10 års jubilæum

I dag er det ti år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Bloggen blev lanceret 19. marts 2015 med indlægget “Barn af Astrid Lindgren”.

Som det fremgår af bloggens allerførste indlæg, var det ingen tilfældighed, at jeg lagde ud med at anmelde Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren.

Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” er en på alle måder fremragende bog, utrolig velskrevet og vidunderlig læsning (Læs anmeldelsen her: “Pippi – et krigsbarn”).

Min anmeldelse af biografien indledte dengang et lille tema om Astrid Lindgren, som er og bliver en af verdens bedste forfattere og evigt aktuel.

Vi kan alle blive klogere på os selv, hinanden og livet, når vi læser Lindgren.

Folkvettet

Astrid Lindgren var en af de forfattere, der kan lade sine bøger tale for sig selv. Men en sjælden gang imellem blandede hun sig i en debat.

Det skete i 1948, da hendes anden bog om Pippi Langstrømpe fik hård kritik. Pippi blev beskyldt for at være et dårligt forbillede, blandt andet i bladet Husmodern, der kørte en serie om børneopdragelse.

I sit svar på kritikken gav Astrid Lindgren udtryk for sit syn på børn og børneopdragelse. Her følger et uddrag af hendes svar i forhold til “folkvett” (almindelig god opførsel):

Om ungarna nu för tiden saknar ”folkvett”, så skyll inte på fri uppfostran! Fri uppfostran utesluter inte fasthet. Den utesluter inte heller, att barnen har tillgivenhet och aktning för sina föräldrar, och – det viktigaste av allt – den innebär att föräldrarna också har aktning för sina barn. Aktning för barnet, det är vad jag skulle önska att de vuxna hade i litet större utsträckning. (—) Behandla dem med ungefär samma hänsyn som ni är nödsakade att visa edra vuxna medmänniskor. Ge barnen kärlek, mera kärlek och ännu mera kärlek, så kommer folkvettet av sig själv.” (Kilde: Husmodern 1948)

Disse ord er værd at huske på i en tid, hvor hadet løber af med mange mennesker på begge sider af verdens konflikter, og “folkvett” indimellem kan virke som en by i Langtbortistan.

Positive vibes

Hvad angår bloggen, har det været ti begivenhedsrige år med et hav af gode, spændende, bevægende, underholdende, oplysende og sjove bøger.

Selv om det måske lyder som en kliché, så har det for mig været en berigende rejse ind i bogens verden.

Det håber jeg også, det har været for jer læsere!

Præmissen har hele tiden været – og er stadig – at jeg kun omtaler eller anmelder bøger, hvis jeg har noget godt at skrive om dem.

Det giver positive vibes for læserne og for undertegnede.

Bloggen skal være et frikvarter, holdt i en god tone, og hvem gider sure opstød, når man gerne vil lade lidt op?

Selma styrer

292 indlæg er det indtil videre blevet til.

Og nok så bemærkelsesværdigt har bloggen (uden at jeg har markedsført den) fået læsere i såvel indland som udland, ligesom anmeldercitater fra Kig ind i bogens verden er blevet bragt på bogomslag, forlags og forfatteres hjemmesider og i boghandleres webbutikker.

Det er et stort privilegium ikke at være underlagt kommercielle hensyn og frit at kunne vælge, hvilke bøger og forfattere jeg vil omtale eller anmelde.

Kvalitet vægter mere end kvantitet. Hellere færre tips, anmeldelser og reportager med substans, end flere indlæg i den kalorielette ende. Og hellere en god, smal titel end en kalkuleret bestseller.

Desværre har tiden været lidt knap til anmelderiet. Men det er også sjovt at tage livtag med litteraturen på andre måder.

Her er det værd at bemærke, at sidste års mest læste indlæg var en næsten ti år gammel reportage fra den svenske nobelprisvinder Selma Lagerlöfs hjem (Læs “Selma Lagerlöfs Mårbacka”).

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har læst med!

Jeg håber, I fortsat vil tage et kig ind i bogens verden her på bloggen 🙂

Bogdesign: Kahoha.

God læselyst!


Kilder:

Astrid Lindgren Aktiebolag

https://www.astridlindgren.com/se/shop/inspiration/ge-barnen-karlek

Margareta Strömstedt “Astrid Lindgren – En levnadsteckning”


En duft af bog

I går var en af de efterårsdage, jeg drømmer om. En gåtur med familien i skoven, med fødderne begravet i visne blade og bog (fra træerne ikke boghandelen) og blikket vendt mod de røde, gule og brune trækroner. Hjem igen til scones, varm kakao og stearinlys og med en perle af en bog (fra boghandelen ikke fra træerne): “Astrid Lindgrens klogebog”!

1072277_1441258417En klog lille bog spækket med citater og kommentarer af den enestående forfatter hentet fra artikler, debatindlæg, interviews og hendes elskede børnebøger. Astrid Lindgren fortæller om at være barn og bevare barnet i sig hele livet, om tryghed, frihed, ligeværd, livet og døden.

Klogebogen blev udgivet første gang i 1997, da forfatteren fyldte 90 år, og er samlet af hendes nære ven Margareta Strömstedt, som skrev biografien “Astrid Lindgren”.

En god nyhed

Herudover kunne man i gårsdagens avis læse en god nyhed (ja, de findes!): Den britiske boghandelkæde Waterstones vil satse på papirbøger frem for e-bøger. (Læs mit indlæg om Waterstones her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/21/boghandel-i-verdensklasse/)

Politiken kunne berette, at salget af papirbøger i Storbritannien er steget med 3 procent, hvilket overstiger stigningen i salget af e-bøger, som er på 2 procent. En rundspørge blandt britiske skolebørn har vist, at 75 procent foretrækker papirbøger frem for e-bøger, og at 35 procent ligefrem nægter at læse bøger på skærm.

Forsmag og forventning

Det ville nok ikke have overrasket Astrid Lindgren, der om nogen forstod børn, og i hendes klogebog kan man læse følgende citat:

“Tænk, at få lov at eje helt sin egen bog – at man dog ikke besvimede af lykke! Jeg kan endnu huske, hvordan disse bøger lugtede, når man fik dem helt friske og nytrykte, ja, man begyndte med at lugte til dem, og der fandtes ikke nogen bedre lugt i hele verden. Den var fuld af forsmag og forventning.” (Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult)

Og duften bliver ikke ringere med årene! Da jeg for år tilbage var på sprogskole i York, bad en lærer om at se min gamle Gyldendals røde ordbog. Ikke for at studere de danske oversættelser af hendes modersmål. Nej, hun åbnede bogen for at snuse til den, for som hun sagde: “Jeg elsker duften af gamle bøger!”

Selv havde jeg ikke skænket det en tanke, men da jeg fik min ordbog tilbage og stak næsen i den, duftede siderne ganske rigtigt bedre end dufte, der kan fås på flaske.

Se, det kan ingen skærm hamle op med – uanset indholdet 😉