Femårig superheltinde

Posted on by under Anmeldelser

Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂

Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about

 

Helikopterkuppet

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse er en kriminalroman baseret på et virkeligt røveri og skrevet af en tidligere topchef for den svenske mediekoncern Bonnier.

Vi kender det fra flere spændende actionfilm. En gruppe røvere laver et kup, tager både de bankansatte og politiet på sengen og slipper på vaks og vovet vis væk med byttet.

Men for ni år siden var det virkelighed. Om morgenen 23. september 2009 landede fire røvere en helikopter på taget af G4Ss værdidepot i det sydlige Stockholm. Røverne brød hul i taget, klatrede ned til en bankboks og stak af med 39 millioner svenske kroner.

Selv om det i første omgang lykkedes røverne at slippe væk, blev de efterfølgende anholdt – dog uden pengene.

I dag har røverne udstået deres straf, men det er stadig uopklaret, hvor alle millionerne er.

Solgt til Netflix

På sin agents opfordring besluttede den svenske forfatter og tidligere Bonnier-chef Jonas Bonnier at skrive en krimi baseret på det virkelige røveri. Og i sin research til bogen interviewede han de fire røvere, lige da de var kommet ud efter syv års fængsel.

Det blev til romanen “Helikopterkuppet”, som netop er udkommet på dansk. Forlaget Gyldendal betegner bogen, der blev udgivet i Sverige sidste år, som en “hæsblæsende true crime-krimi”.

Ifølge Gyldendal er romanen allerede solgt til udgivelse i 31 lande. Filmrettighederne er solgt til Netflix og produktionsselskabet Nine Stories, og det forlyder, at den amerikanske stjerneskuespiller Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen.

Der er med andre ord fyret godt op under markedsføringen af “Helikopterkuppet”. Og så hjælper det selvfølgelig også, at romanen bygger på en sand historie.

Fakta og fiktion

I et interview med Berlingske på udgivelsesdagen sagde Jonas Bonnier, at han ikke vil oplyse, hvilke dele af romanen, der er fakta, og hvilke dele der er fiktion. Han fortalte også, at han udelukkende har brugt interviewene med de fire røvere som inspiration og ikke har forholdt sig journalistisk kritisk til dem.

Skal man tro Politiken, er blandingen mellem fakta og fiktion lykkedes ovenud godt. Avisens anmelder Bo Tao Michaëlis kvitterer med fem hjerter, kalder romanen “sensationelt dødspændende” og skriver blandt andet:

Jonas Bonniers debutkrimi er bag sit skær af fakta til alt held en god gammeldags gangsterroman.” (Politiken-31-1-2018)

Så uanset hvad lader succesen med “Helikopterkuppet” til at være hjemme!

Jonas Bonnier (født 1963) debuterede som skønlitterær forfatter i 1988 og har siden skrevet romaner og manuskripter til film og TV. Han er gift, far til to voksne børn og bor i Miami og Stockholm. Fra 2008-2014 var han CEO for Bonnier-koncernen.

Berlingskes interview med Jonas Bonnier blev bragt 31. januar 2018:

https://www.b.dk/kultur/krimiaktuelle-jonas-bonnier-jeg-havde-muligvis-som-den-eneste-svensker-ikke-hoert-om

 

 

Amerikansk legende

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer “Det som er os givet” – en essaysamling af den amerikanske forfatter Marilynne Robinson.

Marilynne Robinson regnes for en legende inden for amerikansk litteratur og er især kendt for sine fire romaner “Housekeeping” (1980) med den danske titel “Hus og hjem”, “Gilead” (2004), “Home” (2008) og “Lila” (2014).

“Gilead”, en døende præsts brev til sin lille søn, blev belønnet med Pulitzerprisen i 2005. Men allerede i 1982 var hendes debutroman “Hus og hjem” med i opløbet om den prestigefulde pris. Hun påbegyndte romanen, mens hun skrev på sin afhandling om Shakespeares tidlige stykker, og “Hus og hjem” opnåede hurtigt klassikerstatus.

I sine romaner går Marilynne Robinson tæt på stille eksistenser i det amerikanske Midtvesten, og naturen og de religiøse temaer løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

Filosofi og kritik

Marilynne Robinson har imidlertid også skrevet en lang række essays heriblandt “The Givenness of Things”, der altså nu udkommer på dansk med titlen “Det som er os givet”.

I 17 essays undersøger Robinson ideer fra fortidens store tænkere, der har inspireret og provokeret hende livet igennem.

Blandt dem er William Shakespeare, den engelske filosof John Locke, der regnes for grundlæggeren af liberalismen, og den franske teolog og reformator Jean Calvin.

Herudover rummer Robinsons essays en skarp kritik af vores samfund i dag blandt andet vores afhængighed af teknologi og vores materialisme.

Marilynne Robinson (f. 1943) er en af USA’s mest toneangivende forfattere. Hendes forfatterskab er blevet belønnet med en lang række priser herunder Pulitzerprisen for “Housekeeping” (“Hus og hjem” oversat til dansk af Inger Christensen).

I 2016 var Marilynne Robinson på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden. Fra 1991 til 2016 underviste hun på The Writers’ Workshop, University of Iowa, en af de ældste og mest anerkendte skriveskoler i USA.

Du kan læse mere om Marilynne Robinson her: https://forfatterweb.dk/oversigt/robinson-marilynne

 

Himmerlandshistorier

Posted on by under Tips og klummer

For første gang udkommer Johannes V. Jensens “Himmerlandshistorier” med fyldige noter og efterskrift. Den nye udgave guider læserne gennem det spændende univers og forklarer udtryk og vendinger, der kan være svære at forstå for nutidige læsere.

Johannes V. Jensens mest berømte roman “Kongens fald” (1900-01) er et hovedværk inden for dansk litteratur. Romanen udspiller sig i 1500-tallet, og hovedpersonen er landsknægten Mikkel Thøgersen, hvis skæbne knyttes til kong Christian 2.

Jeg husker den historiske roman om Thøgersens, kongens og landets forfald som en af de helt store læseoplevelser, og “Kongens fald” er da også flere gange blevet kåret som århundredets danske roman.

Det var imidlertid “Himmerlandshistorier”, der blev Johannes V. Jensens første succes, og de var en vigtig del af begrundelsen for at give ham Nobelprisen i litteratur i 1944.

Bondeland i opbrud

Johannes V. Jensen udsendte i 1898 “Himmerlandsfolk”, det første af i alt tre bind, som siden blev samlet under titlen “Himmerlandshistorier”. De to andre bind udkom i henholdsvis 1904 og 1910.

Novellerne og fortællingerne i “Himmerlandshistorier” er alle relaterede til Johannes V. Jensens hjemstavn. De beskriver livet og menneskene på egnen i sidste halvdel af 1800-tallet heriblandt forfatterens farfar Jens Jensen Væver.

Det er historier fra en del af Danmark, der dengang var ukendt for de fleste. Et afsides hjørne af Jylland, forankret i stærke traditioner, men samtidig et bondeland i opbrud, fuld af konflikter og modsætninger med ødelæggelse og død til følge.

Historierne om skæbner blandt bønder kom til at strække sig som genre gennem hele Johannes V. Jensens forfatterskab.

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der udgiver “Himmerlandshistorier” i serien Danske Klassikere, og Gyldendal, som relancerer dem.

“Himmerlandshistorier” udkommer på forfatterens fødselsdato, lørdag 20. januar.

Johannes Vilhelm Jensen (20.1.1873-25.11.1950) er dansk forfatter, dyrlægesøn og bror til forfatteren Thit Jensen. Med sine noveller, romaner og digte i første halvdel af 1900-tallet skabte han en ny prosa og poesi i Danmark. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

(Kilde: Gyldendal “Den store danske”)

Du kan læse mere om Johannes V. Jensen og hans forfatterskab her:

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johannes_Vilhelm_Jensen

 

Fagre nye verden

Posted on by under Tips og klummer

På mandag udkommer bogen “Den fjerde industrielle revolution”.

Forfatteren Klaus Schwab er tysk professor og grundlægger af og formand for World Economic Forum (Verdens Økonomiske Forum).

I “Den fjerde industrielle revolution” ser Schwab på, hvordan vi kan forme denne revolution, så vi sikrer en fremtid, hvor teknologien tjener menneskene og gavner os alle.

Forlaget Gyldendal skriver i foromtalen:

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.”

Bogen udkommer mandag 15. januar.

Etik og moral

Nogle vil nok mene, at de foregående industrielle revolutioner kan have virket lige så vigtige og voldsomme for vores forfædre, som den fjerde gør for os.

Når det er sagt, er udviklingen af kunstig intelligens og forsøg på at skabe menneskerobotter mildt sagt tankevækkende og foruroligende.

Den amerikanske science fiction-film “Blade Runner 2049”, efterfølgeren til Ridley Scotts mesterværk fra 1982, rejser som forgængeren vigtige etiske spørgsmål om den teknologiske udvikling og menneskets evne til at skabe replikanter, menneskelignende (og menneskelige) robotter.

Det er ikke alt, man kan lave, man skal lave.

Historien er fuld af eksempler på opfindelser, der ikke har ført noget godt med sig, og flere har været direkte katastrofale. Tænk bare på atombomben!

Og der er ingen tvivl om, at de etiske, moralske og filosofiske overvejelser p.t. halter bagud den teknologiske udvikling.

Men er man interesseret i den fjerde industrielle revolution og i et kvalificeret bud på, hvordan vi kan få det bedste ud af den, skulle der være råd at hente i Klaus Schwabs nye bog.

 

Kunsten at skrive

Posted on by under Tips og klummer

Vidste du, at en kat kan gøre underværker for skriveriet? Eller at man bør stoppe op, mens skrivningen går godt? Disse og mange andre råd får man i “Being a Writer”.

Julesalget betyder, at forlagene udgiver hovedparten af deres bøger i efteråret – og ofte i et tempo, hvor anmelderne har svært ved at følge med. Derfor er januar en glimrende tid til at samle op på bøger, man ikke nåede at omtale, da de udkom.

En af dem er for mit vedkommende “Being a Writer” af de britiske forfattere Travis Elborough og Helen Gordon.

I antologien “Being a Writer” har Elborough og Gordon samlet tips fra berømte og beundrede forfattere om, hvordan man kan blive en bedre skribent. Forfatterne spænder fra Samuel Johnson i 1700-tallets London til Lorrie Moore i vor tids Wisconsin. Alle fortæller de om fornøjelserne og faldgruberne ved at skrive, hvad der virker for dem, og hvad der kræves for at blive forfatter.

Lær af mestrene

I denne uge videregiver Travis Elborough i The Guardian ti af bogens tips, som han og Helen Gordon mener, at enhver håbefuld skribent bør tage til sig. Heriblandt er:

  • Den engelske Bookerprisvinder Hilary Mantel (“Wolf Hall” og “Bring Up the Bodies”), som mener, at lidt arrogance kan være til stor hjælp: “The most helpful quality a writer can cultivate is self-confidence – arrogance, if you can manage it. You write to impose yourself on the world, and you have to believe in your own ability when the world shows no sign of agreeing with you.”
  • Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (“Krig og fred” og “Anna Karenina”) finder det bedst at skrive tidligt på dagen: “I always write in the morning. I was pleased to hear lately that Rousseau, too, after he got up in the morning, went for a short walk and sat down to work. In the morning one’s head is particularly fresh. The best thoughts most often come in the morning after waking while still in bed or during the walk.”
  • Den amerikanske Nobelprisvinder William Faulkner (“The Sound and the Fury” og “As I Lay Dying”) anbefaler at læse mest muligt: “Read, read, read everything – trash, classics, good and bad, and see how they do it. Just like a carpenter who works as an apprentice and studies the master. Read! You’ll absorb it. Then write. If it is good, you’ll find out. If it’s not, throw it out the window.”
  • Ernest Hemingway (“Farvel til våbnene”, “Hvem ringer klokkerne for” og “Den gamle mand og havet”), Nobelprisvinder og en af det 20. århundredes største forfattere, giver dette råd: “Always stop while you are going good and don’t worry about it until you start to write the next day. That way your subconscious will work on it all the time. But if you think about it consciously or worry bout it you will kill it and your brain will be tired before you start.”
  • John Steinbeck (“Vredens druer” og “Mus og mænd”), også amerikansk Nobelprisvinder, mener, man bør tage en side ad gangen: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day. It helps.”

Og tippet om katten … Det stammer fra Mrs Hawkins i britiske Muriel Sparks roman “A Far Cry from Kensington”.

Er man allergisk over for katte, er der mange andre gode råd fra mestrene i “Being a Writer”, der kan inspirere såvel forfatterspirer som nysgerrige læsere 🙂

Du kan læse hele Travis Elboroughs artikel om “Being a Writer” her:

https://www.theguardian.com/books/2018/jan/03/top-10-writers-tips-on-writing

 

Julefortællinger

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

Astrid Lindgrens antologi “Julefortællinger” emmer af jul i en sådan grad, at man ikke kan undgå at komme i julestemning.

I forordet skriver forfatteren:

Min barndoms jul – var den virkelig så vidunderlig og strålende, som jeg husker den? Ja, det var den nok, hvorfor skulle jeg ellers så stædigt beskrive den i mine bøger, hvad enten jeg nu anbringer den i Bulderby eller i Junibakken eller i Villa Villekulla eller i Katholt eller et andet sted.”

Antologien rummer blandt andet fortællinger og illustrationer fra “En tyrefægter i Småland”, “Alle vi børn i Bulderby”, “Grynet” (som mange kender som Madicken), “Mere om Emil fra Lønneberg” og billedbøgerne “Jul i stalden”, “Pippi Langstrømpe plyndrer juletræ” og mange andre.

De stærke små

“Julefortællinger” indledes med “Jul i stalden”, der handler om den allerførste julenat for længe, længe siden, da det lille Jesu-barn blev født.

Herfra tager Lindgren os med til en aften, hvor tre børn får besøg af en landstryger, og videre til den jul hvor lille Kitte Kry på syv år redder julen efter, at hendes mormor er faldet og har skadet sit ben.

Vi hører også om, hvordan Lotte i Spektakelmagergade sørger for, at hendes familie får et juletræ, da alle byens juletræshandlere melder udsolgt; om Grynets lillesøster Lisbet og hendes farlige vinterfærd; om dengang Emil gjorde kål på al julemaden og fangede Kommandusen i ulvegraven; og om da den lille gæve gut reddede karlen Alfreds liv.

Børnenes fest

Børnene er – som altid hos Astrid Lindgren – stærke, kloge, retfærdighedssøgende og handlekraftige og overkommer langt mere, end de voksne tror, de kan klare.

Og ingen er vel sejere end verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe.

I dag læste jeg det afsnit af bogen, der handler om Pippis juletræsplyndring, højt for børnene i Lyngby Storcenter.

Højtlæsningen var en af mine opgaver som juleassistance for Arnold Busck, og det var en fornøjelse at læse højt om en jul i børnenes ånd.

Flere forældre og bedsteforældre lod de små få sig et lille hvil i selskab med Astrid Lindgren, Pippi, Tommy, Annika og deres venner.

Desværre var der også fortravlede forældre, som kaldte børnene til sig, bedst som de havde sat sig for at lytte med. Enkelte hentede endda ungerne og trak afsted med dem væk fra hygge og højtlæsning.

Det er ærgerligt, når vi voksne ikke kan bremse lidt op i juleræset og tage et pusterum sammen med vores børn.

Julen er jo først og fremmest børnenes fest.

Husk det, hvis du de næste par dage begiver dig ud i slutspurten om de sidste gaver og madindkøb.

Med de ord vil jeg ønske jer, kære læsere, en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 4. januar.

 

Kongelig underholdning

Posted on by under Anmeldelser

I en ny bog fortæller, spiller og synger Sigurd Barrett om Danmarks konger og dronninger – helt frem til vor tids Dronning Margrethe II.

Den kendte tv-vært, pianist og børnebogsforfatter har tidligere fortalt om såvel de nordiske som de græske guder, bibelhistorier og Luther, og hans “Sigurd fortæller Danmarkshistorie” er solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

Nu er han atter aktuel – denne gang med “Sigurd fortæller om kongerækken”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Bogen er udkommet.

I sin kendte, veloplagte og mundtlige fortællestil beretter han om Danmarks konger og dronninger, fra sagnkongerne og Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg, over Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag, Christian den 4., Frederik den 7. og frem til Margrethe den 2.

Vi hører både om de kendte og mindre kendte regenter. Således vil Kong Skjold, Harald Klak, Hardeknud og flere andre nok være nye navne for en del læsere, store som små.

Levende formidling

Fortællingerne om kongerne og dronningerne er krydret med små dialoger, som forfatteren har tilføjet, så historierne bliver mere levende og underholdende for læserne.

Om vikingekongerne Harald Blåtand og Svend Tveskæg skriver Sigurd Barrett eksempelvis:

Og hvem var han så, den fætter? Jo, Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand.

‘Det er snart min tur til at være konge!’ sagde han til sin far, da han var blevet voksen, men det ville Harald slet ikke høre tale om.

‘Vrøvl! Du bliver ikke konge foreløbig!’ sagde Harald Blåtand, for han elskede selv at være konge.

‘Så giv mig halvdelen af magten. Så kan vi regere sammen!’ foreslog Svend, men næ nej. Harald ville ikke afgive så meget som den mindste smule magt til sin søn.

‘Næsvise knægt! Du skal ikke komme her og tro, at du kan blive konge, før jeg er død!’ sagde han. Det fik Svend til at lægge onde planer mod sin far.”

Der er med andre ord fart over feltet, når Sigurd fortæller om de kronede hoveder og deres forhold til og kampe med både hinanden, England, Sverige og Tyskland.

Fakta og farver

Hvert kapitel er forsynet med en lille faktaboks om de konger, det omhandler, en “Vidste du”-boks med små informationer, man kan blive klogere af, og oplysninger om, hvor man kan se spor efter de omtalte regenter.

Herudover er “Sigurd fortæller om kongerækken” herligt illustreret af Stine Rosenberg, ligesom der følger en mp3-cd med, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine sange om Danmarks konger.

Sidst, men ikke mindst, er der ordforklaring og navne bagerst i bogen.

Sjov og lærerig

Det er dejligt med den fornyede interesse for danmarkshistorien, vi har set på det seneste med tv-serier og talrige udgivelser.

Nogle vil måske stejle over for Sigurd Barretts fortællestil og finde den lidt friskfyragtig, men personligt synes jeg, at “Sigurd fortæller om kongerækken” er både informativ, sjov og fuld af fortællemæssigt overskud.

Bogen egner sig til såvel højtlæsning som selvlæsning, og jeg er ikke i tvivl om, at masser af børn, forældre og bedsteforældre med bogen og cd’en vil få sig nogle gevaldige hyggestunder i selskab med Sigurd Barrett og Danmarks konger og dronninger 🙂

Sigurd Barrett (f. 1967) er musiker, cand.phil. i musikvidenskab, tv-vært, entertainer og prisvindende børnebogsforfatter. Hans bestseller “Sigurd fortæller Bibelhistorier” blev i 2010 kåret som årets børnebog.

Du kan se min omtale af “Sigurd fortæller om Luther” her: Luther gode sager

 

Titler til træet

Posted on by under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden giver i denne uge tips til gode boggaver under juletræet.

Som noget nyt har jeg i år kastet mig ud i boghandelen som juleassistance. Og det er en fornøjelse her at møde læseglade kunder og medarbejdere og blive klogere på både bøger og litteraturens salgskanaler.

En af de titler, der kommer til at ligge under mange juletræer i år er Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Biografien bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans familie og venner. (Læs mere her).

Også Sissel-Jo Gazans “Blækhat” er populær i julehandelen. I sidste uge fortalte hun om romanen i “Vild med bøger” på DR K, og det blev til en interessant samtale med Flemming Møldrup. Bogen handler om Rosa, der vokser op i 1980’ernes Aarhus blandt hippier, graffitimalere, BZ’ere og venstreradikale. Jeg læste i sin tid hendes bestseller “Dinosaurens fjer”, og hvis Sissel-Jo Gazan holder stilen i sin nye bog, er der super godt læsestof til dem, der pakker “Blækhat” ud juleaften.

Krigens ansigter

Selv har jeg i efteråret foræret fødselarer titler, som også er oplagte julegaver. Heriblandt Morten Møllers “De glemtes hær”. Bogen om de danske frivillige under Den Spanske Borgerkrig vil med garanti lande hos mange historieinteresserede juleaften. (Læs omtale her)

Også Puk Damsgårds “Den sorte kat i Mosul” har jeg givet i fødselsdagsgave. I bogen har journalisten og forfatteren flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold.

Til en fødselsdag sidste weekend fik jeg på det kraftigste anbefalet Nobelpris-modtager Svetlana Aleksijevitjs “De sidste vidner”, hvor hun interviewer kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig (Læs omtale her).

Men, advarede den begejstrede læser, bogen er så barsk, at man er nødt til at holde en del pauser og gå en masse ture ind imellem læsningen.

Himmel og hav

Pauser kan også fyldes ud af gode bøger, der løfter humøret. Og når den jordiske tristesse bliver for tung, kan man heldigvis hæve blikket og følge livet på himlen.

Her vil jeg gerne anbefale Klaus Bjerres skønne fotobog “Himlen over Israel” (Læs min anmeldelse her).

Ligesom jeg igen må slå et slag for Mats Ottosson, Bill Zetterström og Dan Zetterströms dejlige “Fuglekalender 2018” (Se anmeldelsen her).

Foruden himlen er der ikke noget som havet, der kan åbne øjnene og sindet. Og derfor vil Troels Kløvedals biografi “Alle mine morgener på jorden” også ligge under træet herhjemme i år! (Læs mere her).

Boggaver til børn

Vil man berige sine børn med god og lærerig læsning til jul, er Nils Hartmanns “Hvem bestemmer i Danmark – Historien om danskernes vej til demokrati” et oplagt valg. (Læs anmeldelsen her).

Og skal poderne begaves med skønlitteratur, vil jeg igen-igen anbefale Antoine de Saint-Exupérys fortryllende eventyr “Den lille Prins”. (Læs mere her).

God juleshopping 🙂

Du kan møde forfatter og litteraturforsker Jens Andersen

Søndag 10. december
kl. 12.30-13.30
Arnold Busck Boghandel
Lyngby Storcenter
Gratis, alle er velkomne

 

Sømandens solopgange

Posted on by under Tips og klummer

På tirsdag udkommer Troels Kløvedals “Alle mine morgener på jorden”, som forlaget Gyldendal kalder et livstestamente fra den kendte og elskede søfarer og eventyrer.

Sidste efterår offentliggjorde Troels Kløvedal, at han er uhelbredeligt syg af lungesygdommen bronkiektasi og af den aggressive sklerosesygdom ALS.

Det var i samtalebogen “Modne Mænd”, at Troels Kløvedal kom med den meget triste melding.

Selv er forfatteren og kaptajnen af Nordkaperen afklaret med at dø. Og trods sit meget barske sygdomsforløb kommer han nu med en ny bog, som er en hyldest til livet.

Et vidnesbyrd

“Alle mine morgener på jorden” er ifølge forlaget et vidnesbyrd om et levet liv og en kærlighedserklæring til det, kvinderne, litteraturen, verdens mangfoldighed og alle Troels Kløvedals morgener her på jorden.

I bogen skriver han om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om kvinderne, børnene og børnebørnene, om sit arbejde på teatre, om årene i kollektivet Maos Lyst, vennerne og veninderne der – og andre steder – om hofballer og dannebrogsorden.

Selvfølgelig skriver han også om Nordkaperen og om, hvordan han fandt det nu legendariske skib, købte det og rejste jorden rundt med det, ligesom han fortæller om de mange forskellige mennesker, han gennem tiden har haft med om bord.

Så kære læser, hvis du ligesom jeg har elsket at følge med i Troels Kløvedals spændende og livskloge rejseskildringer på tv og i bøger, er her en oplagt gave til dig selv – og din familie og venner.

En sømands historie, fortalt i solnedgangens skær, om alle de smukke solopgange, der blev ham til del.

“Alle mine morgener på jorden” udkommer tirsdag 5. december.

Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København) er forfatter, langturssejler og foredragsholder, som især er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen.

Han har skrevet en lang række bøger, herunder børnebøger, noveller og essays, og lavet flere film fra sine rejser med Nordkaperen.

I 2016 modtog Troels Kløvedal Ridderkorset.