Hekse og trolde

“Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”. De fleste vil genkende ordene fra Holger Drachmanns smukke midsommervise, der stadig synges Sankt Hans Aften.

I morgen vil Midsommervisen forhåbentlig atter lyde, når folk samles ved bålet med familie og venner landet over (hvis vind og vejr tillader det).

Men hvem er de egentlig, disse hekse og trolde?

Der er skrevet masser af historier om de magiske væsner. Tænk bare på Brødrene Grimms eventyr, Terry Pratchetts fantasy-romanserie Diskverden, Lene Kaaberbøls Vildheks-serie og mange andre. Mest kendte er vel nok J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, som har gjort troldmænd og hekse til seje forbilleder for børn og unge.

Heksejagt

For 400 år siden var udøvere af magi imidlertid en anden snak. Dengang var hekse en alvorlig sag, som vi ser det i William Shakespeares fremragende tragedie “Macbeth”. Her fristes den ellers kongetro general af tre hekse, der sår kimen til hans onde handlinger og undergang.

Men hvis man tror, at farlig overtro hører fortiden til, kan man godt tro om igen. I Afrika og Asien er heksejagt desværre stadig blodig alvor for tusinder af mennesker.

Jan Guillou har skrevet en meget rost bog om lighederne mellem datidens og nutidens heksejagt. I sin historiske reportage “Heksenes forsvarere” (2004) følger han sporene fra heksenes bål frem til vore dage og genfinder de massepsykologiske mekanismer bag hekseprocesserne før og nu.

McCarthyismen

En moderne klassiker, der har heksejagt som tema, er Arthur Millers “The Crucible”. Det er en dramatiseret og delvis fiktiv historie om hekseprocesserne i Salem, Massachusetts 1692-1693.

Som bekendt er Millers teaterstykke en allegori for den heksejagt på kommunister, senator Joseph McCarthy indledte i 1947, og som varede frem til 1956. En uhyrlig forfølgelse, der fik enorme menneskelige omkostninger, og som ødelagde livet for talrige kunstnere, intellektuelle og mange andre.

Selv berømtheder som Charlie Chaplin blev ramt af McCarthyismen, som førte til, at den geniale filmkunstner fik forbud mod at vende tilbage til USA efter en rejse til Europa i 1952, fordi han blev beskyldt for at være kommunist.

Indre dæmoner

Men hvis vi vender tilbage til Holger Drachmanns “hekse” og “trolde”, kunne vi udvide fortolkningen af begreberne til at handle om andet end overtro og trolddom.

Når Drachmann skriver om at holde “hekse” og “trolde” fra livet, kunne det for eksempel fortolkes som vores egne indre dæmoner, vi skal bekæmpe eller i det mindste holde i skak. Dæmoner som vrede, had, angst, jalousi, dumhed og grådighed.

Uanset hvordan vi tolker begreberne anno 2017, er vi mange, som i morgen vil synge med på Midsommervisen. Derfor vil jeg gerne citere resten af verset, der omtaler hekse og trolde. Jeg kan nemlig godt lide fortsættelsen, der lyder sådan her:

hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde:
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde!”

Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god og hjertevarm sommer 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 10. august.


Læs hele teksten til Holger Drachmanns vise “Vi elsker vort land” (1885) her:

http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=309


 

Tidsrejser og krimigåder

BogForum er verdens hyggeligste messe også efter, at den er flyttet til Bella Center.

Naturligvis faldt det i øjnene, at der i år holdt to salatfade og en patruljevogn ved indgangen, og at bevæbnede betjente holdt vagt (de var der af hensyn til enkeltpersoner, der er beskyttet under PET, og som skulle tale på messen).

Men ellers var alt, som det plejer: Røde løbere og farvestrålende udstillinger med bøger fra væg til væg, og uanset, hvor man så hen, mødtes man af forfattere på kæmpe plakater og hyggelige scener, hvor de sad og talte for et lydhørt publikum.

Som altid var BogForum et overflødighedshorn af litterære oplevelser, og man ville ønske, man kunne være to eller tre steder på én gang! Men frem for at stæse rundt mellem oplæsninger, interview og signeringer foretog jeg nogle punktnedslag, hvor jeg gav mig tid og ro til at lytte.

Leif, Bertel og den sorte skole

På messens første dag ville jeg en tur tilbage til barndommens land. Så jeg lyttede til forfatter Leif Davidsen og kulturminister Bertel Haarders samtale om deres bidrag til bogen “Min barndom i 50’erne”. Det blev til en halv time i selskab med de to veloplagte herrer om, dengang der ikke fandtes curlingbørn.

“Vi fik temmelig mange bank,” huskede Leif Davidsen om sin skoletid i Bogense, og fortsatte med et svagt smil: “Som hævn nævner jeg lærerne ved navn i bogen, selv om de for længst er lagt under mulde. Der var især en gymnastiklærer, som slog de arme tykke drenge, men jeg gik aldrig hjem og sladrede.”

“Jeg husker, når vikaren langede ud efter mig, og det havde jeg sådan fortjent!” sagde Bertel Haarder efterfulgt af tilhørernes venlige latter. “Børn og voksne var meget adskilt dengang. Hvorfor engagerede mødrene sig ikke mere? De var jo hjemmegående,” funderede ministeren. “Men det værste, jeg vidste, var nu, hvis mine forældre tog til forældremøde. Jeg har smidt sedler om møderne væk for at undgå det,” tilføjede han, og igen lød der velvillig latter fra det jævnaldrende publikum.

“Ja, det var en tid, hvor børnene fik lov at opdrage hinanden og passe sig selv. Det har været umanerlig hårdt for nogle børn, især dem der var lavest i hierarkiet,” sagde Leif Davidsen.

Alt for hurtigt var den muntre samtale om en ikke altid lige munter tid forbi, og vi manglede kun den buldrende pejs for at fuldende indtrykket af en kaminpassiar om dengang far var dreng.

Fullcast oplæsning af "Minutmysterier" med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Fullcast oplæsning af “Minutmysterier” med bl.a. Lars Mikkelsen var en publikumssucces på BogForum.

Minutmysterier

Hyggelig dagligstue var der også over Lyttesalonen, og igen var det som at være hensat til 1950’erne, dengang Radioteatrets “Gregory-mysteriet” lagde gaderne øde. Skuespillere fra Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted læste fullcast oplæsning på “Minutmysterier”, hvorefter publikum skulle opklare krimigåden. At Sherlock Holmes ikke har levet forgæves, var tydeligt, når bogelskerne gav deres bud på, hvem forbryderen var, og skuespillerne og publikum nød detektivlegen. Stemningen var tiptop, og jeg håber, det er et arrangement, der er kommet for at blive. Også i 2015 kan dygtige skuespilleres stemmer fængsle lytterne og give bøger nyt liv!

Tid blev der også til at høre Nicolas Bro fortælle om superhelte og Teri Terry berette om sine science fiction-romaner. Min bedre halvdel var begejstret for Jan Guillous samtale med Diana Bach om hans bogserie om 1900-tallet “Det Store Århundrede”. Guillou blev bedt om at skrive to årstal ned, han gerne ville rejse tilbage til (hvis tidsrejser var mulige). Han skrev ca. år 30 og 1927. Og hvorfor så det? Jo, det ville være et journalistisk scoop at interviewe Jesus, og i 1927 ville Guillou uden større risiko have kunnet skyde Hitler. Gid tidsrejser var mulige!

Men det er de desværre ikke, og med ét var BogForum ovre. Tiden var fløjet hurtigere end de fly, der letter og lander ikke langt fra Bella Center, og i lighed med tidligere år måtte jeg sande, at det var umuligt at nå alle de arrangementer, jeg gerne ville høre.

Godt, der er et BogForum igen til næste år!


Giv dine ører en god oplevelse og besøg Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted her: http://www.momolydbog.dk/omos/