VE Day

I dag er det 80 år siden, at De Allierede officielt fejrede sejren over Nazi-Tyskland i Europa.

My dear friends, this is your hour. This is not victory of a party or of any class. It’s a victory of the great British nation as a whole.”

(Kilde: International Churchill Society)

Ordene er fra den britiske premierminister Winston Churchills sejrstale fra Downing Street i London 8. maj 1945, hvor han erklærede krigen i Europa for slut.

En krig, der havde kostet 384.000 britiske soldater og 70.000 civile briter livet.

Torsdag 8. maj i år markerer 80-året for Victory in Europe Day. I Storbritannien spænder fejringen af VE Day over fire dage, fra mandag 5. maj til og med torsdag 8. maj.

I dag, på VE Day, er der en stor mindekoncert i Royal Albert Hall, hvor Randolph Churchill blandt andet vil læse op fra sin oldefars, Winston Churchills, tale.

Blandt de øvrige britiske jubilæumsbegivenheder kan nævnes militærparader og flyopvisninger i London, et te-selskab som kongefamilien har holdt til ære for krigsveteraner og deres familier samt en lang række gadefester og sammenkomster.

USA kæmpede stadig

Eftersom amerikanerne stadig udkæmpede Stillehavskrigen mod Japan frem til september 1945, har VE Day ikke helt samme betydning i USA som i Europa.

Ikke desto mindre bliver der også i USA afholdt ceremonier for at markere 80-året for Tysklands overgivelse til De Allierede.

I dag, 8. maj, samles veteraner fra Anden Verdenskrig og myndighedspersoner ved National World War II Memorial i Washington, DC, for at lægge kranse til minde om de mere end 400.000 amerikanere, der kæmpede og mistede livet i krigen.

For nok er VE Day en sejrsdag og en anledning til fejring. Men nok så præsent var og er tabet af omkring 60 millioner menneskeliv i verdens hidtil blodigste krig.

Sejren i 1945

Der er skrevet mange fremragende bøger om Anden Verdenskrig, og heldigvis optager emnet stadig forfattere og læsere.

I “Victory ‘45: The End of the War in Six Surrenders” hører vi om seks overgivelser, der førte til enden på Anden Verdenskrig.

Bogen tager os med fra de italienske alper til Nordtyskland, London, New York, Washington og Tokyo. Forlaget Penguin skriver blandt andet om udgivelsen:

Comprised of eight chapters based around each of those surrenders and the victory celebrations which followed, it will be rich in character and human drama with revealing stories and perspectives behind the end of the war not yet told before. Each chapter will follow the viewpoints of a number of key characters as they traverse these world-changing events – from ordinary servicemen and women and civilians to generals and political leaders.” (Kilde: Penguin)

Det, der skete under forhandlingerne i forbindelse med disse overgivelser, og de betingelser, der blev opnået enighed om, var med til at sætte kursen for de deltagende lande i årene efter, og med til at skabe det verdensbillede, vi har i dag.

Bogen er skrevet af de to britiske historikere, Al Murray og James Holland (læs tidligere indlæg om James Holland her).

Krigs-allierede

I “Allies at War – The Politics of Defeating Hitler” gransker den britiske historiker Tim Bouverie det anspændte forhold mellem Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin og de vidtrækkende konsekvenser, alliancen fik for efterkrigstidens globale politik og konflikter.

Efter Frankrigs kapitulation i juni 1940 var Storbritannien alene i kampen mod Hitler. Winston Churchill så nødvendigheden af allierede i bekæmpelsen af den tyske krigsmaskine og forsøgte ihærdigt at få USA til at støtte briternes modstand. Den britiske premierminister prøvede også at splitte Tyskland og Sovjetunionen ad og at få neutrale lande til at slutte sig til kampen mod Hitler eller i det mindste at holde sig ude af konflikten.

Umage alliance

Med den tyske invasion af Rusland i juni 1941 og Japans angreb på Pearl Harbor 7. december 1941 var alliancen mellem The Big Three, Storbritannien, USA og Sovjetunionen, på plads.

Men det var en umage koalition, splittet omkring ideologi og politik og belastet af mistillid og bedrag. For nok var Churchill, Roosevelt og Stalin partnere i kampen mod Hitler, men de var også rivaler, der var uenige om strategi, imperialisme og fremtiden for et befriet Europa.

Kimen til den Kolde Krig blev således lagt, mens blodige slag endnu blev udkæmpet i Europa og Stillehavet.

I forbindelse med udgivelsen skriver forlaget Penguin blandt andet:

Allies at War is a fast-paced, narrative history, based on material drawn from over a hundred archives. Using vivid, first-hand accounts and unpublished diaries, we enter the rooms where the critical decisions were made, revealing the political drama behind the military events. Ambitious and compelling, Allies at War offers a fresh perspective on the Second World War and the origins of the Cold War.” (Kilde: Penguin)

Farlig historieløshed

Vi runder af med at nævne et tidligere indlæg om James Hollands “Normandy ‘44”, Antony Beevors “D-dag – Kampen om Normandiet”, Stephen Ambroses “D-dag – 6. juni 1944” og Robert J. Kershaw “D-Day – Piercing the Atlantic Wall” (læs indlægget D-dag).

Dels tåler de fire bøger en gentagelse, og dels må vi aldrig glemme, hvor meget vi har at takke briterne og amerikanerne for!

Måske ville den bedste tak være, at vi værnede bedre om den fred og frihed, som De Allierede sikrede os med besejringen af Hitlers Nazi-diktatur?

Og måske europæerne burde gribe lejligheden til på VE Day at spørge os selv, om vi har gjort nok for at passe på det Europa, som så mange mennesker kæmpede og døde for? Bærer vi faklen fra dem videre? Passer vi godt nok på vores kristne værdier og demokratier?

Frem for alt må vi aldrig glemme. Og heldigvis er der mange gode bøger, både nye og ældre, der kan oplyse os og være med til, at vi forhåbentlig undgår den historieløshed, der er så farlig, og som kan føre til nye krige.

God VE Day!


Læs hele Winston Churchills VE Day-tale her: https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1941-1945-war-leader/to-v-e-crowds/


Kilder:

BBC

https://www.bbc.com/news/articles/c8072z9pg1yo

Friends of the National World War II Memorial

https://www.wwiimemorialfriends.org/ceremony-registration

International Churchill Society

https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1941-1945-war-leader/to-v-e-crowds/

Penguin “Victory ‘45”

https://www.penguin.co.uk/books/471398/victory-45-by-murray-james-holland-and-al/9780857507952

Penguin “Allies at War”

https://www.penguin.co.uk/books/441095/allies-at-war-by-bouverie-tim/9781847926227

Royal Albert Hall

https://www.royalalberthall.com/tickets/events/2025/ve-day-80-the-party

time and date

https://www.timeanddate.com/holidays/us/victory-in-europe-day

UK Parliament

https://www.parliament.uk/business/publications/research/olympic-britain/crime-and-defence/the-fallen/

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/victory-45/james-holland/al-murray/2928377317966

https://www.waterstones.com/book/allies-at-war/tim-bouverie/9781847926227


Mod og frihed

På søndag er det 80 år siden, at danskerne om aftenen 4. maj 1945 fik at vide, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, og at fem års tysk besættelse endelig var forbi.

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siges det.

Hvad angår kærligheden, sagde forfatter og digter Tove Ditlevsen engang:

Ægteskabet er jo prøvestenen for menneskets karakter.”

(Kilde: “Tove i stykker”, Sami Saif, 2020).

Det samme kan siges om krig. Også krig er prøvestenen for menneskets karakter, for i krig bliver man for alvor testet og presset til at finde ud af, hvad man er for et menneske.

Er man stikker og forræder? Eller hjælper og beskytter man mennesker mod forfølgelse og massemord?

Tier man? Eller råber man op?

Flygter man? Eller bliver man og kæmper?

Drengesabotører

I Bjarne Reuters roman “Drengene fra Sankt Petri” vælger en gruppe drenge at kæmpe.

Vi følger drengene og deres frihedskamp fra sommeren til vinteren 1942. Præstesønnerne Gunnar og Lars er brødre og går i gymnasiet. Sammen med to af Gunnars klassekammerater laver de en hemmelig klub, der skal gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt. Klubbens tilholdssted er loftet af Sankt Petri Kirke, hvor Gunnar og Lars’ far er præst. Da Otto bliver medlem, udvikler modstanden sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage.

Bogen fortæller også om tyskernes jødeforfølgelser, der tvinger den jødiske organist i Sankt Petri Kirke til at søge tilflugt i Sverige.

“Drengene fra Sankt Petri” udkom i bogform i 1991, hvor også Søren Kragh-Jacobsens fine film baseret på Bjarne Reuters roman havde premiere.

I anledning af 80-året for Danmarks befrielse er “Drengene fra Sankt Petri” denne uges bog på bloggen.

Churchill-klubben

Bjarne Reuters roman “Drengene fra Sankt Petri” er inspireret af virkelighedens modstandsgruppe Churchill-klubben.

Klubben, der er opkaldt efter den britiske premierminister Winston Churchill, blev dannet af en gruppe drenge op til jul i 1941. De fleste var elever på Aalborg Katedralskole.

Med Norges tydelige modstand mod tyskerne som forbillede ønskede drengene at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt i Danmark og den danske samarbejdspolitik.

Modstanden omfattede ødelæggelse af tyske skilte, illegale løbesedler, og senere stjal drengene tyske våben, brændte tyske biler og tyske jernbanevogne og lavede sabotage mod værnemagere. Churchill-klubbens aktiviteter forårsagede ingen dødsfald eller alvorlige skader på personer.

Fængselsstraffe

Churchill-klubben blev pågrebet af det danske politi i maj 1942. Heldigvis blev det ikke tyskerne, men de danske domstole der i første omgang varetog sagen. Dermed fik drengene mildere straffe, end tyskerne ville have idømt dem. Alligevel fik drengene fra halvandet til fem års fængsel.

Mens de fleste af klubbens medlemmer skulle afsone straffen i Nyborg statsfængsel, blev tre af drengene i Aalborg arrest. Her savede de en af tremmerne over og stak af om natten for at lave sabotage. En krigsret idømte dem herefter meget strenge straffe (5, 15 og 20 års fængsel).

Mere modstand

Churchill-klubben var nogle af de første til at udøve sabotage mod tyskerne i Danmark.

Dengang som nu giver det stof til eftertanke, at det var en gruppe drenge, der turde gå op imod den brutale tyske besættelsesmagt.

Drengenes store mod og handlekraft skabte da også opmærksomhed i det besatte Danmark og var med til at inspirere flere danskere til at modsætte sig tyskerne.

Lys i vinduerne

Som nævnt i starten af dette indlæg var det med de tyske troppers overgivelse til feltmarskal Montgomery 4. og 5. maj 1945 slut med fem års tysk besættelse af Danmark og dermed også de forhadte mørklægningsgardiner.

Det blev skik hvert år at sætte stearinlys i vinduerne 4. maj om aftenen for at fejre befrielsen.

I mit barndomshjem var der altid levende lys i ruderne den aften, og min familie holder stadig traditionen i hævd.

Desværre er skikken ikke så udbredt mere. Men måske der på baggrund af vor tids krige, krigstrusler og oprustning vil være flere, som sætter levende lys i vinduerne 4. maj i år.

Både for at markere 80-året for Anden Verdenskrigs slutning.

Og for at takke og hylde alle de britiske og amerikanske soldaters og danske modstandsfolks ualmindeligt heltemodige kamp for fred og frihed i verden.


Læs med på torsdag 8. maj, hvor det er V-E Day, Victory in Europe Day.

I den anledning omtaler Kig ind i bogens verden nye og ældre bøger om USA’s og Storbritanniens heroiske kamp mod Hitlers Nazityskland.


Kilder:

Churchill-klubben

https://katedralskolen.dk/om-skolen/skolens-historie/churchill-klubben/om-churchill-klubben/

https://lex.dk/Churchill-klubben

Litteratursiden om “Drengene fra Sankt Petri”

https://litteratursiden.dk/boeger/drengene-fra-sankt-petri

“Tove i stykker”

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/tove-i-stykker


Demokrati eller ej

Ny bog forsvarer demokratiet og dets idealer.

I et samfund af idioter er demokratiet et mareridt”

Citatet hang engang på familiens toilet og høstede mange kommentarer fra hjemmets gæster.

Og det er nok de færreste i Vesten, der ville foretrække diktatur fremfor demokrati.

Som Winston Churchill sagde:

Many forms of Government have been tried, and will be tried in this world of sin and woe. No one pretends that democracy is perfect or all-wise. Indeed it has been said that democracy is the worst form of Government except for all those other forms that have been tried from time to time.…”

Winston S Churchill, 11 November 1947

(Kilde: https://winstonchurchill.org/resources/quotes/the-worst-form-of-government/)

Alligevel er demokratiet udfordret i disse år. Nogle taler endda om, at demokratiet er i krise, og at vi må gøre mere for at værne om det.

En tv-gudstjeneste på DR 26. maj med sognepræst Else Hviid og folketingets formand Søren Gade som gæst hyldede demokratiet, magten og menigheden.

Søren Gade og Else Hviid understregede ved den lejlighed, hvor vigtigt det er, at vi ikke tager vores folkestyre for givet, men kæmper for demokratiet og vores kristne værdier i Danmark.

Kvinder om demokrati

Det er ikke kun i Danmark, at demokrati for alvor er kommet på dagsordenen.

I bogen “Democracy: Eleven writers and leaders on what it is – and why it matters” forsvarer en række kvindelige forfattere, ledere, filosoffer, historikere og aktivister demokratiets idealer.

Blandt skribenterne finder man den prisbelønnede, canadiske forfatter Margaret Atwood, den anerkendte britiske professor Mary Beard (se tidligere indlæg her) og den tyrkiske forfatter og forkæmper for demokrati og menneskerettigheder Elif Shafak.

De elleve kvinder ser på demokratiets evne til at løfte vores samfund. Fra demokratiets ældgamle rødder til nutidens udfordringer deler forfatterne en fælles vision om en bedre fremtid, som vi kan skabe sammen.

En bog til tiden

“Democracy: Eleven writers and leaders on what it is – and why it matters” må siges at være en bog til tiden.

I Europa har vi netop haft valg til Europa-parlamentet, og som bekendt fik resultatet Frankrigs præsident Emmanuel Macron til at udskrive valg i Frankrig 30. juni-7. juli.

Også briterne skal til stemmeurnerne 4. juli, og 5. november skal amerikanerne stemme om, hvilken præsident der skal stå i spidsen for supermagten de næste fire år.

Endelig er der herhjemme valg til folkekirkens menighedsråd 17. september.

Hvis man har brug for at blive mindet om vigtigheden af at bruge sin demokratiske stemme, kan man eventuelt læse “Democracy: Eleven writers and leaders on what it is – and why it matters”.

Når det er sagt (og uden endnu selv at have læst bogen), kan jeg ikke lade være med at tænke, at det ville have været mere demokratisk, hvis bogens bidragydere ikke kun bestod af kvinder, men også havde mandlige forfattere med på listen. Blot en tanke 🙂

Democracy-forside

Bogen er udkommet.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Margaret Atwood kommer til Danmark i efteråret for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen 2024. Overrækkelsen sker ved en ceremoni 27. oktober i Odense. (Kilde: Bogmarkedet)

Læs mere om Margaret Atwood her: https://forfatterweb.dk/oversigt/zatwood

Læs mere om Mary Beard her: https://www.classics.cam.ac.uk/directory/mary-beard

Læs mere om Elif Shafak her: https://forfatterweb.dk/shafak-elif

Du kan se tv-gudstjenesten med vært Sofie Østergaard, sognepræst Else Hviid og folketingets formand Søren Gade på DR’s hjemmeside her

Øvrige kilder:

International Churchill Society

Waterstones


V for visdomsord

“Historien vil være mig venligt stemt, for jeg agter selv at skrive den.”

Ordene er Churchills og er et blandt mange citater, han var ophavsmand til i løbet af sit 90 år lange eventyrlige liv.

Nu kan man læse et udvalg af denne næsten mytologiske skikkelses ordkunst på dansk.

I “Churchill-citater – Ordrigt, åndrigt og nedrigt” skildrer Jan Hedegaard, journalist og Churchill-fan siden sin barndom, manden og mennesket i sjov og alvor. Hedegaard har udvalgt, oversat og kommenteret citaterne, der også introducerer læseren til Churchills fantastiske liv.

9788711441091Klarsyn og kampmod

Winston S. Churchill (1894-1965) befandt sig gennem et halvt århundrede i centrum af det offentlige liv i Storbritannien, først som soldat, derefter som journalist og forfatter og siden som politiker, taler, statsmand og krigsleder.

Både under Første og Anden Verdenskrig var han en markant skikkelse med poster i krigsministeriet, koloniministeriet og statsministeriet.

Med profetisk klarsyn forudså han tidligt faren fra Hitler og Nazityskland, og da Storbritannien i 1940 reelt stod alene over for den tyske krigsmaskine, var det Churchill, der indgydede håb og kampgejst hos sit folk.

Udover at skrive historie med briternes heroiske kamp mod Tyskland skrev Churchill en række bøger. I 1953 fik han Nobelprisen i litteratur for sin store bogproduktion, og ved siden af sin karriere som politiker og forfatter nåede han ovenikøbet også at male.

Hvis man har lyst til at supplere citatbogen med mere viden om denne helt unikke person, kan Martin Gilberts “Winston Churchill – Manden bag myten” anbefales. Bogen er en forkortet udgave af den officielle biografi “Churchill – et liv”, der beskriver den store mands historie i otte bind.

Og lad os slutte dagens blog med endnu et evig gyldigt Churchill-citat:

“Vi er herrer over de usagte ord, men vi er slaver af dem, vi lukker ud.”