kritikere fandt hendes skrivestil for let, barnlig og fantasifuld. Bogen om Nils Holgersson, der var bestilt som undervisningsmateriale til svenske skolebørn, blev sågar forbudt nogle steder, fordi den var for sjov (!) at læse.

Superstjernen Selma

Trods konventionerne blev Lagerlöf en stor forfatter, ja, en litterær superstjerne. Hun fik Nobelprisen i Litteratur i 1909 og blev medlem af Det Svenske Akademi i 1914. Nobelprismedaljen gav hun til finnerne under Den Finske Vinterkrig (1939-1940), så den kunne smeltes om og hjælpe dem økonomisk. Siden blev medaljen købt tilbage. I biblioteket på Mårbacka lader guiden en kopi af den gå rundt.

Talrige værker fylder hylderne i forfatterens bibliotek, og mens vi stjæler et glimt af titlerne, heriblandt et par stykker om den amerikanske borgerkrig, fortæller guiden, at Lagerlöfs status og berømmelse var så stor, at folk valfartede til Mårbacka for at få et glimt af hende. Forfatteren gik ud på balkonen og vinkede til dem i bedste dronningestil, men når ståhejen omkring hendes person blev for meget, klædte hun husholdersken ud som sig selv, så denne kunne agere stand-in. Vi får også at vide, at Lagerlöf var en flittig brevskriver, og at en stor del af hendes korrespondance på 42.000 (!) breve først måtte læses 50 år efter hendes død.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

Efter rundturen i huset ser vi udstillingen om filmatiseringerne af bøgerne i en lade. En svale har bygget rede på en tværgående loftsbjælke, og i det tilstødende lokale fortæller dyredukker i naturlig størrelse om livet på landet i gamle dage.

Vi runder besøget på Mårbacka af i caféen og i butikken, hvor vi køber bøger, postkort og honning fra Mårbacka – herlige minder fra en herlig dag 🙂

Du kan læse mere om Selma Lagerlöfs barndomshjem her: http://www.marbacka.com/

Tidsrejser og krimigåder

Posted on by under Reportager

BogForum er verdens hyggeligste messe også efter, at den er flyttet til Bella Center.

Naturligvis faldt det i øjnene, at der i år holdt to salatfade og en patruljevogn ved indgangen, og at bevæbnede betjente holdt vagt (de var der af hensyn til enkeltpersoner, der er beskyttet under PET, og som skulle tale på messen).

Men ellers var alt, som det plejer: Røde løbere og farvestrålende udstillinger med bøger fra væg til væg, og uanset, hvor man så hen, mødtes man af forfattere på kæmpe plakater og hyggelige scener, hvor de sad og talte for et lydhørt publikum.

Som altid var BogForum et overflødighedshorn af litterære oplevelser, og man ville ønske, man kunne være to eller tre steder på én gang! Men frem for at stæse rundt mellem oplæsninger, interview og signeringer foretog jeg nogle punktnedslag, hvor jeg gav mig tid og ro til at lytte.

Leif, Bertel og den sorte skole

På messens første dag ville jeg en tur tilbage til barndommens land. Så jeg lyttede til forfatter Leif Davidsen og kulturminister Bertel Haarders samtale om deres bidrag til bogen “Min barndom i 50’erne”. Det blev til en halv time i selskab med de to veloplagte herrer om, dengang der ikke fandtes curlingbørn.

“Vi fik temmelig mange bank,” huskede Leif Davidsen om sin skoletid i Bogense, og fortsatte med et svagt smil: “Som hævn nævner jeg lærerne ved navn i bogen, selv om de for længst er lagt under mulde. Der var især en gymnastiklærer, som slog de arme tykke drenge, men jeg gik aldrig hjem og sladrede.”

“Jeg husker, når vikaren langede ud efter mig, og det havde jeg sådan fortjent!” sagde Bertel Haarder efterfulgt af tilhørernes venlige latter. “Børn og voksne var meget adskilt dengang. Hvorfor engagerede mødrene sig ikke mere? De var jo hjemmegående,” funderede ministeren. “Men det værste, jeg vidste, var nu, hvis mine forældre tog til forældremøde. Jeg har smidt sedler om møderne væk for at undgå det,” tilføjede han, og igen lød der velvillig latter fra det jævnaldrende publikum.

“Ja, det var en tid, hvor børnene fik lov at opdrage hinanden og passe sig selv. Det har været umanerlig hårdt for nogle børn, især dem der var lavest i hierarkiet,” sagde Leif Davidsen.

Alt for hurtigt var den muntre samtale om en ikke altid lige munter tid forbi, og vi manglede kun den buldrende pejs for at fuldende indtrykket af en kaminpassiar om dengang far var dreng.

Fullcast oplæsning af "Minutmysterier" med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Fullcast oplæsning af “Minutmysterier” med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Minutmysterier

Hyggelig dagligstue var der også over Lyttesalonen, og igen var det som at være hensat til 1950’erne, dengang Radioteatrets “Gregory-mysteriet” lagde gaderne øde. Skuespillere fra Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted læste fullcast oplæsning på “Minutmysterier”, hvorefter publikum skulle opklare krimigåden. At Sherlock Holmes ikke har levet forgæves, var tydeligt, når bogelskerne gav deres bud på, hvem forbryderen var, og skuespillerne og publikum nød detektivlegen. Stemningen var tiptop, og jeg håber, det er et arrangement, der er kommet for at blive. Også i 2015 kan dygtige skuespilleres stemmer fængsle lytterne og give bøger nyt liv!

Tid blev der også til at høre Nicolas Bro fortælle om superhelte og Teri Terry berette om sine science fiction-romaner. Min bedre halvdel var begejstret for Jan Guillous samtale med Diana Bach om hans bogserie om 1900-tallet “Det Store Århundrede”. Guillou blev bedt om at skrive to årstal ned, han gerne ville rejse tilbage til (hvis tidsrejser var mulige). Han skrev ca. år 30 og 1927. Og hvorfor så det? Jo, det ville være et journalistisk scoop at interviewe Jesus, og i 1927 ville Guillou uden større risiko have kunnet skyde Hitler. Gid tidsrejser var mulige!

Men det er de desværre ikke, og med ét var BogForum ovre. Tiden var fløjet hurtigere end de fly, der letter og lander ikke langt fra Bella Center, og i lighed med tidligere år måtte jeg sande, at det var umuligt at nå alle de arrangementer, jeg gerne ville høre.

Godt, der er et BogForum igen til næste år!

Giv dine ører en god oplevelse og besøg Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted her: http://www.momolydbog.dk/omos/

Gør det selv-bogfolk

Posted on by under Reportager

Forårssolen siver ned gennem glaskuplen i loftet. Vi er i Kulturstyrelsens foyer. Stolene er linet op, projektoren tændt, og bagest står to kameraer og borde med kaffe og te. Alt er gjort klar til Seminar om selvudgivere på bogmarkedet i dag.

Og her sidder de så – et udpluk af bogbranchens efterhånden talrige gør det selv-folk. Ugleset af diverse forlag og anmeldere, men ikke længere til at komme uden om i det litterære landskab. De stikker faktisk op i en sådan grad, at Kulturministeriets Bog og Litteraturpanel er ved at kortlægge deres betydning for bogmarkedet.

Værdiladet felt

Nanna Mogensen, kulturjournalist på DR, byder velkommen til de 100-150 bogfolk, der har fundet vej til de hellige haller. Både hun og Stig Hjarvard, formand for Bog- og Litteraturpanelet, ridser de stærke holdninger til selvudgiverne op.

“Uprofessionelt” og “vanity publishing” siger nogle om selvudgivelse, mens andre ser det som “entreprenørskab, hvor man ikke vil lade sig nøje med betjeningen fra de gamle elefanter på markedet.”

Nils Bjervig, leder af Bog- og Litteraturpanelets igangværende undersøgelse af alternative publikationsformer på Bogmarkedet, fremlægger de foreløbige resultater:

“En selvudgiver er en udgiver, der helt eller delvist selv finansierer udgivelsen,” forklarer han. “Ifølge tal fra DBC (Dansk BiblioteksCenter, red.) var der i 2013 2140 selvudgivelser fordelt på 535 udgivere. Kun en fjerdedel har selvudgivelse som hovederhverv, resten dyrker forfatterdrømmen som hobby eller bierhverv.”

Selvudgiverne benytter Amazon og Saxo Publish til at udgive bøger. Men hvorfor udgiver de selv bøgerne?

I undersøgelsen nævner hovedparten kreativ frihed som begrundelse, men også en bedre økonomi og afslag fra traditionelle forlag spiller en rolle. 54 procent af selvudgiverne er også udkommet på etablerede forlag, mens 46 procent aldrig har prøvet andet end at udgive selv.

Fra sol til glemsel

Karsten Pers, medstifter af selvudgivernetværket NewPub, som i dag har over 1600 medlemmer, og Steen Langstrup fortæller om deres erfaringer fra etablerede forlag.

“Jeg mødte ikke fagligt nogen som helst glæde og energi med de to forlag, der udgav mine bøger,” beretter Karsten Pers. “Hos det første forlag fik jeg fire uger i fokus med min forældreguide, derefter skete der ingenting.”

På det andet forlag fik han “seks uger i solen dernæst glemsel”. Og det til trods for, at hans bøger begge steder blev udsolgt og skulle trykkes i flere oplag.

“I dag lever jeg af at være forfatter. Jeg bruger både tekstredaktør, korrekturlæser og grafiker og har den fulde kontrol selv, ligesom jeg står for markedsføringen.”

Han har solgt 50.000 eksemplarer af den bog, hans første forlag ikke ville gøre mere for, og 10.000 af den bog, forlag nummer to afskrev.

Låst inde

Steen Langstrup debuterede for 20 år siden på et etableret forlag med en gyserhistorie. Om samarbejdet siger han:

“Jeg skulle ned i nogle fucking kasser, hvor jeg ikke ville være og følte, jeg blev låst mere eller mindre inde.”

Historien gentog sig på det næste forlag.

“De ideer, jeg havde, det, jeg drømte om, var ikke det, der kom ud.”

Siden 2002 har han udgivet sine bøger selv.

Selvudgivelse som springbræt

Eva Fredensborg fortæller, hvordan selvudgivelse blev et springbræt til at blive forfatter på et etableret forlag.

“Jeg ville rigtig gerne være forfatter, men gav op allerede efter tre afslag, som det tog halvandet år at få.”

Så blev hun selv forlægger og udgav oversatte bøger, før hun barslede med sin egen bog i 2013. Bog nummer to kom i 2014.

“Efter 15 måneder og 10.000 solgte eksemplarer af mine egne to bøger kunne jeg sidste år skrive kontrakt med Politikens Forlag.”

Bøger på engelsk

Dorte Hummelshøj udgiver sine bøger i USA og Australien:

“I 2015 er jeg selvudgiver. Jeg har helt frie hænder. Jeg bestemmer selv over mine forsider og kan gøre lige, hvad jeg vil. Jeg har den fordel, at jeg er cand.mag. i engelsk, så jeg kan skrive direkte på engelsk selv. Det siger sig selv, at der er bedre økonomi i engelske titler.”

Hun udgiver hovedsagelig e-bøger på blandt andet Amazon.

“Jeg sælger mindst 10 måske nogle gange 100 gange så mange e-bøger som trykte bøger,” fortæller Dorte Hummelshøj.

Kvalitet frem for alt

Men hvad synes de andre aktører på bogmarkedet om selvudgiverne?

Johannes Baun, litteraturredaktør på Weekendavisen, svarer:

“Jeg orienterer mig i alle bøger, der indkommer til redaktionen (…) Men det kan være vanskeligere at komme igennem som selvudgiver, fordi vi vil gerne have, nogle prioriterer for os. Det betyder noget, at nogle har brugt krudt på det og smidt penge efter det. Nogle forlag har jeg en naturlig høj tillid til, og det kommer ikke an på størrelsen, men hvad vi tidligere har set fra dem.”

Han nævner Batzer & Co. og Vandkunsten som forlag, der udgiver interessante titler af høj kvalitet.

Christina Andersen fra bogrummet.dk fortæller, at det ligeledes for hende er afgørende, at kvaliteten er i orden, også hvad angår omslag, grafik og den medfølgende pressetekst.

Nanna Mogensen: Selvudgiverne skal jo stå for alt selv, skrivningen af bogen, redaktion, korrektur, trykning, distribution. Burde I ikke sænke barren lidt for at lukke flere selvudgivere ind?

“Nej!” lyder det klokkeklart fra Christina Andersen. “Jeg vil lokkes, og en høj kvalitet gør vejen til min læsehylde kortere!”

Forlagsverden skal dø

Carsten Vengsgaard fra Forlaget Klim fortæller, hvordan de små forlag i dag kæmper med de store om de samme titler. Tidligere udgav Klim smalle titler og havde en lang række danske forfattere, men sådan er det ikke mere.

“I dag sætter vi som forlag ikke noget kulturpolitisk aftryk! Den traditionelle forlagsverden skal lægge sig til at dø! Vi trænger til fornyelse,” siger han og peger ud mod publikum.

Presse og blog

Hos Arnold Busck har man indledt et samarbejde med selvudgivernetværket NewPub om deres bøger. På spørgsmålet om, hvad der skal til for, at boghandlerne sælger selvudgiverbøger, svarer Andreas Norkild Poulsen fra Arnold Busck:

“Boghandlerne ser på salgspotentialet, og her er det en fordel, hvis man kan dokumentere medieomtale. Presseomtale sælger – i hvert fald til boghandlerne!”

På bibliotekerne bliver kvalitetskravet til bøger lige nu skærpet, fortæller bibliotekar og lektør Marianne Majgaard Jensen. En positiv lektørudtalelse (bedømmelse, red.) kan være afgørende for, om en bog lander på bibliotekshylden.

“Man ser på kvaliteten, ikke på udgiveren,” siger Marianne Majgaard Jensen.

Derudover nævner hun et generationsskifte, hvad angår platforme for synliggørelse af bøger.

“De unge finder deres inspirationslæsning andre steder end hos Weekendavisen og bruger ikke mindst nettet og blogs,” siger hun. “Derfor er blogs et godt sted for selvudgiverne at få anmeldt deres bøger.”

Det fire timer lange seminar er slut. Paneldeltagerne får klapsalver og vin, og publikum siver ud på H. C. Andersens Boulevard i forårssolen.

Jeg finder min tohjulede og sætter cykelhjelmen på hovedet, der er blevet lidt klogere på bogbranchens gør det selv-folk.

Det håber jeg også, du er blevet!

100.000 gratis bøger

Husk: I dag er det Verdens Bogdag! I Danmark falder den hvert år på Shakespeares fødselsdag den 23. april.

Herhjemme fejrer vi det med, at 100.000 bøger deles ud over hele landet. Det sørger 4000 bogelskere for, når de hver især giver 25 bøger til folk, som sjældent læser skønlitteratur.

Så hvem ved: Måske får du en gratis bog i dag – med mindre du er en læsehest 😉

Læs mere her (http://www.danmarklaeser.dk/)