Liv og eksistens

Blandt ugens udgivelser er en ny roman af kontroversiel fransk forfatter og en revideret udgave af anmelderrost dansk samtalebog.

I morgen udkommer Michel Houellebecqs roman “Serotonin” på dansk.

Romanens hovedperson er 46-årige Florent-Claude Labrouste, der er dødtræt af både sit job i Landbrugsministeriet og sin smukke, tyve år yngre japanske kæreste. Derfor siger han op, forlader kæresten og luksuslejligheden i Paris for at drage ud på landet. Kørende på en cocktail af antidepressiver og håbet om at gense sin gamle flamme Camille møder han et Frankrig, der er blevet spoleret af globalisering og EUs landbrugspolitik, og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund?

Bogen udkommer 12. april.

Prisbelønnet provokatør

Michel Houellebecq (f. 1958) er oprindelig uddannet ingeniør og har udgivet romaner, digte og essays. Hans debutroman “Udvidelse af kampzonen” blev med stor succes dramatiseret af instruktør og skuespiller Jens Albinus på Det Kongelige Teater i 2002, samme år som forfatteren modtog den prestigefyldte Impac-pris.

Houellebecq brød internationalt igennem med romanen “Elementarpartikler” (2001), der er en skarp kritik af hele vores vestlige kultur. I 2003 kom romanen “Platform”, som med sin tematisering af blandt andet islam gjorde ham til provocateur nr. 1 på den europæiske, litterære scene. Siden fulgte “Muligheden af en ø” (2005) og “Kortet og landskabet” (2012), der indbragte ham Prix Goncourt, Frankrigs største og fornemmeste litteraturpris.

Videnskab og teologi

Ugens anden titel er genudgivelsen af bestselleren “Livet er et mirakel”. Bogen, der er skrevet af astrofysiker Anja C. Andersen og sogne- og orlogspræst Anna Mejlhede, udkom første gang i 2012.

I sin præsentation af den nye reviderede udgave skriver Politikens Forlag:

Nogle bliver svimle, når de kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige. Og nogle ser ligefrem glimt af Gud. Men hvad skabte det enorme univers – og hvad har formet vores liv? Astrofysiker Anja C. Andersen og sogne- og orlogspræst Anna Mejlhede deler deres faglige viden, personlige historier og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige og kulturelle grundsten, der er grundlaget for vores kultur, men også fordi begge vinkler indkredser, hvad det vil sige at være menneske.”

Den nye udgave af “Livet er et mirakel” er suppleret med ny viden og faglig indsigt fra samtaler i 2018 og 2019 på Anja C. Andersens kontor på Geologisk Museum og Anna Mejlhedes præstekontor i Christian IV’s gamle Nyboder.

Bogen er udkommet.

Bliv klogere på en dag

Der er i øvrigt mulighed for at høre Anja C. Andersen fortælle om at lande på månen, når faglitteraturen og dens forfattere bliver hyldet på festival for faglitteratur, lørdag 4. maj på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Blandt de andre oplægsholdere er professor i geologi Minik Rosing, som vil tale med journalist Nynne Bjerre Christensen om at vandre med mennesket i tidernes morgen (se bogomtale her: Rejsen til tidernes morgen).

Læs mere om festivalen på: https://gladbib.dk/arrangementer/litteratur-debat/faglitt

Fra blog til blad

Til slut en lille nyhed fra egne rækker: For to år siden bragte Kig ind i bogens verden et indlæg om en ny trend inden for amerikansk litteratur kaldet sensitivity readers, der er en slags krænkelseskonsulenter.

Siden da har fænomenet bredt sig i den amerikanske forlagsbranche, og i sidste uge kunne Jyllands-Posten fortælle, at flere danske forlag frygter, at trenden er på vej til Danmark.

I forlængelse af Jyllands-Postens grundige dækning af emnet og mit gamle blogindlæg, bad bogbranchens fagblad, BogMarkedet, mig lave et opdateret essay til deres blad, som kan læses her: Frygten for læserne

God Påske 🙂


 

Følsomme læsere

“Sensitivity readers” er en ny trend inden for forlagsbranchen i USA. “Følsomhedslæserne” kulegraver bøger for racistisk, kønsdiskriminerende eller andet krænkende indhold.

The Washington Post bragte den 10. februar en artikel om den nye trend, der ikke mindst skyldes, at nogle forfattere er blevet beskyldt for racisme på de sociale medier. En forfatter er tilmed blevet tvunget til at revidere sin bog.

Også J. K. Rowling har måttet stå for skud. Sidste år blev den verdensberømte forfatter kritiseret kraftigt af indianske læsere for sin skildring af Navajo-stammens traditioner i bogen “History of Magic in North America”.

Frygten for at støde læserne har fået nogle forfattere til at hyre en såkaldt “følsomhedslæser”, som for et symbolsk beløb tjekker bogen for ting, der kan virke stødende i forhold til race, køn, sygdomme og andet.

Tendensen har specielt vundet indpas i bøger til børn og unge og skyldes blandt andet, at forfatterne i stigende grad overvåges på de sociale medier for deres portrætter af marginaliserede grupper, især hvis forfatteren ikke selv tilhører gruppen.

Kulturelt tyveri

I artiklen kan man læse, at en Young Adult-forfatter hyrede en transseksuel fan til at bedømme hendes skildring af en transseksuel person. En anden forfatter har startet en database med “følsomhedslæsere”, som forfattere kan hyre, hvis de er nervøse for, at deres behandling af ømtålelige emner kan krænke læserne.

En af “følsomhedslæserne” er Dhonielle Clayton, en sort bibliotekar og forfatter i New York. I sin bedømmelse af et manuskript gennemgår Clayton ordvalg, dialog og plot, ser på autenticiteten i personerne og scenerne og fortæller derefter forfatterne, hvor de kan lave mere research og dermed forbedre bogen.

Selv om Clayton ser sin rolle som vigtig, føler hun sig usikker ved tanken om, at hun hjælper hvide forfattere med at skrive bøger om sorte personer, som forfatterne høster penge og ros for.

“Det føles, som om jeg leverer frøene og perlerne og juvelerne fra vores kultur, og det skaber en form for kulturelt tyveri,” udtaler Clayton i artiklen.

Tankepoliti

Artiklen i The Washington Post er tankevækkende.

For på den ene side er det forståeligt, at forfattere ønsker ekstra fakta-tjek, så deres værker opnår den højeste grad af troværdighed. På den anden side kan tendensen med “følsomhedslæsere” føre til en form for selvcensur.

Hvad mon en "følsomhedslæser" ville sige til raceskildringen i Defoes klassiker?

Hvad mon en “følsomhedslæser” ville sige til raceskildringen i Defoes klassiker?

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om op til flere af de store skønlitterære klassikere ville have overlevet “følsomhedslæsernes” kritiske blik.

Ville vi have fået “Robinson Crusoe” og Friday? Eller Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe, der i den grad stødte parnasset, da hun så dagens lys i 1945?

Ville Shakespeares sorte “Othello” have fundet nåde for en nutidig “følsomhedslæsers” vagtsomme blik? For slet ikke at tale om jøden Shylock i “Købmanden i Venedig”!

Og hvad ville en moderne “følsomhedslæser” (og måske selv bonusmor) sige til fremstillingen af de onde stedmødre i “Askepot” og “Snehvide”?

Med andre ord: Det ekstra sæt øjne kan bidrage til at gøre et værk så autentisk som muligt, men forfattere bør passe på, at de sociale medier og tidens hang til politisk korrekthed ikke ender med at være et tankepoliti, der gør litteraturen tam og tandløs.


Du kan læse Washington Posts artikel her: https://www.washingtonpost.com/entertainment/books/theres-a-new-way-for-novelists-to-sound-authentic-but-at-what-cost/2017/02/10/8312d926-ee43-11e6-b4ff-ac2cf509efe5_story.html?utm_term=.fbf5f6086e12