Tag Archives: Gyldendal

Pattedyr i Norden

Posted on by under Anmeldelser

Vidste du, at der lever 118 pattedyrarter frit i Norden? Hvem de er, hvor og hvordan de lever, kan du få at vide i den nye komplette håndbog “Pattedyr i Norden”.

Hvad er det i søen? Er det ikke en odder?”

“Det ved jeg ikke. Det kan også være en ilder, kan det ikke?”

Den lille dialog havde min familie og jeg på en tur i en dansk skov for nylig. Og med “Pattedyr i Norden” kan vi og alle andre naturglade tobenede nu få opklaret, hvad et ukendt dyr er.

Det er biolog og naturvejleder Jan Kjærgaard Jensen og biolog og forlagsredaktør Ole Frank Jørgensen, der har sat sig for at beskrive alle de 118 arter af pattedyr, både oprindelige, udsatte og indslæbte, som forekommer fritlevende i Norden.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen udkom 16. maj.

Fra spidsmus til isbjørn

Håndbogen rummer forskellige indgange til artsbestemmelse som udseende, fodspor, ædespor, rester af dyret i uglegylp og lignende; korte beskrivelser af pattedyrenes hovedgrupper; oplysninger om arternes navn, forvekslingsmuligheder, kendetegn, levested, udbredelse, føde og levevis; og praktiske tips til, hvordan man kan komme til at opleve dyret eller se spor fra det.

Bogen handler om alle de pattedyrarter, som lever vildt i Danmark, Grønland, Færøerne, Sverige, Norge med Svalbard, Finland og Island. Og vi kommer vidt omkring fra flagermus, spidsmus, pindsvin, egern, ræv og grævling til ulv, brun bjørn, sneharer, polarræve, isbjørne, hvalros, sæler, hvaler og mange andre.

Og så er en spidsmus vel at mærke ikke bare en spidsmus. Der findes nemlig både vandspidsmus, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, lille dværgspidsmus, lapspidsmus og taigaspidsmus!

Nyttig og pædagogisk

“Pattedyr i Norden” er en rigtig god og nyttig guide til alle, der holder af at færdes i den nordiske natur, og som gerne vil blive klogere på dyrelivet der.

Bogens opbygning med bestemmelsesnøgler, hvor man har mulighed for at bestemme hele dyr uden at have dyret op i hånden, nøglerne til fodspor, ekskrementer, kranier og tænder og de efterfølgende korte, velformulerede beskrivelser gør “Pattedyr i Norden” dejligt overskuelig og pædagogisk at bruge.

Herudover fungerer bogens illustrationer særdeles godt, og der er mange fine fotografier af såvel udenlandske som danske fotografer herunder Lars Gejl, Lars Nygaard og Jørgen Terp Laursen.

Jeg er glad for, at Jan Kjærgaard Jensen, Ole Frank Jørgensen og Gyldendal udgiver “Pattedyr i Norden”, for hvis vi bliver klogere på det righoldige dyreliv her, kan vi forhåbentlig også blive bedre til at passe godt på det.

Og det lille dyr, som vi så dykke i skovsøen … Det var højst sandsynligt en mink 🙂

PS: Der er i øvrigt godt nyt til naturelskere i Jylland. Til efteråret afholder Folkeuniversitetet i Aarhus en forelæsningsrække baseret på bogen “Pattedyr i Norden”. Her kan deltagerne over tre forelæsninger og en ekskursion ud i den danske natur lære Nordens pattedyr bedre at kende. Du kan læse mere her:

https://fuau.dk/aarhus/program/naturvidenskab-og-teknologi/nordens-pattedyr-1721-102.aspx

 

Himlen over Israel

Posted on by under Anmeldelser

Ny bog fortæller i billeder, hvordan 500 millioner trækfugle passerer Israel to gange om året på deres rejse mellem Europa og Afrika.

Gennem de sidste 40 år har Klaus Bjerre, der til daglig er ansat i lægeforeningen, besøgt Israel mindst én gang om året udelukkende for at fotografere fugle.

Over 500 millioner fugle fra Europa og området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav trækker hvert år til og fra Afrika, hvor de overvintrer, og her udgør himlen over de israelske bjerge en luftbåren motorvej for de bevingede væsner.

I “Israel – 40 år med fugle og kamera” tager Klaus Bjerre os med på en billedrejse fra forår til vinter og fra syd til nord i landet, han i dag betragter som sit andet hjemland.

Det er en rejse, der fører os gennem fuglenes stegende hede pitstop i Jordandalen og Beit She’an i den nordøstlige del af landet, hvor titusinder af hvide storke varmer op til efterårstrækket ved fiskedammene i dalen, og som slutter mod nord i Hula-dalen, hvor 30.000 traner overvintrer.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Billedet viser biædere, der venter på deres næste snack. Foto: Klaus Bjerre.

En anden vinkel

Det er dejligt forfriskende at få en anden vinkel på det lille land i Mellemøsten, der som oftest omtales herhjemme i forbindelse med uroligheder i regionen.

Selv fortæller Klaus Bjerre om sin færden i den konfliktfyldte stat:

Mange har spurgt mig om sikkerheden i Israel og om det virkeligt er muligt, at bevæge sig rundt med et kamera og en stor tele, især tæt på grænserne til nabolandene eller tæt på militære anlæg. Svaret er JA – I de 40 år, jeg er kommet dernede, har jeg aldrig haft problemer af nogen art. I de første år skete det af og til, at militæret spurgte, hvad jeg fotograferede. Men når jeg forklarede, hvad jeg lavede, var replikken altid: “OK no problem”.” (Citat fra bogen, side 154).

Fryd for øjet

Med Klaus Bjerres smukke naturbilleder kommer læseren helt tæt på både det utrolige fugletræk og ørkenens farvestrålende fugle.

Der er billeder af alt fra steppevåger i flugt, purpurhejrer på vej og fouragerende fjordterner til en hærfugl med friskfanget firben i næbbet, en ellekrage på en sprinkler og en gærdesanger i et drageblodstræ.

Bogens billeder er en fryd for øjet. Derfor kan det undre lidt, at en udgivelse i så fint et udstyr ikke har fået en ekstra korrekturlæsning (der optræder små stave- eller slåfejl flere steder i teksten).

Men så er det jo heldigt, at “Israel – 40 år med fugle og kamera” først og fremmest er en fotobog – og endda en fejende flot én af slagsen 🙂

“Israel – 40 år med fugle og kamera” udkommer i dag.

 

Ægteskabsromaner

Posted on by under Tips og klummer

Ægteskab er omdrejningspunktet for to historiske romaner, som Gyldendal udgiver med få dages mellemrum.

Ensom tosomhed

jessen-forsideIda Jessens nye roman “Doktor Bagges anagrammer” er ifølge forlaget både en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.

Hovedpersonen er den gådefulde Vigand Bagge, som læserne hørte om i Jessens roman “En ny tid” (2015). Her kredsede Bagges kone, den midaldrende Lilly, i sine dagbogsoptegnelser om den ukærlige ægtemand, der altså får ordet i Jessens nye roman.

Vigand Bagge er distriktslæge i Thyregod i starten af 1900-tallet. Han er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er hændt. Han kan ikke sove om natten og sidder i stedet og laver anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med den yngre friskolelærerinde, Lilly.

“Doktor Bagges anagrammer” udkommer i morgen, og hvis den lever op til forgængeren, kan læserne glæde sig. Om “En ny tid” skrev anmelderne blandt andet:

Ida Jessens »En ny tid« har Herman Bangske dimensioner. Et stille løfterigt kvindeportræt af sorgens tid – og livslyst på trods.” (Berlingske Tidende, 25.9.15)

Islandsk brevroman

Forholdet mellem mand og hustru står også centralt i islandske Ofeigur Sigurdssons “En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider” (Se, det er en titel, der kan udfordre såvel køberne som boghandlerne).

sigurdsson-forsideI 1755 rejser den unge præst, Jón Steingrímsson, tværs over Island for at forberede flytningen til sin kones jord på Sydlandet.

Familien vil væk fra jordskælv, ulykkelige tider og de ondsindede rygter på egnen om, at parret har dræbt konens første mand.

Mens de bygger huse og stalde, slår Jón og hans følge sig ned tæt på Mýrdalsjökull i et grottesystem, der førhen blev anvendt til beboelse.

Da vulkanen Katla går i udbrud, breder elendigheden og overtroen sig i området.

Jón og hans folk laver et lazaret for de syge og sultramte, oversætter vigtige udenlandske værker til islandsk og diskuterer nye idéer om landbrug, medicin, arkitektur og filosofi.

I brevene til sin kone fortæller han om livet i grotterne og om sine drømme/mareridt. Han gør sig overvejelser om deres fælles fremtid og reflekterer over de dramatiske begivenheder, som førte dem sammen.

Romanen om Jón udkom på islandsk i 2010 og modtog EU’s litteraturpris, og fra på mandag kan man altså læse brevene til hans gravide kone på dansk.

PS: Til slut skal jeg beklage, at genudgivelsen af Truman Capotes “Holly” blev rykket fra den 5. januar, hvor jeg omtalte bogen, til nu at udkomme den 20. februar. Jeg håber ikke, at nogle er gået forgæves til boghandelen på den konto.

Priser og pipfugle

Posted on by under Tips og klummer

I tirsdags blev “Man Booker Prize Shortlist 2016” offentliggjort. Listen rummer navnene på de seks forfattere, der er med i slutløbet om at vinde den prestigefyldte Man Booker-pris.

Nobelprisvinder og to gange vinder af Man Booker-prisen, J. M. Coetzee, er ikke længere blandt favoritterne, ligesom amerikanske Elizabeth Strout (forfatter til den Pulitzer-prisvindende “Olive Kitteridge”) er røget af den liste, som blev offentliggjort sidst i juli.

Favoritterne

Med på den nye liste er til gengæld amerikanske Paul Beatty med “The Sellout”, en satirisk roman om raceproblemer i USA; britiske Deborah Levy med “Hot Milk”, der handler om identitet, besættelse og pligt; og den amerikanske debutant Ottessa Moshfegh med “Eileen”, en roman, som The Guardian sammenligner med Sylvia Plaths “The Bell Jar”.

Også britiske Graeme Macrae Burnet er blandt favoritterne med “His Bloody Project”, der af mange kaldes det mest overraskende bud på en mulig prisvinder. Bogen er en krimithriller udgivet af det lille skotske krimiforlag Contraband.

Canadisk-britiske David Szalay er ligeledes på listen med “All That Man Is”, der skulle være intet mindre end et “kalejdoskopisk portræt af maskulinitet”.

Endelig finder vi canadiske Madeleine Thien med “Do Not Say We Have Nothing”, en historie om musikere under og efter den kinesiske kulturrevolution.

Vinderen af Man Booker-prisen 2016 offentliggøres tirsdag den 25. oktober, og foruden æren følger en sum på 50.000 britiske pund. Såvel vinderen som listens andre forfattere er garanteret læsere verden over og et øget bogsalg.

8717046078Følg fuglene

Heldigvis drejer alt sig ikke om priser, penge og prestige.

En af dagens danske udgivelser er således “Fuglekalender 2017”.

Kalenderen løber parallelt med fuglenes liv, og de fugleglade kan skrive aftaler op side efter side med notater om fugle i haven og i den vilde natur.

Bogen er illustreret af den anerkendte fuglemaler Dan Zetterström, og teksten er skrevet af Mats Ottosson, der er fugle- og naturinteresseret journalist.

Som den kvikke læser vil bemærke, udkommer bogen på Nyt Nordisk Forlag, der som bekendt blev købt af Gyldendal lige inden sommerferien.

Du kan læse mere om Man Booker-prisen her: http://themanbookerprize.com/fiction

Noveller og buketter

Posted on by under Tips og klummer

Dagens udgivelser står i venskabets og blomsternes tegn.

“Venskabets pris” er Kjell Askildsens syvende novellesamling. Bogen, der udkommer i dag, består af 12 noveller, hvoraf de fleste er skrevet i årene 1998–2004.

Ifølge forfatterens danske forlag, Gyldendal, forfølger Askildsen sine motiver i en række nye variationer, og novellerne er præget af skarpe sansninger og stor klarhed. Som altid er det de menneskelige relationer, der optager den ordknappe norske novellemester.

Kjell Askildsen er født i 1929 og regnes for en af vor tids største nordiske forfattere. Hans bøger er oversat til over 20 sprog blandt andet engelsk, tysk, fransk og italiensk. Da hans novellesamling “Hundene i Thessaloniki” udkom på dansk i 2002, skrev Information, at bogens “seks noveller hører simpelt hen til det smukkeste og mest intense, moderne nordisk kortprosa kan opvise overhovedet.”

Jeg har altid holdt af novellegenren, men hidtil mest dyrket danske og amerikanske novelleforfattere. Men nu kunne det være interessant at prøve kræfter med norske Askildsen og “Venskabets pris”.

Karen Blixens Blomster

Hvis du er en af dem, der har måttet gå forgæves efter “Karen Blixens Blomster” hos boghandleren, er der trøst at hente, for i dag kommer en ny udgave af bogen, der længe har været udsolgt.

Karen Blixen elskede at anrette blomster, grene, ukrudt, frugter og kålblade med mere i vaser, terriner, opsatser og skåle. Den verdensberømte forfatter kunne bruge timer og nogle gange hele dage på at arrangere dem.

Når hun var færdig med blomsterdekorationen, kom hendes nabo, arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen, og forevigede dem med sit kamera, og det er hans illustrationer, der ledsager bogens essays om Karen Blixens dekorationer.

Med ønsket om en rigtig god weekend er her et par billeder fra bogen 🙂

Foto: Birthe Andrup - fra "Karen Blixens Blomster".

Foto: Birthe Andrup – fra “Karen Blixens Blomster”.

Foto fra "Karen Blixens Blomster".

Foto fra “Karen Blixens Blomster”.

Foto: Life Magazine - fra "Karen Blixens Blomster".

Foto: Life Magazine – fra “Karen Blixens Blomster”.

Madkultur

Posted on by under Tips og klummer

Ny bog forsvarer den daglige madlavning og det fælles måltid som pause og som fællesskabsmarkør.

I dag udkommer “Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage” – en kogebog, der ifølge Gyldendal er fyldt med “smagfulde og ofte grønne retter, der alle kan laves efter endt arbejdsdag og som ikke kræver hverken særligt udstyr, rejser udenlands efter ingredienser eller et kursus i franske teknikker, inden man kan gå i gang.”

KogebogForfatteren er Anne-Sophie Lahme, som er vokset op med en mor, der ikke gad lave mad, men som har opdaget, at den daglige dosis køkkenterapi, er det, der gør hende gladest i en travl hverdag. Det er den køkkenterapi, hun deler ud af i debutkogebogen.

De otte kapitler indeholder 70 opskrifter, som tager læseren med fra morgenmad, over frokost, fisk, salater, aftensmad og desserter.

Opskrifterne skulle være lette at gå til og være tilpasset en presset hverdag. De fleste er beregnet til to personer, så man kan halvere eller gange op afhængig af, om man er single eller lever i en kernefamilie.

Tidsånd og tidnød

Markedet vrimler allerede med kogebøger af enhver art, men “Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage” rammer tidsånden:

Mad optager i den grad danskerne. Vi sluger “Den store bagedyst” og programmer med Brødrene Price og Mette Blomsterberg, dyrker restauranter og deler i stor stil madoplevelser på Facebook. Forleden kunne man i Politiken tilmed læse om den individualisme, der er vundet frem i vores kostvaner og de konflikter, det kan give.

Hertil kommer behovet for en pause i hverdagens stress og jag, hvor mange søger mod mindfulness og meditation for at få et pusterum.

Og endelig klager mange over konstant tidnød. Lange arbejdsdage og talrige gøremål betyder, at de færreste kan bruge en halv dag på at forberede aftenens måltid.

Det kan være svært at finde tid til at lave mad i dagens Danmark … eller kan det?

Selv om en kogebog, der slår tre fluer med et smæk (madlavning som pause på kort tid), sikkert falder på et tørt sted, kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad der ville ske, hvis vi fortravlede danskere lagde lige så meget tid i at lave vores aftensmad, som vi lægger i motionsløb, fitness, yoga og i at være online?

Har vi reelt ikke tid til at stå bøjet over gryderne, eller er der bare så mange andre ting, vi også gerne vil?

Det spørgsmål kan nok kun den enkelte dansker give svaret på.

Og hvis man bare ikke er bidt af en gal kok eller er nødt til at gå på kompromis med kogekunsten i hverdagen, skulle der altså være hjælp at hente i “Køkkenterapi” 🙂

Du kan læse Politikens artikel om danskernes individuelle kostvaner her: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE3046024/nye-kostvaner-kan-give-krig-paa-kniven/