Lykke-Per

Posted on by under Tips og klummer

Bille Augusts ”Lykke-Per” er blændende og efter min mening en af hans hidtil bedste film.

Henrik Pontoppidans store psykologiske udviklingsroman ”Lykke-Per” udkom i årene 1898-1904 og var anden del af tre store værker, som forfatteren fik Nobelprisen i litteratur for i 1917.

Jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har læst Henrik Pontoppidans klassiker.

Så da jeg i søndags gik ind for at se Bille Augusts filmatisering af det litterære forlæg, kunne jeg kun bedømme filmen på dens egne præmisser og ikke som en oversættelse af den berømmede bog til det hvide lærred.

Til gengæld kan jeg sige, at filmen står glimrende som et værk i sin egen ret. Det er en overmåde flot visuel oplevelse, der byder på fornemme skuespilpræstationer, stærke personportrætter, medrivende landskabsbilleder og et særdeles troværdigt tidsbillede af et Danmark i overgangen fra bondeland til industrisamfund i slutningen af 1800-tallet.

Stærkt skuespil

Især Esben Smed imponerer som præstesønnen Per, der efter en fattig opvækst hos en knusende autoritet af en far, rejser til hovedstaden for at blive ingeniør og skabe et samfund efter egne idéer. En oprørsk, visionær og ambitiøs ung mand, som skruppelløst bruger andre for at realisere sine drømme. Men også en fantast med et uforsonligt sind, der mærker, at det strå, der ikke bøjer sig for vinden, knækker.

I titelrollen sitrer Esben Smed af ustyrlige idéer, nervøs energi og social sult efter at forvandle sig selv fra bondeknold til bedsteborger. Samtidig er han i evig konflikt med sig selv og sin strenge religiøse barndom.

For nok lykkes det Per at trodse sin far, men hans sorte skygge forfølger ham. Den fromme, men ukærlige far har gjort Pers forhold til kristendommen så neurotisk, at sønnen ikke tåler at se figurer af Kristus. Hertil kommer det lommeur, først faren og siden moren insisterer på at give Per. Uret – ikke som symbol på den fremtid, Per dyrker og drømmer om, men på den fortid, der hele tiden truer med at indhente ham.

Esben Smeds hudløse spil viser det hele, drømmene, håbet, trodsen, vreden, ubøjeligheden, angsten og fortvivlelsen.

Også Katrine Greis-Rosenthal som Pers jødiske forlovede, Jakobe, Ole Lemmeke som hendes onkel og Benjamin Kitter som hendes bror er med til at gøre den filmiske fortælling fremragende.

Landskaber som sindbilleder

Hertil kommer, at Bille August til fulde formår at bruge filmens visuelle virkemidler til at udtrykke følelser og sindsstemninger.

Billederne af det østjyske landskab med sin på en gang smukke og barske natur sat over for storbyens industrielle udvikling med social slagside bliver sindbilleder på Pers indre kamp mellem hans rødder i det upolerede, men autentiske bondeland og det moderne, men manierede København.

Andre billeder er ligefrem ”hammershøiske”, som når præstedatteren Inger i et forsøg på at afvise Pers tilnærmelser stiller sig med ryggen til ham foran et mørkt træskab i den spartanske præstegårds hvidtede rum.

Far-søn forhold

Henrik Pontoppidans roman ”Lykke-Per” er delvis selvbiografisk.

I et interview med Berlingske Tidende i 2012 fortalte Bille August om sit dårlige forhold til sin far, og hvordan han måtte trodse ham for at forfølge sin drøm om at lave film, hvilket fik faren – i lighed med Lykke-Pers far – til ikke at ville give ham de penge, han ellers havde sat til side til hans uddannelse. (Læs interviewet her)

Måske er det med til gøre filmens skildring af Pers dårlige forhold til sin far ægte. Fordi den ikke blot er en instruktørs fortolkning af en forfatters værk, men muligvis også afspejler Bille Augusts egne oplevelser med et anstrengt far-søn forhold.

Uanset hvad står Bille Augusts film ikke alene flot for sig selv. Den har også i den grad givet mig lyst til at læse Henrik Pontoppidans mesterværk.

 

Palin og det mytiske skib

Posted on by under Tips og klummer

Monty Python-stjernen Michael Palin er aktuel med en ny bog om en af de største tragedier i opdagelsesrejsernes historie.

I september 2014 blev et skibsvrag, dækket af undersøiske planter, opdaget på bunden af havet ved det canadiske Arktis.

Navnet på skibet var HMS Erebus, og i mere end 150 år havde dets skæbne været et mysterium.

Nu vækker det kendte Monty Python-medlem og tv-globetrotter Michael Palin det legendariske skib til live igen.

Bogen udkommer i dag.

I bogen “Erebus: The Story of a Ship” følger Palin skibet fra dets indvielse i 1826 til de opdagelsesrejser, der først førte til storhed og siden til den ultimative katastrofe, da fartøjet frøs fast i isen i det nordlige Canada.

Palin fortæller om de sømænd, der gennem tiden sejlede med HMS Erebus, fra den engelske søofficer og polarfarer Sir James Clark Ross til den britiske marineofficer og opdagelsesrejsende Sir John Franklin, som i en alder af 60 år og efter en omtumlet tilværelse tog skibet ud på dets sidste skæbnesvangre færd.

Katastrofen

I 1845 forlod HMS Erebus England med Sir John Franklin som kaptajn og 128 besætningsmedlemmer.

Målet med ekspeditionen var at finde Nordvestpassagen, som skulle danne en hurtig søvej til Asien fra Atlanterhavet.

Men ekspeditionen endte gruelig galt. HMS Erebus frøs fast i isen i Victoriasundet nær King Williams Island i det canadiske øhav, og Franklin og hele besætningen omkom.

John Franklins og hans mænds forsvinden igangsatte den største redningsaktion i opdagelsesrejsernes historie. Gennem to årtier søgte mere end 30 ekspeditioner efter spor, både til lands og vands, som kunne afsløre, hvad der var hændt Erebus og dets besætning.

Fra og med i dag kan man læse Michael Palins bog om Erebus-katastrofen på engelsk.

“Erebus: The Story of a Ship” er i øvrigt det første historiske faglitterære værk fra Palins hånd.

Du kan høre og se Michael Palin fortælle om hans store interesse for HMS Erebus her:

https://www.youtube.com/watch?v=KhsxTSbsVeo

 

Liv, jord og træer

Posted on by under Tips og klummer

Vidunderlig billedbog med engelske digte og en bog om selve livets opståen og udvikling er denne uges udvalgte udgivelser.

I tirsdags udkom “Rejsen til tidernes morgen”. Heri fortæller Danmarks stjerneforsker inden for geologi, Minik Rosing, om livet som den stærkeste forandrende kraft på jorden og om de opdagelser, der danner grundlaget for vores forståelse af jorden og livet som udadskillelige fænomener.

Læserne får lov at følge med i opdagelsen af de første spor af livet på jorden og i forskningen i, hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden.

Herudover er “Rejsen til tidernes morgen” en kærlighedserklæring til Grønland, som Minik Rosing selv kommer fra, og hvorfra en stor del af vores viden om jorden stammer fra.

Det var den verdenskendte geolog, der gennem sin forskning fandt de tidligste rester af liv på jorden og dermed rykkede den gængse forståelse for livets opståen flere hundrede millioner år tilbage.

Minik Rosing blev i 2000 professor i geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum og Statens Naturhistoriske Museum.

Smuk antologi

Den engelske antologi “I Am the Seed That Grew the Tree” hylder med digte og skønne illustrationer naturen og dens righoldige liv – fra frostklædte birketræer en januaraften til et efterårsglimt af en høg i flugt.

Det er britiske Fiona Waters, der har udvalgt de 365 digte, et for hver dag i året, plus et for skudår. Frann Preston-Gannon har lavet de fantastiske illustrationer.

Blandt forfatterne til de udvalgte digte kan nævnes William Blake, Emily Brontë, Walter de la Mare, Emily Dickinson, Eleanor Farjeon, Robert Frost, Thomas Hardy, Christina Rossetti, William Shakespeare, John Updike og William Wordsworth.

“I Am the Seed That Grew the Tree” er en af de bøger, man simpelthen må eje, og jeg bestilte da også fluks et eksemplar af den i Waterstones’ netbutik, da bogen udkom sidste torsdag.

Nu hvor dagene bliver kortere, og efteråret sniger sig ind på os, er her med andre ord to gode bøger, som kan lukke liv og lys ind i efterårsmørket 🙂

 

Godt nyt fra bogfronten

Posted on by under Tips og klummer

Denne uges udgivelser omhandler kunst og klasseskel – og så har udenlandske forlag fået øjnene op for et lille dansk mesterværk.

Den britiske forfatter Neil Gaiman er i Danmark især kendt for sin uhyggelige og veldrejede børnebog “Coraline”. Nu er han aktuel med bogen “Art Matters”, der udkommer på engelsk i dag.

I bogen udforsker Neil Gaiman, hvordan læsning, en god forestillingsevne og kreativitet kan ændre vores liv og verden.

“Art Matters” rummer blandt andet tidligere taler af forfatteren, kreative manifester, digte og et forsvar for biblioteker som arnested for læseheste og dagdrømmere.

Den prisbelønnede illustrator og politiske tegner for Observer, Chris Riddell, står for illustrationerne.

Det forsvundne folk

Herhjemme byder ugen blandt andet på Lars Olsens “Det forsvundne folk”.

Og her tænkes ikke på naturstammer i sydamerikanske jungler, men på danskere med fysisk krævende arbejde.

Selv om mange i dag antager, at vi lever i et “videnssamfund”, hvor polakker og andre udlændinge tager sig af alle de jobs, der larmer og sviner, har 39 procent af danskerne stadig hårdt fysisk arbejde som håndværkere, slagteriarbejdere, dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn talrige gange i løbet af en arbejdsdag.

Men de mennesker, der tidligere blev kaldt arbejderklassen, er i dag forsvundet under radarskærmen, og i bogen fortæller Lars Olsen, at de er langt mere utrygge og har større mistillid til politikere, magthavere og medier end tidligere.

Lars Olsen er forfatter og journalist. Hans forfatterskab kredser om de nye skel og den sociale opsplitning, som præger Danmark i dag.

Godt nyt om spurven

Måske husker nogle min meget positive anmeldelse af Anne Cathrine Bomann’s debutroman “Agathe”, der udkom sidste år (Læs anmeldelsen her.).

Udenlandske forlæggere har i den grad fået øjnene op for den lille spurv.

Siden da har udlandet fået øjnene op for den lille særdeles velskrevne roman om den livstrætte psykiater og hans patient, og bogen er indtil videre solgt til 16 lande.

Det er svenske Grand Agency, der repræsenterer bogen internationalt, og “Agathe” er nu solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Catalonien, Serbien, Ungarn, Canada, Kina, Frankrig, Rusland og Brasilien. (Læs mere her.)

Jeg blev rigtig glad, da jeg læste det. I en tid, hvor bestsellerismen og kendis-effekten i den grad hærger bogmarkedet, er det dejligt, at denne lille, store roman nu får fortjent international udbredelse.

Stort tillykke til Anne Cathrine Bomann og forlaget Brændpunkt!

PS: Hvis du endnu ikke har læst “Agathe”, så skynd dig at gøre det. Det er en perle af en bog 🙂

 

Heltekvad får nye toner

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse er en dansk gendigtning af det oldengelske heltekvad “Beowulf”.

“Lo! we have listened to many a lay

Of the Spear-Danes’ fame, their splendor of old,

Their mighty princes, and martial deeds!

Many a mead-hall Scyld, son of Sceaf,

Snatched from the forces of savage foes.

From a friendless foundling, feeble and wretched,

He grew to a terror as time brought change.

He throve under heaven in power and pride

Till alien peoples beyond the ocean

Paid toll and tribute. A good king he!”

Jeg må indrømme, det ikke var let for mig at forstå de linjer af det berømte heltekvad “Beowulf”, som min lærer lagde ud med at læse højt for os førsteårsstuderende på engelskstudiet i 1990.

Min lærers skotske udtale gjorde det heller ikke nemmere for mig – med mit endnu ringe kendskab til det engelske sprogs mangfoldighed – at fatte indholdet af de smukke strofer fra det 2976 linjer lange digt på oldengelsk.

Den skotske udtale fik jeg mere styr på senere hen, men jeg har siden tænkt, at vi nystartede studerende måske havde givet “Beowulf” en bedre modtagelse, hvis gøterhelten først var blevet kastet for os på 2. eller 3. studieår.

Nu er der imidlertid håb for alle dem, der måtte møde Beowulf the Geat tidligt på engelskstudiet – og for andre med hang til helte, der dræber drager og dæmoner.

I dag udkommer nemlig litteraturforsker Keld Zeruneiths gendigtning af de oldengelske vers på dansk i forfatterens prosanære, fortællende stil.

“Beowulf – gendigtet af Keld Zeruneith” udkommer på Gyldendal i dag.

Beowulf mod bæstet

Historien i “Beowulf” er kort og godt, at gøterhelten Beowulf tager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe det skrækkelige uhyre, Grendel, der sårer og dræber kongens mænd.

Det lykkes den frygtløse og stærke Beowulf at slå både uhyret og dets mor ihjel, og han belønnes med guld og gaver, før han rejser hjem til Sydsverige, hvor han bliver konge.

Dog får han ikke lov at hvile på laurbærrene til evig tid, idet han som gammel atter må slås mod en ildspyende drage.

“Beowulf” er et hovedværk i verdenslitteraturen. Heltekvadet menes at være fra 700-tallet, men først at være blevet nedskrevet i slutningen af 900-tallet. Forfatteren er ukendt, og digtet fik først titlen “Beowulf” i 1805 og blev ikke udgivet før i 1815.

Omend de oldengelske vers ikke just kan kaldes let læselige, er sproget meget smukt og bestemt umagen værd for engelskkyndige at arbejde sig igennem.

Og skulle det knibe, kan man altså nu få sproglig backup af Keld Zeruneiths danske gendigtning, der får fem hjerter i Politiken.

Keld Zeruneith (f. 1941) dr. phil., docent emeritus ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere digtsamlinger, blandt andet “Indrejse” (1997) og litterære biografier om Emil Aarestrup, Johannes Ewald og Sophus Claussen. Zeruneith har modtaget adskillige priser for sit arbejde og er herudover indvalgt i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

 

Betydningsfulde bøger

Posted on by under Tips og klummer

Det sker, at bøger og ferieminder smelter sammen og får en helt særlig betydning – det gælder de to titler, Kig ind i bogens verden ser på i denne uge.

Sommerferien står for døren, og lige nu tegner vejret så fint, at mange vælger at blive hjemme i år. Når solen skinner og temperaturen ligger omkring de 25 grader, er det da også få steder, som kan hamle op med Danmark om sommeren.

Alligevel står en af min barndoms sommerferier i udlandet særlig skarpt i erindringen. Det er sommeren 1979, hvor min familie og jeg vendte næsen sydpå til Holland.

Anne Franks dagbog

Jeg havde netop læst “Anne Franks dagbog”, og få bøger har gjort så stort et indtryk på mig som denne. Anne fik dagbogen til sin 13 års-fødselsdag og besluttede at lade, som om den var hendes bedste veninde. Med et unikt skrivetalent, sjælden klogskab, skarp iagttagelsesevne og stor følsomhed betroede purunge Anne sine inderste tanker og følelser til sin fiktive veninde, Kitty, fra 12. juni 1942 til 1. august 1944.

Derfor glemmer jeg aldrig turen til Amsterdam og besøget i huset i Prinsengracht, hvor Anne, hendes storesøster og forældre sammen med en anden familie og en mandlig ven gik under jorden i to år.

Jeg husker bogreolen, der skjulte døren til de hemmelige rum, Annes værelse med fotos af filmstjerner, som hun beundrede, og det lillebitte toilet, de ikke måtte skylle ud i om dagen af frygt for, at andre i huset skulle opdage dem og sladre til tyskerne.

Ikke desto mindre blev de otte sagesløse mennesker stukket af en, der aldrig er blevet identificeret, og 4. august 1944 blev Anne Frank, hendes familie og deres fire venner taget af nazisterne. Annes far, Otto Frank, var den eneste, der overlevede. Anne selv døde i Bergen-Belsen, få uger før britiske tropper befriede kz-lejren i april 1945. Og den dag i dag står hendes dagbog som et enestående vidnesbyrd fra et barn, der blev offer for Holocaust.

Kampene ved Arnhem

Det var også i sommeren 1979, at min familie og jeg besøgte et krigsmuseum i Arnhem – stedet hvor briterne i efteråret 1944 kastede faldskærmstropper ned for at indtage broerne over Rhinens nedre løb.

Operationen slog imidlertid fejl, og jeg husker især en stor glasmontre med en voksdukke iført uniform og blodig forbinding fra en falden engelsk faldskærmssoldat.

Katastrofen ved Arnhem kan man læse om i den britiske forfatter og militærhistoriker Antony Beevors nye stærkt anmelderroste bog “Arnhem – Slaget om broerne 1944”.

Heri giver Beevor en beskrivelse af den fejlslagne operation, der fik fatale følger for de britiske faldskærmstropper og den hollandske civilbefolkning.

Jeg har endnu ikke læst bogen, men jeg ser frem til det, når jeg tænker på min rejse til Arnhem som barn, Beevors fremragende forfatterskab i øvrigt og mit møde med forfatteren, da jeg markedsførte hans bog “Berlin, Faldet 1945”.

Måske vil nogle synes, at det er et par dystre titler at tage op her i et sommervarmt og på mange måder sorgløst Danmark.

Men det er to bøger, som jeg kraftigt vil anbefale, idet de på hver sin måde omhandler et ufattelig grusomt kapitel i menneskehedens historie, som vi aldrig må glemme.

Og med disse ord vil jeg ønske alle en god sommer – og god læselyst!

Hvis ikke man lige står og skal til Amsterdam, kan man få mere at vide om Anne Franks hus – herunder få en video-guidet tur gennem huset – på denne hjemmeside:

http://www.annefrank.org/en/Subsites/Home/

Kig ind i bogens verden er tilbage til august.

 

Barsk og ærlig

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer den svenske stjerneskuespiller Mikael Persbrandts erindringer “Som jeg husker det”. Bogen er ifølge Persbrandts danske forlag “en selvudleverende og brutalt ærlig fortælling om at nå bunden og samle sig selv op igen.”

De fleste kender ham især fra den svenske tv-krimiserie “Beck”, hvor han spiller den retfærdighedssøgende politiassistent Gunvald Larsson, der har kant og et temperament som en ulmende vulkan.

I en alder af 54 har Persbrandt dog vist sit store talent og sublime skuespilkunst i mange andre roller på såvel film som teater.

Fart på karrieren

Skuespilkarrieren blev skudt i gang i 1983, da Mikael Persbrandt optrådte som statist i mesterinstruktøren Ingmar Bergmans opsætning af William Shakespeares “King Lear” på Dramaten i Stockholm.

Siden har Persbrandt blandt andet spillet hamskifteren Beorn i Peter Jacksons filmatisering af J. R. R. Tolkiens “Hobbitten”, den alkoholiserede ægtemand, Sigge, i Jan Troells “Maria Larssons evige øjeblik” og den rummelige læge og familiefar, Anton, i Susanne Biers “Hævnen”.

Kendt er han også for sine roller i Hamilton-filmene, “Hypnotisøren”, “Englegård” og “En du elsker”. Mikael Persbrandts skuespiltalent spænder med andre ord vidt, og han er da også en af Sveriges mest succesfulde skuespillere.

Kampen mod dæmonerne

Privat har livet dog langt fra altid været en dans på roser. Her har Persbrandt i årevis måttet kæmpe med sine dæmoner, et misbrug af alkohol og stoffer og ikke mindst sladderpressens dækning af hans liv uden for lærredet.

Nu fortæller han for første gang selv sin historie, og ifølge de svenske anmeldere skåner Mikael Persbrandt hverken sig selv eller sine omgivelser.

I “Som jeg husker det” beretter han om sin opvækst alene med sin mor i en forstad til Stockholm, sin ungdom i et bandemiljø, kampen for at slå igennem som skuespiller, rollerne på Dramaten og de mange filmsucceser.

Han deler gavmildt ud af anekdoter fra sin over 30 år lange karriere og beskriver sit samarbejde med danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Kim Bodnia, Trine Dyrholm og Iben Hjejle.

Herudover hører læserne om kvinderne i hans liv, hans arbejde for UNICEF og om forholdet til hans egne børn, Igor, Lo og Olga, som bogen er dedikeret til.

Prisbelønnet medforfatter

Mikael Persbrandt har skrevet sine erindringer i samarbejde med den prisbelønnede svenske forfatter og musiker Carl-Johan Vallgren, som nogle måske vil huske for den anmelderroste roman “Den vidunderlige kærligheds historie” (2004).

“Som jeg husker det” udkom på svensk i 2017 og er allerede blevet en bestseller i hjemlandet.

Henrik Andersen står for den danske oversættelse.

 

En lille stærk mand

Posted on by under Anmeldelser

Denne månedens klassiker er J. R. R. Tolkiens børnebog “Hobbitten”, og bloggens 12-årige gæsteanmelder er meget begejstret 🙂 Læs hvorfor her:

I J. R. R. Tolkiens fantastiske “Hobbitten” bliver en hobbit ved navn Bilbo Sækker, tretten dværge og en troldmand viklet ind i et sprudlende eventyr: De skal vandre gennem skove, over bjerge, gennem dale, kæmpe mod enorme bjergtrolde og ulækre edderkopper for derefter at fuldende deres mission ved at overvinde den store og uhyggelige drage Smaug.

Men hvorfor er det, at man så godt kan lide Bilbo, de tretten dværge og troldmanden?

Måske fordi de er forskellige på hver deres måde, men når de står sammen, er der ingen, der kan slå dem.

Hvordan starter det hele?

En dag kommer troldmanden, Gandalf, på besøg hos Bilbo Sækker. Bilbo inviterer Gandalf til te næste dag, men da det næste dag bliver aften, lyder der en banken på Bilbos dør, hvorefter alle tretten dværge ankommer. De hedder Bombur, Bifur, Bofur, Dvalin, Balin, Fili, Kili, Oin, Gloin, Dori, Nori, Ori, og deres alle sammens leder er Thorin Egeskjold.

Dværgene skal afsted på et eventyr – på en mission, hvor de skal generobre dværgenes tabte rige og deres store skat af guld og ædelstene, som den frygtelige drage Smaug har stjålet.

Helten Bilbo

Først vil Bilbo ikke med på missionen, men så kommer hans eventyrlyst op i ham. Ingen andre end Gandalf tror på Bilbo. End ikke Bilbo selv.

Men alle bliver positivt overrasket, da Bilbo sidenhen træder i karakter og redder dem alle sammen. Selvom dværgene tror, at de kan klare hvad som helst, er det alligevel godt, at de har Bilbo og Gandalf med, for ellers ville de ikke engang være nået halvvejs på den farlige tur.

J. R. R. Tolkien bruger meget humor i “Hobbitten”, og det er også med til at gøre den til en rigtig god bog.

Hobbitten-filmene er efter min mening tro mod bogen, selvom der selvfølgelig er lavet en del om.

Anmelder: Kahoha

 

FAKTA

Den engelske forfatter og professor John Ronald Reuel Tolkiens “Hobbitten” udkom første gang 21. september 1937 og høstede mange anmelderroser.

Succesen fik dog for alvor først fat, da Tolkiens verdensberømte fantasy-trilogi “Ringenes Herre” udkom i 1954-1955. Trilogien var oprindelig tænkt som en efterfølger til “Hobbitten”, men udviklede sig til et langt større værk, som Tolkien arbejdede på i årene 1936-1949.

“Hobbitten” er solgt i over 100 millioner eksemplarer.

“Ringenes Herre” er en af de bedst sælgende romaner nogensinde med over 150 millioner solgte eksemplarer.

 

Den spanske syge

Posted on by under Tips og klummer

På tirsdag udkommer en ny bog om en af historiens mest dødbringende epidemier.

Som bekendt er det i år hundredåret for Første Verdenskrigs slutning. Men de færreste tænker nok på, at det også er 100 år siden, at en af historiens mest dødbringende epidemier, den spanske syge, rasede.

Epidemien, der hærgede store dele af verden i 1918-19, kostede 50 millioner mennesker livet.

Den dødelige influenzaepidemi fik navnet “den spanske syge”, fordi de første tilfælde af sygdommen blev rapporteret fra Spanien.

Sygdommen opstod imidlertid med stor sandsynlighed blandt amerikanske soldater, der førte den med sig til Europa under Første Verdenskrig.

Epidemien i Danmark

“Den spanske syge – Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark” fortæller, hvad der skete, da epidemien ramte herhjemme, hvor op mod 15.000 mennesker bukkede under for den aggressive og smitsomme influenza.

Forfatter og journalist Tommy Heisz har i bogen samlet en lang række øjenvidneberetninger, hvor læserne kommer tæt på den knugende angst, ubærlige sorg og omsiggribende uhygge, epidemien skabte i Danmark. I forordet skriver han:

100 år er lige nøjagtig længe nok til, at det ikke er muligt at finde nulevende personer, som har oplevet den spanske syge. Arbejdet med denne bog har derfor handlet om at finde frem til de øjenvidneberetninger, som gennem tiden er blevet bevaret. Det har været mit mål at samle alle disse stemmer for at lade dem lyde i kor. Som én samlet fortælling.” (Citat fra “Den spanske syge”)

Tragedien i øjenhøjde

Tommy Heisz fortæller, at de interviews, den britiske forfatter Richard Collier lavede med 19 danske øjenvidner i 1972, udgør en vigtig del af kildematerialet sammen med blandt andet arbejdererindringer indsamlet af Nationalmuseet og pensionisterindringer fra Københavns Kommune.

Vi hører både om de familier, som blev ramt af tragedien, og om de frygtløse læger, sygeplejersker og frivillige, der hjalp patienter og pårørende over hele landet.

Sygdommen skånede ingen og slog utallige børn og unge ihjel, gjorde forældre barnløse og børn forældreløse. I “Den spanske syge” får ofrene, deres familier og de læger og sygeplejersker, der kæmpede for patienternes liv, navn og ansigt.

Selvom fokus er på den spanske syges menneskelige ofre herhjemme, tager bogen også læserne med til Vestfronten, Wien, Berlin og USA.

I sin præsentation af udgivelsen skriver Politikens Forlag blandt andet:

Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.”

Bogen udkommer 17. april.

Tommy Heisz (f. 1975) har skrevet flere dokumentariske bøger, herunder en musikbiografi om bandet Love Shop og en historisk biografi om svømmepigerne Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ‘Lille Henrivende’ Inge Sørensen.

 

Forårsnyt

Posted on by under Tips og klummer

En elefant som åndelig vejleder og kærligheden mellem en ung mand og en moden kvinde er emnerne i et par af denne måneds nye bøger.

I slutningen af april udkommer “At svømme med elefanter”, hvor amerikanske Sarah Bamford Seidelmann fortæller om sin forvandling fra moderne læge solidt forankret i vestlig lægevidenskab til shamansk healer.

Efter at have knoklet som læge i mere end 20 år stod Sarah Seidelmann af ræset og rejste til Sydafrika og Indien for at finde en større mening med tilværelsen og føle sig i live igen.

På rejsen mødte hun blandt andet en elefant, der blev hendes åndelige følgesvend, og som hjalp hende til den indre forvandling, hun higede efter. I det danske forlags præsentation af bogen står der blandt andet:

At svømme med elefanter er Sarah Seidelmanns forrygende, hjertegribende, til tider excentriske og meget morsomme fortælling om en vild spirituel rejse, om fascinerende møder med spirituelle lærere og om at undergå en overraskende forvandling fra læge til healer.”

Bogen udkommer 23. april.

Den eneste historie

Britiske Julian Barnes (f. 1946) har forfattet en række velskrevne, nytænkende romaner og novellesamlinger. Herhjemme er han nok mest kendt for sin roman “The Sense of an Ending” (“Når noget slutter”), der fik Bookerprisen i 2011.

Nu udkommer hans anmelderroste roman “The Only Story” på dansk med titlen “Den eneste historie”, der handler om forholdet mellem Paul og Susan.

Paul er 19 år, da han møder den 48-årige, selvsikre og ironiske Susan, som er gift og mor til to. De forelsker sig og flytter til London for at slippe væk fra hans forældre og hendes voldelige ægtemand.

Da Susan årtier senere er død, ser Paul tilbage på deres samliv, og hvordan det hele faldt fra hinanden.

Ifølge forlaget er romanen “en skarpsindig fortælling, der beskriver, hvordan vores erindringer kan forbløffe, svigte og overraske os – hvordan den allerførste forelskelse kan ende med at determinere et helt liv.”

“Den eneste historie” har planlagt udgivelse 23. april.

Ny frekvens

Til slut skal det nævnes, at Kig ind i bogens verden fyldte tre år mandag 19. marts 🙂

Som trofaste læsere vil vide, har jeg hidtil bragt et indlæg hver torsdag.

Fremover vil bloggen imidlertid udkomme en gang om måneden – nogle gange lidt oftere, hvis en særlig udgivelse eller boghistorie presser sig på.

Indlæggene vil stadig komme på torsdage. Dog vil anmeldelser så vidt muligt blive bragt på udgivelsesdatoen.

Den ændrede frekvens skyldes flere nye aktiviteter, herunder egne manuskripter og arbejdet med at få dem udgivet.

Jeg håber, du fortsat har lyst til at læse med 🙂

Vi ses torsdag 12. april!