Author Archives: kigindibogensverden

Fake news og BogForum

Posted on by under Tips og klummer

BogForum 2017 løber af stabelen 10. – 12. november i Bella Center Copenhagen, hvor man kan høre en lang række forfattere og kendte tale om bøger af og om dem.

Men først et kig på en af de mange nye titler, der er udkommet op til bogmessen:

“Året der gak – ATS 2017” lander i handelen i dag, og heri kan man læse/genlæse nogle af de mest usandfærdige nyheder fra det forgangne år.

I anledning af udgivelsen oplyser forlaget, at Politikens populære satirespalte At Tænke Sig i denne den 25. årbog går til kamp for fake news.

Ja, kære læser, du så rigtigt: for fake news. ATS-redaktørerne udtaler således:

Vi mener, at hele diskussionen om falske nyheder er misforstået. Ja, vi kan faktisk slet ikke se problemet i at bringe dem. Vi har efterhånden leveret daglige fake news i en længere årrække, og det er vores indtryk, at læserne er glade for dem,” siger altså Gorm Vølver og Ole Ramussen. (Kilde: https://www.politikensforlag.dk/aret-der-gak-ats-2017/t-58/9788740036664)

Biografiernes år

Som sagt har forlagene ligget vandret for at få flest mulige bøger klar til årets bogmesse i Bella Center.

Og kaster man et blik på programmet, springer især de mange biografier i øjnene:

På BogForum 2017 fortæller Jens Andersen eksempelvis om arbejdet med biografien om Kronprins Frederik (læs min omtale af “Under bjælken” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/11/02/prinser-og-vikinger/).

Per Stig Møller taler med journalist Jesper Beinov om erindringsbogen “Udenrigsminister”, Uffe Ellemann-Jensen beretter om sin selvbiografi “Som blad i høst”, Ritt Bjerregaard fortæller om andet bind af sine erindringer “Valgt”, ligesom man kan møde Helle Thorning-Schmidt og forfatteren bag hendes biografi “Hvad man ikke dør af”.

Besøgende kan opleve Lise Nørgaard i samtale med biografist Jacob Wendt Jensen om “Lise Nørgaard – de første 100 år”, og de kan møde Lisbet Dahl og forfatterne bag hendes nye biografi “Lisbeth Dahl – Undskyld jeg blander mig”.

Barske bøger

Jens Andersens oplæg om portrættet af Kronprins Frederik skal nok trække et stort publikum til, men det bliver utvivlsomt et lige så stort tilløbsstykke, når H.K.H. Kronprinsesse Mary præsenterer bogen “#Childmothers. 17 pigers historier om at blive mor som barn.”

I den mere barske ende finder man også forfatter og journalist Nagieb Khaja, der taler med Carsten Jensen om bogen “Du må ikke græde – for så mister du blod”. Khaja samtaler også med Adam Holm om krigen i Syrien.

Herudover fortæller forfatter og journalist Puk Damsgård om sin bog “Den sorte kat i Mosul”.

Vildt og fortryllende

Læserne kan også opleve to af de vildeste danske forfatterhjerner smelte sammen – live på scenen foran publikum, når Svend Åge Madsen og Kaspar Colling Nielsen samtaler med Kåre V. Poulsen.

Og som de foregående år er der en lang række arrangementer for børn: Jakob Riising fortæller om ”Karmaboy – Helge og hundepølsen”, de yngste messegæster og deres forældre kan høre Sigurd Barrett berette om sin nye børnebog “Sigurd fortæller om Luther”, og Sebastian Klein fortæller om ”Verdens 100 mest fantastiske fortidsdyr”.

Endelig kan store og små få en fortryllende stund, når Ghita Nørby læser op af ”Den Lille Prins”.

Du kan se hele programmet for BogForum 2017 her: http://www.bogforum.dk/da-DK/Programmet/Programmet.aspx

God bogweekend!

 

Prinser og vikinger

Posted on by under Tips og klummer

Jens Andersens biografi om Kronprins Frederik og en rejsebog til vikingetiden er blandt denne uges udgivelser.

For et par år siden fortalte dronning Margrethe i et interview, at hun som barn blev ked af det, når andre børn talte om, at hun en dag skulle være dronning. Det var ikke noget, hun brød sig om at tænke på, fordi det ville betyde, at hendes far var død.

Dronning Margrethe er forståeligt nok uhyre populær i befolkningen ikke mindst, fordi hun har en sjælden evne til på dygtigste vis at udfylde rollen som regent og samtidig vise det menneskelige ansigt bag.

Det er også det menneskelige, som har givet Kronprins Frederik stor popularitet, og ligesom sin mor har han skullet kæmpe med udsigten til en dag at blive regent.

Rundt om prinsen

I går udkom Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Bogen bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans hustru, bror, forældre, private venner, en tidligere hofchef, Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige.

 

Jens Andersen fortæller i otte kapitler om Kronprins Frederiks liv, fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968, hans barndom og ungdom, hvor han kæmpede med generthed, over hans studietid på universitetet, og til han blev fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.

“Under bjælken” går ifølge forlaget Gyldendal tæt på kronprinsen og hans kamp for at forlige sig med sin skæbne og sin rolle som kommende konge og beskriver hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser.

Rundt om vikingerne

Fra Jens Andersens skildring af kronprinsens personlige rejse bevæger vi os over til en rejsebogsserie. Politikens Forlags “Turen går til” har eksisteret siden 1952 og dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien.

I de senere år har man udvidet repertoiret til også at lave guidebøger til historiske perioder og litterære værker, og i dag udkommer “Turen går til vikingetiden”.

Guiden viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandreruter og levendegjorte vikingemarkeder og bopladser i Danmark.

Med en række baggrundsartikler forfattet af eksperter går bogen bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Herudover er “Turen går til vikingetiden” rigt illustreret med fotos og kort.

God læselyst!

Jens Andersen (f. 1955) er litteraturforsker, foredragsholder og forfatter.

Han har skrevet en række roste biografiske værker, heriblandt “Thit – den sidste valkyrie” om Thit Jensen, “Dansende stjerne” om Tom Kristensen og “Til døden os skiller” om Tove Ditlevsen.

Især er Jens Andersen kendt for sin store biografi om H. C. Andersen “Andersen – en biografi 1-2” og sin anmelderoste og prisbelønnede biografi om Astrid Lindgren, “Denne dag, et liv”.

Du kan læse min anmeldelse af sidstnævnte her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

Jens Andersen. Fotograf: Franne Voigt.

Læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/

 

Britiske bognyheder

Posted on by under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden samler i denne uge op på et par britiske bognyheder og den store succes, Mumitroldenes mor fortsat har i Storbritannien.

Som nævnt i mit sidste indlæg, debuterede Tom Hanks med novellesamlingen “Uncommon Type” forrige tirsdag. Bogens historier handler alle om forskellige versioner af den amerikanske drøm. Gammeldags skrivemaskiner, som Tom Hanks er en ivrig samler af, løber som en rød tråd gennem de 17 fortællinger.

Det er naturligvis noget af en nyhed i bogverdenen, når en amerikansk superstjerne og Oscar-vinder sætter sig til tasterne, og Tom Hanks’ novellesamling har været ventet med spænding. Indtil videre har de britiske anmeldelser af “Uncommon Type” imidlertid været blandede.

The Observers anmelder, Alex Preston, skriver eksempelvis: “Hanks’s stories – Alan Bean Plus Four aside – are forgettable, middle-of-the-road and touched by the special banality of mere competence.” (https://www.theguardian.com/books/2017/oct/15/tom-hanks-uncommon-type-some-stories-book-review-short-stories)

På The Guardian er Mark Lawson knap så kritisk, men anmeldelsen af filmstjernens novellesamling er ikke desto mindre lunken: “And, although Hanks thanks many names for editorial advice, they could sometimes have done more. The best sentences have a serviceable plain, clean style…” (https://www.theguardian.com/books/2017/oct/18/uncommon-type-some-stories-tom-hanks-review)

Anderledes positiv er The Telegraph. Her finder Helen Brown, at “Tom Hanks’s typewriter stories reveal his inventive mind” og giver bogen 4 ud af 5 stjerner. (http://www.telegraph.co.uk/books/what-to-read/tom-hankss-typewriter-stories-reveal-inventive-mind-uncommon/)

Positiv er også The Times, hvor Melissa Katsoulis anmelder Hanks’ forfatterdebut: “The actor turns his hand to short stories and he’s pretty good”. (https://www.thetimes.co.uk/article/review-uncommon-type-some-stories-by-tom-hanks-snmstrspv)

Rost til skyerne

Mens blandede anmeldelser er hverdagskost for mangen en forfatter, er roserne til gengæld regnet ned over den amerikanske forfatter George Saunders.

Hans debutroman “Lincoln in the Bardo” handler om den amerikanske præsident Abraham Lincolns tab af sin kun 11-årige søn og hans altoverskyggende sorg.

Handlingen udspiller sig på en kirkegård over en enkelt nat og berører temaer som liv og død, kærlighed og sorg og selve meningen med livet.

Værket er blevet rost til skyerne af både anmeldere og forfatterkolleger, og i sidste uge blev “Lincoln in the Bardo” belønnet med den prestigefulde Man Booker-pris.

Hjælpsomme trolde

Begejstring vækker også den finlandssvenske forfatter, maler og tegner Tove Jansson (1914-2001). I nyhedsbreve fra boghandler-kæden Waterstones kan man jævnligt læse om hendes vedvarende popularitet, og briterne elsker stadig hendes Mumitrolde højt.

Dette efterår har Waterstones indgået et samarbejde med blandt andre Oxfam (en international sammenslutning af 20 NGOer, red.), hvor indtægterne fra bogen “The Invisible Child and The Fir Tree” ubeskåret går til projekter, som hjælper kvinder og børn rundt om i verden ud af fattigdom, misbrug og vanrøgt.

I Tove Janssons “The Invisible Child” får den ensomme Ninny hjælp af Mumitroldene til at genfinde sin plads i verden. Som titlen fortæller, rummer særudgaven også en anden af Tove Janssons klassiske Mumihistorier, “The Fir Tree”.

Såvel “The Invisible Child” som “The Fir Tree” stammer fra samlingen “Tales of Moominvalley”, som udkom første gang i 1962.

God bogweekend!

Du kan læse mere om Mumibøgerne på engelsk her:

https://www.waterstones.com/series/the-moomins

 

Danskernes demokrati

Posted on by under Anmeldelser

“Hvem bestemmer i Danmark?” er en ny flot og lærerig bog om det danske demokrati fortalt for børn og voksne.

I øjeblikket kan man se anden sæson af DR’s stort anlagte og populære dokumentarserie “Historien om Danmark”. Med Lars Mikkelsen som guide tager programmerne seerne med på en rejse tilbage til fortiden og ind i samtiden.

Hører man til dem, der som familien herhjemme sidder naglet til skærmen for at følge med i DR’s kæmpestore fortælling, er der nu også godt nyt på bogfronten.

Nils Hartmann, prisbelønnet forfatter til en række historiske fagbøger for børn, og forlaget Gyldendal har nemlig sat sig for at gøre Familien Danmark klogere på det danske demokrati.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Magtkampe

I “Hvem bestemmer i Danmark?” får vi historien om vores lange vej til demokrati – fra oldtiden, over middelalderen, reformationen, enevælden og grundloven til det folkestyre, vi kender i dag.

Vi hører om magtkampe mellem konge, kirke, adel og borgere, mellem bønder og herremænd, mellem arbejdere og arbejdsgivere, om kvindekamp, børnenes rolle i historien, børnearbejde og børns rettigheder, om de politiske partiers historie, velfærdssamfundets fødsel, EU og meget mere.

Pædagogisk format

“Hvem bestemmer i Danmark?” formidler på overskuelig, struktureret og pædagogisk vis det danske demokratis historie.

De historiske perioder er opdelt under overskriften ‘Hvem bestemmer’, og efter et oprids af den enkelte periode følger afsnittene ‘Værd at vide’, ‘Udblik til verden’ og ‘Tidstavle’.

‘Udblik til verden’ fortæller lidt om, hvem der bestemte ude i verden samtidig med den hjemlige udvikling. I første kapitel hører vi eksempelvis om Egyptens faraoer, Mesopotamiens kong Hammurabi, Moselovene, det græske demokrati og Romerriget.

Flot overblik

Bogen er rig på såvel fotografier som illustrationer af blandt andre Rasmus Jensen og Christian Højgaard, hvilket er med til at gøre historieformidlingen levende og konkret.

Endelig rummer bogen en oversigt over danske regeringer siden 1901; hovedpunkter i Grundloven 1953; en gennemgang af kongerækken; minileksikon og ordforklaringer.

Det siger sig selv, at der skal træffes mange hårde fravalg, når en forfatter på lidt over 200 sider skal dække 12.000 års historie.

Men man kan ikke få det hele, og som oversigtsværk for børn (og voksne) er “Hvem bestemmer i Danmark?” en både informativ, nyttig og flot bog!

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag efter efterårsferien.

Hvis du i mellemtiden savner bogstof, så hold øje med, hvem der vinder Man Booker-prisen 2017 på tirsdag 17. oktober. Du kan læse mere om de nominerede forfattere og værker på: http://themanbookerprize.com/fiction

Samme dag får skuespiller og Oscar-vinder Tom Hanks sin debut som skønlitterær forfatter med novellesamlingen “Uncommon Type”. Læs mere her:

https://www.waterstones.com/book/uncommon-type-signed-edition/tom-hanks/9781785173943?utm_campaign=WSHanksCorrection200917&utm_content=6938364666&utm_medium=email&utm_source=WSHanksCorrection200917

Husk også “Kulturnatten” i morgen, fredag 13. oktober! Programmet finder du her:

https://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten/Program

God efterårsferie 🙂

 

Vild med bøger

Posted on by under Anmeldelser

DR’s nye bogprogram satser på den personlige samtale.

Tirsdag aften havde DR K premiere på det nye litteraturprogram “Vild med bøger”. Formålet er ikke at anmelde bøger. Derimod inviteres en aktuel dansk forfatter i studiet sammen med en kendt læser for at tale om og anbefale bøger, som har givet dem store læseoplevelser.

Værten er Flemming Møldrup, der selv er forfatter og kendt som livsstilsekspert fra “Kender du typen?” på DR1.

Det ensomme hjerte

I tirsdags lagde man ud med forfatter og historiker Tom Buk-Swienty, der er aktuel med “Det ensomme hjerte”, som handler om den tyske soldat Hans Horns liv og overlevelse under Anden Verdenskrig.

Som på Bogforum er studiet i “Vild med bøger” indrettet med en lille scene med et bord, et par stole og et live publikum.

Flemming Møldrup indledte med at fortælle om sin fars jødiske familie i Europa, som blev myrdet af nazisterne. Derpå gik han over til at tale med Tom Buk-Swienty, der fortalte om baggrunden for bogen og om Hans Horn, der foruden tysk soldat var maler og et musisk menneske, som siden bosatte sig i Danmark.

Hans Horns troværdighed som vidne blev fastslået af Tom Buk-Swienty, der kort fortalte om sin research. Møldrup læste højt fra bogen, mens en række af Horns akvareller fra krigen blev vist frem.

Efter en kort snak om krystalnatten og den snigende nazificering af Tyskland i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne, inddrog Buk-Swienty Hans Falladas “Alene i Berlin” og Møldrup nævnte Franz Kafkas “Processen”.

Så vidt så godt.

Fra Tyskland til Syrien

Herefter var det blevet tid til den kendte gæst, som var Naser Khader, og der blev nu draget paralleller til totalitære samfund i Mellemøsten. Khader fortalte om sin opvækst i Syrien, hvor angiveri og mord på kritikere af regimet hørte til hverdagen. Med afsæt i bogen “Bonhoeffer – præst, martyr, profet, spion” talte Khader om, at syrerne er et godt eksempel på, hvad der sker, hvis man ikke handler i tide.

Igen var vinklen på emnet personlig, og Møldrup, Buk-Swienty og Khader drøftede, hvordan de selv ville agere under et totalitært styre.

Det var for så vidt interessant nok. Ikke desto mindre oplevede min bedre halvdel og jeg, at “Det ensomme hjerte” og bøgerne fortonede sig i en diskussion, der lige så vel kunne foregå i et debatprogram.

Bliv på sporet

Bedre blev det ikke, da der til sidst gik “Mads & Monopolet” i den.

Pludselig skulle de tre herrer give en seer bogtips, der kunne hjælpe hende med at tackle sin kritiske mor. Der blev smækket yderligere nogle titler på bordet, men som seer spurgte jeg mig selv, hvad døtres og mødres genvordigheder havde med Hans Horn og Nazi-Tyskland at gøre.

Ret skal være ret. Det var første gang, “Vild med bøger” gik i luften, og det kan være, programmet først skal finde sin form. Dog håber jeg, at man vil blive på sporet og gå mere i dybden med den enkelte bog og forfatter i fremtidige udsendelser.

 

Fuglekalender 2018

Posted on by under Anmeldelser

Ugens udgivelse er en dejlig lille bog, der ligesom de bevingede væsner, den omhandler, rammer lige i hjertekulen.

Det er fjerde år i træk, at fuglekalenderen udkommer. Som noget nyt har et par dagsommerfugle og nogle pattedyr i år sneget sig ind. Herudover optræder et par uddøde fuglearter.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Kalenderen fortæller i tekst og billeder om de fugle, vi kan møde i løbet af året. For hver måned er der en lidt længere tekst og flere mindre kolonner om årstidens fugle, side om side med illustrationer af de luftbårne dyr. Endelig er bogen forsynet med en liste over de 300 fuglearter, der forekommer i Danmark.

Traner i vækst

I januar kan man således være heldig at støde på spætmejsen med sin sorte røvermaske og jeans-blå jakke, der rammer foderpladsen som et lille missil og forsvinder lige så brat igen.

Om marts kan man læse, at antallet af ynglende traner i Norge er øget med 400 procent på 40 år. Også herhjemme kan man høre tranernes “gjaldende trompeterende kald, et ekko af fuglenes dinosaurfortid.” (Citat fra bogen). Det skyldes, at den store fugl for hvert år yngler flere og flere steder i Danmark.

Sommeren kan byde på den smukke og farverige blåhals, de dunede og dygtige præstekraver, islandske ryler og den smukke sommerfugl iris. Spændende læsning og skønne billeder er der også for efteråret og vinteren. Her giver bogen i øvrigt tips til, hvordan man undgår ubudne gæster ved foderbrættet!

Læseren er medforfatter

Det er Mats Ottosson, som har forfattet den fine og velskrevne tekst (fornemt oversat og bearbejdet til dansk af Lars Thomas). Dan og Bill Zetterström står for de meget smukke illustrationer.

Men nok så vigtigt er læseren medforfatter. Der er plads til, at man kan skrive notater eller føre dagbog over egne oplevelser med naturen og de fugle, man ser i haven, skoven, parkerne og ved havet.

“Fuglekalender 2018” lander på et tørt sted i en tid, hvor klimaforandringerne og temperaturstigningerne bliver stadig mere tydelige med flere voldsomme regnskyl, hyppigere orkaner, og trækfugle, som ankommer langt tidligere, end de gjorde for 50 eller 100 år siden.

Her kan det være nyttigt (måske især for det moderne bymenneske) at være mere opmærksom på årstidernes skiften og notere sig den første lærke og gøg fra år til år.

Et must-have

Jeg er meget begejstret for “Fuglekalender 2018”! Bogen er en oplagt gave til en selv, familie og venner. Den får en til at stoppe op i en dagligdag fyldt med mobiltelefoner og andre skærme, vende blikket udad og opleve den natur, vi er og bliver en uomtvistelig del af.

“Fuglekalender 2018” er kort sagt et must-have for enhver fugle- og naturelsker – og alle andre, for hvis ikke man allerede er fuglefan, så bliver man det 🙂

Mats Ottosson er svensk forfatter og journalist og har skrevet en række naturbøger.

Dan og Bill Zetterström, ligeledes fra Sverige, anses for blandt Europas bedste fuglemalere.

 

De glemtes hær

Posted on by under Tips og klummer

Ny bog fortæller om de danskere, der frivilligt deltog i Den Spanske Borgerkrig.

Måske så du Matador i lørdags? Her ville Røde og Herbert til Spanien for at kæmpe mod general Francos fascister. Som nybagt far og ægtemand endte Røde dog med at blive hjemme.

I “De glemtes hær” fortæller historiker og forfatter Morten Møller imidlertid om de omkring 500 danskere, der drog afsted som frivillige i De Internationale Brigader for at slås mod fascismen.

Bogen udkommer mandag 25. september.

Blodig forløber

Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936-1939 og er en af de konflikter i det 20. århundrede, der har fået mytiske dimensioner. Den udviklede sig fra en krig mellem Spaniens republikanske regering og landets fascister til en kamp mellem tidens politiske ideologier og blev på den måde en blodig forløber for Anden Verdenskrig.

De europæiske stormagter indgik i 1936 en ikke-interventionsaftale, der skulle sikre, at ingen lande blandede sig i den spanske konflikt. Men Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland brød aftalen og bistod general Franco med både soldater, kampfly og artilleri. Det fik Sovjetunionen til samme år at hjælpe republikken med våben og militær rådgivning, men to år senere indstillede Stalin støtten.

Det blev derfor De Internationale Brigader, der ydede den vigtigste militære hjælp fra udlandet til Spaniens republikanske regering. De nationale kommunistpartier var særligt aktive i rekrutteringen af frivillige til brigaderne, der bestod af cirka 35.000 mand fra mere end 60 lande (Gyldendal, Den Store Danske).

De danske frivillige

Som sagt handler Morten Møllers bog “De glemtes hær” om de cirka 500 danskere, der deltog i kampen mod fascismen. I præsentationen af bogen, der udkommer nu på mandag, skriver forlaget Gyldendal:

Historiker og forfatter Morten Møllers bog er beretningen om unge mennesker, der som det nemmeste i verden kunne have sagt nej, om en kamplysten ungdom i oprør mod en verden af i går, om rene idealer og beskidte realiteter. Og en fortælling, der skrives med flere nuancer end det, der har været den heroiske grundfortælling om de spaniensfrivillige.”

Digter og kriger

Når vi taler om den danske deltagelse i Den Spanske Borgerkrig, bør afslutningsvis også nævnes den danske digter og maler Gustaf Munch-Petersen (1912-38).

Han meldte sig i 1937 som spaniensfrivillig i krigen mod Franco og beskrev i sine breve derfra kampen som en videreførelse af sit kunstneriske virke. Da han året efter faldt i kamp dernede, blev han en myte.

Gustaf Munch-Petersens modernistiske forfatterskab påvirkede siden digtere som Michael Strunge, og hans digt “det underste land” fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen.

Morten Møller (f. 1978) er forfatter og historiker på Det Kongelige Bibliotek. Han har tidligere skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog og Børge Houman. I 2006 modtog han Arbejderhistorieprisen, og han har blandt andet været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og Blixenprisen.

Du kan læse mere om Gustaf Munch-Petersen her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Gustaf_Munch-Petersen

Du kan læse mere om Den Spanske Borgerkrig her: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanien_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

 

Omstridt succes

Posted on by under Reportager

Kig ind i bogens verden har mødt den svenske forfatter David Lagercrantz, der er aktuel med sin anden bog om Stieg Larssons umage krimipar Salander og Blomkvist.

Samme dag som John le Carrés “A Legacy of Spies” blev udgivet, udkom David Lagercrantz’ “Manden der søgte sin skygge” i 26 lande.

Bogen er femte bind i Stieg Larssons succesfulde Millennium-serie om hackeren Lisbeth Salander og journalisten Mikael Blomkvist. Som bekendt betød Larssons alt for tidlige død, at han kun nåede at færdiggøre tre af i alt ti planlagte bøger. Det er også alment kendt, at hans forlag Nordstedts for et par år siden hyrede David Lagercrantz til at videreføre historien om den populære detektiv-duo.

Beslutningen er blevet stærkt kritiseret. Ikke mindst fordi Larssons livsledsager Eva Gabrielsson var imod, at andre fortsatte hans livsværk. Men da hun og Larsson ikke var gift, arvede forfatterens far og bror alle pengene og rettighederne, og de gav grønt lys til fortsættelsen.

Anmeldernes dom

Da Lagercrantz’ opfølger “Det der ikke slår os ihjel” udkom i 2015, fik den lunkne anmeldelser i Danmark, mens modtagelsen i udlandet var mere positiv.

The Guardian fandt, at bogen (“The Girl in the Spider’s Web”) “… turns out to be a respectful and affectionate homage” (The Guardian 27/8-2015).

Og The New York Times konkluderede:

“Though there are plenty of lumps in the novel along the way, Salander and Blomkvist have survived the authorship transition intact and are just as compelling as ever.” (The New York Times 26/8-2015)

I torsdags udkom så “Manden der søgte sin skygge”, og igen var anmeldelserne herhjemme lunkne. Information skriver:

“Et rodet plot tynger femte bind af ‘Millennium’-serien, ‘Manden der søgte sin skygge‘, der kun lever takket være sin skarpe og smarte heltinde.” (Information 9/9-2017)

Ifølge Berlingske Tidende er bogen “en middelgod spændingsroman, der nok skal sælge som de forrige i serien, men som selvstændig bog mest ligner en skygge af sig selv eller af det, den gerne vil være.” (Berlingske Tidende 7/9-2017)

The Guardian er heller ikke så positiv som sidst. De skriver om “The Girl Who Takes an Eye for an Eye”, som er bogens engelske titel: “Lagercrantz has all the elements of the Millennium series at his disposal, but the adrenaline is missing …” (The Guardian, 13/9-2017)

Høje forventninger

Forventningerne til “Manden der søgte sin skygge” er dog fortsat skyhøje hos forlag og forhandlere.

Det mærkes den solrige september-søndag, hvor undertegnede og omkring 30 andre bloggere og læsere indfinder sig til VIP-møde med David Lagercrantz hos Danmarks største online boghandel, Saxo.

Der serveres boblevand og kager, stakkevis af “Manden der søgte sin skygge” fylder det lange bord i lokalet, og i vindueskarmene ligger sorte læderhandsker og nitte-halsbånd, der leder tankerne hen på Lisbeth Salander.

Dragen og krigeren

Det er en afslappet og veloplagt David Lagercrantz, der lægger ud med at fortælle om sit forhold til den rå heltinde:

“I øjeblikket er jeg på turné verden over, og folk spørger mig, om jeg ikke snart er træt af Lisbeth Salander. Men jeg er bestemt ikke træt af Lisbeth Salander. Kan man blive træt af hende?” spørger han forsamlingen og fortæller, hvordan en statue i Storkyrkan i Stockholm inspirerede ham til at skrive videre om “det feministiske ikon”. Statuen viser en ridder, som er ved at dræbe en drage. Ved siden af står en bedende jomfru.

“Det slog mig, at Lisbeth Salander – kvinden med drage-tatoveringen – ville se statuen helt anderledes. Hun ville se ridderen begå et overgreb, ligesom hendes far gjorde, og at en dag vil dragen rejse sig.”

Drivkraften

Det er blevet tid til at stille spørgsmål, og jeg stiller Lagercrantz følgende:

– Stieg Larsson var kendt for sin idealisme. Han var en ildsjæl, erklæret kommunist og redaktør for Expo, og hans Millennium-bøger udspringer af hans store sociale engagement. Hvad driver dig i arbejdet med bøgerne?

“Jeg er ganske vist ikke kommunist,” svarer Lagercrantz. “Men mit hjerte brænder for de udsatte, og ligesom Stieg Larsson vil jeg slås for de udsatte i samfundet. Med de anti-demokratiske kræfter og den intolerance, vi ser i dag, er der også masser at kæmpe for. Og så er jeg ligesom Stieg Larsson lidt af en nørd.”

Gode råd

En deltager ønsker at vide, om Lagercrantz har ét råd, han vil give forfattere, der overtager andres forfatterskab.

“Man skal føle oprigtig passion for materialet,” svarer han. “Man skal kun gøre det, fordi man ikke kan lade være. Og man må fremfor alt ikke kopiere, men derimod finde sin egen stil og stemme i arbejdet.”

Et andet spørgsmål fra salen handler om, hvad Lagercrantz’ næste bog er.

“Jeg har skrevet kontrakt på at lave tre bøger i Millennium-serien og forbereder en stor finale i mit tredje og sidste bind. Herefter vil jeg tage en pause og skrive mit eget. Jeg har allerede nu en idé,” oplyser forfatteren, der imidlertid ikke vil afvise at skrive yderligere bøger i Millennium-serien.

Seancen er forbi, og forfatteren stiller op til signering og selfies med de fremmødte.

Uanset hvad er David Lagercrantz blevet et internationalt navn i bogbranchen, og hans eget bogprojekt vil utvivlsomt blive ventet med spænding af mange.

Stieg Larsson. Foto: David Lagerlöf.

Stieg Larsson (1954-2004) var en svensk journalist, forfatter, kommunist og chefredaktør på avisen Expo. Hans tre anmelderroste og prisbelønnede bøger i Millennium-serien, “Mænd der hader kvinder” (2005), “Pigen der legede med ilden” (2006) og “Luftkastellet der blev sprængt” (2007) har solgt over 80 millioner eksemplarer verden over.

David Lagercrantz. Foto: Cato Lein.

David Lagercrantz (født 1962) er svensk journalist og forfatter og har skrevet den succesfulde selvbiografi “Jeg er Zlatan Ibrahimovic” og den anmelderroste roman “Syndefaldet i Wilmslow”. “Det der ikke slår os ihjel” har solgt seks millioner eksemplarer verden over.

Du kan læse The Guardians anmeldelse af “Manden der søgte sin skygge” her: https://www.theguardian.com/books/2017/sep/13/girl-who-takes-an-eye-for-an-eye-david-lagercrantz-review

Læs The Guardians og The New York Times’ anmeldelser af “Det der ikke slår os ihjel” (2015) her:

https://www.theguardian.com/books/2015/aug/27/the-girl-in-the-spiders-web-david-lagercrantz-review-millennium-series-late-stieg-larsson

https://www.nytimes.com/2015/08/27/books/review-the-girl-in-the-spiders-web-brings-back-stieg-larssons-detective-duo.html

Læs mit tidligere indlæg om Millennium-serien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/08/27/boeger-og-business/

 

Spionernes mester

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer John le Carrés niende roman i serien om George Smiley på engelsk.

Det er mere end 25 år siden, at læserne sidst fik nyt om den engelske mesterspion i “The Secret Pilgrim” (“Den hemmelige pilgrim”).

Men med “A Legacy of Spies” er John le Carré og George Smiley nu tilbage – og ifølge The New York Times er den 85-årige forfatter i storform. Avisens anmelder Dwight Garner skriver således:

“Le Carré is not of my generation but I have read him for long enough to understand how, for many readers, his characters are old friends — part of their mental furniture. There’s something moving about seeing him revive them so effortlessly, to see that the old magic still holds.” (The New York Times, 28. august 2017)

Fortidens synder

Handlingen i den nye roman er kort og godt: George Smileys trofaste kollega og discipel i den britiske efterretningstjeneste, Peter Guillam, er gået på pension og tilbringer nu tiden på familiens landsted i Sydengland.

Guillams fredelige pensionisttilværelse får dog en brat ende, da hans koldkrigs-fortid indhenter ham. Den gråhårede herre med høreapparat bliver kaldt til London for at stå til regnskab for nogle af sine tidligere handlinger i efterretningsvæsnet, hvor folk tæt på ham blev dræbt, måske endda unødvendigt. Børnene til et par af le Carrés mest berømte personer er blevet voksne og kræver retfærdighed i “A Legacy of Spies”.

Spionen le Carré

John le Carré alias David John Moore Cornwell blev født 19. oktober 1931 og har selv en fortid som agent. Under Den kolde krig arbejdede han først for MI5 og siden MI6, som han imidlertid blev tvunget til at forlade efter sikkerhedslækager begået af den skandaliserede eks-spion Kim Philby.

Det var le Carrés tredje roman “The Spy Who Came in from the Cold” (1963) (“Spionen der kom ind fra kulden”), der gjorde ham verdensberømt. Hans ry som spiongenrens mester blev slået fast med de succesfulde efterfølgere, “Tinker Tailor Soldier Spy” (“Dame konge es spion”), “The Honourable Schoolboy” (“Spionen der gik sine egne veje”) og “Smiley’s People” (“Til døden jer skiller”), alle med hans mest berømte protagonist, George Smiley.

I sit tidlige forfatterskab fokuserede le Carré på efterretningstjenestens komplekse politiske og moralsk tvivlsomme virke under Den kolde krig. Men i 1990erne flyttede han fokus fra spionkrigen mellem øst og vest til bredere moderne emner som våben- og narkohandel og nye politiske konflikter. Det ses blandt andet i hans thriller “The Night Manager” (1993), som Susanne Bier som bekendt har omsat til den uhyre succesfulde og prisbelønnede tv-serie “Natportieren”.

Nu vækker John le Carré fortidens koldkrigs-spøgelser til live i “A Legacy of Spies”, og med verdens skæve gang i dag, er det måske betimeligt at kaste et blik på verden af i går. Jeg glæder mig i hvert fald til endnu et møde med George Smiley 🙂

Du kan læse mere om John le Carré her:

https://www.waterstones.com/author/john-le-carre

Læs The New York Times’ anmeldelse af “A Legacy of Spies” her:

https://www.nytimes.com/2017/08/28/books/review-john-le-carre-legacy-of-spies.html

 

København, København

Posted on by under Tips og klummer

Ny bog tager læseren med på en visuel vandring gennem København som filmby.

I morgen udkommer “Filmens København”. Heri fortæller forfatterne, film- og litteraturanmelderne Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg-Sonne, om den rolle, som Danmarks hovedstad har spillet og fortsat spiller i levende billeder.

Fra cykelpigerne i PH’s “Danmarksfilm” til bandemedlemmerne i Michael Noers actiondrama “Nordvest”, fra den kendte og elskede, menneskevarme trappeopgang i “Huset på Christianshavn” til det golde og iskolde landskab af magt, glas og stål i DR’s tv-serie “Bedrag”.

Film som “The Danish Girl” og “En kongelig affære” og tv-serier som “Forbrydelsen” og “Borgen” har været med til for alvor at sætte København på filmens verdenskort de seneste år.

Og ifølge forfatterne er det film og tv-serier som disse, der er med til at skabe billeder af en by, som ikke mere alene tilhører folkekomedien eller socialrealismen, men også rummer elementer af thriller, krimi, mystik og magt.

850 års fødselsdag

I det hele taget står september i Københavns tegn. Fra 2.-17. september fejrer Golden Days nemlig 850-året for Københavns officielle grundlæggelse.

Festivalen har over 250 koncerter, foredrag, debatter, fester, udstillinger, byvandringer, filmvisninger, busture og meget mere i hele hovedstadsområdet på programmet.

Alle arrangementerne er fordelt under ti hovedpersoner, som hver repræsenterer en historisk periode, og som arrangørerne har valgt at iscenesætte Københavns historie med udgangspunkt i.

De ti vidt forskellige skikkelser er Absalon, Christian IV, Ludvig Holberg, Bertel Thorvaldsen, Kamma Rahbek, Carl Jacobsen, Herman Bang, Liva Weel, Egon Weidekamp og Jan Gehl.

Hvis man har lyst til at være med til at fejre Københavns fortid, nutid og fremtid de næste 14 dage, kan man se det fulde og opdaterede program på www.goldendays.dk

Endelig er der udskrevet en københavner-kanon, som bliver offentliggjort lørdag 2. september klokken 20.17.

God weekend – og god fejring af vores skønne gamle hovedstad!

PS: Arkæologiske udgravninger har vist, at København er ældre end det år, hvor Absalon, biskop i Roskilde, opførte en borg på Slotsholmen. Ikke desto mindre er 1167 blevet året, vi markerer som hovedstadens officielle fødsel.

PPS: Da Københavns 800 års fødselsdag blev fejret i 1967, opførte man verdens længste kaffebord ned ad Strøget. En begivenhed, som mange københavnere taler om den dag i dag 🙂