Novembersyner

Denne uges udgivelse er en fin, lille fotobog fra Assistens Kirkegård i København.

I 1760 blev Assistens Kirkegård anlagt som en assisterende kirkegård til de næsten overfyldte kirkegårde inden for de københavnske volde.

Til at begynde med var det en fattigkirkegård, men det varede ikke længe, før Assistens Kirkegård blev populær blandt københavnerne og endda blev mondæn.

Det er her, store kendte danskere som H. C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og H. C. Ørsted ligger begravet.

I en ny fotobog “Novembersyner – Billeder fra Assistens Kirkegård” tager fotograf Peter Vedel os med rundt på den kulturhistoriske kirkegård.

novembersyner_presse_forside_2000px

Bogen udkommer i dag.

Ukendte skæbner

Som titlen indikerer, er alle fotos i “Novembersyner” taget i november. De farvestrålende fotografier står side om side med udvalgte citater og alfabetiske lister med gamle jobtitler fra kirkegårdens cirka 2.000 gravsten.

Peter Vedel har valgt at fokusere på de mange ukendte skæbner, der normalt ikke får opmærksomhed fra kirkegårdens besøgende.

I bogen kan man således se, hvordan elektropletfabrikant Julius T. S. Petersen (1842-1898) ligger begravet side om side med digter Hans Christian Andersen (1805-1875).

Blandt de gamle og til tider kuriøse jobtitler finder man: beregner, fouragehandler, gørtler, klasselotterie inspecteur, medalliør og stukkatørmester.

I bogens efterskrift forklarer Peter Vedel, hvorfor han nævner de gamle erhverv:

Jobtitlerne har jeg valgt at bringe af flere grunde. Hver især henleder de opmærksomheden på det levede liv. Hvordan mon smørhandleren for eksempel har indrettet sig og levet sit liv? Eller sporvognskonduktøren? Det kræver blot dette ene ord, jobtitlen, at flytte fokuset fra livets afslutning til et hverdagsliv, som det udfoldede sig engang.” (Citat fra bogen)

Farverigt forfald

Peter Vedel har boet et stenkast fra Assistens Kirkegård de sidste 20 år, og som mange andre københavnere nyder han sin daglige gåtur her. For, som han siger:

… selvom døden er et tabu i vores kultur, er Assistens Kirkegård blevet et opholdssted for de levende blandt de døde, et sted hvor nutidens københavnere har deres daglige gang blandt fortidens levede liv.” (Citat fra pressemeddelelsen til bogen)

Når han har valgt at fotografere i november, skyldes det, at den gamle kirkegård her

… nærmest eksploderer i farver og sanselighed. Naturen flammer op og brænder ud, og efterårsfarverne og de mange nedfaldne blade understreger et tema om forfald og død, som i høj grad er til stede på kirkegården og dermed også i bogen.” (Citat fra pressemeddelelsen)

Livets cyklus

“Novembersyner” er en smuk, rørende og tankevækkende udgivelse, der tager os på en kulturhistorisk vandring gennem kirkegården iklædt flammende flotte farver og dens gravsten, der vidner om fortidens liv og levned.

Med sine billeder, udvalgte inskriptioner og digte illustrerer “Novembersyner” på mange måder livets cyklus. På omslaget ser vi for eksempel en kvinde med barnevogn gå tur i kirkegårdens røde og gule farvepragt.

Inde i bogen finder man blandt andet gravsten for faldne under forsvaret af Dybbøl i 1864. Også franske og belgiske soldater, der døde i København i 1919, ligger begravet på Assistens Kirkegård.

Mysteriet om de franske og belgiske faldne må man dog selv opklare. Det er ikke bogens mål at give svar, men derimod at give os et blik ind i de mange skæbner, der er stedt til hvile på den gamle kirkegård, og hvordan liv og død går hånd i hånd her.

“Novembersyner” inspirerer kort sagt til, at man går på opdagelse på Assistens Kirkegård, samtidig med at bogen aftabuiserer døden og minder os om, at vi alle er forgængelige.

novembersyner_presse_side_7_2000px

Foto fra bogen.


Peter Vedel er uddannet skolelærer i dansk og historie. Han arbejder sideløbende med musik og fotografi og har tidligere lavet radiomontager for Danmarks Radios P1.


Kilder:

Københavns Stadsarkiv

https://kbharkiv.dk/brug-samlingerne/kilder-paa-nettet/begravelser-i-koebenhavn/om-assistens-kirkegaard-og-begravelsesprotokollerne/

Dansk Arkitektur Center

https://dac.dk/viden/arkitektur/assistens-kirkegaard/


Årets første bøger

Starten af 2019 byder på bøger om søvnproblemer, meditationens ironman og en 13 år lang brevveksling mellem en berømt forfatter og hendes veninde.

Nytårsforsætterne står i kø, og endnu håber mange at kunne holde dem. Hører man til dem, der har besluttet sig for i det nye år at sikre sin nattesøvn, fordi man har svært ved at falde i søvn, vågner om natten, eller sover dårligt, skulle der være hjælp at hente i “Forstå din søvn”.

Forfatteren, Birgitte Rahbek Kornum, er ph.d. og søvnforsker og har arbejdet som forsker på Stanford University i USA og på Rigshospitalet i Danmark.

En god nattesøvn

Vi ved det godt: Vi har brug for mindst syv timers søvn hver nat for at være fysisk og psykisk velfungerende.

Viden om, at søvnunderskuddet øger risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, at hukommelsen og humøret bliver dårligere, og at der ophobes skadelige affaldsstoffer, som kan fremme udvikling af Alzheimers gør det desværre ikke nemmere at falde i søvn, når man hvileløst vender og drejer sig i nattens mulm og mørke.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum kan man imidlertid løse sine søvnproblemer, hvis man forstår, hvad der skaber dem. I “Forstå din søvn” fortæller hun om den nyeste forskning om, hvad søvn er, og hvad der sker i vores hoveder, når vi sover. Derudover giver hun en række værktøjer, der kan klæde læseren på til en god nattesøvn.

Bogen er udkommet.

Et sundt sind

Mange dyrker tidens trend med maratonløb og triathlon. Men er man blandt dem, der savner et åndeligt modspil til de fysiske succesparametre og har som nytårsforsæt at få mere ro på hverdagen, kan der være inspiration at hente i “Ti dages stilhed”.

Forfatteren Niels Lyngsø besluttede at gennemføre meditationsverdenens ironman: et ti-dages kursus med ti timers meditation om dagen i fuldstændig tavshed og uden kontakt til omverdenen – også kaldet et vipassana-kursus.

I “Ti dages stilhed” fortæller han om forløbet og supplerer sin personlige beretning med nedslag i, hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og hvordan vi med daglig meditation kan ændre vores hjerne.

Bogen udkom 7. januar.

Breve som vidnesbyrd

Er man træt af e-mails og sms’er, men må kigge forgæves efter gode gammeldags breve i postkassen, kan man søge trøst i “Jeg har også levet! – En brevveksling”.

Bogen, der er blevet til i et samarbejde mellem forfatterne Jens Andersen og Jette Glargaard, rummer 13 års brevveksling mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung.

Fra 1953 og frem til Louise Hartungs død i 1965 udvekslede hun og den verdensberømte svenske forfatter over 600 breve om alt fra litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger til familie, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa.

Jens Andersen og Jette Glargaard er dykket ned i den omfangsrige korrespondance og har skabt en erindringsbog, som viser de to kvinders stærke venskab, der bestod trods det faktum, at Louise Hartung nærede en ugengældt kærlighed til Astrid Lindgren.

Bogen udkommer 15. januar.


Til slut en lille rettelse:

I mit blogindlæg 13. december skrev jeg, at Søren Kierkegaards “Indøvelse i Christendom / En opbyggelig Tale / To Taler ved Altergangen om Fredagen” blev genudgivet 12. december.

Desværre har det vist sig, at udgivelsesdatoen meldt ud på Gyldendals hjemmeside ikke holdt, og nu står tolvte bind i paperback-genudgivelsen af Kierkegaards værker i stedet til at udkomme 30. januar.

Vi håber, datoen holder denne gang 🙂


 

Store danskere

Denne uge byder på Henrik Pontoppidans sidste bog og et nyt bind i paperback-genudgivelsen af Søren Kierkegaards værker.

I kølvandet på Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans klassiker “Lykke-Per” har Gyldendal genudgivet flere af den store danske forfatters værker.

Nu er turen kommet til Henrik Pontoppidans sidste bog “Undervejs til mig selv”, der udkom i 1943.

Bogen er en sammenskrevet og revideret udgave af hans erindringer “Drengeaar” (1933), “Hamskifte” (1936), “Arv og Gæld” (1938) og “Familjeliv” (1940).

Bogen udkom 12. december.

Rotterne til Forbillede

Pontoppidan skildrer sin opvækst med hovedfokus på barndommen i Randers, hvor hans far var præst, og hans tid på Polyteknisk Læreanstalt samt sine to ægteskaber.

Om sin skoletid beretter han blandt andet:

Bedst husker jeg i hvert Fald de Timer, da jeg paa Grund af en eller anden Forsømmelse maatte “sidde over” en Timestid efter at mine Kammerater var sluppet hjem. Navnlig har en enkelt af disse Straffetimer efterladt et varigt Minde. Det var naturligvis Meningen, at Tiden skulde bruges til at læse paa den forsømte Lektie; men saasnart jeg var bleven alene, skød jeg Bogen fra mig og satte mig hen til Vinduet, som vendte ud til en af Bagbygninger og Pakhuse omgivet Gaardsplads, hvor der altid foregik noget underholdende.

Efter at Larmen af de hjemslupne Drenge var døet hen og alt var bleven stille, saa’ jeg en stor, fed Rotte liste frem fra et Smuthul dernede. Den stod et Øjeblik og vejrede, løb saa over Gaarden og entrede op paa en topfyldt Affaldstønde, der stod i en Krog. Lidt efter kom der flere til, og efterhaanden sad der paa Tøndens Rand fire-fem fede, brune Kroppe med nedhængende Haler. De sloges og bedes og snappede Godbidder fra hinanden, et Pølseskind, en Osteskorpe eller anden Lækkerbid. At denne Broderkrig var et Verdensbillede i det smaa var jeg for ung til at forstaa; men længe skulde det ikke vare, før jeg fik en Fornemmelse af, at der var Nationer, der med Rotterne til Forbillede krigedes om et Stykke Flæskesvær.” (Citat fra “Undervejs til mig selv”).

Det er kort sagt fabelagtig læsning, der på alle måder viser, hvor stor en forfatter Henrik Pontoppidan var.

Kierkegaard for menigmand

Godt nyt er der også til alle, som holder af at læse Søren Kierkegaard.

I går udkom nemlig tolvte bind i paperback-genudgivelsen af den verdensberømte danskers værker, “Indøvelse i Christendom / En opbyggelig Tale / To Taler ved Altergangen om Fredagen”.

Bogen udkom 12. december.

Under ledelse af teolog og Kierkegaard-forsker, Niels Jørgen Cappelørn, har Søren Kierkegaard Forskningscenteret gennem længere tid udgivet en ny tekstkritisk og kommenteret udgave af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bind (28 tekstbind og 27 kommentarbind).

I løbet af fire år genudgives 15 bind med Kierkegaards trykte og nogle af hans utrykte værker i et nyt, billigere udstyr og forsynet med sproglige kommentarer rettet mod det brede marked. Også dette arbejde står Niels Jørgen Cappelørn for.


Og så er det ikke at forglemme Luciadag i dag!

Santa Lucia.

Hvis du trænger til at få genopfrisket, hvad det er, kan du læse om dagen og baggrunden for, at vi fejrer Santa Lucia her: https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/advent-og-jul/santa-lucia

God læselyst!