Læsetips til træet

Bøger om en stor dansk modstandshelt, sjælespark fra en tidligere minister og en elskelig bjørn, der runder 100 år, er blandt dette års julegavetips på bloggen.

Med under en uge til juleaften er vi nogle, der stadig ikke har kastet os ud i juleræset.

Men der er ingen grund til at fortvivle.

For der er heldigvis mange gode bøger – både nye og gamle – som man kan glæde familie og venner med i år.

I samvittighedens tjeneste

“Den ønsker jeg mig!” udbrød min bedre halvdel, da han havde læst Berlingskes begejstrede anmeldelse af Trine Engholm Michelsens bog “Krigens mørkeste time”.

Min bedre halvdel læser gerne bøger om Anden Verdenskrig, og så har han personligt mødt manden, som “Krigens mørkeste time” handler om.

Så der er ikke noget at sige til, at Trine Engholm Michelsens historiske biografi om modstandshelten Svend Truelsen kom på hans ønskeliste.

Her er lidt om bogen:

I august 1943 bryder den danske regerings samarbejdspolitik med Nazityskland sammen. Embedsmanden Svend Truelsen er i virkeligheden toptrænet agent i efterretningstjenesten og bliver af sine overordnede beordret til at skaffe dem viden om kommunistiske modstandsfolk. Men i stedet vælger Truelsen at kæmpe med modstandsbevægelsen mod nazisterne.

Forlaget People’s Press skriver om udgivelsen:

Fra farlige operationer i Danmark til de allieredes generalstabe i London følger Truelsen sin egen samvittighed. Efter krigen hædres han af de allierede, men i Danmark skal han resten af livet kæmpe mod sine egne dæmoner og de stemmer, der har i sinde at mistænkeliggøre den danske nazi-modstand. KRIGENS MØRKESTE TIME er historien om et enkelt menneskes indsats for at bringe Danmark ud på den rette side af historien.” (Kilde: People’s Press)

Forhåbentlig vil biografien om Svend Truelsen ligge under mange juletræer i år!

Ånd og dannelse

Endnu en anmelderrost bog er Bertel Haarders “Sjælespark – om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank”.

Ånd og dannelse har spillet en central rolle i Bertel Haarders liv og virke.

Forlaget Gyldendal skriver om Haarders eftertænksomme og filosofiske bog:

I omkring 50 korte tekster om kunst, kærlighed, fædrelandet, magt, demokrati, tro og evigheden sparker han til sjælen hos sine læsere.

Han trækker på de store fortællinger, personligheder og kunstværker, der rører mennesker og giver livet mening.” (Kilde: Gyldendal)

Så ønsker man at give stof til eftertanke, er “Sjælespark” en oplagt gavemulighed.

Kvinden bag succesen

Kogebøger er i høj kurs, og det vrimler med dem på hylderne ude i handlen.

Herhjemme er ingen dog mere kendt og flittigt brugt gennem tiden end “Frøken Jensens Kogebog” fra 1901.

Nu har fødevarekonsulent og forfatter Pernille Juhl skrevet en roman om Danmarks kendteste kogekone.

For nok er Frøken Jensens kogekundskaber kendte i mange køkkener, men hvem var kvinden bag dem?

På Dansk Kvindebiografisk Leksikon kan man læse, at Kristine Marie Jensen kun var syv år gammel, da hun blev forældreløs og derfor voksede op hos sin bedstemor. Hun blev husbestyrerinde hos Jørgen Conradt Melchior i 1890. Han var lige blevet enkemand, da hans kone var død i barselssengen. Kristine Marie blev en del af familien og en form for plejemor for den yngste søn. Hun betalte delvis hans sangundervisning med indtægterne fra sin kogebog. Lauritz Melchior blev siden verdensberømt Wagnertenor. Der står mange andre spændende ting om Frøken Jensen på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Og nu giver Pernille Juhl altså sit bud på, hvem kvinden bag alletiders største danske kogebogssucces var, i romanen “Med en knivspids kærlighed”.

Elskelig bjørn

Første gang offentligheden hørte om A. A. Milnes gule, godmodige og honningglade bjørn, var juleaften 1925. Da bragte The London Evening News en historie om Winnie-the-Pooh med titlen “The Wrong Sort of Bees”.

Som bekendt bygger den elskede figur på en bamse, forfatteren forærede sin søn på dennes 1-års fødselsdag.

Bogen om Winnie-the-Pooh, eller Peter Plys, som han hedder herhjemme, udkom på engelsk i 1926. Den første danske oversættelse kom i 1930.

I anledning af 100-året for den første historie om Peter Plys udgiver Gyldendal “Peter Plys – Den komplette samling af fortællinger og digte”, som er en jubilæumsudgave med kassette.

Værket er illustreret af E. H. Shepard. Else Heise har oversat historierne til dansk, Tom Kristensen har oversat versene, mens digtene er gendigtet af Johannes Wulff og Ejgil Søholm.

Det må siges at være en oplagt julegave til børn (og voksne) i år!

Tværs over tundraen

Vi bliver lidt ved bjørnene.

I 2023 tippede bloggen to af den britiske forfatter Hannah Golds børnebøger som julegaver til små og store: den prisbelønnede bestseller “The Last Bear” (på dansk “Den sidste bjørn”) og “Finding Bear” (på dansk “Den brølende bjørn”) (læs indlæg)

Begge bøger handler om den lille pige April Woods og hendes kamp for at redde og beskytte sin isbjørneven.

Nu er Hannah Gold på banen med en ny bog om April Woods.

I “The Lone Husky” begiver April sig ud på et nyt arktisk eventyr. Denne gang som deltager i et langdistance hundeslædeløb tværs over den frosne tundra med slædehunden, Blaze, der bærer på en barsk fortid.

Meget er på spil, og konkurrencen er hård. Nu er spørgsmålet, om April kan vinde Blazes tillid – og vinde løbet?

Waterstones skriver om Hannah Golds nye bog:

With illustrations by the award-winning Levi Pinfold, The Lone Husky is a breathtaking adventure that will take readers on an unforgettable journey through the Arctic and reunite them with some beloved characters.” (Kilde: Waterstones)

God weekend – og julebogindkøb!


Kilder:

People’s Press: “Krigens mørkeste time”

Berlingske: “Krigens mørkeste time”

Gyldendal: “Sjælespark”

Berlingske: “Sjælespark”

Gutkind: “Med en knivspids kærlighed”

Dansk Kvindebiografisk Leksikon: Frøken Jensen

Gyldendal: “Peter Plys – Den komplette samling af fortællinger og digte”

Gyldendal: A. A. Milne

New York Public Library: Winnie-the-Pooh

Waterstones: Hannah Golds “The Lone Husky”

Hannah Gold: “The Lone Husky”


Folkekær forfatter fylder rundt

I dag udkommer en ny biografi om en af Danmarks mest folkekære forfattere.

“En som Bjarne Reuter”, der er skrevet af Helle Retbøll Carl i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen, udkommer på Bjarne Reuters 70-års fødselsdag.

I bogen fortæller forfatteren om sin barndom, uskyldstab, familiens hemmeligheder og om vejen til at blive fuldtidsforfatter. I omtalen fra forlaget People’s Press kan man blandt andet læse:

Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv. På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive.”

(Kilde: http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/)

Bogen udkommer i dag.

Tiltrængt humor

Bjarne Reuter debuterede i 1975 med “Kidnapning“, første bog i serien om Bertram og de andre.

Det var i en tid, hvor børnelitteraturen primært var socialrealistisk og handlede om børn og unge, der havde det benhårdt.

Derfor var der mange, som så både debutromanen samt “Rent guld i posen” (1975), “Ridder af skraldespanden” (1976) og “Tre engle og fem løver” (1977) som et tiltrængt frisk pust af humor.

Og det er da også de mange underholdende, kærlige, sjove og spændende historier, den populære forfatter især er kendt for.

Alvoren lurer

Som de fleste læsere vil bemærke, er det dog ikke lutter sjov alt sammen. Lige under overfladen lurer nemlig alvoren, og Reuter har da også skrevet flere bøger, hvor der ikke er meget at grine ad.

I 1978 udkom eksempelvis fantasy-romanen “Slusernes kejser”, der oprindelig var en voksenbog, men som blev genudgivet som børnebog i to bind seks år efter.

“Slusernes kejser” handler om en gruppe mennesker, der efter en altødelæggende krig, kæmper for at overleve.

Og fantasy-værket “Shamran” fra 1985 handler om den dødssyge dreng Philip, der hentes til en anden verden for at kæmpe mod den onde fyrste Han.

Forfatteren har også skrevet krimier og thrillere for voksne.

Selv bryder han sig imidlertid ikke om, at man skelner skarpt mellem børne- og voksenbøger. Tværtimod går han ind for, at børn og voksne kan læse de samme bøger, så de kan få nogle fælles oplevelser.

Og mon ikke det netop er en af grundene til, at han er blevet så populær?

I hvert fald skal der lyde et stort tillykke med den runde fødselsdag herfra 🙂


Bonusinfo

Bjarne Reuter (født 1950) er uddannet folkeskolelærer, men allerede i 1980 kunne han slå sig ned som fuldtidsforfatter.

Siden debuten i 1975 er det blevet til omkring 70 bøger for børn, unge og voksne, hvoraf adskillige er oversat til blandt andet hollandsk, norsk, svensk, spansk, tysk, engelsk, finsk, fransk, portugisisk og japansk.

I 1996 anslog professor i børnelitteratur Torben Weinreich i bogen “Reuters verden”, at forfatterens værker hver dag læses af op mod 5000 danskere. (Kilde: https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00)

Flere af Reuters bøger er med stor succes blevet filmatiseret, såsom “Busters Verden” og “Zappa” (begge med Bille August som instruktør), samt romanen “Drengene fra Sankt Petri” (instruktør: Søren Kragh-Jacobsen). Sidstnævnte bygger på en sand historie, idet Reuter blev inspireret af modstandsgruppen Churchill-klubben.

Bjarne Reuter har modtaget en lang række priser, herunder Kulturministeriets Børnebogspris (1977), De Gyldne Laurbær (1989), Peter Sabroe Prisen (1993), Læserens Bogpris (2005) og BG Banks Litteraturpris (2005).

Kilder:

https://forfatterweb.dk/oversigt/reuter00

http://peoplespress.dk/projects/en-som-bjarne-reuter/


 

Bogmarkedet i forandring

Ovenpå en uge, hvor Gyldendal nedlagde Rosinante & Co., samledes bogfolk fra nær og fjern for at debattere bogbranchens fremtid.

Små hundrede mennesker, herunder Kig ind i bogens verden, har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsen i København denne efterårsgrå tirsdag.

Anledningen er et debatarrangement om det danske bogmarked i forandring, arrangeret af Bogpanelet, der er nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Midt i en fyringstid

Efter en kort velkomst ved professor Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet, præsenterer Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, den første taler.

Det er Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, og Jes Stein Pedersen nævner, at det jo er en travl dag inde på Klareboderne (Forlaget Gyldendals adresse, red.).

Og der er næppe nogen af de tilstedeværende, som ikke er klar over, hvori travlheden består.

Morten Hesseldahl har netop nedlagt datterforlaget Rosinante & Co., og denne tirsdag får 18 ansatte fra Rosinante og otte fra Gyldendal en fyringsseddel. Herudover er der tre ledige stillinger hos Gyldendal, som ikke bliver genbesat. (Kilde: Mediawatch)

Hvad gør et stort forlag i et marked i forandring? er det, der optager mig allerallermest,” understreger Hesseldahl og oplister de emner, han vil tale om:

  1. Bogens og forlagenes status
  2. Forbrugeradfærdens status
  3. Teknologiens rolle

Opgør med autoriteter

Folk er fuldstændig ligeglade med, om de kan deres klassikere,” siger Morten Hesseldahl og konstaterer, at autoriteterne ikke er, hvad de har været:

“Forlag er ikke en autoritet længere. Det så vi med bogen “Godnat og sov godt”, der har mødt modstand hos psykologer, og hvor folk har krævet en bog fjernet. Men som forlag skal vi stadig stå på mål, bare på nogle andre præmisser end tidligere.”

Lyst fremfor pligt

Morten Hesseldahl pointerer, at den ny tids kulturforbrugere kun lader sig styre af lyst og egne ambitioner og henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes daglige forbrug på medier er 7 timer og 16 minutter, hvoraf trykte medier kun tegner sig for 2-6 procent.

Kampen om folks tid er større end nogen sinde,” påpeger han.

“Forbrugerne drives ikke mere til bogen af dårlig samvittighed. Forbrugerne køber ikke af pligt, men kun af lyst. Hertil kommer et gennemdigitaliseret bogmarked,” siger han og nævner Alibaba, Mofibo og Amazon, som nogle af de nye aktører.

“Amazon er ikke alene verdens største boghandler. De er også verdens største bogudgiver og kan kontrollere data på en måde, der er fuldstændig forandrende for markedet. Det er en udvikling, der er ubehagelig for en gammel bogudgiver som undertegnede,” fastslår han.

Ny forlagsrolle

“Løsningen?” spørger Hesseldahl og fortsætter:

Jeg har ikke helt løsningen på det her, men vi bliver nødt til at redefinere, hvad det vil sige at være forlag i dag. En af opgaverne bliver at indgå i en aktiv og offensiv dialog med offentligheden. Heldigvis har vi gode allierede: forældre og lærere, og politikerne er også på vores side. Økonomiafdelingen, salgs- og marketingafdelingen er der hårdt brug for, og vi kommer til at indgå i partnerskaber uden for branchen. At læse bøger er også en social ting, og det bliver en af vejene til at sikre bogens fremtid,” slutter Gyldendals direktør, inden han iler tilbage til Klareboderne.

Vild konkurrence

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for People’s Press, er næste oplægsholder. Også hun fastslår, at “Niveauet af konkurrence er helt vildt.”

Med en fortid i tv-branchen fortæller hun om sine erfaringer herfra.

Tv og radio er stadig topscorer, når man opgør danskernes tidsforbrug på medier, mens de trykte medier er i bund,” påpeger hun.

Om unges medievaner siger hun:

For den nye generation er det angstprovokerende at være væk fra mobilen, hvor alt foregår.”

Det afgørende behov for de unge er at dyrke relationer og undgå kedsomhed.

Det er det, vi er oppe imod, når vi siger, at vi skal have fat i læsningen.”

Jeg spørger hende, hvordan People’s Press bruger de digitale medier til blandt andet at nå de unge.

Nu har jeg kun siddet fem måneder i People’s Press, så vi er også der, hvor vi skal foretage en rejse. Men vi bruger blandt andet streamingtjenester til lydbøger, og så bruger vi YouTube til at finde forfattere, der har kontakt til de unge,” svarer hun.

SoMe og salg

Turen er kommet til Leonora Christina Skov, der bliver interviewet af Jes Stein Pedersen om forfatterrollen og relationen til læserne på de sociale medier.

Forfatteren er for alvor brudt igennem med sin selvbiografiske bog “Den, der lever stille”, der siden udgivelsen i 2018 er solgt i 120.000 eksemplarer.

Leonora Christina Skov fortæller om baggrunden for succesen, og at hun, inden bogen udkom, delte sit materiale på de sociale medier for at vise, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog.

Jeg var træt af, at folk tror, man kan tage 14 dage i sommerhus og skrive en bog,” siger hun.

– Man kan altså sige, at du opbyggede en troskab hos læserne og forventning forud for udgivelsen? spørger Jes Stein Pedersen.

Til det svarer hun:

Jeg kørte det som oplysningskampagne, ikke for at sælge, og jeg tror, det var derfor, det gik så godt med den her udgivelse. Jeg har tidligere prøvet at lancere bøger på Instagram, uden det har haft nogen særlig effekt. Alle vil jo sælge på Instagram. Det handler om at give folk noget ‘behind the scenes’.”

Hun understreger, at mund-til-mund-metoden blandt læserne har haft stor effekt på salget, og at hun et helt år før udgivelsen indledte et tæt samarbejde med sit forlag (Politikens Forlag, red.) om lanceringen.

Dystre meldinger

Den sidste taler er programleder for det hollandske KVB BoekWerk, Jurriaan Rammeloo, der med en række slides sammenligner det hollandske og danske bogmarked i forhold til nye kommercielle aktører og forretningsmodeller.

Men tiden er ved at være knap, og pointerne står desværre ikke helt klart for undertegnede.

Desværre føler jeg mig heller ikke meget klogere efter arrangementet. Der var ikke meget nyt under solen, ligesom der aldrig kom gang i nogen debat, dertil var stemningen for tam og spørgsmålene fra salen for få.

Om det skyldes, at det var en træt tirsdag, eller metaltræthed i branchen er svært at sige. Under alle omstændigheder lå meldingerne fra Gyldendal og People’s Press i den dystre ende, hvilket især skyldes den stigende digitalisering.

Og med tanke på, at Danmark er verdens mest digitaliserede land, og danskernes dyrkelse af mobilen ikke er til at komme uden om, er der vel ikke kun tale om et bogmarked, men et land, ja, en hel verden i forandring.

Hvordan det så vil påvirke bogbranchen, må tiden vise.


Arrangementet Det danske bogmarked i forandring blev afholdt tirsdag 24. september 2019 hos Slots- og Kulturstyrelsen i København.

Du kan læse mere om Bogpanelet her:

https://slks.dk/om-styrelsen/raad-naevn-og-udvalg/bogpanelet/

Du kan læse om DR Medieforsknings undersøgelse “Medieudviklingen 2018” her:

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2018/vi-bruger-mindre-tid-paa-medier-hver-dag-syv-timer-og-16-minutter