Bibelen i bøger

En nylæsning af de islandske sagaer viser, at forfatternes kristne værdier skinner igennem i fortællingerne om det hedenske islandske samfund.

I efteråret udkom den britiske historiker Tom Hollands bog “Herredømmet” på dansk. På en imponerende tour de force redegør Holland for, hvordan Vesten, vestlige værdier og kultur er dybt forankret i kristendommen.

Det gælder også i vid udstrækning litteraturen, hvor en lang række forfattere gennem tiden har været kristne, og hvis kristne tro afspejler sig i deres værker.

Tag blot engelske C. S. Lewis’ elskede eventyr “Løven, heksen og garderobeskabet”, hvor Aslan som en Kristus-figur lader sig ofre på alteret.

Også den svenske Nobelpristager i litteratur Selma Lagerlöf beskæftigede sig i sit forfatterskab med kristne temaer som skyld, selvopofrelse og soning. Eksempelvis tager hendes “Kristuslegender” udgangspunkt i Det Nye Testamente og Jesu liv. I bogens 11 fortællinger anvender Lagerlöf eventyrformen til at give en alternativ version af de begivenheder, vi kan læse om i Bibelen.

Og den danske digter Søren Ulrik Thomsen lægger ikke skjul på, at han er kristen. Hans seneste udgivelse “Tro mod ritualet”, der udkom sidste år, er både et forsvar for kristendommen og for ritualet, som det udøves i folkekirken søndag morgen.

Kristne sagaer

Det er imidlertid ikke altid, at kristendommens præg på litterære tekster er eksplicit.

I en ny bog viser dr. phil., docent emeritus Keld Zeruneith, at selv om de islandske sagaer handler om tiden og samfundet før kristendommen, har de forfattere, der gengav legenderne, sat deres kristne aftryk på fortællingerne.

Forlaget Gyldendal skriver om den kommende udgivelse “Da de tog land”:

De verdensberømte islandske sagaer om bl.a. Egil Skallegrimssøn, Gunløg Ormstunge og Njal nylæses af Keld Zeruneith, og for første gang nogensinde beskrives sagaernes vilde drømmeliv indgående.

Målet er at påvise det bevidsthedsskred, der kan aflæses i sagaerne: De skildrer en hedensk tid præget af idealer om ære, ry og heltemod, men sagaforfatterne er kristne, og deres kristne værdier stikker trods forsøg på objektivitet igennem i deres fremstillinger.” (Kilde: https://www.gyldendal.dk/produkter/da-de-tog-land-9788702303858)

Bogen har forventet udgivelse 17. februar.

Gå i kødet på Bibelen

Der er naturligvis mange flere eksempler på forfattere, for hvem kristendommen har spillet en stor rolle, hvad enten de selv har været troende, har skrevet om kirken og kristne karakterer, eller har taget et opgør med religionen i deres litteratur.

Og hvis man som forfatter i dag ønsker at arbejde med Bibelen som kulturel kilde, er der råd at hente.

Til foråret udbydes et kursus, der dykker ned i Bibelen, og som giver indblik i, hvordan Bibelens tekstsamling er blevet til, hvilke kulturer teksterne er opstået i, og hvilke kilder der anvendes.

Det er Grundtvig-Akademiet og Bibelselskabet, som i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere arrangerer kurset, “Gå i kødet på Bibelen”.

God læselyst og weekend 🙂


Du kan læse min anmeldelse af Tom Hollands “Herredømmet” her: https://kigindibogensverden.com/2020/10/30/det-kristne-vesten/

Læs mere om Selma Lagerlöfs “Kristuslegender” på: https://litteratursiden.dk/artikler/selma-lagerlofs-kristuslegender

Berlingskes anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens “Tro mod ritualet” kan læses på: https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-soeren-ulrik-thomsen-er-tro-mod-ritualet

Læs om kurset “Gå i kødet på Bibelen” på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/tekstkursus-gaa-i-koedet-paa-bibelen

Læs også mit indlæg Dickens og Pontoppidan, der ligeledes handler om kristendommen i litteraturen.


 

Selma Lagerlöfs Mårbacka

Nok har sommeren på de nordlige breddegrader været solfattig, men det betyder heldigvis ikke, at den har været fattig på oplevelser.

Ferien bød således på en fin oplevelse for min familie og mig, da vi besøgte den svenske forfatter Selma Lagerlöfs barndomshjem, Mårbacka, i Värmland.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Mårbacka, hvor Selma Lagerlöf blev født i 1858 og døde i 1940. Foto: JayJay.

Herhjemme er Selma Lagerlöf især kendt for debutromanen “Gösta Berlings saga”, “Jerusalem” og “Nils Holgerssons Underbara Resa Genom Sverige”.

Beretningen om lilleputten Nils Holgerssons færd på ryggen af en gås er en klassiker og overgås i ry blandt nordiske børnehistorier kun af H. C. Andersens eventyr.

I forfatterens fodspor

Det er også en model af den lille gut og gåsen, der hilser os velkommen denne julidag, hvor temperaturen er sprunget op på 27 grader, og solen skinner fra en sjældent klar blå himmel over huset, hvor Lagerlöf blev født og døde.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

En vidunderlig have omgiver Selma Lagerlöfs barndomshjem. Foto: Kahoha.

Mårbacka ligger i betagende smukke omgivelser. Der hører en dejlig frugthave, bugnende blomsterbede og et kæmpe bur med påfugle til, ligesom der ligger en hyggelig café og lille butik på grunden.

Vi starter med en rundtur i barndomshjemmet, hvor en tysk guide på flydende svensk beretter om den verdensberømte forfatter. Hun fortæller, at det oprindelige barndomshjem er bygget ind i det hus, Lagerlöf lod opføre i 1921-1923. Allerede i 1907 havde Lagerlöfs litterære succeser muliggjort, at hun købte Mårbacka tilbage. Faderen havde mistet gården, da han gik konkurs, og det var forfatterens store ønske at generhverve den.

Farmor fortalte

Mårbacka udgør en hjørnesten i, ja, måske selve fundamentet for Lagerlöfs forfatterskab. Det var her i børneværelset, at farmoren fortalte historier for hende og hendes søskende, myter og sagn, der nærede hendes fantasi og blev en væsentlig inspirationskilde for forfatteren. Lille Selma tog historierne til sig i en sådan grad, at hun kom for sent i skole med blæk på fingrene, fordi hun skrev om natten.

I dag er børneværelset en del af stuen, som er dekoreret med tegninger af Lagerlöfs morbror, Christofer Wallroth, og overalt står der gaver til forfatteren. Vildgåsen ude i entreen er en gave fra to drenge, der fandt den død og gav den til Lagerlöf, som lod gåsen udstoppe, og siden strøg den over fjerene, hver gang hun gik forbi den.

Nils Holgersson

Vi fortsætter ind i spisestuen, hvor skabe står proppet med porcelæn, som forfatteren elskede. Også her blev der fortalt historier, når gæster fra nær og fjern kom forbi og i mangel af tv, radio (og computer) lod de mundtlige fortællinger flyde frit og på den måde underholdt ung som gammel i det Lagerlöfske hjem.

Selma blev aldrig gift og fik børn (vi får senere at vide, at hendes livs store kærlighed hed Valborg Olander), men hun fik en “fosterson”, en forældreløs dreng, ved navn Nils Holgersson. Ifølge guiden bankede den seksårige dreng selv på hos Lagerlöf og spurgte, om ikke han måtte blive hendes “fosterson”. Hun sagde ja, og de blev tæt knyttet til hinanden og bevarede kontakten, da han emigrerede til USA. Guiden oplyser, at hans barnebarn gæstede Mårbacka to dage før vores besøg.

Kvindesagen

Da Selma Lagerlöf var 23 år, tog hun til Stockholm for at uddanne sig til lærer. Hendes far ville have, at hun skulle blive hjemme og tage sig af sine forældre, så hun måtte låne penge af sin bror, Johan. I hovedstaden blev hun optaget af kvindesagen og klippede sit hår kort, hvilket var usædvanligt for den tid.

Som forfatter var Lagerlöf også foregangskvinde. Et mandligt medlem af Det Svenske Akademi udtalte, at kvinder, der skriver, er som hunde, der prøver at gå på to ben! Flere kritikere fandt hendes skrivestil for let, barnlig og fantasifuld. Bogen om Nils Holgersson, der var bestilt som undervisningsmateriale til svenske skolebørn, blev sågar forbudt nogle steder, fordi den var for sjov (!) at læse.

Superstjernen Selma

Trods konventionerne blev Lagerlöf en stor forfatter, ja, en litterær superstjerne. Hun fik Nobelprisen i Litteratur i 1909 og blev medlem af Det Svenske Akademi i 1914. Nobelprismedaljen gav hun til finnerne under Den Finske Vinterkrig (1939-1940), så den kunne smeltes om og hjælpe dem økonomisk. Siden blev medaljen købt tilbage. I biblioteket på Mårbacka lader guiden en kopi af den gå rundt.

Talrige værker fylder hylderne i forfatterens bibliotek, og mens vi stjæler et glimt af titlerne, heriblandt et par stykker om den amerikanske borgerkrig, fortæller guiden, at Lagerlöfs status og berømmelse var så stor, at folk valfartede til Mårbacka for at få et glimt af hende. Forfatteren gik ud på balkonen og vinkede til dem i bedste dronningestil, men når ståhejen omkring hendes person blev for meget, klædte hun husholdersken ud som sig selv, så denne kunne agere stand-in. Vi får også at vide, at Lagerlöf var en flittig brevskriver, og at en stor del af hendes korrespondance på 42.000 (!) breve først måtte læses 50 år efter hendes død.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

I butikken kan man købe bøger, tørklæder, postkort, honning og meget mere. Foto: Kahoha.

Efter rundturen i huset ser vi udstillingen om filmatiseringerne af bøgerne i en lade. En svale har bygget rede på en tværgående loftsbjælke, og i det tilstødende lokale fortæller dyredukker i naturlig størrelse om livet på landet i gamle dage.

Vi runder besøget på Mårbacka af i caféen og i butikken, hvor vi køber bøger, postkort og honning fra Mårbacka – herlige minder fra en herlig dag 🙂


Du kan læse mere om Selma Lagerlöfs barndomshjem her: http://www.marbacka.com/