“Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”. De fleste vil genkende ordene fra Holger Drachmanns smukke midsommervise, der stadig synges Sankt Hans Aften.

I morgen vil Midsommervisen forhåbentlig atter lyde, når folk samles ved bålet med familie og venner landet over (hvis vind og vejr tillader det).

Men hvem er de egentlig, disse hekse og trolde?

Der er skrevet masser af historier om de magiske væsner. Tænk bare på Brødrene Grimms eventyr, Terry Pratchetts fantasy-romanserie Diskverden, Lene Kaaberbøls Vildheks-serie og mange andre. Mest kendte er vel nok J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, som har gjort troldmænd og hekse til seje forbilleder for børn og unge.

Heksejagt

For 400 år siden var udøvere af magi imidlertid en anden snak. Dengang var hekse en alvorlig sag, som vi ser det i William Shakespeares fremragende tragedie “Macbeth”. Her fristes den ellers kongetro general af tre hekse, der sår kimen til hans onde handlinger og undergang.

Men hvis man tror, at farlig overtro hører fortiden til, kan man godt tro om igen. I Afrika og Asien er heksejagt desværre stadig blodig alvor for tusinder af mennesker.

Jan Guillou har skrevet en meget rost bog om lighederne mellem datidens og nutidens heksejagt. I sin historiske reportage “Heksenes forsvarere” (2004) følger han sporene fra heksenes bål frem til vore dage og genfinder de massepsykologiske mekanismer bag hekseprocesserne før og nu.

McCarthyismen

En moderne klassiker, der har heksejagt som tema, er Arthur Millers “The Crucible”. Det er en dramatiseret og delvis fiktiv historie om hekseprocesserne i Salem, Massachusetts 1692-1693.

Som bekendt er Millers teaterstykke en allegori for den heksejagt på kommunister, senator Joseph McCarthy indledte i 1947, og som varede frem til 1956. En uhyrlig forfølgelse, der fik enorme menneskelige omkostninger, og som ødelagde livet for talrige kunstnere, intellektuelle og mange andre.

Selv berømtheder som Charlie Chaplin blev ramt af McCarthyismen, som førte til, at den geniale filmkunstner fik forbud mod at vende tilbage til USA efter en rejse til Europa i 1952, fordi han blev beskyldt for at være kommunist.

Indre dæmoner

Men hvis vi vender tilbage til Holger Drachmanns “hekse” og “trolde”, kunne vi udvide fortolkningen af begreberne til at handle om andet end overtro og trolddom.

Når Drachmann skriver om at holde “hekse” og “trolde” fra livet, kunne det for eksempel fortolkes som vores egne indre dæmoner, vi skal bekæmpe eller i det mindste holde i skak. Dæmoner som vrede, had, angst, jalousi, dumhed og grådighed.

Uanset hvordan vi tolker begreberne anno 2017, er vi mange, som i morgen vil synge med på Midsommervisen. Derfor vil jeg gerne citere resten af verset, der omtaler hekse og trolde. Jeg kan nemlig godt lide fortsættelsen, der lyder sådan her:

hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde:
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde!”

Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god og hjertevarm sommer 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 10. august.

Læs hele teksten til Holger Drachmanns vise “Vi elsker vort land” (1885) her:

http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=309