Jul hele året

Årets sidste indlæg ser på kristendommens rolle i J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

I dag er det vintersolhverv, og vi kan se frem til, at dagene bliver længere dag for dag. Og så er det tilmed snart jul!

Måske kniber det med julestemningen i år med al den ufred, der er i verden lige nu?

Problemerne synes at tårne sig op, og mange mennesker – desværre også her i Danmark – giver frit løb for hadefulde og destruktive følelser.

Det er langt fra første – og med garanti heller ikke sidste – gang, at mørke kræfter også ved juletid får fat i mennesker.

Men i en mørk tid er det særlig vigtigt at huske på, hvad julen handler om, og at vi med julen fejrer lysets komme – nemlig Jesus’ fødsel.

Gerard-van-Honthorst-1622

Maleri, Gerrit van Honthorst, 1622.

Lysets komme

Juleevangeliet (Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-14) er selvfølgelig den første kilde at opsøge, hvis man trænger til at mærke julens lyse og håbefulde budskab.

Og heldigvis behøver man heller ikke lede længe efter kunst og kultur, der minder os om julens sande væsen.

Amerikanerne er gode til at lave julefilm med kristne værdier. Tænk bare på “Det er herligt at leve” (1946), hvor James Stewarts selvmordstruede forretningsmand George Bailey får hjælp af englen Clarence Odbody i skikkelse af Henry Travers.

I nyere tid husker film som “Christmas Chronicles” (2018) os på næstekærligheden, da de to søskende Kate og Teddy, spillet af Darby Camp og Judah Lewis, bliver forsonet julenat med hjælp fra selveste Santa Claus, spillet af Kurt Russell.

Herhjemme er næstekærligheden i Wikke & Rasmussens julekalender “Julestjerner” (2012) heller ikke til at tage fejl af. Især en af kalenderens sange, Jul Hele Året, giver stof til eftertanke. For hvem siger, at man kun skal gøre godt i julen? Hvorfor ikke fokusere på lysets komme hele året?

Et kristent værk

Faktisk skinner vores kristne baggrund igennem i et utal af sange, bøger, kunstværker og film. Ja, selv i fantasy mærker vi kristendommens budskaber.

J. R. R. Tolkiens forfatterskab var for eksempel i høj grad præget af hans kristne tro. Foruden at være forfatter og lingvist var Tolkien troende katolik og arbejdede blandt andet på redaktionen på The Jerusalem Bible, der udkom i 1966.

Om sit litterære mesterværk “Ringenes Herre” skrev Tolkien i et brev til en fan:

The Lord of the Rings is of course a fundamentally religious and Catholic work; unconsciously so at first, but consciously in the revision. That is why I have not put in, or have cut out, practically all references to anything like ‘religion’, to cults or practices, in the imaginary world. For the religious element is absorbed into the story and the symbolism.” (Kilde: J. R. R. Tolkien, Letter 142; Haas, Natascha (2004-02-28); https://www.grin.com/document/22410

Det gode mod det onde

At “Ringenes Herre” er et kristent værk er tydeligt i både temaer og flere af karaktererne.

Bibelselskabet har lavet en liste over de kristne elementer i “Ringenes Herre”. Her er et lille udpluk:

Historien handler om det godes kamp mod det onde.

Gandalf the Grey og Gandalf the White leder uvægerligt tanken hen på Jesus’ død og genopstandelse.

Også Frodo og Aragorn har træk til fælles med Jesus. Som et kors bærer Frodo ringen gennem Midgård, en færd, som han ved, vil koste ham livet. Og da Aragorn rejser mod Gondor gennem De Dødes Sti som vandringsmanden Traver, kommer han ud på den anden side som Aragorn, Kongen, der vender tilbage.

Det onde er personificeret i Sauron, der i lighed med Djævlen, beskrives som en magt, der kun kan fordærve og ødelægge.

Endelig var Bibelen inspirationskilde til Tolkiens “Silmarillion”, der beskriver den verden, som “Ringenes Herre” foregår i. “Silmarillion” rummer således både en skabelsesberetning, et syndefald og en historie om menneskers dødelighed.

Gandalf den Hvide

Gandalf the Grey genopstår som Gandalf the White. Foto fra filmatiseringen af “Ringenes Herre”.

Rig kulturarv

Ligesom Tolkien var hans ven C. S. Lewis kristen (læs indlæg her), hvilket også præger C. S. Lewis’ Narnia-bøger.

Listen over kunst og kultur, der er inspireret af kristendommen, er i det hele taget meget længere, end mange i dag er klar over.

Så man behøver ikke at nøjes med julefilm og julebøger, hvis man vil mindes om, hvad julen handler om.

Der er en rig kulturarv at nyde godt af, og juleferien er en oplagt lejlighed til at gå på opdagelse i litteratur, film, musik og billedkunst og finde temaer knyttet til vores kristne tro.

Det er også en måde at få julen ind i hjertet på og fejre lysets komme – gerne hele året!

Glædelig jul og godt nytår 🙂


Kilder:

Bibelselskabet

Læs Juleevangeliet her

Vidste du? Om J.R.R. Tolkien og kristendommen

Tolkiens kristne forfatterskab I – Ydmyghed

Tolkiens kristne forfatterskab II – Messias vender tilbage

Tolkiens kristne forfatterskab III – Det faldne menneske

J. R. R. Tolkien

“Ringenes Herre: Eventyret om ringen” (1954)

“Ringenes Herre: De to tårne” (1954)

“Ringenes Herre: Kongen vender tilbage” (1955)

“Silmarillion” (1977)


Back to Nature

To titler om naturen som en opløftende og helende kraft i en tough tid er denne uges udgivelser.

Sommerferien står for døren og med den forhåbentlig godt vejr, fred og ro, afslappende og spændende oplevelser herhjemme eller i udlandet.

Nogle vil nok automatisk kyle et par krimier i kufferten, men hvis man trænger til opmuntring og heling, skulle der være hjælp at hente i to engelske bøger.

Træer er liv

Træer kan noget. Det kan man mærke, blot man går en tur i skoven under de lysegrønne bøgeblade om foråret og sommeren, de røde og gule trækroner om efteråret, eller omgivet af frostklædte graner om vinteren.

Forfattere har gennem tiden hyldet træerne, tænk bare på Tolkiens træhyrder, enterne, i “Ringenes Herre” og det ulyksalige juletræ i H. C. Andersens eventyr “Grantræet”.

Og med bestselleren “Træernes hemmelige liv” kastede den tyske skovfoged Peter Wohlleben nyt lys over træerne, deres uanede evner og hemmelighedsfulde verden.

Jorden rundt med 80 træer

I “Around the World in 80 Trees” tager børnebogsforfatter Ben Lerwill børn (og voksne) med rundt til nogle af verdens mest bemærkelsesværdige træer og viser os deres enestående kvaliteter, kolossale betydning og uundværlighed for jordens ve og vel, og hvordan de hjælper os mennesker.

Hvor finder man for eksempel verdens ældste træ? Hvorfor er baobabtræets stamme så tyk? Og kan træer virkelig advare hinanden om fare?

Bogen er en hyldest til træernes store mangfoldighed, og vi hører både om træer, der forsyner os med mad og medicin, træer og ældgamle myter, træer der slår rekorder og meget mere.

“Around the World in 80 Trees” er illustreret af Kaja Kajfez.

Lerwill-forside

Bogen er udkommet.

Det skal lige nævnes, at der for fire år siden udkom en bog om træer med samme titel.

I sin anmelderroste “Around the World in 80 Trees” følger forfatter og miljøforkæmper Jonathan Drori i Phileas Foggs fodspor og fortæller om 80 storslåede træer rundt om i verden.

Du kan læse mere om Jonathan Droris bog her

Fugle redder liv

På et tidspunkt var forfatter Charlie Corbetts liv præget af stor ængstelse og uvished. Han havde lige mistet sin mor, og da han var allerlængst nede, søgte han ud på landet, alene med sine tanker.

Her hørte han pludselig en lærke slå sine glade triller, og den smukke fuglesang førte ham væk fra de mørke, triste tanker.

Med ét var han ikke længere hovedpersonen i sit eget private melodrama, men blot en lille spiller i naturens store fortælling.

Ved at blive genforenet med den vilde natur og lære at følge naturens rytme, opdagede Charlie Corbett naturens stærke evne til at hele og fandt trøst og håb.

I “12 Birds to Save Your Life: Nature’s Lessons in Happiness” viser Corbett os gennem tolv karakterfulde fugle, at der er glæde at finde, hvis vi ved, hvor vi skal søge, og hvordan vi skal lytte. Corbett gransker fuglenes plads i vores historie, kultur og landskab og beskriver deres særlige kendetegn, og hvor vi bedst finder dem.

Og helt ærligt, hvem vil ikke gerne kunne genkende gråspurvens muntre kvidren, en sangdrossels klare toner i en mørk vinterstund og den store regnspoves fløjten?

12-birds-to-save-your-life-nature-s-lessons-in-happiness-forside

Bogen er udkommet.

Rigtig god sommer – og læselyst 🙂


Kilder:

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/around-the-world-in-80-trees/ben-lerwill/kaja-kajfez/9781913519360

https://www.waterstones.com/book/12-birds-to-save-your-life/charlie-corbett/9781405949217


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 18. august.


Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

Nyt fra Tolkien

“Jeg ville ønske, at der var flere bøger med hobbitten!” udbrød familiens yngste for nylig, da læsningen af Tolkiens berømte klassiker var ved vejs ende.

Heldigvis kunne vi trøste med, at der er tre store bøger, hvor J. R. R. Tolkien fortæller meget mere om hobbitter, dværge, elvere og ikke mindst den ring, Bilbo Sækker stjæler fra Gollum.

Og der dukker stadig nye ting op fra Tolkiens univers. Forrige tirsdag kunne den engelske avis The Guardian oplyse, at et kort over Midgård spækket med Tolkiens kommentarer nu er kommet i et britisk biblioteks besiddelse.

Kortet med forfatterens geografiske oplysninger kaster nyt lys over den kreative proces, som mere eller mindre skabte fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

Ringenes Herre og Narnia

Det er Bodleian-biblioteket i Oxford, der kan føje kortet til verdens største samling af materiale relateret til Tolkiens arbejde.

Tolkiens noter på kortet over Midgård er skrevet med grønt blæk og blyant og viser, hvor virkelig universet var for ham selv. Eksempelvis skriver han: “Hobbiton is assumed to be approx at latitude of Oxford.”

De geografiske detaljer skulle give kunstneren Pauline Baynes, der skulle lave et illustreret kort over Tolkiens verden, retningslinjer for, hvordan klimaet var i vigtige egne i historien: “Minas Tirith is about latitude of Ravenna (but is 900 miles east of Hobbiton more near Belgrade). Bottom of the map (1,400 miles) is about latitude of Jerusalem,” skrev Tolkien.

Baynes var den eneste illustrator, Tolkien syntes om, og han præsenterede hende for sin ven C. S. Lewis, hvilket førte til, at hun også illustrerede hans Narnia-bøger.

Tolkiens søn tegnede kort

Chris Fletcher, der er ansvarlig for særsamlingerne på biblioteket i Oxford, fortæller, at kort spillede en central rolle i Tolkiens historiefortælling.

Det nys erhvervede kort bygger videre på det folde ud kort, som Tolkiens søn Christopher tegnede efter sin fars udførlige instruktioner til 1954-udgaven af “Ringenes Herre”.

Da Pauline Baynes skulle lave et illustreret kort over Midgård, rev hun folde ud kortet ud af bogen og tog det med til Tolkien, som fyldte det med kommentarer herunder flere stednavne, end der optræder i bogen. Eftersom mange af navnene var på hans eget opfundne elversprog, oversatte han nogle af dem til engelsk. Han beskrev også farverne på skibe og symbolerne på deres sejl.

Baynes døde i 2008, men først sidste år blev hendes og Tolkiens arbejdsdokument genopdaget i illustratorens egen udgave af “Ringenes Herre”, hvor hun havde stukket det ind.

Kortet blev vurderet til en værdi af £60.000 (svarende til en halv million danske kroner) og er altså nu en del af Tolkien-samlingen på Bodleian-biblioteket i Oxford.


Du kan læse The Guardians artikel og se kortet med Tolkiens notater og Pauline Baynes’ illustrerede kort her: http://www.theguardian.com/books/2016/may/03/jrr-tolkien-annotated-map-middle-earth-bodleian-lord-rings-hobbit