Back to Nature

To titler om naturen som en opløftende og helende kraft i en tough tid er denne uges udgivelser.

Sommerferien står for døren og med den forhåbentlig godt vejr, fred og ro, afslappende og spændende oplevelser herhjemme eller i udlandet.

Nogle vil nok automatisk kyle et par krimier i kufferten, men hvis man trænger til opmuntring og heling, skulle der være hjælp at hente i to engelske bøger.

Træer er liv

Træer kan noget. Det kan man mærke, blot man går en tur i skoven under de lysegrønne bøgeblade om foråret og sommeren, de røde og gule trækroner om efteråret, eller omgivet af frostklædte graner om vinteren.

Forfattere har gennem tiden hyldet træerne, tænk bare på Tolkiens træhyrder, enterne, i “Ringenes Herre” og det ulyksalige juletræ i H. C. Andersens eventyr “Grantræet”.

Og med bestselleren “Træernes hemmelige liv” kastede den tyske skovfoged Peter Wohlleben nyt lys over træerne, deres uanede evner og hemmelighedsfulde verden.

Jorden rundt med 80 træer

I “Around the World in 80 Trees” tager børnebogsforfatter Ben Lerwill børn (og voksne) med rundt til nogle af verdens mest bemærkelsesværdige træer og viser os deres enestående kvaliteter, kolossale betydning og uundværlighed for jordens ve og vel, og hvordan de hjælper os mennesker.

Hvor finder man for eksempel verdens ældste træ? Hvorfor er baobabtræets stamme så tyk? Og kan træer virkelig advare hinanden om fare?

Bogen er en hyldest til træernes store mangfoldighed, og vi hører både om træer, der forsyner os med mad og medicin, træer og ældgamle myter, træer der slår rekorder og meget mere.

“Around the World in 80 Trees” er illustreret af Kaja Kajfez.

Lerwill-forside

Bogen er udkommet.

Det skal lige nævnes, at der for fire år siden udkom en bog om træer med samme titel.

I sin anmelderroste “Around the World in 80 Trees” følger forfatter og miljøforkæmper Jonathan Drori i Phileas Foggs fodspor og fortæller om 80 storslåede træer rundt om i verden.

Du kan læse mere om Jonathan Droris bog her

Fugle redder liv

På et tidspunkt var forfatter Charlie Corbetts liv præget af stor ængstelse og uvished. Han havde lige mistet sin mor, og da han var allerlængst nede, søgte han ud på landet, alene med sine tanker.

Her hørte han pludselig en lærke slå sine glade triller, og den smukke fuglesang førte ham væk fra de mørke, triste tanker.

Med ét var han ikke længere hovedpersonen i sit eget private melodrama, men blot en lille spiller i naturens store fortælling.

Ved at blive genforenet med den vilde natur og lære at følge naturens rytme, opdagede Charlie Corbett naturens stærke evne til at hele og fandt trøst og håb.

I “12 Birds to Save Your Life: Nature’s Lessons in Happiness” viser Corbett os gennem tolv karakterfulde fugle, at der er glæde at finde, hvis vi ved, hvor vi skal søge, og hvordan vi skal lytte. Corbett gransker fuglenes plads i vores historie, kultur og landskab og beskriver deres særlige kendetegn, og hvor vi bedst finder dem.

Og helt ærligt, hvem vil ikke gerne kunne genkende gråspurvens muntre kvidren, en sangdrossels klare toner i en mørk vinterstund og den store regnspoves fløjten?

12-birds-to-save-your-life-nature-s-lessons-in-happiness-forside

Bogen er udkommet.

Rigtig god sommer – og læselyst 🙂


Kilder:

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/around-the-world-in-80-trees/ben-lerwill/kaja-kajfez/9781913519360

https://www.waterstones.com/book/12-birds-to-save-your-life/charlie-corbett/9781405949217


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 18. august.


Forbilledlig Fødselar

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.


Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).


 

Nyt fra Tolkien

“Jeg ville ønske, at der var flere bøger med hobbitten!” udbrød familiens yngste for nylig, da læsningen af Tolkiens berømte klassiker var ved vejs ende.

Heldigvis kunne vi trøste med, at der er tre store bøger, hvor J. R. R. Tolkien fortæller meget mere om hobbitter, dværge, elvere og ikke mindst den ring, Bilbo Sækker stjæler fra Gollum.

Og der dukker stadig nye ting op fra Tolkiens univers. Forrige tirsdag kunne den engelske avis The Guardian oplyse, at et kort over Midgård spækket med Tolkiens kommentarer nu er kommet i et britisk biblioteks besiddelse.

Kortet med forfatterens geografiske oplysninger kaster nyt lys over den kreative proces, som mere eller mindre skabte fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

Ringenes Herre og Narnia

Det er Bodleian-biblioteket i Oxford, der kan føje kortet til verdens største samling af materiale relateret til Tolkiens arbejde.

Tolkiens noter på kortet over Midgård er skrevet med grønt blæk og blyant og viser, hvor virkelig universet var for ham selv. Eksempelvis skriver han: “Hobbiton is assumed to be approx at latitude of Oxford.”

De geografiske detaljer skulle give kunstneren Pauline Baynes, der skulle lave et illustreret kort over Tolkiens verden, retningslinjer for, hvordan klimaet var i vigtige egne i historien: “Minas Tirith is about latitude of Ravenna (but is 900 miles east of Hobbiton more near Belgrade). Bottom of the map (1,400 miles) is about latitude of Jerusalem,” skrev Tolkien.

Baynes var den eneste illustrator, Tolkien syntes om, og han præsenterede hende for sin ven C. S. Lewis, hvilket førte til, at hun også illustrerede hans Narnia-bøger.

Tolkiens søn tegnede kort

Chris Fletcher, der er ansvarlig for særsamlingerne på biblioteket i Oxford, fortæller, at kort spillede en central rolle i Tolkiens historiefortælling.

Det nys erhvervede kort bygger videre på det folde ud kort, som Tolkiens søn Christopher tegnede efter sin fars udførlige instruktioner til 1954-udgaven af “Ringenes Herre”.

Da Pauline Baynes skulle lave et illustreret kort over Midgård, rev hun folde ud kortet ud af bogen og tog det med til Tolkien, som fyldte det med kommentarer herunder flere stednavne, end der optræder i bogen. Eftersom mange af navnene var på hans eget opfundne elversprog, oversatte han nogle af dem til engelsk. Han beskrev også farverne på skibe og symbolerne på deres sejl.

Baynes døde i 2008, men først sidste år blev hendes og Tolkiens arbejdsdokument genopdaget i illustratorens egen udgave af “Ringenes Herre”, hvor hun havde stukket det ind.

Kortet blev vurderet til en værdi af £60.000 (svarende til en halv million danske kroner) og er altså nu en del af Tolkien-samlingen på Bodleian-biblioteket i Oxford.


Du kan læse The Guardians artikel og se kortet med Tolkiens notater og Pauline Baynes’ illustrerede kort her: http://www.theguardian.com/books/2016/may/03/jrr-tolkien-annotated-map-middle-earth-bodleian-lord-rings-hobbit