På den første dag i julemåneden genudgives Raymond Briggs’ klassiske billedhistorie “Snemanden”.

En lille dreng bygger en snemand i sin have. Da snemanden samme nat bliver levende, begynder et magisk eventyr …

I mere end 35 år har Raymond Briggs’ poetiske fortælling om venskabet mellem en dreng og hans snemand været elsket af børn og voksne, og for mange er eventyret med de betagende smukke illustrationer blevet en af julens traditioner.

Manden bag “Snemanden”

Raymond Briggs (født 1934) er en engelsk illustrator og forfatter, bedst kendt for sin bog “Snemanden”, som udkom første gang i 1978.

I 1982 blev bogen, hvis illustrationer udelukkende er lavet med farveblyanter, omsat til en tegnefilm af britiske Channel 4.

For en gangs skyld er filmen baseret på bogen lige så magisk som forlægget. Når de ordløse billeder sættes i bevægelse til legende let musik, går det hele op i en højere enhed, så man virkelig føler, at man er med på denne vinternats drømmeagtige rejse sammen med den lille dreng og hans elskelige snemand.

Filmen blev nomineret til en Oscar og vises hvert år i britisk fjernsyn. Og på selveste juleaften 2012 blev 30-årsdagen for tegnefilmen fejret med en efterfølger, “Snemanden og snehunden”.

I 1984 blev Raymond Briggs nomineret til H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, som er en international børnebogspris, også kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”. Prisen uddeles hvert andet år i to kategorier: Skrivning (uddelt siden 1956) og Illustration (uddelt siden 1966).

Billedbog for voksne

Nogle læsere vil måske huske Raymond Briggs for hans grafiske novelle “When the Wind Blows” (1982).

Den handler om det optimistiske, ældre ægtepar, Bloggs, som pludselig befinder sig midt i en atomkrigs mareridt.

“When the Wind Blows” blev tillige omsat til en animeret film af samme navn med musik komponeret af David Bowie og Roger Waters, og såvel bogen som filmen vakte stor international opmærksomhed også herhjemme.

Men i dag gælder det altså “Snemanden”, som jeg på det varmeste – eller måske skulle jeg sige det koldeste, når nu det handler om en snemand 🙂 – vil anbefale til både børn og voksne!