I Toves fodspor

Ny biografi stiller skarpt på Tove Ditlevsens liv og litterære talent.

Tove Ditlevsen (1917-1976) nåede at blive berømt og elsket af danske læsere i sin levetid.

Men først næsten et halvt århundrede efter sin død fik den danske digter sit store internationale gennembrud.

Det skete med “The Copenhagen Trilogy”, som er den engelske udgave af Tove Ditlevsens erindringsbøger, “Barndom”, “Ungdom” og “Gift” fra 1969 og 1971.

De amerikanske anmeldere var begejstrede. New York Times kaldte samlingen et mesterværk, og sidste år strøg trilogien ind på New York Times prestigefyldte liste “The 100 Best Books of the 21st Century”.

Digte og brevkasse

Herhjemme har Tove Ditlevsen også fået et litterært comeback.

Ikke at den populære digter var røget ud i glemsel.

Ditlevsens digte, noveller og især “Barndommens gade” er blevet læst gennem alle årene og er fast pensum i skolerne (læs også indlæg Nattens dronning).

Nye generationer har følt sig læst og forstået, når de har læst Ditlevsen. Og i de seneste år har danskerne for alvor igen taget hendes værker til sig.

Blandt andet har den danske forfatter, kritiker og redaktør Olga Ravn redigeret et udvalg af Ditlevsens digte i bogen “Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø”. Samlingen udkom i 2017 i anledning af 100-året for Ditlevsens fødsel.

I 2018 udkom “Små hverdagsproblemer”. Bogen rummer 4000 brevkassespørgsmål og de 4000 svar, som Tove Ditlevsen gennem 20 år gav læserne i Familie Journalen.

Personligt portræt

Nu udkommer så en ny biografi om den fremragende forfatter.

I “Tove Ditlevsens veje” giver forfatter og litteraturforsker Lilian Munk Rösing et personligt portræt af digteren og belyser, hvad det var, Ditlevsen formåede som litterær kunstner.

Lilian Munk Rösing besøger de veje og gader, der har spillet en vigtig rolle i Tove Ditlevsens liv og bøger, lige fra barndommens gade på Vesterbro til digterens sidste hjem på H. C. Andersens Boulevard.

Men biografien skildrer også i overført betydning de veje, Tove Ditlevsen fulgte for at komme væk fra opvækstens arbejdermiljø og ind på den vej, hun brændte allermest for, som var at skrive.

Modsætningerne

Forlaget Gyldendal skriver i anledning af udgivelsen af “Tove Ditlevsens veje”:

Bogens vandring fører gennem de modsætninger, der eksisterer side om side i Tove Ditlevsens værk og person: Det følsomme og det rapkæftede. Det gammeldags og det modernistiske. Tosomhedstrangen og ensomhedslængslen. Længslen efter og afmagten over for moderskabet. Skriftens rus og den narkotiske rus, der i starten synes at være allierede, men viser sig at være fjender.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

God læselyst og weekend 🙂


Kilder:

Gyldendal “Tove Ditlevsens veje”

https://www.gyldendal.dk/produkter/tove-ditlevsens-veje-9788702403206

Gyldendal “Der bor en ung pige i mig som ikke vil dø”

https://www.gyldendal.dk/produkter/der-bor-en-ung-pige-i-mig-som-ikke-vil-do-9788702254235

Kristeligt Dagblad

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/ditlevsen-er-alle

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/sma-hverdagsproblemer-af-tove-ditlevsen

New York Times

https://www.nytimes.com/2021/01/19/books/review-copenhagen-trilogy-tove-ditlevsen.html

The Copenhagen Post

https://cphpost.dk/2024-07-16/news/round-up/danish-author-tove-ditlevsen-in-prestigious-new-york-times-top-100/


Mad og mirakler

En fremragende filmatisering af en fortræffelig fortælling er dennes uges bogstof på bloggen.

Glæden var stor hjemme hos os, da DR2, inden sammendraget fra dette års Oscar-uddeling, i mandags viste Gabriel Axels mesterværk “Babettes gæstebud” fra 1987.

Vel havde vi set denne ovenud magiske, smukke, finurlige og rørende film før, men man bliver aldrig træt af at genopleve stor kunst.

Gabriel Axels film er baseret på Karen Blixens fortælling “Babettes gæstebud”. Historien udkom på engelsk i 1950 under pseudonymet Isak Dinesen i det amerikanske tidsskrift Ladies’ Home Journal – og på dansk i novellesamlingen “Skæbne-Anekdoter” (1958).

Blixens Babette

Handlingen i Karen Blixens historie er kort fortalt denne:

To ældre, ugifte præstedøtre, der bor i en lille norsk fjordby, huser den franske mesterkok Babette, som er flygtet fra det borgerkrigshærgede Paris i 1871.

Efter i 14 år at have lavet klipfisk og øllebrød for de to søstre og den lille bys fattige fiskere vinder Babette en mindre formue på en gammel lotteriseddel fra Frankrig.

For pengene tilbereder Babette et førsteklasses gastronomisk gæstebud til de to søstre og deres lille puritanske kreds. Et måltid, de aldrig vil glemme.

Babettes gæstebud-forside

Axels Babette

I Gabriel Axels filmatisering af “Babettes gæstebud” er handlingen henlagt til en lille fiskerby i Vestjylland.

Filmen byder på så smukke billeder, at de kunne hænge som kunstværker på berømte museer verden over – og helt igennem fremragende skuespilpræstationer.

Som søstrene Filippa og Martine ses henholdsvis Bodil Kjer og Birgitte Federspiel, mens franske Stéphane Audran spiller Babette.

Svenske Jarl Kulle er general Lorens Löwenhielm, hvis hjerte banker for Martine, mens Jean-Philippe Lafonts franske operasanger bliver uhjælpeligt forelsket i Filippa og hendes smukke røst.

På rollelisten finder man også Vibeke Hastrup (Martine som ung), Hanne Steensgard (Filippa som ung), Pouel Kern (deres strenge præstefader), Lisbeth Movin, Axel Strøbye, Ebbe Rohde, Bendt Rothe, Bibi Andersson, Finn Nielsen, Preben Lerdorff Rye m.fl.

Alle filmens skuespillere spiller så ypperligt, at ingen bør fremhæves frem for andre, selv om jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for Jarl Kulles svenske general, der foruden sit ømt bankende hjerte rummer såvel livs- og madglæde som filosofisk vemod.

Stor og tidløs kunst

Historien i “Babettes gæstebud” handler nemlig ikke kun om gastronomiske glæder, men nok så meget om kærlighed, kunst og forsagelse af disse, og om religion og filosofi.

Gabriel Axel vandt i øvrigt en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film i 1988 for “Babettes gæstebud”.

Og hvorfor jeg nu skriver om en 37 år gammel filmatisering af en 74 år gammel novelle?

Fordi “Babettes gæstebud” er et eminent eksempel på, hvordan en mageløs fortælling kan blive til en lige så mageløs film – et lille mirakel og stor kunst til alle tider!

God bog- og filmweekend 🙂


Kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/topic/Babettes-Feast-by-Dinesen

https://www.britannica.com/topic/Ladies-Home-Journal

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/en/viden-om-film/filmdatabasen/film/babettes-gaestebud

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/babettes-gaestebud-af-karen-blixen

Læs Guardians anmeldelse af Gabriel Axels film 25 år efter, at filmen blev lavet, her:

https://www.theguardian.com/film/2012/dec/13/babettes-feast-review


Svært og succesrigt

Knut Hamsun og Jesper Wung-Sung er forfattere til nogle af decembers udgivelser.

I 2017 modtog Jesper Wung-Sung Boghandlernes store pris, De Gyldne Laurbær, for “En anden gren” – en slægtsroman om forfatterens oldeforældre og deres kærlighedshistorie.

Det var imidlertid ikke første gang, at Jesper Wung-Sungs fortælleevner imponerede såvel læsere og anmeldere som prisuddelere.

Allerede i 1998 fik Wung-Sung BogForums Debutantpris for novellesamlingen “To ryk og en aflevering”, og hans bøger for børn og unge har høstet mange anmelderroser og priser.

Foruden de allerede nævnte titler og børne- og ungdomsbøgerne omfatter Jesper Wung-Sungs forfatterskab et filmmanuskript, flere romaner og novellesamlinger, ligesom hans biografiske roman fra 2021, “Kvinde set fra ryggen”, vakte begejstring (læs indlæg her).

Så lad det være

Nu er Jesper Wung-Sung aktuel med essaysamlingen “Så lad det være”, der består af syv essays, som han har lavet i et gensyn med sin debutbog “To ryk og en aflevering”.

Forlaget Gyldendal skriver i sin foromtale af “Så lad det være”:

I syv essays kredser Jesper Wung-Sung om litteraturens betydning, om det at være skrivende og læsende. Om det forunderlige ved som ungt menneske at opdage kunsten. Om forsøgene på selv i skrift at indfange liv og virkelighed. Om friheden, lykken og forbandelsen ved at være forfatter.” (Kilde: Gyldendal)

Så lad det være-forside

Bogen udkommer 8. december.

Sult

At forfatterlivet kan være en forbandelse, fremgår også af den norske nobelprisvinder Knut Hamsuns roman “Sult”, der er et hovedværk inden for moderne skandinavisk litteratur.

Jeg husker stadig, da jeg som barn så Henning Carlsens fremragende filmatisering af bogen, og jeg vil aldrig glemme Per Oscarsson i rollen som den fattige digter Pontus, der flakker omkring i Oslo, mens sulten gnaver i hans krop og sjæl.

Rollen indbragte da også Per Oscarsson både en Bodil og prisen for bedste mandlige hovedrolle på filmfestivalen i Cannes i 1966. Den amerikanske forfatter Paul Auster mener tilmed, at “Sult” er den bedste filmatisering af en roman, han kender (Kilde: Det Danske Filminstitut).

Værk der giver mærker

Knut Hamsun (1859-1952) begyndte at skrive på det, der blev til romanen “Sult”, i juli 1888, da han boede i København. Bogen udkom første gang i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København.

“Sult” blev Hamsuns store gennembrud, og nu genudgiver Det Danske Sprog- og Litteraturselskab den banebrydende roman.

I forbindelse med genudgivelsen skriver udgiverne Peer E. Sørensen, Erik Skyum-Nielsen og Elizabeth Møller Christensen blandt andet:

Romanen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læse uden at få mærker af det.” (Kilde: Gyldendal)

SULT-forside

Bogen udkommer i dag.

Julekalender som bog

Til slut skal det nævnes, at DR’s julekalender “Julehjertets hemmelighed” bliver sendt fra og med i dag og frem til juleaften.

Måske nogle allerede har taget forskud på den dramatiske og magiske historie?

Allerede i oktober udkom “Julehjertets hemmelighed” nemlig i bogform med 24 kapitler forfattet af Sophie Souid efter Poul Bergs julekalender.

I centrum for historien står den purunge tjenestepige Karen. Da Karen fylder 13 år, kan hun pludselig ikke længere se sin bedste ven, herregårdsnissen Rumle.

Heldigvis hjælper et magisk julehjerte de to venner med at blive genforenet, men til gengæld begynder ulykkerne snart efter at vælte ned over herregården, og med ét er Karen og Rumles venskab, herregårdens fremtid og selveste julefreden i fare …

Efter DR’s trailere at dømme venter der seerne en vaskeægte julehistorie, som man altså også kan få som højt- eller selvlæsningsbog.

Julehjertets hemmelighed-forside

Bogen er udkommet.

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/sult

Gads Forlag

https://gad.dk/julehjertets-hemmelighed

Gyldendal

https://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788702391442&mode=comende

https://presse.gyldendal.dk/BookDetail.aspx?ISBN=9788775332526&mode=comende

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/forfattere/jesper-wung-sung

Læs mere om Det Danske Sprog- og Litteraturselskab her:

https://dsl.dk/om-dsl


Mus og træmænd

Som talrige andre forestillinger på teater og film bygger juleklassikeren “Nøddeknækkeren” på et litterært forlæg.

Midt i en coronatid fuld af aflysninger, ikke mindst i kulturlivet, kunne Ritzau i sidste uge berette, at Det Kongelige Teater eksklusivt og gratis viser “Nøddeknækkeren” på Kgl Xtra frem til 31. december. (Ritzau, 11. december 2021)

George Balanchines ballet og Pjotr Tjajkovskijs musik har udødeliggjort historien om den lille pige, der i julegave får en nøddeknækker af sin opfindsomme gudfar.

Som bekendt tager Nøddeknækkeren pigen med på en rejse julenat til et magisk eventyrland, hvor hun blandt andet oplever et dramatisk slag mellem den lille tapre træmand og en ond musekonge.

Skrækromantiker

Det var den tyske forfatter, komponist og jurist Ernst Theodor Amadeus Hoffmann (1776-1822), der skrev eventyret “Nøddeknækkeren og musekongen” tilbage i 1816.

E. T. A. Hoffmann, der selv valgte Amadeus til fornavn, fordi han beundrede Mozart, ernærede sig blandt andet som dirigent og scenograf og arbejdede herudover ved kammerretten i Berlin.

Hoffmanns digtning var præget af en stærkt dualistisk livsanskuelse, og side om side med en præference for det skrækromantiske, udfoldede han et komisk, satirisk talent.

Fascinationen af det dystre og sorte fornægter sig ikke i forfatterskabet. I eventyret “Der goldne Topf” (“Guldskålen”), bliver en student ved navn Anselmus draget ind i en eventyrlig åndelig verden, som til sidst opsluger ham, og det forbliver uvist, om han rent faktisk mister sin forstand.

Tilsvarende rummer historien i “Nøddeknækkeren og musekongen” mørke sider. Drosselmeier er således både dragende og dæmonisk, og det er ham, der med sin julegave skaber drømme, syner og følelser hos den lille pige.

Her ses en dansk udgave af E. T. A. Hoffmanns eventyr.

Fra bog til ballet

Der skulle gå 76 år, fra Hoffmann skrev sit eventyr, og til “Nøddeknækkeren” fik premiere på de skrå brædder i Sankt Petersborg 18. december 1892.

Forestillingen blev dengang sablet ned af kritikerne, men det forhindrede den ikke i at nå til udlandet.

Og i dag er balletten, der har droppet den uhygge, man finder i Hoffmanns novelle, en vaskeægte juleklassiker, der opsættes på scener verden over.

Nu har Det Kongelige Teater sørget for, at vi heller ikke i år skal snydes for den eventyrlige forestilling.

Så hvis man har brug for at flygte fra corona og restriktioner og drømme sig ind i en anden verden, er det bare om at klikke på: https://kglteater.dk/xtra

Rigtig god jul og de bedste ønsker for det nye år 🙂


Kilder:

Den Store Danske

https://denstoredanske.lex.dk/E.T.A._Hoffmann

https://denstoredanske.lex.dk/N%C3%B8ddekn%C3%A6kkeren

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/noddeknaekkeren-af-eta-hoffmann

Kig ind i bogens verden er tilbage 7. januar 2021.