Himmerlandshistorier

For første gang udkommer Johannes V. Jensens “Himmerlandshistorier” med fyldige noter og efterskrift. Den nye udgave guider læserne gennem det spændende univers og forklarer udtryk og vendinger, der kan være svære at forstå for nutidige læsere.

Johannes V. Jensens mest berømte roman “Kongens fald” (1900-01) er et hovedværk inden for dansk litteratur. Romanen udspiller sig i 1500-tallet, og hovedpersonen er landsknægten Mikkel Thøgersen, hvis skæbne knyttes til kong Christian 2.

Jeg husker den historiske roman om Thøgersens, kongens og landets forfald som en af de helt store læseoplevelser, og “Kongens fald” er da også flere gange blevet kåret som århundredets danske roman.

Det var imidlertid “Himmerlandshistorier”, der blev Johannes V. Jensens første succes, og de var en vigtig del af begrundelsen for at give ham Nobelprisen i litteratur i 1944.

Bondeland i opbrud

Johannes V. Jensen udsendte i 1898 “Himmerlandsfolk”, det første af i alt tre bind, som siden blev samlet under titlen “Himmerlandshistorier”. De to andre bind udkom i henholdsvis 1904 og 1910.

Novellerne og fortællingerne i “Himmerlandshistorier” er alle relaterede til Johannes V. Jensens hjemstavn. De beskriver livet og menneskene på egnen i sidste halvdel af 1800-tallet heriblandt forfatterens farfar Jens Jensen Væver.

Det er historier fra en del af Danmark, der dengang var ukendt for de fleste. Et afsides hjørne af Jylland, forankret i stærke traditioner, men samtidig et bondeland i opbrud, fuld af konflikter og modsætninger med ødelæggelse og død til følge.

Historierne om skæbner blandt bønder kom til at strække sig som genre gennem hele Johannes V. Jensens forfatterskab.

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der udgiver “Himmerlandshistorier” i serien Danske Klassikere, og Gyldendal, som relancerer dem.

“Himmerlandshistorier” udkommer på forfatterens fødselsdato, lørdag 20. januar.


Johannes Vilhelm Jensen (20.1.1873-25.11.1950) er dansk forfatter, dyrlægesøn og bror til forfatteren Thit Jensen. Med sine noveller, romaner og digte i første halvdel af 1900-tallet skabte han en ny prosa og poesi i Danmark. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

(Kilde: Gyldendal “Den store danske”)

Du kan læse mere om Johannes V. Jensen og hans forfatterskab her:

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johannes_Vilhelm_Jensen


 

Fagre nye verden

På mandag udkommer bogen “Den fjerde industrielle revolution”.

Forfatteren Klaus Schwab er tysk professor og grundlægger af og formand for World Economic Forum (Verdens Økonomiske Forum).

I “Den fjerde industrielle revolution” ser Schwab på, hvordan vi kan forme denne revolution, så vi sikrer en fremtid, hvor teknologien tjener menneskene og gavner os alle.

Forlaget Gyldendal skriver i foromtalen:

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.”

Bogen udkommer mandag 15. januar.

Etik og moral

Nogle vil nok mene, at de foregående industrielle revolutioner kan have virket lige så vigtige og voldsomme for vores forfædre, som den fjerde gør for os.

Når det er sagt, er udviklingen af kunstig intelligens og forsøg på at skabe menneskerobotter mildt sagt tankevækkende og foruroligende.

Den amerikanske science fiction-film “Blade Runner 2049”, efterfølgeren til Ridley Scotts mesterværk fra 1982, rejser som forgængeren vigtige etiske spørgsmål om den teknologiske udvikling og menneskets evne til at skabe replikanter, menneskelignende (og menneskelige) robotter.

Det er ikke alt, man kan lave, man skal lave.

Historien er fuld af eksempler på opfindelser, der ikke har ført noget godt med sig, og flere har været direkte katastrofale. Tænk bare på atombomben!

Og der er ingen tvivl om, at de etiske, moralske og filosofiske overvejelser p.t. halter bagud den teknologiske udvikling.

Men er man interesseret i den fjerde industrielle revolution og i et kvalificeret bud på, hvordan vi kan få det bedste ud af den, skulle der være råd at hente i Klaus Schwabs nye bog.


 

Sømandens solopgange

På tirsdag udkommer Troels Kløvedals “Alle mine morgener på jorden”, som forlaget Gyldendal kalder et livstestamente fra den kendte og elskede søfarer og eventyrer.

Sidste efterår offentliggjorde Troels Kløvedal, at han er uhelbredeligt syg af lungesygdommen bronkiektasi og af den aggressive sklerosesygdom ALS.

Det var i samtalebogen “Modne Mænd”, at Troels Kløvedal kom med den meget triste melding.

Selv er forfatteren og kaptajnen af Nordkaperen afklaret med at dø. Og trods sit meget barske sygdomsforløb kommer han nu med en ny bog, som er en hyldest til livet.

Et vidnesbyrd

“Alle mine morgener på jorden” er ifølge forlaget et vidnesbyrd om et levet liv og en kærlighedserklæring til det, kvinderne, litteraturen, verdens mangfoldighed og alle Troels Kløvedals morgener her på jorden.

I bogen skriver han om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om kvinderne, børnene og børnebørnene, om sit arbejde på teatre, om årene i kollektivet Maos Lyst, vennerne og veninderne der – og andre steder – om hofballer og dannebrogsorden.

Selvfølgelig skriver han også om Nordkaperen og om, hvordan han fandt det nu legendariske skib, købte det og rejste jorden rundt med det, ligesom han fortæller om de mange forskellige mennesker, han gennem tiden har haft med om bord.

Så kære læser, hvis du ligesom jeg har elsket at følge med i Troels Kløvedals spændende og livskloge rejseskildringer på tv og i bøger, er her en oplagt gave til dig selv – og din familie og venner.

En sømands historie, fortalt i solnedgangens skær, om alle de smukke solopgange, der blev ham til del.

“Alle mine morgener på jorden” udkommer tirsdag 5. december.


Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København) er forfatter, langturssejler og foredragsholder, som især er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen.

Han har skrevet en lang række bøger, herunder børnebøger, noveller og essays, og lavet flere film fra sine rejser med Nordkaperen.

I 2016 modtog Troels Kløvedal Ridderkorset.


 

Danskernes demokrati

“Hvem bestemmer i Danmark?” er en ny flot og lærerig bog om det danske demokrati fortalt for børn og voksne.

I øjeblikket kan man se anden sæson af DR’s stort anlagte og populære dokumentarserie “Historien om Danmark”. Med Lars Mikkelsen som guide tager programmerne seerne med på en rejse tilbage til fortiden og ind i samtiden.

Hører man til dem, der som familien herhjemme sidder naglet til skærmen for at følge med i DR’s kæmpestore fortælling, er der nu også godt nyt på bogfronten.

Nils Hartmann, prisbelønnet forfatter til en række historiske fagbøger for børn, og forlaget Gyldendal har nemlig sat sig for at gøre Familien Danmark klogere på det danske demokrati.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Magtkampe

I “Hvem bestemmer i Danmark?” får vi historien om vores lange vej til demokrati – fra oldtiden, over middelalderen, reformationen, enevælden og grundloven til det folkestyre, vi kender i dag.

Vi hører om magtkampe mellem konge, kirke, adel og borgere, mellem bønder og herremænd, mellem arbejdere og arbejdsgivere, om kvindekamp, børnenes rolle i historien, børnearbejde og børns rettigheder, om de politiske partiers historie, velfærdssamfundets fødsel, EU og meget mere.

Pædagogisk format

“Hvem bestemmer i Danmark?” formidler på overskuelig, struktureret og pædagogisk vis det danske demokratis historie.

De historiske perioder er opdelt under overskriften ‘Hvem bestemmer’, og efter et oprids af den enkelte periode følger afsnittene ‘Værd at vide’, ‘Udblik til verden’ og ‘Tidstavle’.

‘Udblik til verden’ fortæller lidt om, hvem der bestemte ude i verden samtidig med den hjemlige udvikling. I første kapitel hører vi eksempelvis om Egyptens faraoer, Mesopotamiens kong Hammurabi, Moselovene, det græske demokrati og Romerriget.

Flot overblik

Bogen er rig på såvel fotografier som illustrationer af blandt andre Rasmus Jensen og Christian Højgaard, hvilket er med til at gøre historieformidlingen levende og konkret.

Endelig rummer bogen en oversigt over danske regeringer siden 1901; hovedpunkter i Grundloven 1953; en gennemgang af kongerækken; minileksikon og ordforklaringer.

Det siger sig selv, at der skal træffes mange hårde fravalg, når en forfatter på lidt over 200 sider skal dække 12.000 års historie.

Men man kan ikke få det hele, og som oversigtsværk for børn (og voksne) er “Hvem bestemmer i Danmark?” en både informativ, nyttig og flot bog!


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag efter efterårsferien.

Hvis du i mellemtiden savner bogstof, så hold øje med, hvem der vinder Man Booker-prisen 2017 på tirsdag 17. oktober. Du kan læse mere om de nominerede forfattere og værker på: http://themanbookerprize.com/fiction

Samme dag får skuespiller og Oscar-vinder Tom Hanks sin debut som skønlitterær forfatter med novellesamlingen “Uncommon Type”. Læs mere her:

https://www.waterstones.com/book/uncommon-type-signed-edition/tom-hanks/9781785173943?utm_campaign=WSHanksCorrection200917&utm_content=6938364666&utm_medium=email&utm_source=WSHanksCorrection200917

Husk også “Kulturnatten” i morgen, fredag 13. oktober! Programmet finder du her:

https://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten/Program

God efterårsferie 🙂


 

Kunst og kvoter

Kig ind i bogens verden har set på fem af efterårets kommende fagbøger, der blandt andet giver tips til unge, som ikke kom ind på drømmeuddannelsen; råd til dem, der er bange for ikke at nå det hele; og et sjældent kig bag Det Kongelige Teaters kulisser.

Knæk koden

Hvis man er blandt de mange, der ikke blev optaget på drømmestudiet, er der råd at hente i “Kvote 2”. Her fortæller Mads Ellermann Holmbom, hvordan man kan søge ind på ønskeuddannelsen igennem kvote 2. Forfatteren giver tips til, hvordan man kan samle relevante erfaringer, skrive en motiveret ansøgning, udforme et stærkt CV og forberede sig på optagelsessamtaler og tests.

Forlaget oplyser, at Mads E. Holmbom for kort tid siden havde samme kvaler som de afviste unge, han skriver til, og tog sin egen medicin. Han blev kvote 2-ansøger, søgte ind på drømmeuddannelsen, knækkede koden og gennemførte sin bachelor med sin årgangs højeste karaktergennemsnit.

“Kvote 2” har planlagt udgivelse på Gyldendal 28. august.

Begrænsningens kunst

Svend Brinkmann har haft stor succes med sine samfundskritiske udgivelser “Stå fast” (2014) og “Ståsteder” (2016). Psykologiprofessorens opgør med tidens krav til evig omstilling og nyttetænkning har fået mange læsere og massiv medieomtale.

Nu er Brinkmann på banen igen med “Gå glip”, der skal udkomme 12. september. I bogen argumenterer han for, at begrænsningens kunst er vigtig for os som samfund og som mennesker, og at vi må lære “at nøjes” i stedet for at ville det hele.

Ifølge Brinkmann er det en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed at yde en indsats for “at gå glip” af noget.

Arnoldis krønike

Fra livskunst går vi over til billedkunst. Med bogen “Solo” har kunstneren Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de sidste 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Han beretter mange anekdoter om sit liv og sin samtid i bogen, der er illustreret med privatfotos, egne og andre danske og internationale kunstneres værker, pressebilleder og avisudklip fra tiden.

“Solo” har planlagt udgivelse 6. september.

Bag scenen

Vi bliver i kunstens verden, men springer fra malerierne til de skrå brædder. Til efteråret udgiver Lindhardt og Ringhof “Det usynlige folk”. Forlaget beskriver Jakob Rubins bog som en hyldest til vandbærerne på Det Kongelige Teater og til den forening, der i 100 år har talt sceneteknikernes sag i forhandlinger med ledelsen.

Læserne får et indblik i den helt særlige kultur bag scenen, faglige traditioner, hårde arbejdskampe og den teknologiske udvikling, der på få år har ændret sceneteknikernes arbejdsdag markant.

“Det usynlige folk” ventes at udkomme 27. oktober.

At rejse er at læse

Endelig føjer Politikens Forlag en ny udgivelse til sin serie af rejsebøger, og denne gang går turen til bøgernes verden.

Før og på selve rejsen kan det være inspirerende at læse rejsebeskrivelser og skønlitteratur om destinationen. Jane Austens romaner kan lægge nye dimensioner til oplevelsen af den engelske by Bath, og fans af Henning Mankells krimiserie om Kurt Wallander oplever nok Ystad på en lidt anden måde end turister, der ikke har læst bøgerne.

I “Turen går til bøgernes verden” omtaler journalist og antropolog Kathrine Tschemerinsky skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra både populære og mindre populære rejsemål. Den anderledes guidebog er sat til at udkomme 1. september.

Der er med andre ord vidt forskellige fagbøger at glæde sig til dette efterår 🙂


Hvis man er interesseret i Politikens Forlags rejsebøger, så læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/


 

 

Pattedyr i Norden

Vidste du, at der lever 118 pattedyrarter frit i Norden? Hvem de er, hvor og hvordan de lever, kan du få at vide i den nye komplette håndbog “Pattedyr i Norden”.

Hvad er det i søen? Er det ikke en odder?”

“Det ved jeg ikke. Det kan også være en ilder, kan det ikke?”

Den lille dialog havde min familie og jeg på en tur i en dansk skov for nylig. Og med “Pattedyr i Norden” kan vi og alle andre naturglade tobenede nu få opklaret, hvad et ukendt dyr er.

Det er biolog og naturvejleder Jan Kjærgaard Jensen og biolog og forlagsredaktør Ole Frank Jørgensen, der har sat sig for at beskrive alle de 118 arter af pattedyr, både oprindelige, udsatte og indslæbte, som forekommer fritlevende i Norden.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen udkom 16. maj.

Fra spidsmus til isbjørn

Håndbogen rummer forskellige indgange til artsbestemmelse som udseende, fodspor, ædespor, rester af dyret i uglegylp og lignende; korte beskrivelser af pattedyrenes hovedgrupper; oplysninger om arternes navn, forvekslingsmuligheder, kendetegn, levested, udbredelse, føde og levevis; og praktiske tips til, hvordan man kan komme til at opleve dyret eller se spor fra det.

Bogen handler om alle de pattedyrarter, som lever vildt i Danmark, Grønland, Færøerne, Sverige, Norge med Svalbard, Finland og Island. Og vi kommer vidt omkring fra flagermus, spidsmus, pindsvin, egern, ræv og grævling til ulv, brun bjørn, sneharer, polarræve, isbjørne, hvalros, sæler, hvaler og mange andre.

Og så er en spidsmus vel at mærke ikke bare en spidsmus. Der findes nemlig både vandspidsmus, almindelig spidsmus, dværgspidsmus, lille dværgspidsmus, lapspidsmus og taigaspidsmus!

Nyttig og pædagogisk

“Pattedyr i Norden” er en rigtig god og nyttig guide til alle, der holder af at færdes i den nordiske natur, og som gerne vil blive klogere på dyrelivet der.

Bogens opbygning med bestemmelsesnøgler, hvor man har mulighed for at bestemme hele dyr uden at have dyret op i hånden, nøglerne til fodspor, ekskrementer, kranier og tænder og de efterfølgende korte, velformulerede beskrivelser gør “Pattedyr i Norden” dejligt overskuelig og pædagogisk at bruge.

Herudover fungerer bogens illustrationer særdeles godt, og der er mange fine fotografier af såvel udenlandske som danske fotografer herunder Lars Gejl, Lars Nygaard og Jørgen Terp Laursen.

Jeg er glad for, at Jan Kjærgaard Jensen, Ole Frank Jørgensen og Gyldendal udgiver “Pattedyr i Norden”, for hvis vi bliver klogere på det righoldige dyreliv her, kan vi forhåbentlig også blive bedre til at passe godt på det.

Og det lille dyr, som vi så dykke i skovsøen … Det var højst sandsynligt en mink 🙂


PS: Der er i øvrigt godt nyt til naturelskere i Jylland. Til efteråret afholder Folkeuniversitetet i Aarhus en forelæsningsrække baseret på bogen “Pattedyr i Norden”. Her kan deltagerne over tre forelæsninger og en ekskursion ud i den danske natur lære Nordens pattedyr bedre at kende. Du kan læse mere her:

https://fuau.dk/aarhus/program/naturvidenskab-og-teknologi/nordens-pattedyr-1721-102.aspx


 

Himlen over Israel

Ny bog fortæller i billeder, hvordan 500 millioner trækfugle passerer Israel to gange om året på deres rejse mellem Europa og Afrika.

Gennem de sidste 40 år har Klaus Bjerre, der til daglig er ansat i lægeforeningen, besøgt Israel mindst én gang om året udelukkende for at fotografere fugle.

Over 500 millioner fugle fra Europa og området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav trækker hvert år til og fra Afrika, hvor de overvintrer, og her udgør himlen over de israelske bjerge en luftbåren motorvej for de bevingede væsner.

I “Israel – 40 år med fugle og kamera” tager Klaus Bjerre os med på en billedrejse fra forår til vinter og fra syd til nord i landet, han i dag betragter som sit andet hjemland.

Det er en rejse, der fører os gennem fuglenes stegende hede pitstop i Jordandalen og Beit She’an i den nordøstlige del af landet, hvor titusinder af hvide storke varmer op til efterårstrækket ved fiskedammene i dalen, og som slutter mod nord i Hula-dalen, hvor 30.000 traner overvintrer.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Billedet viser biædere, der venter på deres næste snack. Foto: Klaus Bjerre.

En anden vinkel

Det er dejligt forfriskende at få en anden vinkel på det lille land i Mellemøsten, der som oftest omtales herhjemme i forbindelse med uroligheder i regionen.

Selv fortæller Klaus Bjerre om sin færden i den konfliktfyldte stat:

Mange har spurgt mig om sikkerheden i Israel og om det virkeligt er muligt, at bevæge sig rundt med et kamera og en stor tele, især tæt på grænserne til nabolandene eller tæt på militære anlæg. Svaret er JA – I de 40 år, jeg er kommet dernede, har jeg aldrig haft problemer af nogen art. I de første år skete det af og til, at militæret spurgte, hvad jeg fotograferede. Men når jeg forklarede, hvad jeg lavede, var replikken altid: “OK no problem”.” (Citat fra bogen, side 154).

Fryd for øjet

Med Klaus Bjerres smukke naturbilleder kommer læseren helt tæt på både det utrolige fugletræk og ørkenens farvestrålende fugle.

Der er billeder af alt fra steppevåger i flugt, purpurhejrer på vej og fouragerende fjordterner til en hærfugl med friskfanget firben i næbbet, en ellekrage på en sprinkler og en gærdesanger i et drageblodstræ.

Bogens billeder er en fryd for øjet. Derfor kan det undre lidt, at en udgivelse i så fint et udstyr ikke har fået en ekstra korrekturlæsning (der optræder små stave- eller slåfejl flere steder i teksten).

Men så er det jo heldigt, at “Israel – 40 år med fugle og kamera” først og fremmest er en fotobog – og endda en fejende flot én af slagsen 🙂

“Israel – 40 år med fugle og kamera” udkommer i dag.


 

Ægteskabsromaner

Ægteskab er omdrejningspunktet for to historiske romaner, som Gyldendal udgiver med få dages mellemrum.

Ensom tosomhed

jessen-forsideIda Jessens nye roman “Doktor Bagges anagrammer” er ifølge forlaget både en ægteskabshistorie og et psykologisk portræt.

Hovedpersonen er den gådefulde Vigand Bagge, som læserne hørte om i Jessens roman “En ny tid” (2015). Her kredsede Bagges kone, den midaldrende Lilly, i sine dagbogsoptegnelser om den ukærlige ægtemand, der altså får ordet i Jessens nye roman.

Vigand Bagge er distriktslæge i Thyregod i starten af 1900-tallet. Han er dødeligt syg, men fortsætter sit liv, som om intet er hændt. Han kan ikke sove om natten og sidder i stedet og laver anagrammer eller skriver om hverdag og fortid og ægteskabet med den yngre friskolelærerinde, Lilly.

“Doktor Bagges anagrammer” udkommer i morgen, og hvis den lever op til forgængeren, kan læserne glæde sig. Om “En ny tid” skrev anmelderne blandt andet:

Ida Jessens »En ny tid« har Herman Bangske dimensioner. Et stille løfterigt kvindeportræt af sorgens tid – og livslyst på trods.” (Berlingske Tidende, 25.9.15)

Islandsk brevroman

Forholdet mellem mand og hustru står også centralt i islandske Ofeigur Sigurdssons “En roman om Jon og hans breve til sin gravide kone, da han opholdt sig i en grotte hen over vinteren og forberedte hendes ankomst og de nye tider” (Se, det er en titel, der kan udfordre såvel køberne som boghandlerne).

sigurdsson-forsideI 1755 rejser den unge præst, Jón Steingrímsson, tværs over Island for at forberede flytningen til sin kones jord på Sydlandet.

Familien vil væk fra jordskælv, ulykkelige tider og de ondsindede rygter på egnen om, at parret har dræbt konens første mand.

Mens de bygger huse og stalde, slår Jón og hans følge sig ned tæt på Mýrdalsjökull i et grottesystem, der førhen blev anvendt til beboelse.

Da vulkanen Katla går i udbrud, breder elendigheden og overtroen sig i området.

Jón og hans folk laver et lazaret for de syge og sultramte, oversætter vigtige udenlandske værker til islandsk og diskuterer nye idéer om landbrug, medicin, arkitektur og filosofi.

I brevene til sin kone fortæller han om livet i grotterne og om sine drømme/mareridt. Han gør sig overvejelser om deres fælles fremtid og reflekterer over de dramatiske begivenheder, som førte dem sammen.

Romanen om Jón udkom på islandsk i 2010 og modtog EU’s litteraturpris, og fra på mandag kan man altså læse brevene til hans gravide kone på dansk.


PS: Til slut skal jeg beklage, at genudgivelsen af Truman Capotes “Holly” blev rykket fra den 5. januar, hvor jeg omtalte bogen, til nu at udkomme den 20. februar. Jeg håber ikke, at nogle er gået forgæves til boghandelen på den konto.

Priser og pipfugle

I tirsdags blev “Man Booker Prize Shortlist 2016” offentliggjort. Listen rummer navnene på de seks forfattere, der er med i slutløbet om at vinde den prestigefyldte Man Booker-pris.

Nobelprisvinder og to gange vinder af Man Booker-prisen, J. M. Coetzee, er ikke længere blandt favoritterne, ligesom amerikanske Elizabeth Strout (forfatter til den Pulitzer-prisvindende “Olive Kitteridge”) er røget af den liste, som blev offentliggjort sidst i juli.

Favoritterne

Med på den nye liste er til gengæld amerikanske Paul Beatty med “The Sellout”, en satirisk roman om raceproblemer i USA; britiske Deborah Levy med “Hot Milk”, der handler om identitet, besættelse og pligt; og den amerikanske debutant Ottessa Moshfegh med “Eileen”, en roman, som The Guardian sammenligner med Sylvia Plaths “The Bell Jar”.

Også britiske Graeme Macrae Burnet er blandt favoritterne med “His Bloody Project”, der af mange kaldes det mest overraskende bud på en mulig prisvinder. Bogen er en krimithriller udgivet af det lille skotske krimiforlag Contraband.

Canadisk-britiske David Szalay er ligeledes på listen med “All That Man Is”, der skulle være intet mindre end et “kalejdoskopisk portræt af maskulinitet”.

Endelig finder vi canadiske Madeleine Thien med “Do Not Say We Have Nothing”, en historie om musikere under og efter den kinesiske kulturrevolution.

Vinderen af Man Booker-prisen 2016 offentliggøres tirsdag den 25. oktober, og foruden æren følger en sum på 50.000 britiske pund. Såvel vinderen som listens andre forfattere er garanteret læsere verden over og et øget bogsalg.

8717046078Følg fuglene

Heldigvis drejer alt sig ikke om priser, penge og prestige.

En af dagens danske udgivelser er således “Fuglekalender 2017”.

Kalenderen løber parallelt med fuglenes liv, og de fugleglade kan skrive aftaler op side efter side med notater om fugle i haven og i den vilde natur.

Bogen er illustreret af den anerkendte fuglemaler Dan Zetterström, og teksten er skrevet af Mats Ottosson, der er fugle- og naturinteresseret journalist.

Som den kvikke læser vil bemærke, udkommer bogen på Nyt Nordisk Forlag, der som bekendt blev købt af Gyldendal lige inden sommerferien.


Du kan læse mere om Man Booker-prisen her: http://themanbookerprize.com/fiction

Noveller og buketter

Dagens udgivelser står i venskabets og blomsternes tegn.

“Venskabets pris” er Kjell Askildsens syvende novellesamling. Bogen, der udkommer i dag, består af 12 noveller, hvoraf de fleste er skrevet i årene 1998–2004.

Ifølge forfatterens danske forlag, Gyldendal, forfølger Askildsen sine motiver i en række nye variationer, og novellerne er præget af skarpe sansninger og stor klarhed. Som altid er det de menneskelige relationer, der optager den ordknappe norske novellemester.

Kjell Askildsen er født i 1929 og regnes for en af vor tids største nordiske forfattere. Hans bøger er oversat til over 20 sprog blandt andet engelsk, tysk, fransk og italiensk. Da hans novellesamling “Hundene i Thessaloniki” udkom på dansk i 2002, skrev Information, at bogens “seks noveller hører simpelt hen til det smukkeste og mest intense, moderne nordisk kortprosa kan opvise overhovedet.”

Jeg har altid holdt af novellegenren, men hidtil mest dyrket danske og amerikanske novelleforfattere. Men nu kunne det være interessant at prøve kræfter med norske Askildsen og “Venskabets pris”.

Karen Blixens Blomster

Hvis du er en af dem, der har måttet gå forgæves efter “Karen Blixens Blomster” hos boghandleren, er der trøst at hente, for i dag kommer en ny udgave af bogen, der længe har været udsolgt.

Karen Blixen elskede at anrette blomster, grene, ukrudt, frugter og kålblade med mere i vaser, terriner, opsatser og skåle. Den verdensberømte forfatter kunne bruge timer og nogle gange hele dage på at arrangere dem.

Når hun var færdig med blomsterdekorationen, kom hendes nabo, arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen, og forevigede dem med sit kamera, og det er hans illustrationer, der ledsager bogens essays om Karen Blixens dekorationer.

Med ønsket om en rigtig god weekend er her et par billeder fra bogen 🙂

Foto: Birthe Andrup - fra "Karen Blixens Blomster".

Foto: Birthe Andrup – fra “Karen Blixens Blomster”.

Foto fra "Karen Blixens Blomster".

Foto fra “Karen Blixens Blomster”.

Foto: Life Magazine - fra "Karen Blixens Blomster".

Foto: Life Magazine – fra “Karen Blixens Blomster”.