Vækkeuret ringer. Snooze-knappen får talrige tryk, indtil man ikke kan udsætte det længere. Man må og skal op til endnu en dag med træthed, tunge ben og ditto hoved velvidende, at havde man bare fået lov at sove den ene time længere, ville ens dag blive meget bedre.
Men nej! A-menneskene har hersket i lille Dannevang, så længe jeg kan huske og århundreder før det. Ja, lige siden de fleste af os var bønder, der skulle malke eller i marken ved første hanegal.
Jeg ved, at jeg ikke er alene. Min mand er B-menneske. Familiens yngste er B-menneske. Flere af vores venner er B-mennesker.
Og nu er der heldigvis hjælp at hente for alle os, for hvem tilværelsen ville blive en hel del lysere, hvis mødetiden ikke hed klokken 8, men for eksempel klokken 9.
Vold på døgnrytmen
“Jeg er B-menneske – kampskrift for et samfund, der understøtter alle døgnrytmer” udkom den 1. september.
I bogen taler forfatter Camilla Kring for et opgør med 8-16-samfundet og dets manglende respekt for B-menneskers døgnrytme.
Ja, ja, den er god med dig, er der måske nogle, der tænker. Du må kunne tage dig sammen, gå tidligere i seng om aftenen eller gøre som andre og konvertere til A-menneske.
Men hvad nu hvis livskvaliteten, helbredet og effektiviteten hos børn og voksne, som vitterlig er B-mennesker, ville blive meget bedre, hvis ikke de hver dag hele livet skulle øve vold på deres biologiske rytme?
Jeg mener, vi lever i et land, hvor det alligevel ikke er lyst før efter kl. 8 halvdelen af året, så hvem er det, der har fundet på, at vi stadig skal op, før en vis herre får sko på og rave rundt i mørke?
Og hvorfor er det egentlig, vi hedder B-mennesker? Det smager jo af andenrangs ligesom B-film.
Under alle omstændigheder får “Jeg er B-menneske” en A-plads på bogreolen hjemme hos os 🙂
Camilla Kring er civilingeniør, forfatter og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover har hun oprettet foreningen B-samfundet, som kæmper for en mere fleksibel samfundsindretning. Læs mere om foreningen her:
Kig ind i bogens verden 