Mad og mirakler

Posted on 14/03/2024 by kigindibogensverden under Tips og klummer

En fremragende filmatisering af en fortræffelig fortælling er dennes uges bogstof på bloggen.

Glæden var stor hjemme hos os, da DR2, inden sammendraget fra dette års Oscar-uddeling, i mandags viste Gabriel Axels mesterværk “Babettes gæstebud” fra 1987.

Vel havde vi set denne ovenud magiske, smukke, finurlige og rørende film før, men man bliver aldrig træt af at genopleve stor kunst.

Gabriel Axels film er baseret på Karen Blixens fortælling “Babettes gæstebud”. Historien udkom på engelsk i 1950 under pseudonymet Isak Dinesen i det amerikanske tidsskrift Ladies’ Home Journal – og på dansk i novellesamlingen “Skæbne-Anekdoter” (1958).

Blixens Babette

Handlingen i Karen Blixens historie er kort fortalt denne:

To ældre, ugifte præstedøtre, der bor i en lille norsk fjordby, huser den franske mesterkok Babette, som er flygtet fra det borgerkrigshærgede Paris i 1871.

Efter i 14 år at have lavet klipfisk og øllebrød for de to søstre og den lille bys fattige fiskere vinder Babette en mindre formue på en gammel lotteriseddel fra Frankrig.

For pengene tilbereder Babette et førsteklasses gastronomisk gæstebud til de to søstre og deres lille puritanske kreds. Et måltid, de aldrig vil glemme.

Babettes gæstebud-forside

Axels Babette

I Gabriel Axels filmatisering af “Babettes gæstebud” er handlingen henlagt til en lille fiskerby i Vestjylland.

Filmen byder på så smukke billeder, at de kunne hænge som kunstværker på berømte museer verden over – og helt igennem fremragende skuespilpræstationer.

Som søstrene Filippa og Martine ses henholdsvis Bodil Kjer og Birgitte Federspiel, mens franske Stéphane Audran spiller Babette.

Svenske Jarl Kulle er general Lorens Löwenhielm, hvis hjerte banker for Martine, mens Jean-Philippe Lafonts franske operasanger bliver uhjælpeligt forelsket i Filippa og hendes smukke røst.

På rollelisten finder man også Vibeke Hastrup (Martine som ung), Hanne Steensgard (Filippa som ung), Pouel Kern (deres strenge præstefader), Lisbeth Movin, Axel Strøbye, Ebbe Rohde, Bendt Rothe, Bibi Andersson, Finn Nielsen, Preben Lerdorff Rye m.fl.

Alle filmens skuespillere spiller så ypperligt, at ingen bør fremhæves frem for andre, selv om jeg må indrømme, at jeg har en svaghed for Jarl Kulles svenske general, der foruden sit ømt bankende hjerte rummer såvel livs- og madglæde som filosofisk vemod.

Stor og tidløs kunst

Historien i “Babettes gæstebud” handler nemlig ikke kun om gastronomiske glæder, men nok så meget om kærlighed, kunst og forsagelse af disse, og om religion og filosofi.

Gabriel Axel vandt i øvrigt en Oscar i kategorien Bedste udenlandske film i 1988 for “Babettes gæstebud”.

Og hvorfor jeg nu skriver om en 37 år gammel filmatisering af en 74 år gammel novelle?

Fordi “Babettes gæstebud” er et eminent eksempel på, hvordan en mageløs fortælling kan blive til en lige så mageløs film – et lille mirakel og stor kunst til alle tider!

God bog- og filmweekend 🙂

Kilder:

Britannica

https://www.britannica.com/topic/Babettes-Feast-by-Dinesen

https://www.britannica.com/topic/Ladies-Home-Journal

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/en/viden-om-film/filmdatabasen/film/babettes-gaestebud

Litteratursiden

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/babettes-gaestebud-af-karen-blixen

Læs Guardians anmeldelse af Gabriel Axels film 25 år efter, at filmen blev lavet, her:

https://www.theguardian.com/film/2012/dec/13/babettes-feast-review

Eventyr fra Thy

Posted on 19/01/2024 by kigindibogensverden under Anmeldelser

En stemme fra det gamle Danmark kommer til orde i en ny bog om mundtlig fortællekunst.

27. marts 1905 begav folkemindesamler Evald Tang Kristensen sig til Bedsted i Thy. Han var rejst til den fjerne og barske landsdel for at indsamle historier, der gik fra mund til mund, og havde fået et tip om en god fortæller, der boede i den lille by ca. 25 kilometer syd for Thisted.

Det viste sig at holde stik. Evald Tang Kristensen skrev efterfølgende om husmandskonen Ane Marie Jensdatter (1829-1911):

Denne gamle kone var aldeles fortræffelig til at fortælle, og hun kunne en masse æventyr. Jeg fik i alt 36 skrevet op. Det var virkelig forbavsende, så stærk en hukommelse hun havde, og hun ville gerne fortælle for mig.” (Kilde: “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”, side 15)

Perle af en fortæller

I 1965 faldt forfatter og filminstruktør Jørgen Vestergaard over Ane Maries 36 eventyr, der blev opbevaret på Dansk Folkemindesamling på Det Kgl. Bibliotek. Også han blev begejstret for hendes fortælleevner:

Hun er en perle på en kæde af eventyrfortællere, der rækker langt, langt tilbage i tiden og langt uden for landets grænser.” (Kilde: “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”, side 15)

Nu genfortæller Jørgen Vestergaard 26 af Ane Maries historier i bogen “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”.

Lun og ligefrem

Bogen byder blandt andet på historier om karlen, der blev mestertyv, mølleren og herremanden, som væddede om, hvem der bedst kunne narre hinanden, og en beretning om da Ane Marie var en lille pige på bare otte år, som skulle vogte gæs.

Historierne “Den tredje bror” og “Klods-Hans fra Helligsø” leder begge tanken hen på H. C. Andersens eventyr “Klods-Hans”. Men hos Ane Marie Jensdatter er handlingen henlagt til gårde i Thisted, Bedsted og Vestervig sogn, og sproget er mere bramfrit end hos den gamle eventyrdigter.

Nogle af eventyrene er meget korte med et anekdotisk præg. Enkelte er barske, andre er frejdige, endda frække. Men fælles for dem er den ligefremme tone og det lune, hvormed de bliver fortalt, og at handlingen udspiller sig blandt gårdmænd, husmænd, herremænd, møllere og præster og deres koner og døtre i Thy.

Autentisk og underholdende

Bogens forord forsyner læseren med spændende oplysninger om Evald Tang Kristensen og hans arbejde som folkemindesamler og om de overvejelser, Jørgen Vestergaard har gjort sig i arbejdet med bogen.

Sproget i eventyrene fremstår autentisk med mange jyske ord og vendinger. Men det bør ikke afskrække ikke-jyder fra at læse med. Der er også en ordliste. Et par af de ord, hvor der i teksten henvises til ordlisten, lader dog til at være faldet ud af denne. Men de ord kan man jo google sig til, og det ændrer ikke ved, at “Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” er uhyre underholdende læsning.

Folkelig fortælling

I sit forord nævner Jørgen Vestergaard nogle af de faldgruber, der kan være, når man genfortæller mundtlig fortællekunst på skrift:

Her mangler pauser, sigende udtryk, mimik, gestus, betoninger m.m. Hvis Ane Maries eventyr skal blomstre igen, skal de genskabes som folkelig fortælling med aftægtskonens tonefald, som jeg forestiller mig, hun ville skrive, hvis hun ikke havde været en mundtlig fortæller.” (Citat fra bogen, side 15)

Det må siges at være lykkedes. Man kan næsten se og høre Ane Marie fortælle sine historier med strikketøjet i hænderne og et muntert glimt i øjet. Ligesom man tydeligt mærker, at hun har taget vandreeventyrene til sig og gjort dem til sine egne. For eksempel ender en af historierne med et bryllup, hvor Ane Marie kan berette:

Æ var også med, og da æ gik derfra, var æ så fuld, så æ faldt og slog hul på min røv, og det er der endnu. Så har det ende!” (Citat fra bogen, side 32).

Til slut skal det nævnes, at bogens fine illustrationer med motiver fra Thy og Mors er lavet af tegner og maler Rasmus Henrik Kruse (1796-1877). De dejlige billeder virker helt moderne i stilen, hvilket er med til at gøre eventyrene tidløse.

“Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy” udkommer i dag.

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt.

God weekend – og læselyst 🙂

Bonusinfo

Ane Marie Jensdatter blev født i Ydby i 1829 og døde i Bedsted i 1911.

Evald Tang Kristensen (1843-1929) var skolelærer og folkemindesamler. I over 50 år travede han Jylland tyndt med smutture til Fyn og Sjælland for at skrive almuens mundtlige folkekultur ned, herunder sagn, eventyr, viser, overtro og ordsprog.

Jørgen Vestergaard er født og opvokset i Thisted, har arbejdet som journalist på Information og haft egen produktionsvirksomhed, JV Film & TV, siden 1969. Han har lavet mere end 60 film, både dokumentarfilm om bondekultur og animations-dukkefilm som “Nattergalen” efter H.C. Andersens eventyr. Herudover har han instrueret “Snøvsen” (1992) og “Snøvsen ta´r Springet” (1994), som han skrev sammen med Benny Andersen. I 1979 vendte Jørgen Vestergaard tilbage til Thy.

Rasmus Henrik Kruse (1796-1877) var tegner og maler, født på Salling, bosatte sig siden på Fur og rejste i en årrække rundt i Nordjylland, herunder Thy. En stor del af Kruses billeder er bevaret på Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek.

Kilder:

“Ane Marie Jensdatter fortæller eventyr fra Thy”

Forlaget Brændpunkt

https://xn--brndpunkt-h3a.dk/index.php/product/ane-marie-jensdatter-fortaeller-eventyr-fra-thy-af-jorgen-vestergaard/

Det Danske Filminstitut

https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/person/jorgen-vestergaard

Svært og succesrigt

Posted on 01/12/2022 by kigindibogensverden under Tips og klummer

Knut Hamsun og Jesper Wung-Sung er forfattere til nogle af decembers udgivelser.

I 2017 modtog Jesper Wung-Sung Boghandlernes store pris, De Gyldne Laurbær, for “En anden gren” – en slægtsroman om forfatterens oldeforældre og deres kærlighedshistorie.

Det var imidlertid ikke første gang, at Jesper Wung-Sungs fortælleevner imponerede såvel læsere og anmeldere som prisuddelere.

Allerede i 1998 fik Wung-Sung BogForums Debutantpris for novellesamlingen “To ryk og en aflevering”, og hans bøger for børn og unge har høstet mange anmelderroser og priser.

Foruden de allerede nævnte titler og børne- og ungdomsbøgerne omfatter Jesper Wung-Sungs forfatterskab et filmmanuskript, flere romaner og novellesamlinger, ligesom hans biografiske roman fra 2021, “Kvinde set fra ryggen”, vakte begejstring (læs indlæg her).

Så lad det være

Nu er Jesper Wung-Sung aktuel med essaysamlingen “Så lad det være”, der består af syv essays, som han har lavet i et gensyn med sin debutbog “To ryk og en aflevering”.

Forlaget Gyldendal skriver i sin foromtale af “Så lad det være”:

I syv essays kredser Jesper Wung-Sung om litteraturens betydning, om det at være skrivende og læsende. Om det forunderlige ved som ungt menneske at opdage kunsten. Om forsøgene på selv i skrift at indfange liv og virkelighed. Om friheden, lykken og forbandelsen ved at være forfatter.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer 8. december.

Sult

At forfatterlivet kan være en forbandelse, fremgår også af den norske nobelprisvinder Knut Hamsuns roman “Sult”, der er et hovedværk inden for moderne skandinavisk litteratur.

Jeg husker stadig, da jeg som barn så Henning Carlsens fremragende filmatisering af bogen, og jeg vil aldrig glemme Per Oscarsson i rollen som den fattige digter Pontus, der flakker omkring i Oslo, mens sulten gnaver i hans krop og sjæl.

Rollen indbragte da også Per Oscarsson både en Bodil og prisen for bedste mandlige hovedrolle på filmfestivalen i Cannes i 1966. Den amerikanske forfatter Paul Auster mener tilmed, at “Sult” er den bedste filmatisering af en roman, han kender (Kilde: Det Danske Filminstitut).

Værk der giver mærker

Knut Hamsun (1859-1952) begyndte at skrive på det, der blev til romanen “Sult”, i juli 1888, da han boede i København. Bogen udkom første gang i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København.

“Sult” blev Hamsuns store gennembrud, og nu genudgiver Det Danske Sprog- og Litteraturselskab den banebrydende roman.

I forbindelse med genudgivelsen skriver udgiverne Peer E. Sørensen, Erik Skyum-Nielsen og Elizabeth Møller Christensen blandt andet:

Romanen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læse uden at få mærker af det.” (Kilde: Gyldendal)

Bogen udkommer i dag.

Julekalender som bog

Til slut skal det nævnes, at DR’s julekalender “Julehjertets hemmelighed” bliver sendt fra og med i dag og frem til juleaften.

Måske nogle allerede har taget forskud på den dramatiske og magiske historie?

Allerede i oktober udkom “Julehjertets hemmelighed” nemlig i bogform med 24 kapitler forfattet af Sophie Souid efter Poul Bergs julekalender.

I centrum for historien står den purunge tjenestepige Karen. Da Karen fylder 13 år, kan hun pludselig ikke længere se sin bedste ven, herregårdsnissen Rumle.

Heldigvis hjælper et magisk julehjerte de to venner med at blive genforenet, men til gengæld begynder ulykkerne snart efter at vælte ned over herregården, og med ét er Karen og Rumles venskab, herregårdens fremtid og selveste julefreden i fare …

Efter DR’s trailere at dømme venter der seerne en vaskeægte julehistorie, som man altså også kan få som højt- eller selvlæsningsbog.