Tag Archives: Tove Ditlevsen

I Toves fodspor

Posted on by under Tips og klummer

Ny biografi stiller skarpt på Tove Ditlevsens liv og litterære talent.

Tove Ditlevsen (1917-1976) nåede at blive berømt og elsket af danske læsere i sin levetid.

Men først næsten et halvt århundrede efter sin død fik den danske digter sit store internationale gennembrud.

Det skete med “The Copenhagen Trilogy”, som er den engelske udgave af Tove Ditlevsens erindringsbøger, “Barndom”, “Ungdom” og “Gift” fra 1969 og 1971.

De amerikanske anmeldere var begejstrede. New York Times kaldte samlingen et mesterværk, og sidste år strøg trilogien ind på New York Times prestigefyldte liste “The 100 Best Books of the 21st Century”.

Digte og brevkasse

Herhjemme har Tove Ditlevsen også fået et litterært comeback.

Ikke at den populære digter var røget ud i glemsel.

Ditlevsens digte, noveller og især “Barndommens gade” er blevet læst gennem alle årene og er fast pensum i skolerne (læs også indlæg Nattens dronning).

Nye generationer har følt sig læst og forstået, når de har læst Ditlevsen. Og i de seneste år har danskerne for alvor igen taget hendes værker til sig.

Blandt andet har den danske forfatter, kritiker og redaktør Olga Ravn redigeret et udvalg af Ditlevsens digte i bogen “Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø”. Samlingen udkom i 2017 i anledning af 100-året for Ditlevsens fødsel.

I 2018 udkom “Små hverdagsproblemer”. Bogen rummer 4000 brevkassespørgsmål og de 4000 svar, som Tove Ditlevsen gennem 20 år gav læserne i Familie Journalen.

Personligt portræt

Nu udkommer så en ny biografi om den fremragende forfatter.

I “Tove Ditlevsens veje” giver forfatter og litteraturforsker Lilian Munk Rösing et personligt portræt af digteren og belyser, hvad det var, Ditlevsen formåede som litterær kunstner.

Lilian Munk Rösing besøger de veje og gader, der har spillet en vigtig rolle i Tove Ditlevsens liv og bøger, lige fra barndommens gade på Vesterbro til digterens sidste hjem på H. C. Andersens Boulevard.

Men biografien skildrer også i overført betydning de veje, Tove Ditlevsen fulgte for at komme væk fra opvækstens arbejdermiljø og ind på den vej, hun brændte allermest for, som var at skrive.

Modsætningerne

Forlaget Gyldendal skriver i anledning af udgivelsen af “Tove Ditlevsens veje”:

Bogens vandring fører gennem de modsætninger, der eksisterer side om side i Tove Ditlevsens værk og person: Det følsomme og det rapkæftede. Det gammeldags og det modernistiske. Tosomhedstrangen og ensomhedslængslen. Længslen efter og afmagten over for moderskabet. Skriftens rus og den narkotiske rus, der i starten synes at være allierede, men viser sig at være fjender.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

God læselyst og weekend 🙂

Kilder:

Gyldendal “Tove Ditlevsens veje”

https://www.gyldendal.dk/produkter/tove-ditlevsens-veje-9788702403206

Gyldendal “Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø”

https://www.gyldendal.dk/produkter/der-bor-en-ung-pige-i-mig-som-ikke-vil-do-9788702254235

Kristeligt Dagblad

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/ditlevsen-er-alle

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/sma-hverdagsproblemer-af-tove-ditlevsen

New York Times

https://www.nytimes.com/2021/01/19/books/review-copenhagen-trilogy-tove-ditlevsen.html

The Copenhagen Post

https://cphpost.dk/2024-07-16/news/round-up/danish-author-tove-ditlevsen-in-prestigious-new-york-times-top-100/

Mod og frihed

Posted on by under Tips og klummer

På søndag er det 80 år siden, at danskerne om aftenen 4. maj 1945 fik at vide, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, og at fem års tysk besættelse endelig var forbi.

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siges det.

Hvad angår kærligheden, sagde forfatter og digter Tove Ditlevsen engang:

Ægteskabet er jo prøvestenen for menneskets karakter.”

(Kilde: “Tove i stykker”, Sami Saif, 2020).

Det samme kan siges om krig. Også krig er prøvestenen for menneskets karakter, for i krig bliver man for alvor testet og presset til at finde ud af, hvad man er for et menneske.

Er man stikker og forræder? Eller hjælper og beskytter man mennesker mod forfølgelse og massemord?

Tier man? Eller råber man op?

Flygter man? Eller bliver man og kæmper?

Drengesabotører

I Bjarne Reuters roman “Drengene fra Sankt Petri” vælger en gruppe drenge at kæmpe.

Vi følger drengene og deres frihedskamp fra sommeren til vinteren 1942. Præstesønnerne Gunnar og Lars er brødre og går i gymnasiet. Sammen med to af Gunnars klassekammerater laver de en hemmelig klub, der skal gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt. Klubbens tilholdssted er loftet af Sankt Petri Kirke, hvor Gunnar og Lars’ far er præst. Da Otto bliver medlem, udvikler modstanden sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage.

Bogen fortæller også om tyskernes jødeforfølgelser, der tvinger den jødiske organist i Sankt Petri Kirke til at søge tilflugt i Sverige.

“Drengene fra Sankt Petri” udkom i bogform i 1991, hvor også Søren Kragh-Jacobsens fine film baseret på Bjarne Reuters roman havde premiere.

I anledning af 80-året for Danmarks befrielse er “Drengene fra Sankt Petri” denne uges bog på bloggen.

Churchill-klubben

Bjarne Reuters roman “Drengene fra Sankt Petri” er inspireret af virkelighedens modstandsgruppe Churchill-klubben.

Klubben, der er opkaldt efter den britiske premierminister Winston Churchill, blev dannet af en gruppe drenge op til jul i 1941. De fleste var elever på Aalborg Katedralskole.

Med Norges tydelige modstand mod tyskerne som forbillede ønskede drengene at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt i Danmark og den danske samarbejdspolitik.

Modstanden omfattede ødelæggelse af tyske skilte, illegale løbesedler, og senere stjal drengene tyske våben, brændte tyske biler og tyske jernbanevogne og lavede sabotage mod værnemagere. Churchill-klubbens aktiviteter forårsagede ingen dødsfald eller alvorlige skader på personer.

Fængselsstraffe

Churchill-klubben blev pågrebet af det danske politi i maj 1942. Heldigvis blev det ikke tyskerne, men de danske domstole der i første omgang varetog sagen. Dermed fik drengene mildere straffe, end tyskerne ville have idømt dem. Alligevel fik drengene fra halvandet til fem års fængsel.

Mens de fleste af klubbens medlemmer skulle afsone straffen i Nyborg statsfængsel, blev tre af drengene i Aalborg arrest. Her savede de en af tremmerne over og stak af om natten for at lave sabotage. En krigsret idømte dem herefter meget strenge straffe (5, 15 og 20 års fængsel).

Mere modstand

Churchill-klubben var nogle af de første til at udøve sabotage mod tyskerne i Danmark.

Dengang som nu giver det stof til eftertanke, at det var en gruppe drenge, der turde gå op imod den brutale tyske besættelsesmagt.

Drengenes store mod og handlekraft skabte da også opmærksomhed i det besatte Danmark og var med til at inspirere flere danskere til at modsætte sig tyskerne.

Lys i vinduerne

Som nævnt i starten af dette indlæg var det med de tyske troppers overgivelse til feltmarskal Montgomery 4. og 5. maj 1945 slut med fem års tysk besættelse af Danmark og dermed også de forhadte mørklægningsgardiner.

Det blev skik hvert år at sætte stearinlys i vinduerne 4. maj om aftenen for at fejre befrielsen.

I mit barndomshjem var der altid levende lys i ruderne den aften, og min familie holder stadig traditionen i hævd.

Desværre er skikken ikke så udbredt mere. Men måske der på baggrund af vor tids krige, krigstrusler og oprustning vil være flere, som sætter levende lys i vinduerne 4. maj i år.

Både for at markere 80-året for Anden Verdenskrigs slutning.

Og for at takke og hylde alle de britiske og amerikanske soldaters og danske modstandsfolks ualmindeligt heltemodige kamp for fred og frihed i verden.

Læs med på torsdag 8. maj, hvor det er V-E Day, Victory in Europe Day.

I den anledning omtaler Kig ind i bogens verden nye og ældre bøger om USA’s og Storbritanniens heroiske kamp mod Hitlers Nazityskland.

Kilder:

Churchill-klubben

https://katedralskolen.dk/om-skolen/skolens-historie/churchill-klubben/om-churchill-klubben/

https://lex.dk/Churchill-klubben

Litteratursiden om “Drengene fra Sankt Petri”

https://litteratursiden.dk/boeger/drengene-fra-sankt-petri

“Tove i stykker”

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/tove-i-stykker

Jul i bøgernes tegn

Posted on by under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden giver her et par bud på gode julegaver og godt læsestof til julen fra ind- og udland.

Først et kig på, hvilke bøger briterne kunne tænkes at lægge i julestrømperne i år:

Brexit er på alles læber, og hvis man er forvirret og synes, at det hele virker lidt uoverskueligt, er der heldigvis hjælp at hente.

I “The Story of Brexit” fortæller forfatterne Jason Hazeley og Joel Morris enkelt og underholdende om briternes exit fra EU.

Bogen er den nyeste i en serie, der kaldes Ladybird Books for Grown Ups, og som hjælper voksne med at navigere i en moderne tidsalder.

Det er håndbøger til dem, der længes efter en tid, hvor man ikke havde selvbetjeningskasser i supermarkederne, trættende telefonomstillinger hos offentlige myndigheder, og tweet stavedes tweed og var uldtøj, gentlemen gik med.

Life of Eric Idle

Biografier er hot stuff, og i disse dystopiske tider vil mange sikkert ønske sig Monty Python-stjernen Eric Idles selvbiografi.

Som bekendt skrev Idle sangen “Always Look on the Bright Side of Life” til filmen “Life of Brian”. Nu reflekterer han over sit eget liv og meningen med det i “Always Look on the Bright Side of Life: A Sortabiography”.

Idle fortæller om sin barndom på en streng kostskole, sin succesfulde karriere på tv, teater og film og venskaberne med bl.a. George Harrison, David Bowie, Mick Jagger og Paul Simon.

Skønne digte og billeder

Mens vi er ved livet, og hvordan man kan leve det, så har Chris Riddell, politisk tegner på den britiske avis The Observer, udgivet “Poems to Live Your Life By”, der er et udvalg af hans yndlingsdigte om livet, døden og alt derimellem.

Bogen er illustreret af Riddell selv og rummer 46 digte af bl.a. William Shakespeare, Lewis Carroll, W. B. Yeats, Leonard Cohen og Neil Gaiman.

Dejlige digte – og ikke mindst dejlige illustrationer – er der også i Frann Preston-Gannon og Fiona Waters’ vidunderlige bog “I am the Seed That Grew the Tree”, som jeg tidligere har omtalt på bloggen (Læs her).

Jeg kan på det varmeste anbefale bogen, der også er kåret til Waterstones Children’s Gift of the Year 2018!

Besættelsens børn

Herhjemme vil mange utvivlsomt lægge Michael Müllers “Barn af besættelsen” under juletræet. I bogen fortæller 28 kendte danskere om deres opvækst under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Blandt fortællerne er: Dronning Margrethe, Jytte Abildstrøm, Ritt Bjerregaard, Uffe Ellemann-Jensen, Bent Fabricius-Bjerre, Morten Grunwald, Kjeld Hillingsø, Lars Knutzon, Bent Melchior, Ghita Nørby, Herbert Pundik, Malene Schwartz, Erik Norman Svendsen, Leif Sylvester og Asger Aamund.

I krigens skygge

En oplagt gaveidé er også Iben Mondrups historiske roman “Vi er brødre”. Bogens handling udspiller sig i årtierne efter 2. verdenskrigs afslutning og omhandler to vidt forskellige brødres opvækst i skyggen af de voldsomme oplevelser og traumer, krigen har påført deres familie.

Romanen har rod i Iben Mondrups egen familiehistorie, idet hendes farfar var leder af modstandsbevægelsen sektion Vendsyssel.

Svar fra en klog dame

En anden udgivelse, som vil blive ønsket og givet af mange, er “Små hverdagsproblemer”.

Det er en komplet samling af de spørgsmål og svar, der blev bragt i Familie Journal fra 1956-1976, hvor forfatter og digter Tove Ditlevsen var brevkasseskribent.

Bogen rummer mere end 4000 spørgsmål og svar om alt fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse og giver et unikt indblik i danskernes liv og hverdag.

Danmark vs. Grønland

Endelig vil Kim Leines anmelderroste historiske roman “Rød mand/Sort mand” højst sandsynligt ligge under talrige træer.

Romanen er en selvstændig efterfølger til den prisbelønnede bestseller “Profeterne i Evighedsfjorden” og skildrer konfrontationerne mellem de danske missionærer og det grønlandske folk i 1700-tallet.

Der er selvfølgelig mange andre gode bøger, som også er blevet omtalt på bloggen i årets løb – og ellers er det bare at skynde sig ned til den lokale boghandler og selv tage et kig på de litterære godter.

Rigtig glædelig jul og godt nytår 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 10. januar 2019.

 

Tranen og Kolibrien

Posted on by under Tips og klummer

Vi bliver ved klassikerne. Forlaget Gyldendal lancerer nemlig en ny miniserie med udvalgte fortællinger, uddrag og essays af nogle af de største forfattere.

På mandag udkommer hele fem små, komplette læseoplevelser i miniserien Kolibri.

H. C. Andersen ”Om jul”

I bogen hører vi blandt andet om, da H. C. Andersen fejrer jul med Thorvaldsen i Rom, og appelsintræer må erstatte et juletræ. Da den store forfatter skal holde jul i Berlin, sidder han ulykkelig og ensom juleaften. Men som i et vaskeægte eventyr ender alt godt, da lykken vender allerede næste dag.

“Om jul” indeholder blandt andet:
Juleaften i Rom; Grantræet; Den lille pige med svovlstikkerne; Det gamle egetræs sidste drøm og Juleaften i Berlin.

Tove Ditlevsen ”Om penge”

Forfatteren skitserer gennem sin fars bankbog et liv og en barndom i kroner og ører. I sine erindringer husker Tove Ditlevsen tilbage på sin egen kostbare konfirmation, der endte i vrede, mens en lille misforståelse om penge truer med at ødelægge forholdet mellem en mor og hendes datter i novellen Æggesnaps.

“Om penge” rummer udvalg fra: En Sibylles bekendelser, Det tidlige forår og Dommeren.

Karen Blixen ”Om ægteskab”

Bogen rummer to fortællinger om ægteskab og kærlighed. I den ene er Lovise lige blevet gift, da hun møder en farlig mand og mister sin vielsesring. I en anden taber Jensine en halskæde, hun har fået af sin mand, på deres bryllupsrejse. For begge kvinder er ægteskabet starten på et nyt liv, hvor de opdager nye sider af dem selv.

“Om ægteskab” rummer udvalg fra: Skæbne-Anekdoter og Vinter-Eventyr.

Søren Ulrik Thomsen ”Om storby”

Storbyen løber som en rød tråd gennem Søren Ulrik Thomsens forfatterskab. Ifølge digteren skal en rigtig storby være kolossal, kompleks og kompakt. Det er i storbyen man kan fare vild i mere end én forstand og drysse rundt på gader og stræder, mens man forestiller sig alle de andre retninger, ens liv kunne have taget.

“Om storby” rummer udvalg fra:
City Slang; Rystet spejl; En dans på gloser; København Con Amore; Repremiere i mit indre mørke og En hårnål klemt inde bag panelet

Troels Kløvedal “Om drømme”

Over flere årtier har Troels Kløvedal gjort sine drengedrømme til virkelighed, når han drevet af eventyrlyst og nysgerrighed er draget ud på de syv verdenshave sammen med familie og venner ombord på Nordkaperen. Eventyrene har han gavmildt delt med alle os andre i en række dejlige bøger og tv-udsendelser.

“Om drømme” har tekster fra: Den tynde hud, Bidevind og blåhvaler, Mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog, Øerne under vinden, Hvad sang sirenerne og Alle mine morgener på jorden.

Alle fem bøger udkommer som sagt mandag 26. november.

Fugleforlaget

Jeg spurgte pressemedarbejder på Gyldendal, Vivi Vestergaard, hvorfor serien har fået navnet Kolibri og fik følgende bonusinfo:

Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Kolibri-serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier – Uglen, Spætten og Bekkasinen. Og forlagets logo er en trane.”

Der er planlagt flere bøger i serien til foråret med tekster af blandt andre Naja Marie Aidt, Poul Henningsen og Emma Gad.

Rigtig god læselyst 🙂

 

Nattens dronning

Posted on by under Anmeldelser

“Det forekommer mig, at en stor del af denne verdens forfattere er mere forelsket i novellegenren end læserne, i hvert fald sælger en novellesamling som regel langt, langt mindre end en roman.”

Ordene er Leif Davidsens og står at læse i “Bøger under træet” omtalt i sidste uges blogindlæg (læs mere her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/12/03/god-bogjul/).

I så fald er jeg undtagelsen, der bekræfter reglen, for jeg har altid elsket novellens korte præcise form.

"Nattens dronning" udkom i 1952 i novellesamlingen "Paraplyen".

“Nattens dronning” udkom i 1952 i novellesamlingen “Paraplyen”.

Barnets øjne

Jeg husker, da vi i folkeskolen læste Tove Ditlevsens novelle “Nattens dronning”.

Historien om lille Grete, der hjælper sin mor med at klæde sig ud til et karneval, gjorde dybt indtryk på mig.

Barnets fascination af den knitrende hvide englehårsparyk, som hun skærer sig på (thi drømme kan have skarpe kanter), den appelsinfarvede læbestift og sorte øjensminke som kontrast til hverdagens rå realisme repræsenteret af faren er beskrevet så sansemættet, at novellen kryber ind under huden på læseren.

På fremragende vis skriver Tove Ditlevsen fortroligheden mellem barnet og dets mor frem, så man som læser føler, at man bliver lukket med ind i dette hemmelige pige- og hjertekammer af fantasi, drømme og eventyr, som faren udgør en trussel mod. Og om nogen forstår Tove Ditlevsen at se verden med barnets øjne, så dets sårbarhed og konfliktfyldte følelser over for forældrene står knivskarpt.

Drømme og afmagt

Jeg har netop genlæst “Nattens dronning”, og novellen holder i den grad endnu. Interessant var det imidlertid at se, med hvilke øjne jeg nu mange år senere anskuer personerne.

For side om side med forståelsen for morens frihedstrang og behov for at drømme fornemmer jeg i dag mere også den afmagt, faren føler. Afmagt over den afstand, der er mellem ham og konen, og som giver ekko mellem far og datter. Som når han spørger barnet: “Hvad vil du være, når du blir stor?”, og hun begejstret råber: “Nattens Dronning”.

Man forstår, at faren ikke kun er drømmeknuser, men også nærer faderlig omsorg for sin datter, når han spørger, om ikke hun er bange for at sove alene. Kanske han føler, at det ikke blot er ham, men lige så meget Grete, moren svigter, når hun tager til karneval i stedet for at blive hjemme og passe deres sovende barn.

På ti sider får vi intet mindre end en fabelagtig fortælling om en splittet familie og modsætningerne mellem det at være oprørsk og konventionel, kvinde og mand, drømmer og realist, barn og voksen. Det er stor novellekunst!

“Nattens dronning” udkom første gang i novellesamlingen “Paraplyen” i 1952, men findes også i Tove Ditlevsens “Samlede noveller”, som er udkommet i 2. udgave på Gyldendal i år.