Den sidste patient

Ugens udgivelse er en fin lille roman om at lære at leve livet, før det er for sent.

Handlingen i Anne Cathrine Bomanns debutroman “Agathe” er henlagt til Paris; året er 1948. Hovedpersonen, der også er fortælleren, er en livs- og metaltræt psykiater på vej mod de 72, som tæller ned til sin nært forestående pension.

Trods sin gesjæft (eller måske på grund af den), er han hele livet veget uden om nærkontakt med andre, og selv sin sekretær gennem 35 år, madame Surrugue, holder han afstand til. Da hun for første gang ikke kan komme på arbejde i længere tid, tager han det blot til efterretning uden at vise synderlig interesse for hendes velbefindende.

Forskanset i sit hus, sin praksis og i sig selv synes han fast besluttet på at forblive den ø, han har været hele sit liv.

Men skæbnen og madame Surrugue vil ham det anderledes. En dag tager sekretæren stik mod hans instruks en sidste krævende patient ind, en tysk kvinde. Hun hedder Agathe Zimmermann, men vil kaldes ved fornavn, og uden at røbe for meget, aner man allerede her, at det bliver svært for psykiateren at forblive sin egen øde ø.

Dette er et anmeldereksemplar fra Forlaget Brændpunkt.

Livets store spørgsmål

“Agathe” er en roman om livet og døden, om fremmedgørelse i forhold til andre og sig selv, om ensomhed og eksistentiel krise. Om det at blive gammel siger fortælleren:

“At ældes, tænkte jeg, imens bitterheden kom skyllende, handlede mest af alt om at iagttage, hvordan forskellen mellem ens jeg og ens krop voksede sig større og større, indtil man en dag var blevet fuldstændigt fremmed for sig selv. Hvad smukt eller naturligt var der i det?” (bogen side 17).

Ikke desto mindre banker livet i 11. time på hos den livstrætte psykiater, der tvinges til at vende blikket såvel udad som indad og må erkende, at han har lige så meget brug for hjælp som sine patienter.

Psykolog og digter

Det er ikke første gang, at en roman portrætterer et menneske, der opdager, at han/hun er en del af fastlandet. Men Anne Cathrine Bomann har sin egen forfatterstemme og vinkel på temaet.

Måske skyldes det, at forfatteren selv er uddannet psykolog. Samtidig mærker man, at hun er digter, og den knappe stil og det smukke sprog gør romanen på én gang letlæst og læseværdig.

Jeg er i sagens natur ikke den bedste til at bedømme, om hun helt formår at gengive en 71-årig mands mindset. Men man fornemmer, at Anne Cathrine Bomann har et solidt greb om sin hovedperson, og fortæller-stemmen fremstår troværdig.

Det er kort sagt en stor fornøjelse at læse en så velskrevet lille roman på blot 111 sider, der fanger læseren fra først til sidst.

“Agathe” udkom 15. maj.


Anne Cathrine Bomann (født i 1983) har tidligere udgivet digtsamlingerne Hjemløs” (1999) og “Fald” (2004). Endelig har hun leveret digte til tidsskriftet Øverste Kirurgiske.


 

2 thoughts on “Den sidste patient

  1. Pingback: Godt nyt fra bogfronten | Kig ind i bogens verden

  2. Pingback: Pris til dansk forfatter | Kig ind i bogens verden

Skriv en kommentar