Det kristne Vesten

Ny bog viser, hvordan kristendommen har været og stadig er afgørende for den vestlige bevidsthed, fra afskaffelsen af slaveriet til #MeToo-bevægelsen.

Danmark er et kristent land. Det står i Grundlovens §§ 4 og 6. I lighed med flere andre vestlige lande, tror mange danskere imidlertid, at kristendommen ikke spiller så stor en rolle i vores liv og dagligdag mere.

Men det gør den, og den britiske historiker Tom Holland giver sit bud på hvordan.

I “Herredømmet” fortæller Holland, hvordan kristendommen i dialog og stadig kamp med filosofiske bevægelser og andre trosretninger blev det fundament, vores vestlige samfund, værdier og hele tænkemåde bygger på.

Dette er et anmeldereksemplar fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Imponerende tur

Tom Holland demonstrerer et kalejdoskopisk overblik over sit stof, og det er en imponerende tur, han tager os med på, fra antikken og op til vore dage.

Man mærker, at han kender den klassiske oldtid godt, og afsnittet om apostlen Paulus er levende og velskrevet.

Som bekendt startede Paulus med at forfølge kristne, men fik en åbenbaring og blev herefter den mest kendte forkynder af den kristne tro. Holland beskriver ham som en yderst foretagsom herre med et stort retorisk talent og flair for salg.

Paulus talte som en mand, der altid er på farten, en mand, der havde været udsat for prygl, fængslinger, skibsforlis og afpresninger. Men trods de talrige farer på farten havde han ikke i sinde at lade mosset gro.” (“Herredømmet“, side 97)

Paulus’ breve er en af grundstenene i kristendommen, og mange betydningsfulde teologer har igennem 2000 år, herunder Martin Luther, arbejdet med Paulus og hans breve og derigennem fået en ny forståelse af Kristi lære.

Tro og filosofi

Holland beretter også, hvordan kristne fra tidlig færd har brugt blandt andet græske filosoffer til at belyse det kristne budskab, og Aristoteles har på godt og ondt været en gennemgående figur i manges forsøg på at forstå Kristi lære.

Bogen fremhæver endvidere Origenes, som regnes for en af de vigtigste teologer i kristendommens historie. I sin grundige omtale citerer Holland ham for følgende:

“Man kan i sandhed ikke tjene Gud,” erklærede han [Origenes], “hvis man ikke tænker som en filosof.” (Citat fra “Herredømmet”, side 129-130)

Den kraftige platoniske indflydelse på Origenes’ teologi og hans lære om alles frelse gav ham siden mange teologiske fjender og førte ultimativt til, at dele af hans lære blev erklæret for kættersk.

Med det in mente kunne jeg godt ønske, at Holland havde gjort mere ud af, at Martin Luther var modstander af tanken om alles frelse, fordi det stred mod troen på, at fårene skilles fra bukkene på dommens dag.

Det er ikke uvæsentligt, at Luther i stedet tilsluttede sig læren om den dobbelte udgang, hvor mennesket enten frelses eller dømmes til evig fortabelse.

Og i forhold til hvor stor en omvæltning reformationen var, fremstår Hollands behandling af Martin Luther desværre lidt svag.

Når han i billedteksten til et portræt af Luther blot skriver: “Martin Luther, der som munk havde været radmager, endte med at tage så meget på i vægt, at han af en modstander blev hånet som en lækkerbisken for Djævelen.” virker det sært desavouerende.

Revolutionerende rolle

Når det er sagt, beskriver Holland flere nøglepersoner i kristendommens udvikling, så de fremstår lyslevende for læseren, som for eksempel Paulus og Karl den Store.

Vi hører også om, hvor stor en rolle kristendommen har spillet i adskillelsen af kirke og stat og i udarbejdelsen af love, der skal sikre lighed og retfærdighed til alle uanset køn, race og status.

Holland fortæller om kristnes fokus på at hjælpe fattige og børn, om Sankt Martin (som vi hylder Mortens aften), om Katarina, der hyldede den frie vilje og afviste den ægtemand, forældrene havde udset hende, fordi hun allerede var viet til Jesus. En handling der var med til at ændre kirkens syn på ægteskab, så det blev samtykke og ikke tvang, der var det eneste rette grundlag for ægteskab. Holland beretter også om kristnes syn på slaveri og holdning til prostituerede og homoseksuelle gennem tiden.

Naturligvis kommer bogen ind på de mørke kapitler i kristendommens historie, fra religiøs fanatisme, jagt på kættere og Inkvisitionen til kristnes krig mod kristne og jødeforfølgelser.

Kamp for kristendommen

Tankevækkende er skildringen af, hvordan kristne, når tiderne krævede det, har måttet forsvare sig mod invaderende horder, fra saracenere og tyrkere til ungarere.

I 711 havde saracenerne erobret Spanien, men da de i 732 gik efter Sankt Martins helligdom i Tours, blev de slået tilbage og fordrevet af Karl “Martel” (Hammeren) i slaget ved Poitiers.

Selv paven måtte kæmpe og var i starten af 900-tallet med til at fordrive saracenske sørøvere fra Garigliano, 150 kilometer syd for Rom. Der skulle dog gå over 500 år mere, før dronning Isabella og hendes mand, Ferdinand af Aragonien, generobrede muslimernes sidste højborg, Granada, i Spanien i 1492.

Også ungarerne, der invaderede bayrernes rige i 955, erfarede, at de kristne ikke var blege for at gribe sværdet, når det gjaldt. Beskrivelsen af, hvordan Augsburgs aldrende og meget lærde biskop, Ulrich, tog kommandoen over byens forsvar og red ud for at blokere ungarernes bane, mens pilene fløj ham om ørerne, minder om en scene fra “Ringenes Herre”.

Holland undlader da heller ikke at nævne, at J. R. R. Tolkien var katolik og skriver senere i bogen:

Ringenes herre var i højeste grad præget af den kultur, som han [Tolkien] havde viet hele sit livslange studium til: den tidlige middelalders kristendom.” (“Herredømmet”, side 475)

Man skal ganske vist holde tungen lige i munden med Hollands bog i hånden. Der er et utal af navne og årstal at holde styr på, men det ændrer ikke ved, at “Herredømmet” er oplysende og underholdende læsning, et højaktuelt indspark i debatten og et nyttigt værk til alle, der har brug for at blive mindet om, hvem og hvad vi er rundet af.

For, som Holland skriver, “… selvom kirkebænkene i stigende grad står tomme i Vesten, er vi dybt forankret i vores kristne fortid.” (“Herredømmet”, side 24)

Den danske udgave udkom på Kristeligt Dagblads Forlag 12. oktober i Peter Dürrfelds glimrende oversættelse.


Tom Holland (født 1968) er uddannet historiker ved Cambridge University og har skrevet en række skønlitterære og faghistoriske værker.


 

Spion i Auschwitz

Biografi om modstandsmand, der med livet som indsats kæmpede for at stoppe nazisternes massemord i Auschwitz, har netop vundet pris som årets bog.

“The Volunteer” af den britiske forfatter og journalist Jack Fairweather blev i denne uge kåret som vinder af den prestigefyldte britiske Costa Book Award.

Jack Fairweathers beretning om den heltemodige officer og agent for den polske modstandsbevægelse, Witold Pilecki, vandt både i kategorien Biografier og hovedprisen som 2019 Costa Book of the Year.

Biografien har fået prisen i samme uge, hvor årsdagen for de russiske troppers befrielse af Auschwitz-Birkenau-lejren 27. januar 1945 blev markeret.

Frivilligt fangenskab

Da den polske modstandsbevægelse i juli 1940 erfarede, at en koncentrationslejr var blevet oprettet i gamle polske militærbarakker, meldte Witold Pilecki, tidligere officer i den polske hær, sig frivilligt til at lade sig tage til fange med det formål at samle efterretninger om, hvad der foregik i lejren og organisere en masseflugt.

Kort efter sin ankomst i september 1940 begyndte Pilecki at organisere et undergrundsnetværk i Auschwitz. Forholdene var imidlertid langt værre end antaget med konstante tæsk, ydmygelser og sult designet til at bryde båndene mellem fangerne og knuse dem psykisk som fysisk.

Efterhånden som måneder blev til år, og kz-lejren blev forvandlet til en dødsfabrik, stod det klart for Pilecki, at der ikke kom nogen hjælp udefra.

Alligevel gav han ikke op. Hver gang nogen slap ud, medbragte de rapporter til modstandsbevægelsen, blandt andet vidneberetninger om gaskamrenes gruopvækkende kapacitet til at massemyrde.

Skrid ind!

Modstandsbevægelsen videresendte Pileckis rapporter til den polske eksilregering i London, der gentagne gange bad de allierede om at skride ind.

I april 1943 lykkedes det Pilecki at flygte fra Auschwitz. Men først efter de allieredes landgang i 1944, og sovjetiske fly fløj hen over Warszawa, erkendte vestlige ledere omfanget af rædslerne i Auschwitz. På det tidspunkt blev 5000 jøder om dagen gasset, og Pilecki havde netop færdiggjort sin tiende rapport.

Pileckis heltemodige indsats for at afsløre dødslejrens gru kom først fuldt ud til offentlighedens kendskab efter Sovjetunionens fald og åbningen af de polske statsarkiver.

Det anslås, at 1,1 million mennesker døde i Auschwitz, hovedparten i de berygtede gaskamre.

Mørkeste kapitel

Holocaust er, hvis ikke det mørkeste, så et af de sorteste kapitler i menneskehedens historie. Et syndefald uden sidestykke.

Igen og igen spørger man sig selv, hvordan vi som art kunne overleve så grænseløst onde forbrydelser, som dem nazisterne begik mod det jødiske folk under Anden Verdenskrig.

For mig at se er svaret de mange mennesker, herunder Witold Pilecki, der med hjertet på rette sted og med fare for eget liv kæmpede mod nazisterne og viste, at der trods alt er håb for os mennesker.

Vi skylder ofrene i Auschwitz og Witold Pilecki at læse “The Volunteer” – og gøre alt, hvad vi kan for, at dette aldrig gentager sig.


Kilder:

Costa Book Awards:

https://www.costa.co.uk/behind-the-beans/costa-book-awards/book-awards

Du kan læse The Guardians anmeldelse af “The Volunteer” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jan/22/the-volunteer-jack-fairweather-review


 

Palin og det mytiske skib

Monty Python-stjernen Michael Palin er aktuel med en ny bog om en af de største tragedier i opdagelsesrejsernes historie.

I september 2014 blev et skibsvrag, dækket af undersøiske planter, opdaget på bunden af havet ved det canadiske Arktis.

Navnet på skibet var HMS Erebus, og i mere end 150 år havde dets skæbne været et mysterium.

Nu vækker det kendte Monty Python-medlem og tv-globetrotter Michael Palin det legendariske skib til live igen.

Bogen udkommer i dag.

I bogen “Erebus: The Story of a Ship” følger Palin skibet fra dets indvielse i 1826 til de opdagelsesrejser, der først førte til storhed og siden til den ultimative katastrofe, da fartøjet frøs fast i isen i det nordlige Canada.

Palin fortæller om de sømænd, der gennem tiden sejlede med HMS Erebus, fra den engelske søofficer og polarfarer Sir James Clark Ross til den britiske marineofficer og opdagelsesrejsende Sir John Franklin, som i en alder af 60 år og efter en omtumlet tilværelse tog skibet ud på dets sidste skæbnesvangre færd.

Katastrofen

I 1845 forlod HMS Erebus England med Sir John Franklin som kaptajn og 128 besætningsmedlemmer.

Målet med ekspeditionen var at finde Nordvestpassagen, som skulle danne en hurtig søvej til Asien fra Atlanterhavet.

Men ekspeditionen endte gruelig galt. HMS Erebus frøs fast i isen i Victoriasundet nær King Williams Island i det canadiske øhav, og Franklin og hele besætningen omkom.

John Franklins og hans mænds forsvinden igangsatte den største redningsaktion i opdagelsesrejsernes historie. Gennem to årtier søgte mere end 30 ekspeditioner efter spor, både til lands og vands, som kunne afsløre, hvad der var hændt Erebus og dets besætning.

Fra og med i dag kan man læse Michael Palins bog om Erebus-katastrofen på engelsk.

“Erebus: The Story of a Ship” er i øvrigt det første historiske faglitterære værk fra Palins hånd.


Du kan høre og se Michael Palin fortælle om hans store interesse for HMS Erebus her:

https://www.youtube.com/watch?v=KhsxTSbsVeo


 

Københavnerliv

På mandag udkommer “Københavnerliv 1945-1972” – en rigt illustreret beretning om vores hovedstad og dens indbyggere.

Forfatter og historiker Kåre Lauring har tidligere udgivet bøgerne “Københavnerliv 1857-1939” og “Københavnerliv 1940-1945”.

Nu kommer så en fortælling i tekst og billeder om København og københavnerne i en af de mest banebrydende perioder i byens historie.

Kåre Lauring har udvalgt omkring 200 billeder, som følger byen og borgerne i efterkrigstiden, hvor hovedstaden gik fra krigstidens fattigdom med rationering til genrejsning og højkonjunktur i 1950’erne og frem til 1970’ernes økonomiske krise.

I sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.”

“Københavnerliv 1945-1972” udkommer mandag 26. februar.

Lindgren i billeder

Til slut skal det nævnes, at “Astrid Lindgrens liv i billeder” netop er blevet genudgivet.

Jacob Forsells og Johan Erséus’ billedbiografi om en af verdens mest elskede børnebogsforfattere udkom første gang i 2007 i anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel.


Kåre Lauring (født 1947) er forfatter og tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Her har han især beskæftiget sig med dansk og international kolonihistorie, den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig og handelsflådens historie efter 1945. Han er uddannet cand.phil. i historie og er søn af historiker Palle Lauring.

Kåre Lauring har skrevet en række historiebøger, heriblandt “Rejsen til Madagaskar”, “Byen brænder” og “Mellem bomber og torpedoer – i konvoj på Atlanten – kaptajn Martin Bantz’ erindringer fra 1940 til 1945”.

Du kan læse mine indlæg om andre københavner-bøger her:

Omtale af “Filmens København”

Anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København”

I Kategorier kan du under “Astrid Lindgren” læse mine indlæg om den elskede forfatter (se nederst på siden).


 

Kongelig underholdning

I en ny bog fortæller, spiller og synger Sigurd Barrett om Danmarks konger og dronninger – helt frem til vor tids Dronning Margrethe II.

Den kendte tv-vært, pianist og børnebogsforfatter har tidligere fortalt om såvel de nordiske som de græske guder, bibelhistorier og Luther, og hans “Sigurd fortæller Danmarkshistorie” er solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

Nu er han atter aktuel – denne gang med “Sigurd fortæller om kongerækken”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Bogen er udkommet.

I sin kendte, veloplagte og mundtlige fortællestil beretter han om Danmarks konger og dronninger, fra sagnkongerne og Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg, over Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag, Christian den 4., Frederik den 7. og frem til Margrethe den 2.

Vi hører både om de kendte og mindre kendte regenter. Således vil Kong Skjold, Harald Klak, Hardeknud og flere andre nok være nye navne for en del læsere, store som små.

Levende formidling

Fortællingerne om kongerne og dronningerne er krydret med små dialoger, som forfatteren har tilføjet, så historierne bliver mere levende og underholdende for læserne.

Om vikingekongerne Harald Blåtand og Svend Tveskæg skriver Sigurd Barrett eksempelvis:

Og hvem var han så, den fætter? Jo, Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand.

‘Det er snart min tur til at være konge!’ sagde han til sin far, da han var blevet voksen, men det ville Harald slet ikke høre tale om.

‘Vrøvl! Du bliver ikke konge foreløbig!’ sagde Harald Blåtand, for han elskede selv at være konge.

‘Så giv mig halvdelen af magten. Så kan vi regere sammen!’ foreslog Svend, men næ nej. Harald ville ikke afgive så meget som den mindste smule magt til sin søn.

‘Næsvise knægt! Du skal ikke komme her og tro, at du kan blive konge, før jeg er død!’ sagde han. Det fik Svend til at lægge onde planer mod sin far.”

Der er med andre ord fart over feltet, når Sigurd fortæller om de kronede hoveder og deres forhold til og kampe med både hinanden, England, Sverige og Tyskland.

Fakta og farver

Hvert kapitel er forsynet med en lille faktaboks om de konger, det omhandler, en “Vidste du”-boks med små informationer, man kan blive klogere af, og oplysninger om, hvor man kan se spor efter de omtalte regenter.

Herudover er “Sigurd fortæller om kongerækken” herligt illustreret af Stine Rosenberg, ligesom der følger en mp3-cd med, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine sange om Danmarks konger.

Sidst, men ikke mindst, er der ordforklaring og navne bagerst i bogen.

Sjov og lærerig

Det er dejligt med den fornyede interesse for danmarkshistorien, vi har set på det seneste med tv-serier og talrige udgivelser.

Nogle vil måske stejle over for Sigurd Barretts fortællestil og finde den lidt friskfyragtig, men personligt synes jeg, at “Sigurd fortæller om kongerækken” er både informativ, sjov og fuld af fortællemæssigt overskud.

Bogen egner sig til såvel højtlæsning som selvlæsning, og jeg er ikke i tvivl om, at masser af børn, forældre og bedsteforældre med bogen og cd’en vil få sig nogle gevaldige hyggestunder i selskab med Sigurd Barrett og Danmarks konger og dronninger 🙂


Sigurd Barrett (f. 1967) er musiker, cand.phil. i musikvidenskab, tv-vært, entertainer og prisvindende børnebogsforfatter. Hans bestseller “Sigurd fortæller Bibelhistorier” blev i 2010 kåret som årets børnebog.

Du kan se min omtale af “Sigurd fortæller om Luther” her: Luther gode sager


 

Titler til træet

Kig ind i bogens verden giver i denne uge tips til gode boggaver under juletræet.

Som noget nyt har jeg i år kastet mig ud i boghandelen som juleassistance. Og det er en fornøjelse her at møde læseglade kunder og medarbejdere og blive klogere på både bøger og litteraturens salgskanaler.

En af de titler, der kommer til at ligge under mange juletræer i år er Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Biografien bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans familie og venner. (Læs mere her).

Også Sissel-Jo Gazans “Blækhat” er populær i julehandelen. I sidste uge fortalte hun om romanen i “Vild med bøger” på DR K, og det blev til en interessant samtale med Flemming Møldrup. Bogen handler om Rosa, der vokser op i 1980’ernes Aarhus blandt hippier, graffitimalere, BZ’ere og venstreradikale. Jeg læste i sin tid hendes bestseller “Dinosaurens fjer”, og hvis Sissel-Jo Gazan holder stilen i sin nye bog, er der super godt læsestof til dem, der pakker “Blækhat” ud juleaften.

Krigens ansigter

Selv har jeg i efteråret foræret fødselarer titler, som også er oplagte julegaver. Heriblandt Morten Møllers “De glemtes hær”. Bogen om de danske frivillige under Den Spanske Borgerkrig vil med garanti lande hos mange historieinteresserede juleaften. (Læs omtale her)

Også Puk Damsgårds “Den sorte kat i Mosul” har jeg givet i fødselsdagsgave. I bogen har journalisten og forfatteren flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold.

Til en fødselsdag sidste weekend fik jeg på det kraftigste anbefalet Nobelpris-modtager Svetlana Aleksijevitjs “De sidste vidner”, hvor hun interviewer kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig (Læs omtale her).

Men, advarede den begejstrede læser, bogen er så barsk, at man er nødt til at holde en del pauser og gå en masse ture ind imellem læsningen.

Himmel og hav

Pauser kan også fyldes ud af gode bøger, der løfter humøret. Og når den jordiske tristesse bliver for tung, kan man heldigvis hæve blikket og følge livet på himlen.

Her vil jeg gerne anbefale Klaus Bjerres skønne fotobog “Himlen over Israel” (Læs min anmeldelse her).

Ligesom jeg igen må slå et slag for Mats Ottosson, Bill Zetterström og Dan Zetterströms dejlige “Fuglekalender 2018” (Se anmeldelsen her).

Foruden himlen er der ikke noget som havet, der kan åbne øjnene og sindet. Og derfor vil Troels Kløvedals biografi “Alle mine morgener på jorden” også ligge under træet herhjemme i år! (Læs mere her).

Boggaver til børn

Vil man berige sine børn med god og lærerig læsning til jul, er Nils Hartmanns “Hvem bestemmer i Danmark – Historien om danskernes vej til demokrati” et oplagt valg. (Læs anmeldelsen her).

Og skal poderne begaves med skønlitteratur, vil jeg igen-igen anbefale Antoine de Saint-Exupérys fortryllende eventyr “Den lille Prins”. (Læs mere her).

God juleshopping 🙂


Du kan møde forfatter og litteraturforsker Jens Andersen

Søndag 10. december
kl. 12.30-13.30
Arnold Busck Boghandel
Lyngby Storcenter
Gratis, alle er velkomne