Fagre nye verden

På mandag udkommer bogen “Den fjerde industrielle revolution”.

Forfatteren Klaus Schwab er tysk professor og grundlægger af og formand for World Economic Forum (Verdens Økonomiske Forum).

I “Den fjerde industrielle revolution” ser Schwab på, hvordan vi kan forme denne revolution, så vi sikrer en fremtid, hvor teknologien tjener menneskene og gavner os alle.

Forlaget Gyldendal skriver i foromtalen:

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.”

Bogen udkommer mandag 15. januar.

Etik og moral

Nogle vil nok mene, at de foregående industrielle revolutioner kan have virket lige så vigtige og voldsomme for vores forfædre, som den fjerde gør for os.

Når det er sagt, er udviklingen af kunstig intelligens og forsøg på at skabe menneskerobotter mildt sagt tankevækkende og foruroligende.

Den amerikanske science fiction-film “Blade Runner 2049”, efterfølgeren til Ridley Scotts mesterværk fra 1982, rejser som forgængeren vigtige etiske spørgsmål om den teknologiske udvikling og menneskets evne til at skabe replikanter, menneskelignende (og menneskelige) robotter.

Det er ikke alt, man kan lave, man skal lave.

Historien er fuld af eksempler på opfindelser, der ikke har ført noget godt med sig, og flere har været direkte katastrofale. Tænk bare på atombomben!

Og der er ingen tvivl om, at de etiske, moralske og filosofiske overvejelser p.t. halter bagud den teknologiske udvikling.

Men er man interesseret i den fjerde industrielle revolution og i et kvalificeret bud på, hvordan vi kan få det bedste ud af den, skulle der være råd at hente i Klaus Schwabs nye bog.


 

Gade-bøger

Velkommen tilbage til Kig ind i bogens verden 🙂

Vi tager tråden op fra bloggens sidste indlæg inden ferien, der som bekendt handlede om hekse og trolde.

En berømt heks, eller rettere skuespilleren bag, er nemlig ivrig læsehest, og som nogle måske ved, har hun i egenskab af bogelsker og fortaler for kvinders rettigheder gemt eksemplarer af Margaret Atwoods roman “The Handmaid’s Tale” (på dansk “Tjenerindens fortælling”) rundt omkring i Paris.

Emma Watson alias Hermione Granger fra Harry Potter-filmene fortalte 21. juni på sin Twitter-profil, at hun ville gemme bøgerne diverse steder i den franske hovedstad angiveligt for at fremme såvel læselysten som kvinders rettigheder.

Margaret Atwoods dystopiske fremtidsroman fra 1985 handler om et samfund, hvor kvinder er underlagt manden som enten hustruer, husholdersker eller fødemaskiner.

Tag, læs og giv

For min families vedkommende gik turen i år ikke til Paris, så vi deltog desværre ikke i Emma Watsons bog-skattejagt.

Men vi var i Frankrig og fandt andre bøger i gadebilledet. Her har tendensen med at lægge litteratur i fine kasser, så andre kvit og frit kan låne og læse udgivelserne og lægge dem (og andre bøger tilbage), nemlig bredt sig til mindre byer.

I Divonne-les-Bains stødte vi for eksempel på denne røde bogskat med litteratur til store og små:

Bogkassen står i Divonne-les-Bains og er fotograferet af undertegnede.

Og i Vogué, der er en af Frankrigs smukkeste byer, ligger dette lille gadebibliotek:

Denne lille bogskat findes i Vogüé. Foto: JayJay.

 

Bogkassen i Vogüé gemte på både franske og engelske titler. Foto: JayJay.

Tegneserie-kunst

Ferien bød dog også på litterære oplevelser af den mere traditionelle slags. I den populære vinby Beaune faldt vi over en tegneseriebutik, der tog sig ud som en sand højborg for den fransk-sprogede tradition for flotte, fantasifulde tegneserier med originale historier.

Tænk bare på Asterix, Tintin, Blueberry og Linda og Valentin. Sidstnævnte har i sommer fået nyt liv med Luc Bessons science fiction-film baseret på Jean-Claude Mézières og Pierre Christins tegneserier.

Trods blandede anmeldelser af “Valerian and the City of a Thousand Planets” glæder jeg mig til at se den, og skulle filmen skuffe har min bedre halvdel netop sikret sig 17 eksemplarer af den populære tegneserie på Den Blå Avis.

Hans gavmildhed til trods tror jeg dog ikke, at Linda og Valentin havner til deling på gaden. Dertil er han for stor en fan 😉

Tegneserie-butikken i Beaune. Foto: JayJay.

 

Butikken i Beaune har tegneserier for enhver smag. Foto: JayJay.

 


Margaret Atwoods roman “Tjenerindens fortælling” er i anledning af HBO’s succesfulde serie blevet genudgivet af Lindhardt og Ringhof. Læs mere her: https://www.lindhardtogringhof.dk/tjenerindens-fortaelling


 

Svær start i livet

Albus Dumbledore har en høj stjerne hjemme hos os. Familiens yngste citerer ham flittigt, og rektoren for Hogwarts er (udover Harry Potter) også J. K. Rowlings egen yndlingskarakter. Det er gennem ham, at hun udtrykker livsfilosofier som: “It matters not what someone is born, but what they grow to be.”

Håbet er som en muskelhundCitatet virker relevant for ungdomsromanen “Håbet er som en muskelhund”, der udkommer i dag.

Hovedpersonen Janus bor sammen med andre børn og unge i en indhegnet lejr inde i skoven, langt væk fra andre mennesker. Det er for deres eget bedste, siges det, for i lejren er de unge beskyttet mod deres omverden.

Men indeni Janus brænder der et håb. Et håb om et andet liv i frihed. Dette håb, der måske er større end både venskab og kærlighed, hiver og flår i ham. Der må være en vej ud af lejren …

Dyster fremtid

Ifølge forlaget skildrer forfatteren Nanna Gyldenkærne et fremtidssamfund gennemsyret af frygt for det anderledes. Et samfund hvor man må kæmpe for de basale menneskelige værdier.

Udgivelsen falder i tråd med de dystopiske ungdomsromaner, der præger bogmarkedet i disse år. Tænk bare på de succesfulde Hunger Games- og Maze Runner-serier og Teri Terrys stærkt roste Slettet-trilogi samt hendes seneste bog “Mind Games” (læs min anmeldelse her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/10/21/mind-games/).

Noget tyder dog på, at Nanna Gyldenkærne, der er uddannet bibliotekar og har arbejdet som forlagsredaktør, ikke bare vil ride med på Young Adult-bølgen med dystre science fiction-universer.

Plejebørn

Nanna Gyldenkærnes bøger handler ofte om børn og unge, der falder uden for rammerne. Nogle er forældreløse, handicappede, har forældre med et misbrug eller er bare på tværs uden rigtig at vide hvorfor. Herudover har forfatteren som plejemor selv forsøgt at skabe en god hverdag for nogle af de børn, der har fået en svær start på livet.

I 2009 debuterede hun med “Seksten søstre”, der fortæller om pigehjemsliv anno 1922. Med udgangspunkt i 14-årige Klara, hvis hænder ikke er skruet rigtigt på til hverken håndarbejde eller madlavning, følger vi 16 pigehjemspiger og hører om deres hårde arbejde, drømme, savn og sammenhold.

Nanna Gyldenkærne har med andre ord førstehåndskendskab til dem, hun skriver om, og hun forstår at skue både bagud og fremad.

Så måske skulle man overveje “Håbet er som en muskelhund” som gave til årets kommende konfirmander?


Læs mere om Nanna Gyldenkærne her: http://rosinante-co.dk/forfattere/nanna-gyldenkaerne

Young Adult (YA) er en genre, der henvender sig til unge læsere fra ca. 14 år, men som også bliver læst af voksne. Historierne handler ofte om unge, der gennemgår en udvikling, hvad enten det er gennem kærlighed, familiekonflikter eller livets mere dystre sider.

Mind Games

Den menneskelige pris for at være online er uhyggeligt høj i ny fremtidsthriller.

Britiske Teri Terrys ungdomsroman “Mind Games” foregår i Storbritannien i en ikke nærmere defineret fremtid efter tredje verdenskrig.

Luna er 17 år og bor med sin far, hans nye kone og halvbror i London. Som alle andre tilbringer Lunas familie det meste af livet på nettet i en fascinerende virtuel verden. Næsten alle har Implantater, der sætter kulørt krydderi på den grå virkelighed og gør dem i stand til når som helst at smutte over i den parallelle verden.

Vil man kobles på i længere tid, kan man ved hjælp af en PIP (plug in punkt) og en PIP-sofa glide over i de virtuelle verdener og være med i spil, virkeligheden ikke kan hamle op med.

Der er virtuelle skoler, fitnesscentre og feriesteder, og på Lunas skole kærester drengene og pigerne virtuelt, fordi alle ser bedre ud på en v-date end i virkeligheden, kysser bedre, og pigerne bliver ikke gravide. Smart, ikke?

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Nægterne

Men Luna er Nægter. Hun har ikke noget Implantat og nægter at koble sig på. Sammen med 19 andre får hun gammeldags undervisning og hades, hånes og hetzes for det af skolens sadistiske rektor Beatrice Goodwin. Selv blandt kammeraterne er Luna en outsider, fordi hendes mor – superhackeren Astra – angiveligt begik selvmord, og hendes farmor tilsyneladende lider af vrangforestillinger.

Ikke desto mindre – og til rektors fortrydelse – indkaldes Luna til New United Nations’ prestigefyldte prøver i intelligens og rationalitet varetaget af firmaet PareCo. Det handler om at være intelligent og rationel, og består man, kan det være billetten til et bedre liv.

Men hvad hvis Luna viser sig at være intelligent og irrationel? Hvorfor er hun – en Nægter – blevet indkaldt? Hvorfor advarer Lunas farmor hende mod at tage testene? Hvordan døde Lunas mor i virkeligheden? Og hvem har egentlig styringen over de Implantater, som børn ned til 10-års alderen render rundt med?

Snart er Luna hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil, der udspiller sig i såvel den virtuelle som den virkelige verden, og hun får stadig sværere ved at skelne ven fra fjende.

Big Brother

Det er et spændende fremtidsunivers med en solid dosis paranoia og Big Brother’s Watching You, som Teri Terry maner frem i “Mind Games”. Alene skildringen af de Implantat-afhængige, der flakker rundt som virtuelle junkier, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

Skræmmende er også beskrivelsen af, hvordan den virtuelle verden har udspillet virkelighedens. Associationer til nutidens overforbrug af mobiltelefoni og sociale medier ligger lige for. Det kan godt være, at samtalepartneren endnu ikke kobler sig på en virtuel verden midt i en samtale, men mange i dag klager over, at familie og venner er mere optaget af mobilen end af den virkelighed, som omgiver dem. Teri Terry går skridtet videre, og det er ikke rar læsning, når Luna er nødt til at opsøge sin far i den virtuelle verden for at få ham til at spise frokost med hende i virkeligheden.

Herudover har Teri Terry et godt greb om personerne ikke mindst jeg-fortælleren Luna, som vi følger i tykt og tyndt, også når det drejer sig om teenageproblematikker som identitet, venskaber og kærester.

Blot skal man holde tungen lige i munden for at følge med i de tekniske termer og science fiction-udtryk, der fylder “Mind Games”. Men mon ikke målgruppen af unge læsere vil have lettere ved det end undertegnede, der – indrømmet – er old school.


Teri Terry har skrevet den succesfulde ungdomstrilogi “Slettet”, “Splittet” og “Knust”.

Mød hende på BogForum i BogCaféen, Bella Center, lørdag den 7. november kl. 15.