Et udfordret USA

Ny bog om skuddrab og et langdigt om New York stiller på hver sin måde og med afsæt i hver sin tid skarpt på nogle af USA’s udfordringer.

Den amerikanske forfatter Paul Auster (født 1947) har skrevet digte, essays, romaner og filmmanuskripter siden 1974.

Det omfattende forfatterskab har givet Paul Auster en stor læserskare også i Europa herunder i Danmark.

Nogle af Paul Austers mest læste værker er gennembrudsromanerne “City of Glass”, “The Locked Room” og “Ghost” (også kendt som “New York trilogien”), “Leviathan”, “Sunset Park” samt bestsellerne “Vinternoter” og “Illusionernes bog”.

Nu er Paul Auster atter aktuel, denne gang med “Nationens blod”, der er en historisk gennemgang af våbenvold i USA.

Nationens blod

Paul Auster var i en alder af blot ti år selv en habil skytte, og han ved af egen erfaring, hvor meget skuddrab kan ødelægge for familier. Da hans far var dreng, skød og dræbte Paul Austers farmor hans farfar.

I “Nationens blod” gennemgår Paul Auster USA’s våbenhistorie, fra den voldelige fordrivelse af Native Americans (indianere), over slaveriet og sidenhen striden mellem tilhængere og modstandere af våbenkontrol frem til nutidens masseskyderier.

Vestens voldeligste land

I det danske forlags præsentation af “Nationens blod” skriver forlaget Lindhardt og Ringhof:

USA oplever netop nu det ene forfærdelige skyderi efter det andet på skoler, tankstationer, indkøbscentre og i det offentlige rum. Våbenlovgivningen splitter amerikanerne som aldrig før, og i øjeblikket er der flere våben i USA end der er indbyggere. Hver dag bliver mere end 100 mennesker dræbt og 200 såret i hændelser, hvor der er våben involveret. Disse tal er helt ude af proportioner i forhold til resten af verden, og man må spørge sig selv, hvorfor USA adskiller sig så markant og indtager en førsteplads som det mest voldelige land i den vestlige verden?” ” (Kilde: Lindhardt og Ringhof)

“Nationens blod” er illustreret med sort-hvide fotos af fotograf Spencer Ostranders.

Auster-forside

Bogen er udkommet.

New York, New York

Ligesom storbyen New York ofte danner rammen om fortællinger i Paul Austers øvrige bøger er USA’s folkerigeste by omdrejningspunktet i Blaise Cendrars’ langdigt “Påske i New York” fra 1912.

Blaise Cendrars (hans rigtige navn var Frederic-Louis Sauser) levede fra 1887 til 1961 og er en af den tidlige modernismes hovedskikkelser i fransk og europæisk litteratur.

Nu har forlaget Gladiator netop udgivet “Påske i New York” i Troels Hughes Hansens danske oversættelse.

Dollars og bibelske myter

I forbindelse med udgivelsen skriver Gladiator blandt andet:

Påske i New York udkom første gang i 1912 og er en mærkelig blanding af den gamle verdens vers og den nye verdens brølende modernitet. I Cendrars’ langdigt kædes Jesu lidelseshistorie sammen med storbyen New York. Digteren forlader fortumlet sin skrivecelle og kaster sig ud i gadens larm og knejpernes fristelser. Digtet er drevet af splittelsen mellem det guddommelige og det jordiske, og underfulde tegn flytter fra myten over i den konkrete hverdag, som den moderne storby New York viser frem på alle hylder. Togene banker omkring, og den vilde folkemængde er i brunstig flok på jagt efter dollars. Digterens New York er et potpourri af bibelske myter og moderne erfaringer.“ (Kilde: Gladiator)

Cendrars-forside

Bogen er udkommet.

Groundhog Day

Til slut virker det oplagt med en lille påmindelse. For nok er USA udfordret, men nationen er så meget andet og mere end de udfordringer, stormagten unægtelig står overfor.

I dag er det nemlig Groundhog Day i USA! Den dag, hvor et lokalt murmeldyr forudsiger, om vinteren fortsætter yderligere seks uger, eller om foråret er på vej.

Begivenheden fejres med en række arrangementer, og tusindvis af amerikanere og andet godtfolk valfarter til Punxsutawney i Pennsylvania for at overvære Punxsutawney Phils forudsigelser.

Hvis man som jeg holder af USA og amerikanerne kan man jo fejre dagen herhjemme med at se den vidunderlige film “Groundhog Day” (på dansk “En ny dag truer”) fra 1993 med Bill Murray i hovedrollen.

Se, det er også USA!

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Gladiator

https://forlagetgladiator.dk/products/paske-i-new-york

Grove Atlantic:

https://groveatlantic.com/book/bloodbath-nation/

Lindhardt og Ringhof

https://www.lindhardtogringhof.dk/nationens-blod#

The Punxsutawney Groundhog Club

https://www.groundhog.org/Groundhog-Day-2023


Svært og succesrigt

Knut Hamsun og Jesper Wung-Sung er forfattere til nogle af decembers udgivelser.

I 2017 modtog Jesper Wung-Sung Boghandlernes store pris, De Gyldne Laurbær, for “En anden gren” – en slægtsroman om forfatterens oldeforældre og deres kærlighedshistorie.

Det var imidlertid ikke første gang, at Jesper Wung-Sungs fortælleevner imponerede såvel læsere og anmeldere som prisuddelere.

Allerede i 1998 fik Wung-Sung BogForums Debutantpris for novellesamlingen “To ryk og en aflevering”, og hans bøger for børn og unge har høstet mange anmelderroser og priser.

Foruden de allerede nævnte titler og børne- og ungdomsbøgerne omfatter Jesper Wung-Sungs forfatterskab et filmmanuskript, flere romaner og novellesamlinger, ligesom hans biografiske roman fra 2021, “Kvinde set fra ryggen”, vakte begejstring (læs indlæg her).

Så lad det være

Nu er Jesper Wung-Sung aktuel med essaysamlingen “Så lad det være”, der består af syv essays, som han har lavet i et gensyn med sin debutbog “To ryk og en aflevering”.

Forlaget Gyldendal skriver i sin foromtale af “Så lad det være”:

I syv essays kredser Jesper Wung-Sung om litteraturens betydning, om det at være skrivende og læsende. Om det forunderlige ved som ungt menneske at opdage kunsten. Om forsøgene på selv i skrift at indfange liv og virkelighed. Om friheden, lykken og forbandelsen ved at være forfatter.” (Kilde: Gyldendal)

Så lad det være-forside

Bogen udkommer 8. december.

Sult

At forfatterlivet kan være en forbandelse, fremgår også af den norske nobelprisvinder Knut Hamsuns roman “Sult”, der er et hovedværk inden for moderne skandinavisk litteratur.

Jeg husker stadig, da jeg som barn så Henning Carlsens fremragende filmatisering af bogen, og jeg vil aldrig glemme Per Oscarsson i rollen som den fattige digter Pontus, der flakker omkring i Oslo, mens sulten gnaver i hans krop og sjæl.

Rollen indbragte da også Per Oscarsson både en Bodil og prisen for bedste mandlige hovedrolle på filmfestivalen i Cannes i 1966. Den amerikanske forfatter Paul Auster mener tilmed, at “Sult” er den bedste filmatisering af en roman, han kender (Kilde: Det Danske Filminstitut).

Værk der giver mærker

Knut Hamsun (1859-1952) begyndte at skrive på det, der blev til romanen “Sult”, i juli 1888, da han boede i København. Bogen udkom første gang i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København.

“Sult” blev Hamsuns store gennembrud, og nu genudgiver Det Danske Sprog- og Litteraturselskab den banebrydende roman.

I forbindelse med genudgivelsen skriver udgiverne Peer E. Sørensen, Erik Skyum-Nielsen og Elizabeth Møller Christensen blandt andet:

Romanen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læse uden at få mærker af det.” (Kilde: Gyldendal)

SULT-forside

Bogen udkommer i dag.

Julekalender som bog

Til slut skal det nævnes, at DR’s julekalender “Julehjertets hemmelighed” bliver sendt fra og med i dag og frem til juleaften.

Måske nogle allerede har taget forskud på den dramatiske og magiske historie?

Allerede i oktober udkom “Julehjertets hemmelighed” nemlig i bogform med 24 kapitler forfattet af Sophie Souid efter Poul Bergs julekalender.

I centrum for historien står den purunge tjenestepige Karen. Da Karen fylder 13 år, kan hun pludselig ikke længere se sin bedste ven, herregårdsnissen Rumle.

Heldigvis hjælper et magisk julehjerte de to venner med at blive genforenet, men til gengæld begynder ulykkerne snart efter at vælte ned over herregården, og med ét er Karen og Rumles venskab, herregårdens fremtid og selveste julefreden i fare …

Efter DR’s trailere at dømme venter der seerne en vaskeægte julehistorie, som man altså også kan få som højt- eller selvlæsningsbog.

Julehjertets hemmelighed-forside

Bogen er udkommet.

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/sult

Gads Forlag

https://gad.dk/julehjertets-hemmelighed

Gyldendal

https://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788702391442&mode=comende

https://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788775332526&mode=comende

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/forfattere/jesper-wung-sung

Læs mere om Det Danske Sprog- og Litteraturselskab her:

https://dsl.dk/om-dsl


Litterær luksus

I dag åbner Louisiana Literature, der de næste fire dage byder på eksklusive oplæsninger, interviews, samtaler, performance og musikalsk fortolkning i de smukke nordsjællandske omgivelser.

Festivalen, der løber fra 24. til og med 27. august, er i lighed med tidligere år en førsteklasses international litteraturfestival. I år er der således forfattere fra Kina, Cameroun, Sverige, Ungarn, USA, Japan, Argentina, Mexico, England, Angola, Norge, Frankrig og Hviderusland på programmet.

Og som man har kunnet læse i dagspressen, er det store internationale navne, prisvindere og kultfigurer, der lægger vejen forbi museet, fra Pulitzer-prisvinder, Colson Whitehead (“Den underjordiske jernbane”) og det succesfulde amerikanske forfatterpar Paul Auster og Siri Hustvedt, til den hviderussiske Nobelprisvinder Svetlana Aleksijevitj.

Krig i børnehøjde

Sidstnævnte er højaktuel med bogen “De sidste vidner”, der udkom 21. august, oversat af Jan Hansen og med dansk forord af Flemming Rose.

I 1985 opsøgte Svetlana Aleksijevitj kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig, og bad dem fortælle om krigens gru og vanvid, som de havde oplevet den. Det er disse hundrede rystende og barske fortællinger om børn i krig, man nu kan læse, og deres vidnesbyrd er alle meget personlige historier.

Selv siger Svetlana Aleksijevitj:

Jeg bad dem om en eneste ting: at mindes deres barnlige ord. Deres barnlige følelser. At vende tilbage til den tid, hvor de stadig var engle. For jeg vidste: Dette kan ikke fortælles med andre ord.” (Kilde: http://us4.campaign-archive1.com/?u=77ab2fec3bb51615af1a110c6&id=67400aa24c)

På Louisiana Literature kan man opleve Carsten Jensen interviewe Svetlana Aleksijevitj (med tolk), ligesom der er oplæsninger af såvel hende selv som skuespillerne Jens Albinus og Karen-Lise Mynster på programmet.

Til slut skal det lige nævnes, at også danske forfattere er med på festivalen 🙂


Svetlana Aleksijevitj (født 1948) er journalist og forfatter. Hun fik Nobelprisen i litteratur i 2015 for fembindsværket “Utopiens stemmer”, som det tog 35 år at skrive. Du kan læse mere om “De sidste vidner” her:

http://us4.campaign-archive1.com/?u=77ab2fec3bb51615af1a110c6&id=67400aa24c

https://www.lindhardtogringhof.dk/de-sidste-vidner

Læs hele programmet for Louisiana Literature 2017 her:

http://issuu.com/louisianamuseumofmodernart/docs/dk_program_louisiana_literature_201?e=3074836/51766850

Du kan læse mine indlæg om Louisiana Literature 2015 og 2016 her:

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/18/nydelse-og-naervaer/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/08/20/louisiana-literature/