Kunst og matematik

Ny britisk bog belyser forholdet mellem kunst og matematik, og hvorfor de ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger.

Uden selv at have nogen synderlig stor talforståelse, har jeg imidlertid aldrig været i tvivl om, at matematik er kreativt. At kunne lege med tal er for mig at se lige så kreativt som at lege med ord og billeder, gips og ler, farver og former.

Ikke desto mindre ses kunst og matematik ofte som hinandens kontraster. Ja, som om man enten er strengt logisk tænkende, et rigtigt talmenneske, eller en sprudlende kreativ kugle med maling på fingre og forklæde.

Men man behøver ikke dykke meget ned i historien, før man opdager, at der er en stærk forbindelse mellem matematikkens og kunstens verden. Det gyldne snit, perspektiv, geometri og symmetri, som vi kender fra kunsten, er alle hentet i matematikkens verden.

Ligesom en billedhugger, der skal lave en skulptur, bruger matematik til at måle op med, regne proportionerne ud og gange op, hvis værket skal forstørres.

Bevidst og ubevidst

Marcus du Sautoy er matematikprofessor ved Oxford Universitet og har skrevet flere populærvidenskabelige bøger.

I “Blueprints: How Mathematics Shapes Creativity” vender Marcus du Sautoy blikket mod kunsten for at afdække de essentielle matematiske strukturer, der underbygger naturen og den menneskelige kreativitet.

Mange af de kunstnere, læserne møder i bogen, er slet ikke bevidste om den matematik, der ligger bag deres værker, mens andre kunstnere bevidst lader sig inspirere af det matematiske felt.

Uløseligt forbundne

I sin bog opfordrer Marcus du Sautoy os til ikke at se matematik og kunst som diametrale modsætninger.

Han påpeger, at matematikkens og kunstens komplementære forhold spænder vidt både historisk og geografisk, fra de tidligste stencirkler i blandt andet Storbritannien til Mozarts talbesættelse og den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadids moderne bygninger.

Uanset om vi prøver at finde en mening i et abstrakt maleri eller finder mønstre i poesi, optræder matematikken allevegne.

Og ligesom kunstnere bliver inspireret af matematik, er kreativitet en forudsætning for matematikkens udvikling.

I forbindelse med udgivelsen skriver forlaget HarperCollins blandt andet:

In this bold and philosophical exploration of human creativity, Marcus du Sautoy unpacks how we make art, why a creative mindset is vital for discovering new mathematics, and how a fundamental connection to the natural world intrinsically links these two subjects.”

(Kilde: HarperCollins)

Bogen er udkommet.

God Kristi himmelfartsferie!


Kilder:

ARoS PDF (www.aros.dk › media › kunst-matematik2)

HarperCollinsPublishers

University of Oxford

Waterstones:

“Blueprints: How Mathematics Shapes Creativity”

Marcus du Sautoy


Magtfuld madamme

Ny historisk roman giver liv og stemme til en af middelalderens magtfulde danske kvinder.

Hvis man tror, at stærke, indflydelsesrige kvinder i Danmark er et nyere fænomen, kan man godt tro om igen.

I sin historiske roman “Hofmesterinden” tegner forfatter og historiker Birgitte Jørkov et fiktivt portræt af en af disse stærke danske kvinder, der helt kort præsenteres sådan:

Fru Anne Meinstrup, godsejer, kongelig lensmand, hofmesterinde, enlig mor, landsforvist, myrdet på torvet i Ringsted januar 1535.” (Bogens bagsidetekst)

Ud af glemslen

Virkelighedens Anne Meinstrup, der levede fra cirka 1475 til 1535, var enebarn og datter af godsejer, rigsrådsmedlem og landsdommer Henrik Meinstrup og godsejer Margrethe Christiansdatter Daa.

Anne Meinstrup blev selv godsejer, kongelig lensmand og hofmesterinde for flere danske dronninger. Hofmesterinden var administrativ leder af dronningens hof. Det var den højeste formelle stilling, en kvinde kunne få på den tid, hvor der i øvrigt var stor politisk og kirkelig uro.

Som nævnt led Anne Meinstrup et meget brutalt endeligt. Hvorfor hun blev myrdet, vides ikke med sikkerhed. Men i romanens efterord skriver Birgitte Jørkov, at hun finder Anne Meinstrups liv mere interessant end hendes død og fortsætter:

Derfor besluttede jeg at hjælpe hende ud af glemslen og gøre et usædvanligt kvindeliv kendt for andre end en snæver kreds af historikere.” (“Hofmesterinden”, side 337)

Natten før mordet

Rammen i Birgitte Jørkovs roman “Hofmesterinden” er en kold januarnat i 1535. Anne Meinstrup befinder sig på en af sine gårde ved Ringsted og skal til et vigtigt møde indkaldt af grev Christoffer næste dag (ja, det er ham med Grevens Fejde, borgerkrigen i Danmark 1534-1536). Det er dette møde, der ender med at koste Anne Meinstrup livet.

Gammel, gigtplaget og søvnløs foretager Anne Meinstrup i sine tanker en rejse gennem sit begivenhedsrige liv. Fra barndommen som enebarn og fars pige, der bliver uddannet af sin dygtige far, over hendes to ægteskaber og forholdet til hendes tre børn, videre til stillingen som hofmesterinde, siden landsforvist af Christian 2., og frem til hun er vendt hjem til Danmark igen.

Danmarkshistorie

Det er et spændende stykke Danmarkshistorie, Birgitte Jørkov tager læserne med på, og det mærkes, at forfatteren er historiker.

Vi hører både om kongens og adelens krig mod bondehæren i Ditmarsken og krige med svenskerne samt Det Stockholmske Blodbad i 1520.

Der fortælles om Kong Hans, som efterlader dronning Christine i Sverige med 1000 mand, hvoraf kun ganske få overlever. Man forstår, at dronningen ville separeres efter den omgang! En stor del af romanen omhandler Christian 2., hans elskerinde Dyveke og hendes kapable mor, Sigbrit. Ja, der var flere magtfulde kvinder med gode forbindelser i middelalderen.

Jørkov beskriver de politiske og økonomiske hensyn, kongelige ægteskaber måtte tage, som brylluppet mellem Christian 2. og hans barnebrud, Fru Elisabeth af den rige fyrsteslægt Habsburgerne. Udover de historiske personer og begivenheder får vi viden om kønsroller, levevis, mad, mode, musik, selskabsliv, bolig- og toiletforhold i middelalderen.

Martin Luther nævnes kun kort, og der fortælles ikke meget om tidens konflikter mellem katolikker og protestanter. Men tidsbilledet fremstår troværdigt, og skildringen af datidens langsomme transport og kommunikation gør indtryk på en moderne læser. Her var ingen e-mails eller sms’er. Breve blev bragt med bud til hest, og beskeder om selv nære pårørendes død nåede ofte først frem efter begravelsen.

Styr på eget liv

Anne Meinstrup er hovedperson og jeg-fortæller i “Hofmesterinden”. Læserne får hurtigt et indtryk af en intelligent, veluddannet, modig og handlekraftig kvinde med midler både fra sine forældre og afdøde ægtemænd.

Da Anne Meinstrup som 25-årig og mor til tre børn bliver enke for anden gang, tager hun styringen over sit eget liv. Hun viser, at hun kan styre sin jord, godser og regnskaber klogt og kompetent, og at hun takket være sin far har nok juridisk indsigt til at kæmpe de arvesager, der skal kæmpes. Egenskaber der også skaffer hende stillingen som hofmesterinde.

Anne Meinstrups virke for de danske dronninger står centralt i fortællingen. Men det er de menneskelige tildragelser, der rører læseren, især sorgen og savnet, da hun med sit andet ægteskab bliver skilt fra sine tre små børn. Noget hun aldrig kommer sig over.

Enkelte steder i historien er der spring mellem tid og sted, der udfordrede mig som læser. Men da historien bliver fortalt af en ældre, urolig kvinde, ramt af tankemylder den sidste nat, hun lever, bidrager dette til at gøre hendes refleksioner så meget desto mere overbevisende.

Svær genre

Når en forfatter dramatiserer virkelige menneskers liv, kræver det i sagens natur særdeles grundig research, respekt for de mennesker, man skriver om, og en stor indlevelsesevne.

Af læseren kræves – med den engelske digter og filosof Samuel Taylor Coleridges ord – “willing suspension of disbelief”.

Ingen kan vide, hvad virkelighedens Anne Meinstrup tænkte og følte. Var hun for eksempel så lidenskabelig, som romanen beskriver hende? Var hun villig til at risikere sin ære og høje sociale status for en affære med en omrejsende musiker? Det er nogle af de spørgsmål, man kan stille som læser.

Derfor vælger jeg at holde det virkelige menneske adskilt fra fiktionens karakter og forholder mig udelukkende til, om romanens hovedkarakter og jeg-fortæller virker troværdig i sin egen ret. Og det gør romanens Anne Meinstrup efter min mening.

Det er lykkedes Birgitte Jørkov at lave et nuanceret portræt af en modig kvinde med mange talenter og næse for jura og forretning, men også med fejl og mangler og en stadig voksende selvindsigt, der gør romanens Anne Meinstrup både menneskelig og nærværende.

Og samtidig får vi altså et spændende kig ind i Danmark op til reformationen.

Dette er et anmeldereksemplar. Bogen er udkommet.

“Hofmesterinden” er forsynet med prolog, ordliste, personfortegnelse og efterord, der er nyttige at have under den spændende og underholdende læsning.

God weekend og læselyst!


Bonusinfo

Birgitte Jørkov (f. 1946) er cand.mag. i dansk, historie og filosofi. Hendes debut som romanforfatter, “Den skønne Helene” (1997), vandt Kriminalakademiets debutantdiplom.

Herudover har Birgitte Jørkov skrevet en række historiske krimier, der udspilles i Helsingør i senmiddelalderen, og flere historiske biografiske romaner.


Kilder:

Birgitte Jørkov: “Hofmesterinden”

Birgitte Jørkov: https://litteratursiden.dk/forfattere/birgitte-jorkov

Danmarks Nationalleksikon: Anne Meinstrup

Danmarks Nationalleksikon: Grevens Fejde

Danmarks Nationalleksikon: Det Stockholmske Blodbad


VE Day

I dag er det 80 år siden, at De Allierede officielt fejrede sejren over Nazi-Tyskland i Europa.

My dear friends, this is your hour. This is not victory of a party or of any class. It’s a victory of the great British nation as a whole.”

(Kilde: International Churchill Society)

Ordene er fra den britiske premierminister Winston Churchills sejrstale fra Downing Street i London 8. maj 1945, hvor han erklærede krigen i Europa for slut.

En krig, der havde kostet 384.000 britiske soldater og 70.000 civile briter livet.

Torsdag 8. maj i år markerer 80-året for Victory in Europe Day. I Storbritannien spænder fejringen af VE Day over fire dage, fra mandag 5. maj til og med torsdag 8. maj.

I dag, på VE Day, er der en stor mindekoncert i Royal Albert Hall, hvor Randolph Churchill blandt andet vil læse op fra sin oldefars, Winston Churchills, tale.

Blandt de øvrige britiske jubilæumsbegivenheder kan nævnes militærparader og flyopvisninger i London, et te-selskab som kongefamilien har holdt til ære for krigsveteraner og deres familier samt en lang række gadefester og sammenkomster.

USA kæmpede stadig

Eftersom amerikanerne stadig udkæmpede Stillehavskrigen mod Japan frem til september 1945, har VE Day ikke helt samme betydning i USA som i Europa.

Ikke desto mindre bliver der også i USA afholdt ceremonier for at markere 80-året for Tysklands overgivelse til De Allierede.

I dag, 8. maj, samles veteraner fra Anden Verdenskrig og myndighedspersoner ved National World War II Memorial i Washington, DC, for at lægge kranse til minde om de mere end 400.000 amerikanere, der kæmpede og mistede livet i krigen.

For nok er VE Day en sejrsdag og en anledning til fejring. Men nok så præsent var og er tabet af omkring 60 millioner menneskeliv i verdens hidtil blodigste krig.

Sejren i 1945

Der er skrevet mange fremragende bøger om Anden Verdenskrig, og heldigvis optager emnet stadig forfattere og læsere.

I “Victory ‘45: The End of the War in Six Surrenders” hører vi om seks overgivelser, der førte til enden på Anden Verdenskrig.

Bogen tager os med fra de italienske alper til Nordtyskland, London, New York, Washington og Tokyo. Forlaget Penguin skriver blandt andet om udgivelsen:

Comprised of eight chapters based around each of those surrenders and the victory celebrations which followed, it will be rich in character and human drama with revealing stories and perspectives behind the end of the war not yet told before. Each chapter will follow the viewpoints of a number of key characters as they traverse these world-changing events – from ordinary servicemen and women and civilians to generals and political leaders.” (Kilde: Penguin)

Det, der skete under forhandlingerne i forbindelse med disse overgivelser, og de betingelser, der blev opnået enighed om, var med til at sætte kursen for de deltagende lande i årene efter, og med til at skabe det verdensbillede, vi har i dag.

Bogen er skrevet af de to britiske historikere, Al Murray og James Holland (læs tidligere indlæg om James Holland her).

Krigs-allierede

I “Allies at War – The Politics of Defeating Hitler” gransker den britiske historiker Tim Bouverie det anspændte forhold mellem Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin og de vidtrækkende konsekvenser, alliancen fik for efterkrigstidens globale politik og konflikter.

Efter Frankrigs kapitulation i juni 1940 var Storbritannien alene i kampen mod Hitler. Winston Churchill så nødvendigheden af allierede i bekæmpelsen af den tyske krigsmaskine og forsøgte ihærdigt at få USA til at støtte briternes modstand. Den britiske premierminister prøvede også at splitte Tyskland og Sovjetunionen ad og at få neutrale lande til at slutte sig til kampen mod Hitler eller i det mindste at holde sig ude af konflikten.

Umage alliance

Med den tyske invasion af Rusland i juni 1941 og Japans angreb på Pearl Harbor 7. december 1941 var alliancen mellem The Big Three, Storbritannien, USA og Sovjetunionen, på plads.

Men det var en umage koalition, splittet omkring ideologi og politik og belastet af mistillid og bedrag. For nok var Churchill, Roosevelt og Stalin partnere i kampen mod Hitler, men de var også rivaler, der var uenige om strategi, imperialisme og fremtiden for et befriet Europa.

Kimen til den Kolde Krig blev således lagt, mens blodige slag endnu blev udkæmpet i Europa og Stillehavet.

I forbindelse med udgivelsen skriver forlaget Penguin blandt andet:

Allies at War is a fast-paced, narrative history, based on material drawn from over a hundred archives. Using vivid, first-hand accounts and unpublished diaries, we enter the rooms where the critical decisions were made, revealing the political drama behind the military events. Ambitious and compelling, Allies at War offers a fresh perspective on the Second World War and the origins of the Cold War.” (Kilde: Penguin)

Farlig historieløshed

Vi runder af med at nævne et tidligere indlæg om James Hollands “Normandy ‘44”, Antony Beevors “D-dag – Kampen om Normandiet”, Stephen Ambroses “D-dag – 6. juni 1944” og Robert J. Kershaw “D-Day – Piercing the Atlantic Wall” (læs indlægget D-dag).

Dels tåler de fire bøger en gentagelse, og dels må vi aldrig glemme, hvor meget vi har at takke briterne og amerikanerne for!

Måske ville den bedste tak være, at vi værnede bedre om den fred og frihed, som De Allierede sikrede os med besejringen af Hitlers Nazi-diktatur?

Og måske europæerne burde gribe lejligheden til på VE Day at spørge os selv, om vi har gjort nok for at passe på det Europa, som så mange mennesker kæmpede og døde for? Bærer vi faklen fra dem videre? Passer vi godt nok på vores kristne værdier og demokratier?

Frem for alt må vi aldrig glemme. Og heldigvis er der mange gode bøger, både nye og ældre, der kan oplyse os og være med til, at vi forhåbentlig undgår den historieløshed, der er så farlig, og som kan føre til nye krige.

God VE Day!


Læs hele Winston Churchills VE Day-tale her: https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1941-1945-war-leader/to-v-e-crowds/


Kilder:

BBC

https://www.bbc.com/news/articles/c8072z9pg1yo

Friends of the National World War II Memorial

https://www.wwiimemorialfriends.org/ceremony-registration

International Churchill Society

https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1941-1945-war-leader/to-v-e-crowds/

Penguin “Victory ‘45”

https://www.penguin.co.uk/books/471398/victory-45-by-murray-james-holland-and-al/9780857507952

Penguin “Allies at War”

https://www.penguin.co.uk/books/441095/allies-at-war-by-bouverie-tim/9781847926227

Royal Albert Hall

https://www.royalalberthall.com/tickets/events/2025/ve-day-80-the-party

time and date

https://www.timeanddate.com/holidays/us/victory-in-europe-day

UK Parliament

https://www.parliament.uk/business/publications/research/olympic-britain/crime-and-defence/the-fallen/

Waterstones

https://www.waterstones.com/book/victory-45/james-holland/al-murray/2928377317966

https://www.waterstones.com/book/allies-at-war/tim-bouverie/9781847926227


Mod og frihed

På søndag er det 80 år siden, at danskerne om aftenen 4. maj 1945 fik at vide, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, og at fem års tysk besættelse endelig var forbi.

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siges det.

Hvad angår kærligheden, sagde forfatter og digter Tove Ditlevsen engang:

Ægteskabet er jo prøvestenen for menneskets karakter.”

(Kilde: “Tove i stykker”, Sami Saif, 2020).

Det samme kan siges om krig. Også krig er prøvestenen for menneskets karakter, for i krig bliver man for alvor testet og presset til at finde ud af, hvad man er for et menneske.

Er man stikker og forræder? Eller hjælper og beskytter man mennesker mod forfølgelse og massemord?

Tier man? Eller råber man op?

Flygter man? Eller bliver man og kæmper?

Drengesabotører

I Bjarne Reuters roman “Drengene fra Sankt Petri” vælger en gruppe drenge at kæmpe.

Vi følger drengene og deres frihedskamp fra sommeren til vinteren 1942. Præstesønnerne Gunnar og Lars er brødre og går i gymnasiet. Sammen med to af Gunnars klassekammerater laver de en hemmelig klub, der skal gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt. Klubbens tilholdssted er loftet af Sankt Petri Kirke, hvor Gunnar og Lars’ far er præst. Da Otto bliver medlem, udvikler modstanden sig fra drengestreger til livsfarlig sabotage.

Bogen fortæller også om tyskernes jødeforfølgelser, der tvinger den jødiske organist i Sankt Petri Kirke til at søge tilflugt i Sverige.

“Drengene fra Sankt Petri” udkom i bogform i 1991, hvor også Søren Kragh-Jacobsens fine film baseret på Bjarne Reuters roman havde premiere.

I anledning af 80-året for Danmarks befrielse er “Drengene fra Sankt Petri” denne uges bog på bloggen.

Churchill-klubben

Bjarne Reuters roman “Drengene fra Sankt Petri” er inspireret af virkelighedens modstandsgruppe Churchill-klubben.

Klubben, der er opkaldt efter den britiske premierminister Winston Churchill, blev dannet af en gruppe drenge op til jul i 1941. De fleste var elever på Aalborg Katedralskole.

Med Norges tydelige modstand mod tyskerne som forbillede ønskede drengene at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt i Danmark og den danske samarbejdspolitik.

Modstanden omfattede ødelæggelse af tyske skilte, illegale løbesedler, og senere stjal drengene tyske våben, brændte tyske biler og tyske jernbanevogne og lavede sabotage mod værnemagere. Churchill-klubbens aktiviteter forårsagede ingen dødsfald eller alvorlige skader på personer.

Fængselsstraffe

Churchill-klubben blev pågrebet af det danske politi i maj 1942. Heldigvis blev det ikke tyskerne, men de danske domstole der i første omgang varetog sagen. Dermed fik drengene mildere straffe, end tyskerne ville have idømt dem. Alligevel fik drengene fra halvandet til fem års fængsel.

Mens de fleste af klubbens medlemmer skulle afsone straffen i Nyborg statsfængsel, blev tre af drengene i Aalborg arrest. Her savede de en af tremmerne over og stak af om natten for at lave sabotage. En krigsret idømte dem herefter meget strenge straffe (5, 15 og 20 års fængsel).

Mere modstand

Churchill-klubben var nogle af de første til at udøve sabotage mod tyskerne i Danmark.

Dengang som nu giver det stof til eftertanke, at det var en gruppe drenge, der turde gå op imod den brutale tyske besættelsesmagt.

Drengenes store mod og handlekraft skabte da også opmærksomhed i det besatte Danmark og var med til at inspirere flere danskere til at modsætte sig tyskerne.

Lys i vinduerne

Som nævnt i starten af dette indlæg var det med de tyske troppers overgivelse til feltmarskal Montgomery 4. og 5. maj 1945 slut med fem års tysk besættelse af Danmark og dermed også de forhadte mørklægningsgardiner.

Det blev skik hvert år at sætte stearinlys i vinduerne 4. maj om aftenen for at fejre befrielsen.

I mit barndomshjem var der altid levende lys i ruderne den aften, og min familie holder stadig traditionen i hævd.

Desværre er skikken ikke så udbredt mere. Men måske der på baggrund af vor tids krige, krigstrusler og oprustning vil være flere, som sætter levende lys i vinduerne 4. maj i år.

Både for at markere 80-året for Anden Verdenskrigs slutning.

Og for at takke og hylde alle de britiske og amerikanske soldaters og danske modstandsfolks ualmindeligt heltemodige kamp for fred og frihed i verden.


Læs med på torsdag 8. maj, hvor det er V-E Day, Victory in Europe Day.

I den anledning omtaler Kig ind i bogens verden nye og ældre bøger om USA’s og Storbritanniens heroiske kamp mod Hitlers Nazityskland.


Kilder:

Churchill-klubben

https://katedralskolen.dk/om-skolen/skolens-historie/churchill-klubben/om-churchill-klubben/

https://lex.dk/Churchill-klubben

Litteratursiden om “Drengene fra Sankt Petri”

https://litteratursiden.dk/boeger/drengene-fra-sankt-petri

“Tove i stykker”

https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/tove-i-stykker


Æslet om påsken

Der er både påske og en halvrund fødselsdag på bloggen i denne uge.

Måske nogle husker, at Bibelselskabet op til julen 2024 udgav “Æslet der fik en historie”? (Læs indlæg her)

Bogen var den første i en ny billedbogsserie om de ting, som et ganske særligt æsel kommer til at opleve.

Nu er seriens næste bind, “Æslet fortæller den største historie”, klar.

I bogen gendigter Kim Fupz Aakeson påskefortællingen, så vi hører, hvordan det samme æsel og dets føl oplever den sidste nadver, korsfæstelsen og opstandelsen. Her er et lille uddrag fra bogen:

Føl spørger: “Hvad er der med ham Jesus?”

Jeg svarer: “Han er Guds Søn, men kalder sig menneske-søn, så han er vel begge dele.”

Føl spørger: “Han taler om kærlighed, og mange elsker ham, men nogle hader ham. Hvorfor det?”

Jeg svarer: “Det er folk, der er bange for at miste deres guld eller deres magt. De frygter, at Jesus tager, hvad der er deres, og giver det til de fattige.”

(Kilde: “Æslet fortæller den største historie”)

Analoge illustrationer

Signe Kjær har også denne gang illustreret æslets fortælling. Og som med den første bog, egner “Æslet fortæller den største historie” sig til at blive læst højt både hjemme, i skolen og kirken, ligesom der er et foldeud-opslag i midten af bogen.

Bibelselskabet oplyser endvidere, at bogens illustrationer er tegnet analogt, da tegningerne efter Signe Kjærs mening står stærkest, hvis de ikke var været gennem en computer.

Bogen er udkommet.

85-års fødselsdag

Vi runder af med et stort tillykke til Dronning Margrethe på dronningens 85-års fødselsdag!

Her er i dagens anledning en rose (anno 2024) fra egen have:

Foto: Elisabeth

Læs tidligere indlæg om Dronning Margrethe her:

Om Dronning Margrethes illustrationer

Om “Med dronningen i Det Kongelige Teater”

Om “Dronningens kirketekstiler”

Om “De dybeste rødder”


God påske!


Kilder:

Bibelselskabet


Hud og humor

I dag udkommer en ny bog af Thomas Bredsdorff om den varige kærlighed.

Kærlighed er ikke besættelse, kærlighed er evnen til at give og tage imod, at læse en anden persons indre og selv blive læst. At cykle en tur sammen, at opleve noget i fællesskab og dog opleve at den anden er og bliver en anden, med sin egen historie, sine egne værdier, sit eget allerinderste, som man aldrig nogensinde når. Kærlighed er hud og humor.”

(Kilde: “Som boblerne i bækken”)

Ovenstående uddrag stammer fra Thomas Bredsdorffs nye bog, der har titlen “Som boblerne i bækken – En oldings notater om kærlighed”.

Mens den romantiske kærlighed er skildret vidt og bredt i den europæiske litteraturhistorie, ser det anderledes ud med den varige kærlighed.

Men det ønsker Thomas Bredsdorff nu at råde bod på.

I sin nye bog slår Bredsdorff et slag for den kærlighed, der er hverdag, men som samtidig er vores bedste beskyttelse mod et liv i ensomhed.

Bredsdorff viser gennem læsninger af værker som Shakespeares tragedie “Hamlet” og den gamle hinduistiske tekst “Kama Sutra”, hvordan litteraturen har påvirket og gengivet vores kærlighedsopfattelse gennem tiden.

Bogen udkommer i dag med vignetter af Thomas Thorhauge.

Om livets efterår

Thomas Bredsdorff (født i 1937) er forfatter, litteraturforsker, kritiker og professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet. Herudover har han i 60 år skrevet for Politiken.

Forfatterskabet tæller over 20 bøger. Bredsdorff har blandt andet udgivet værker om Ludvig Holberg, P. O. Enquist og Henrik Nordbrandt.

I sin anmelderroste bog “Tøsne og forsytia” (2017) beskriver Bredsdorff sit liv med sin demente hustru.

Også hans bog “Lykkeligt nær – En oldings optegnelser” fra 2024 høstede roser hos anmelderne. Bogen rummer et års optegnelser, hvor Thomas Bredsdorff skriver om sin hverdag, og hvad der sker med en, når livet går på hæld, og man snart skal dø (Læs indlæg her: Bissetricks og forfald).

Humanioras guldalder

Da Thomas Bredsdorff i 2015 fik Det Svenske Akademis nordiske pris (også kaldet “Den lille Nobelpris”), sagde den svenske litteraturhistoriker og kritiker Horace Engdahl blandt andet i sin tale til Bredsdorff:

Når man ser ud over hans 50 år lange virke som litteraturforsker, underviser og kritiker, står han som en af de centrale skikkelser i nordisk humanioras guldalder”

(Kilde: https://gutkind.dk/forfatter/thomas-bredsdorff/)

Bredsdorff har endvidere fået Georg Brandes-prisen, Søren Gyldendal-prisen og Holbergmedaljen.

I 2001 blev Thomas Bredsdorff Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

God weekend – og læselyst 🙂


Kilder:

Gutkind: “Som boblerne i bækken”

Nyheder fra Gutkind Sommer 2025

Læs mere om Thomas Bredsdorff her: https://gutkind.dk/forfatter/thomas-bredsdorff/


Coming of age

Ugens to bøger handler om at være ung, og hvor svært det kan være at gå fra barn til voksen.

I dag udkommer ungdomsromanen “Hvid solsort”.

Forfatteren Sofie Rasch (født 1989) har været forfatter på DR’s dramadokumentar-serie “Grundtvig”. Nu debuterer hun som romanforfatter med “Hvid solsort”.

Historien handler kort fortalt om gymnasiepigen Alma, der bor i en lille by i Nordjylland. Almas bedste veninde er hendes klassekammerat Freja, og som så mange andre unge fester Alma i weekenderne, når hun altså ikke arbejder i grillbaren.

I deres omtale af Sofie Raschs debutroman skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

HVID SOLSORT er en coming of age-roman om at føle sig usynlig. Det er en fortælling om sorg og ensomhed, om superhelte og om at have lyst til at råbe ad hele verden. Men også om for første gang at mærke sine grænser, midt i sit livs krise – og om et uventet venskab, der får det umulige til at ske.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

Tips til teenagere

I “Det skal nok gå – 48 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var ung” giver journalist og forfatter Niels Overgaard (født 1981) tips til, hvordan man kan komme gennem teenagetiden.

Udover at være journalist og forfatter er Niels Overgaard strategi- og kommunikationschef på Gyldendal.

Niels Overgaard har tidligere udgivet “ Det hele handler ikke om dig – Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening” (2020) og “ Mere er aldrig nok. Hvad antikke filosoffer ved om et lykkeligt liv” (2024).

På forlaget Gyldendals hjemmeside kan man læse, at Niels Overgaards ungdom gav ham skrammer og ar på sjælen, men “Siden har han lært en masse om livsfilosofi, fx at et godt liv handler mere om, hvordan du oplever det, end hvad du oplever.” (Kilde: Gyldendal)

Man kan også læse følgende citat af Niels Overgaard selv:

Som 13-årig var jeg en stor glad dreng med glat hud og et uskyldigt smil. Som 19-årig havde jeg et hashmisbrug og havde oplevet mit livs første gang på en række områder: Sex, stoffer, hjertesorg og depression.

Denne bog er skrevet i håb om, at den kan hjælpe dig til at få en bedre ungdom, end jeg havde. Måske kan mine fejltrin som teenager og de ting, jeg har lært siden, bruges til at gøre dit liv bare en lille smule bedre.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen er netop udkommet.

Kendtes råd til unge

Man kan naturligvis ikke sætte ungdommen på formel.

De problemer, mange unge bakser med, kan være vidt forskellige og individuelle, ligesom problemerne heller ikke nødvendigvis har noget at gøre med de unges alder eller livsfase.

Når det er sagt, kan der være udfordringer, som mange unge vil kunne nikke genkendende til.

I 2014 viste DR en række programmer under titlen “101 ting jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var teenager”, hvor yngre, kendte danskere kom med gode råd til de unge.

Det blev gjort på en ofte både humoristisk og empatisk måde, og serien kan stadig streames på DR’s hjemmeside.

Og nu er der altså to nye bøger, som på hver sin måde også belyser ungdomslivet fra forskellige vinkler.

God weekend – og læselyst!


Bonusinfo

Læs mere om Sofie Rasch her: https://www.gyldendal.dk/forfattere/sofie-rasch-f158013

Læs mere om Niels Overgaard her: https://www.gyldendal.dk/forfattere/Niels-Overgaard-F154074

Se serien 101 ting jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg var teenager” her: https://www.dr.dk/drtv/saeson/101-ting-jeg-ville-oenske-jeg-havde-vidst-da-jeg-var-teenager_29490


Kilder:

Gyldendal: “Hvid solsort”

Gyldendal om Sofie Rasch

Gyldendal: “Det skal nok gå”

Gyldendal om Niels Overgaard


10 års jubilæum

I dag er det ti år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Bloggen blev lanceret 19. marts 2015 med indlægget “Barn af Astrid Lindgren”.

Som det fremgår af bloggens allerførste indlæg, var det ingen tilfældighed, at jeg lagde ud med at anmelde Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren.

Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” er en på alle måder fremragende bog, utrolig velskrevet og vidunderlig læsning (Læs anmeldelsen her: “Pippi – et krigsbarn”).

Min anmeldelse af biografien indledte dengang et lille tema om Astrid Lindgren, som er og bliver en af verdens bedste forfattere og evigt aktuel.

Vi kan alle blive klogere på os selv, hinanden og livet, når vi læser Lindgren.

Folkvettet

Astrid Lindgren var en af de forfattere, der kan lade sine bøger tale for sig selv. Men en sjælden gang imellem blandede hun sig i en debat.

Det skete i 1948, da hendes anden bog om Pippi Langstrømpe fik hård kritik. Pippi blev beskyldt for at være et dårligt forbillede, blandt andet i bladet Husmodern, der kørte en serie om børneopdragelse.

I sit svar på kritikken gav Astrid Lindgren udtryk for sit syn på børn og børneopdragelse. Her følger et uddrag af hendes svar i forhold til “folkvett” (almindelig god opførsel):

Om ungarna nu för tiden saknar ”folkvett”, så skyll inte på fri uppfostran! Fri uppfostran utesluter inte fasthet. Den utesluter inte heller, att barnen har tillgivenhet och aktning för sina föräldrar, och – det viktigaste av allt – den innebär att föräldrarna också har aktning för sina barn. Aktning för barnet, det är vad jag skulle önska att de vuxna hade i litet större utsträckning. (—) Behandla dem med ungefär samma hänsyn som ni är nödsakade att visa edra vuxna medmänniskor. Ge barnen kärlek, mera kärlek och ännu mera kärlek, så kommer folkvettet av sig själv.” (Kilde: Husmodern 1948)

Disse ord er værd at huske på i en tid, hvor hadet løber af med mange mennesker på begge sider af verdens konflikter, og “folkvett” indimellem kan virke som en by i Langtbortistan.

Positive vibes

Hvad angår bloggen, har det været ti begivenhedsrige år med et hav af gode, spændende, bevægende, underholdende, oplysende og sjove bøger.

Selv om det måske lyder som en kliché, så har det for mig været en berigende rejse ind i bogens verden.

Det håber jeg også, det har været for jer læsere!

Præmissen har hele tiden været – og er stadig – at jeg kun omtaler eller anmelder bøger, hvis jeg har noget godt at skrive om dem.

Det giver positive vibes for læserne og for undertegnede.

Bloggen skal være et frikvarter, holdt i en god tone, og hvem gider sure opstød, når man gerne vil lade lidt op?

Selma styrer

292 indlæg er det indtil videre blevet til.

Og nok så bemærkelsesværdigt har bloggen (uden at jeg har markedsført den) fået læsere i såvel indland som udland, ligesom anmeldercitater fra Kig ind i bogens verden er blevet bragt på bogomslag, forlags og forfatteres hjemmesider og i boghandleres webbutikker.

Det er et stort privilegium ikke at være underlagt kommercielle hensyn og frit at kunne vælge, hvilke bøger og forfattere jeg vil omtale eller anmelde.

Kvalitet vægter mere end kvantitet. Hellere færre tips, anmeldelser og reportager med substans, end flere indlæg i den kalorielette ende. Og hellere en god, smal titel end en kalkuleret bestseller.

Desværre har tiden været lidt knap til anmelderiet. Men det er også sjovt at tage livtag med litteraturen på andre måder.

Her er det værd at bemærke, at sidste års mest læste indlæg var en næsten ti år gammel reportage fra den svenske nobelprisvinder Selma Lagerlöfs hjem (Læs “Selma Lagerlöfs Mårbacka”).

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har læst med!

Jeg håber, I fortsat vil tage et kig ind i bogens verden her på bloggen 🙂

Bogdesign: Kahoha.

God læselyst!


Kilder:

Astrid Lindgren Aktiebolag

https://www.astridlindgren.com/se/shop/inspiration/ge-barnen-karlek

Margareta Strömstedt “Astrid Lindgren – En levnadsteckning”


Vildt og magisk

Der er både mumier, dinosaurer og magiske fugle i denne uges to udgivelser for børn.

Hvordan laver man en mumie? Har der været dinosaurer på Bornholm?

Dette og meget andet kan man få svar på i en ny bog.

“Virkelige vilde historier fra hele verden” rummer 55 historier fra dyre- og planteriget, menneskets historie og om vores planets fantastiske kræfter, skriver forlaget Gyldendal.

Gyldendal skriver endvidere:

Virkelige vilde historier fra hele verden er en bog til alle de børn, der er nysgerrige på at forstå den verden, der omgiver dem. Her er til timers underholdning og fordybelse, og børnene får en masse viden med, som de kan fortælle om til vennerne.” (Kilde: Gyldendal)

Historierne skulle være lige til at gå til og henvender sig til børn i alderen 5-9 år.

Bogen er lavet af biolog og bjergbestiger, Line Friis Frederiksen, og illustrator Emilia Rubæk.

Bogen er netop udkommet.

Spurv og Mejse

Det er ikke altid, man får det, man ønsker sig. Det må pigen Spurv også sande, da hun til sin fødselsdag hverken får den telefon eller den hund, hun havde ønsket sig.

Derimod får hun et mystisk brev, der leder hende ud i haven, hvor en fugl i et træ giver sig til at tale med hende. Fuglen fortæller, at den hedder Mejse, og Mejse er ingen helt almindelig fugl. Den kan nemlig forvandle sig til en pige, som gerne vil være venner med Spurv.

Men hvem er Mejse egentlig?

Forfatter Marianne Verge har skrevet teksten, mens Karla Nor Holmbäck har lavet bogens illustrationer.

Bogen er netop udkommet.

God weekend og læselyst 🙂


Bonusinfo

Line Friis Frederiksen, forfatteren til “Virkelige vilde historier fra hele verden”, er uddannet biolog. Hun har tidligere skrevet en bog om Charles Darwin og andre fagbøger til børn og unge, herunder bogen “Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” (2023). Herudover er hun bjergbestiger, dykker og medlem af Kvindelige Eventyrers Klub. Endelig har Line Friis Frederiksen lavet videnskabsprogrammer på DR1 og været tv-vært på DR1, DR2, TV2 og Discovery.

(Kilde: https://www.gyldendal.dk/forfattere/Line-Friis-Frederiksen-F152566)

Emilia Rubæk, illustratoren til “Virkelige vilde historier fra hele verden”, er uddannet fra Kunstakademiets Designskole, og udover børnebøger laver hun vægmalerier, storyboarding og udvikler visuelt materiale til museumsudstillinger.

(Kilde: https://forlagetkrabat.dk/om-os/krabater/emilia-rub-k)

Marianne Verge, forfatteren til “Spurv og Mejse”,  har skrevet flere bøger til såvel børn som voksne. Hendes børnebog “Månen flytter med” blev nomineret til Skriverprisen i 2021.

(Kilde: https://www.gyldendal.dk/forfattere/Marianne-Verge-F79891)

Karla Nor Holmbäck, illustratoren til “Spurv og Mejse”, er også animationsinstruktør. Hun har blandt andet lavet den roste “Roselil og Stentrolden”, der bygger på Josefine Ottesens bøger om Roselil, en forsigtig blomsterfe. “Roselil og Stentrolden” var Karla Nor Holmbäcks debut-biograffilm.

(Kilde: https://www.karlanorholmback.dk/)


Kilder i øvrigt:

Gyldendal

Virkelige vilde historier fra hele verden

Spurv og Mejse

Statens Kunstfond

Karla Nor Holmbäck


Litteratur i lommen

To bestsellere om familier og slægt udkommer nu som minipocket på forlaget Gladiator.

Der skrives og tales i øjeblikket meget om skaderne ved danskernes massive forbrug af mobiltelefonen.

En af de negative følgevirkninger ved dagligt at tilbringe timer på mobilen med blikket begravet i sociale medier, apps og konstante nyhedsfeed er en ringere koncentrationsevne.

Mange mennesker oplever, at de har fået sværere ved at læse bøger og se film.

Nogle forsøger at afvænne sig selv ved at skære ned på mobilforbruget, slette apps og deaktivere konti på sociale medier.

Nu tilbyder forlaget Gladiator et alternativ til mobilens ofte tomme kalorier: god litteratur lige til at hive op af lommen.

Det er Josefine Klougarts anmelderroste roman “Alt dette kunne du få” og Hans Otto Jørgensens ligeledes roste “Dead Man Walking”, der udkommer i formatet 8×12 cm.

Myter, blod og længsler

Josefine Klougarts “Alt dette kunne du få” udkom første gang i oktober 2021.

Romanen handler kort fortalt om Barbara, der efter sin fars store hjerteoperation ser tilbage på sin families historie i Mols Bjerge.

I omtalen af romanen skriver Gladiator blandt andet:

Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler.” (Kilde: Gladiator)

Da bogen udkom i 2021, skrev Weekendavisens Lars Bukdahl, at romanen var Josefine Klougarts “bedste og stærkeste fiktionsværk til dato” (Kilde: Weekendavisen)

Øko-fascisme

Hans Otto Jørgensens “Dead man walking” tager udgangspunkt i forfatterens bror og svigerindes konkurs i 2016 med en gård, der havde været i slægtens eje i 150 år.

Bogen omhandler den familietragedie, som rammer broren og hans familie.

I forlaget Gladiators omtale af “Dead man walking” kan man læse:

Men Dead man walking er ligeså optaget af at afstanden mellem land og by igennem de sidste 50 år er blevet større, fordi familielandbruget er væk og erstattet af industrilandbrug. Således har vi i byerne ikke mere en erindring om sommerferien hos mormor og morfar…

Byboernes forståelse af naturen i almindelighed har – i forlængelse af denne ikke-forbindelse mellem land og by – udviklet sig til, hvad Jørgensen i romanen kalder, øko-fascisme.” (Kilde: Gladiator)

Da “Dead man walking” første gang udkom i november 2020, skrev Politiken blandt andet om romanen:

Et iltert og idiosynkratisk kampskrift, der i den grad kan mærkes” (Kilde: Politiken)

God weekend – og læselyst!


Kilder:

Gladiator

“Alt dette kunne du få” – minipocket

“Dead man walking” – minipocket