Hver gang jeg besøger en af Waterstones’ boghandler, er det som at gæste en god ven: Jeg studerer bogreolerne, slår mig ned i en magelig stol, slapper af med en kop kaffe og har ikke lyst til at forlade stedet foreløbig.
Den britiske boghandlerkæde har om nogen forstået, at den fysiske butik skal overleve konkurrencen fra nethandlen ved at give kunderne den bedst mulige købsoplevelse. Waterstones er i dag verdens tredjestørste boghandel med 4500 ansatte og butikker på nogle af de dyreste adresser.
Men hvem og hvordan startede den succesrige kæde?
Læseheste bag disken
Da Tim Waterstone åbnede sin boghandel i 1982, var han netop blevet fyret af den britiske boghandlerkæde W H Smith efter et fejlslagent forsøg på at få dem ind på det amerikanske marked. Waterstone brugte nu metoder, han havde lært i USA. Blandt andet ansatte han meget belæste medarbejdere og fik så stor succes, at firmaet i 1993 blev overtaget af W H Smith, som gjorde Waterstones til en international forretning.
I 1997 forsøgte Tim Waterstone at opkøbe hele W H Smith, som herefter solgte Waterstones til underholdningskoncernen HMV. Ni år senere forsøgte Tim Waterstone igen uden held at købe firmaet tilbage.
På russiske hænder
I dag ejes Waterstones af den russiske forretningsmand og tidligere rådgiver for Boris Jeltsin, Alexander Mamut. Ved overtagelsen i 2011 udpegede han britiske James Daunt til administrerende direktør, og under deres ledelse er der sket en række ændringer.
Blandt andet har Waterstones startet salg af Kindle, åbnet en russisk boghandel i London, skabt deres egne coffee shops, og endelig har de droppet apostroffen. Oprindeligt hed boghandlerkæden Waterstone’s, men det blev lavet om til Waterstones. Denne ændring fik pressens bevågenhed og skabte heftig debat på Twitter, ligesom den fik Selskabet til Beskyttelse af Apostroffen (ja, sådan et findes!) op på barrikaderne.
Boghandlen som teater
I et interview med The Guardian har Tim Waterstone imidlertid udtalt, at kæden nu er “hos den rette ejer med en meget, meget god forretningsplan”, og at den er ved at vende tilbage til idéen om, at butikkerne “skal være et teater. Det skal være et dejligt sted at tilbringe en søndag eftermiddag.”
Det mærkes ude i handlen, hvor der hersker en hjemlig atmosfære med sofagrupper og hyggekroge, der inviterer til, at man sætter sig med næsen i en af de talrige titler. Og uanset om man står i en Waterstones i Bath, Edinburgh eller London, bliver man mødt af venlige og vidende medarbejdere.
Heldigvis er boghandlerkædens service på nettet også af høj kvalitet, og jeg kan varmt anbefale Waterstones’ hjemmeside, nyhedsbreve og blogs.
Så kære læser: Hvis du ligesom jeg elsker at gå på opdagelse i engelsk litteratur eller bare vil opleve en boghandel i verdensklasse – så kig forbi Waterstones, hvis du skal til Storbritannien – eller smut omkring deres hjemmeside på:
I næste uge kan du læse min anmeldelse af den roste engelske roman “En sang for Issy Bradley”, der nu udkommer på dansk.