Tag Archives: Jens Andersen

10 års jubilæum

Posted on by under Tips og klummer

I dag er det ti år siden, at Kig ind i bogens verden første gang så dagens lys.

Bloggen blev lanceret 19. marts 2015 med indlægget “Barn af Astrid Lindgren”.

Som det fremgår af bloggens allerførste indlæg, var det ingen tilfældighed, at jeg lagde ud med at anmelde Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren.

Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi” er en på alle måder fremragende bog, utrolig velskrevet og vidunderlig læsning (Læs anmeldelsen her: “Pippi – et krigsbarn”).

Min anmeldelse af biografien indledte dengang et lille tema om Astrid Lindgren, som er og bliver en af verdens bedste forfattere og evigt aktuel.

Vi kan alle blive klogere på os selv, hinanden og livet, når vi læser Lindgren.

Folkvettet

Astrid Lindgren var en af de forfattere, der kan lade sine bøger tale for sig selv. Men en sjælden gang imellem blandede hun sig i en debat.

Det skete i 1948, da hendes anden bog om Pippi Langstrømpe fik hård kritik. Pippi blev beskyldt for at være et dårligt forbillede, blandt andet i bladet Husmodern, der kørte en serie om børneopdragelse.

I sit svar på kritikken gav Astrid Lindgren udtryk for sit syn på børn og børneopdragelse. Her følger et uddrag af hendes svar i forhold til “folkvett” (almindelig god opførsel):

Om ungarna nu för tiden saknar ”folkvett”, så skyll inte på fri uppfostran! Fri uppfostran utesluter inte fasthet. Den utesluter inte heller, att barnen har tillgivenhet och aktning för sina föräldrar, och – det viktigaste av allt – den innebär att föräldrarna också har aktning för sina barn. Aktning för barnet, det är vad jag skulle önska att de vuxna hade i litet större utsträckning. (—) Behandla dem med ungefär samma hänsyn som ni är nödsakade att visa edra vuxna medmänniskor. Ge barnen kärlek, mera kärlek och ännu mera kärlek, så kommer folkvettet av sig själv.” (Kilde: Husmodern 1948)

Disse ord er værd at huske på i en tid, hvor hadet løber af med mange mennesker på begge sider af verdens konflikter, og “folkvett” indimellem kan virke som en by i Langtbortistan.

Positive vibes

Hvad angår bloggen, har det været ti begivenhedsrige år med et hav af gode, spændende, bevægende, underholdende, oplysende og sjove bøger.

Selv om det måske lyder som en kliché, så har det for mig været en berigende rejse ind i bogens verden.

Det håber jeg også, det har været for jer læsere!

Præmissen har hele tiden været – og er stadig – at jeg kun omtaler eller anmelder bøger, hvis jeg har noget godt at skrive om dem.

Det giver positive vibes for læserne og for undertegnede.

Bloggen skal være et frikvarter, holdt i en god tone, og hvem gider sure opstød, når man gerne vil lade lidt op?

Selma styrer

292 indlæg er det indtil videre blevet til.

Og nok så bemærkelsesværdigt har bloggen (uden at jeg har markedsført den) fået læsere i såvel indland som udland, ligesom anmeldercitater fra Kig ind i bogens verden er blevet bragt på bogomslag, forlags og forfatteres hjemmesider og i boghandleres webbutikker.

Det er et stort privilegium ikke at være underlagt kommercielle hensyn og frit at kunne vælge, hvilke bøger og forfattere jeg vil omtale eller anmelde.

Kvalitet vægter mere end kvantitet. Hellere færre tips, anmeldelser og reportager med substans, end flere indlæg i den kalorielette ende. Og hellere en god, smal titel end en kalkuleret bestseller.

Desværre har tiden været lidt knap til anmelderiet. Men det er også sjovt at tage livtag med litteraturen på andre måder.

Her er det værd at bemærke, at sidste års mest læste indlæg var en næsten ti år gammel reportage fra den svenske nobelprisvinder Selma Lagerlöfs hjem (Læs “Selma Lagerlöfs Mårbacka”).

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle jer, der har læst med!

Jeg håber, I fortsat vil tage et kig ind i bogens verden her på bloggen 🙂

Bogdesign: Kahoha.

God læselyst!

Kilder:

Astrid Lindgren Aktiebolag

https://www.astridlindgren.com/se/shop/inspiration/ge-barnen-karlek

Margareta Strömstedt “Astrid Lindgren – En levnadsteckning”

Evigt unge Pippi

Posted on by under Tips og klummer

I år fylder vores allesammens elskede og evigt unge Pippi Langstrømpe 75 år. Eller gør hun?

Som bekendt har flere medier skrevet om, at 2020 er året, hvor Astrid Lindgrens rødhårede, fregnede superheltinde har 75-års fødselsdag.

Men som Jens Andersen (som vi ynder at citere på bloggen), forfatter til bl.a. “Denne dag et liv – en Astrid Lindgren-biografi”, tidligere har skrevet, er der flere bud på, hvornår verdens stærkeste pige fylder år. (Kilde: Hvornår skal man fejre Pippi Langstrømpes fødselsdag, og hvor gammel er hun egentlig?).

Ur-Pippi

Egentlig bærer Astrid Lindgrens lille rebel det fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Men vi kender hende bedst som Pippi Langstrømpe, og første gang verden hører om hende, er i bogen med samme titel, der udkom i november 1945.

Astrid Lindgrens datter Karin havde imidlertid lært Pippi at kende allerede under krigen.

En dag i 1941 bad hun sin mor om at fortælle en historie om “Pippi Långstrump”. De mundtlige historier skrev Astrid Lindgren ned, og 21. maj 1944 gav hun sin datter det færdige manuskript – også kendt som “Ur-Pippi” – i 10-års fødselsdagsgave.

Hvis Pippis fødselsdag er at regne fra den dag, Karin fik det renskrevne manuskript til bogen, fylder Pippi Langstrømpe 76 år i dag.

Bruger vi derimod udgivelsesdagen, som nævnt ovenfor, er der et halvt år til, at ikonet runder 75.

Men idet Pippi Langstrømpe selv erklærer, at hun aldrig har tænkt sig at blive ældre end 9 år, kan det i og for sig være ligegyldigt med en bestemt fødselsdato.

Girl Power

Ligegyldigt bliver det derimod aldrig, hvad denne revolutionære børnehelt har betydet og stadig betyder for millioner af mennesker.

Da Pippi Langstrømpe rykker ind i Villa Villekulla med sin abe hr. Nilsson, hesten Lille Gubben og en kuffert fuld af guldmønter, ændrer det for altid den lille by og navnlig livet for de to jævnaldrende nabobørn, Tommy og Annika.

For de artige søskende bliver den livlige, forældreløse pige et kærkomment oprør mod de voksne autoriteter, fra forældre og det stivnede borgerlige parnas til skole og politi.

Pippi er fri og uafhængig og stærkere end de voksne, og netop de egenskaber har gjort hende til en af de mest populære figurer i verden.

De selvsamme egenskaber er medvirkende til, at The Astrid Lindgren Company og Red Barnet i samarbejde med en lang række internationale aktører i år søsætter en global kampagne, der skal hjælpe piger på flugt rundt omkring i verden. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Det er ikke første gang, at Astrid Lindgrens superseje heltinde bliver brugt som rollemodel for piger ude i virkelighedens verden.

For eksempel blev Pippi Langstrømpe anvendt som led i afnazificeringen af tyske piger lige efter Anden Verdenskrig.

Alle børns idol

Og så er der selvfølgelig de talrige børn, piger som drenge, der gennem tiden har jublet over og ladet sig inspirere af Pippi Langstrømpe, hendes store styrke, mod, humor og fantastiske finurlige påfund.

Hvem kan ikke – små som store – bruge et citat som det her:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” (Pippi Langstrømpe)

Til slut er der kun tilbage at ønske Astrid Lindgrens datter Karin Nyman et stort tillykke med de 86 år i dag!

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie 🙂

Bonusinfo

Pippi Langstrømpe er blevet oversat til mere end 75 sprog. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Skuespilleren Inger Nilsson har været med til at udødeliggøre Pippi Langstrømpe i den svenske tv-serie fra 1969. Nu arbejder STUDIOCANAL, Heyday Films og The Astrid Lindgren Company på en ny filmatisering. Læs mere her:

https://www.mynewsdesk.com/se/astrid-lindgren-aktiebolag/pressreleases/studiocanal-heyday-films-and-the-astrid-lindgren-company-to-develop-pippi-longstocking-movie-2926628

Læs mit tidligere indlæg om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe her: Pippi – et krigsbarn

 

Forbilledlig Fødselar

Posted on by under Tips og klummer

I dag fylder Dronning Margrethe 80 år – og i den anledning tager bloggen et lille kig på et berømt værk, vores regent har bidraget kunstnerisk til.

“Der er intet, der som kunst og kultur kan få vores dronning til at smile og le” skrev journalist og forfatter Jens Andersen om Dronning Margrethe II lige før hendes 70 års fødselsdag. (Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt).

Jens Andersens artikel kunne lige så godt være skrevet nu, for den kreative åre løber som en brændende rød tråd gennem dronningens 80 år lange liv frem til i dag.

Særligt billeder og evnen til at danne billeder spiller en betydelig rolle i dronningens liv og kunstneriske virke. Eksempelvis skriver Jens Andersen:

Som Hendes Majestæt sagde til Anne Wolden-Ræthinge – alias Ninka – i 1989: »Det siges, at mange musikere oplever alt som musik. Jeg opdager snarere billeder i alt, hvad jeg hører eller læser. Derfor holder jeg særlig meget af musik i forbindelse med teater: ballet, opera. Det er hverken al musik eller alle bøger, der giver »billeder på skærmen«, som jeg plejer at kalde det. Men enhver bog, der giver mig billeder, kommer jeg til at holde af. Det er ikke et spørgsmål om detaljerede beskrivelser, det er selve stemningen, og så behøver det ikke være et litterært mesterværk.«”(Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/kunsten-er-more-sig-kongeligt)

Ingahild Grathmer

Et værk, der i høj grad har appelleret til Dronning Margrethes fantasi og forestillingsevne, er J. R. R. Tolkiens “Ringenes Herre”.

Under pseudonymet Ingahild Grathmer har dronningen illustreret den berømte trilogi, der første gang blev udgivet med Hendes Majestæts tegninger i 1977.

“Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”. Illustration: Dronning Margrethe II.

Da Gyldendal i 2001 genudgav Tolkiens mesterværk, kunne man i Information læse, at der i forlagets pressemeddelelse knyttede sig en lille historie til dronningens illustrationer:

Tolkien selv ville ikke give tegnere lov til at illustrere hans værker – læserne skulle have mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet. Da forfatteren døde i 1973 fandt man flere sort-hvide tegninger baseret på Ringenes herre og begået af en vis Ingahild Grathmer. På tegningerne havde Tolkien skriblet anbefalinger og kommentarer – åbenbart, forklarer Gyldendal, var han »fascineret af tegningernes mystik og atmosfære plus det faktum, at hun ikke gengav personerne.« I ’77 udgav så Gyldendal 1.500 håndnummererede eksemplarer af Ringenes herre med Ingahild Grathmers illustrationer, og de blev revet væk. Og tegningerne, ja, dem havde dronningen under pseudonym sendt til Tolkien, da hun endnu som prinsesse gik på universitetet i England.” (Kilde: https://www.information.dk/2001/11/tolkien-feber)

Her er det en af Dronning Margrethes illustrationer fra “Ringenes Herre – De to Tårne”:Inspirerende landskaber

To år efter genudgivelsen af “Ringenes Herre” kunne man i Fyens Stiftstidende læse, hvad Dronning Margrethe selv havde at sige om inspirationen fra J. R. R. Tolkien:

– Tolkien har om nogen landskabet med i sine historier. Og lige fra jeg første gang læste Tolkiens bøger, har jeg dannet mig billeder af disse landskaber (…)

– Disse landskaber har jeg åbenbart skulle have ud. I hvert fald er de blevet ved med at vælte op i mig i en grad, så jeg slet ikke kunne lade være med at male dem.” (Kilde: https://fyens.dk/artikel/tolkien-forl%C3%A6g-for-dronningen)

I “Ringenes Herre – Kongen vender tilbage” finder man denne illustration af dronningen:Fantasiens nødvendighed

Vi er mange, der er utroligt glade for at have en regent, som ikke alene forvalter sin livsopgave på ypperligste vis, men som elsker kunsten og tilmed udfolder sit eget kunstneriske talent til gavn og glæde for os alle sammen.

I den forbindelse – og navnlig i denne tid – er det værd at huske på noget, som dronningen sagde til Thorkild Hansen inden sin 40 års fødselsdag i 1980:

Uden myte, uden fantasi, da dør mennesket mere sikkert end af nogen anden ting, vi kan finde på. Da dør det for os.” (Kilde: Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979))

Tilbage er der kun at ønske et kæmpe tillykke til vores forbilledlige og billedskabende Dronning Margrethe II.

Kilder:

Jens Andersen “Kunsten er at more sig kongeligt”, Berlingske, 13. april 2010.

Marianne Koch “Tolkien forlæg for Dronningen”, Fyens Stiftstidende, 30. september 2003.

Christian Monggaard “Tolkien-feber”, Information, 23. november 2001.

Anne Wolden-Ræthinge “Dronning i Danmark. Margrethe den Anden
fortæller om sit liv” (1989).

Thorkild Hansen “Samtale med Dronning Margrethe” (1979).

 

Årets første bøger

Posted on by under Tips og klummer

Starten af 2019 byder på bøger om søvnproblemer, meditationens ironman og en 13 år lang brevveksling mellem en berømt forfatter og hendes veninde.

Nytårsforsætterne står i kø, og endnu håber mange at kunne holde dem. Hører man til dem, der har besluttet sig for i det nye år at sikre sin nattesøvn, fordi man har svært ved at falde i søvn, vågner om natten, eller sover dårligt, skulle der være hjælp at hente i “Forstå din søvn”.

Forfatteren, Birgitte Rahbek Kornum, er ph.d. og søvnforsker og har arbejdet som forsker på Stanford University i USA og på Rigshospitalet i Danmark.

En god nattesøvn

Vi ved det godt: Vi har brug for mindst syv timers søvn hver nat for at være fysisk og psykisk velfungerende.

Viden om, at søvnunderskuddet øger risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, at hukommelsen og humøret bliver dårligere, og at der ophobes skadelige affaldsstoffer, som kan fremme udvikling af Alzheimers gør det desværre ikke nemmere at falde i søvn, når man hvileløst vender og drejer sig i nattens mulm og mørke.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum kan man imidlertid løse sine søvnproblemer, hvis man forstår, hvad der skaber dem. I “Forstå din søvn” fortæller hun om den nyeste forskning om, hvad søvn er, og hvad der sker i vores hoveder, når vi sover. Derudover giver hun en række værktøjer, der kan klæde læseren på til en god nattesøvn.

Bogen er udkommet.

Et sundt sind

Mange dyrker tidens trend med maratonløb og triathlon. Men er man blandt dem, der savner et åndeligt modspil til de fysiske succesparametre og har som nytårsforsæt at få mere ro på hverdagen, kan der være inspiration at hente i “Ti dages stilhed”.

Forfatteren Niels Lyngsø besluttede at gennemføre meditationsverdenens ironman: et ti-dages kursus med ti timers meditation om dagen i fuldstændig tavshed og uden kontakt til omverdenen – også kaldet et vipassana-kursus.

I “Ti dages stilhed” fortæller han om forløbet og supplerer sin personlige beretning med nedslag i, hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og hvordan vi med daglig meditation kan ændre vores hjerne.

Bogen udkom 7. januar.

Breve som vidnesbyrd

Er man træt af e-mails og sms’er, men må kigge forgæves efter gode gammeldags breve i postkassen, kan man søge trøst i “Jeg har også levet! – En brevveksling”.

Bogen, der er blevet til i et samarbejde mellem forfatterne Jens Andersen og Jette Glargaard, rummer 13 års brevveksling mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung.

Fra 1953 og frem til Louise Hartungs død i 1965 udvekslede hun og den verdensberømte svenske forfatter over 600 breve om alt fra litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger til familie, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa.

Jens Andersen og Jette Glargaard er dykket ned i den omfangsrige korrespondance og har skabt en erindringsbog, som viser de to kvinders stærke venskab, der bestod trods det faktum, at Louise Hartung nærede en ugengældt kærlighed til Astrid Lindgren.

Bogen udkommer 15. januar.

Til slut en lille rettelse:

I mit blogindlæg 13. december skrev jeg, at Søren Kierkegaards “Indøvelse i Christendom / En opbyggelig Tale / To Taler ved Altergangen om Fredagen” blev genudgivet 12. december.

Desværre har det vist sig, at udgivelsesdatoen meldt ud på Gyldendals hjemmeside ikke holdt, og nu står tolvte bind i paperback-genudgivelsen af Kierkegaards værker i stedet til at udkomme 30. januar.

Vi håber, datoen holder denne gang 🙂

 

Kim Larsens erindringer

Posted on by under Tips og klummer

På tirsdag udkommer Kim Larsens erindringer.

Det skabte landesorg, da Danmarks nationalskjald døde 30. september i år. Overalt blev sangeren, sangskriveren og guitaristen mindet med koncerter, mindeord og tv-udsendelser.

Ung som gammel, høj som lav ønskede danskerne at vise deres store taknemmelighed over den kæmpe sangskat, Kim Larsen gav os.

Men netop som mange begræd, at vi ikke skulle høre mere fra nationalskjalden, kommer hans erindringsbog “Kim Larsen – Mine unge år”.

Kim Larsen arbejdede i det sidste halve år før sin død på bogen sammen med en af Danmarks store biografiforfattere, Jens Andersen. De nåede at lave en række lange interviews, hvor Kim Larsen fortalte om tiden frem til begyndelsen af 1970erne, da gennembruddet med Gasolin kom.

De mange timers samtale om Kim Larsens barndom og ungdom danner basis for “Kim Larsen – Mine unge år”, der udkommer med hele familiens opbakning.

Bogen udkommer 4. december.

Djævleblændt god fortæller

I en pressemeddelelse fra Politikens Forlag fortæller Jens Andersen:

At Kim Larsen og jeg mødtes omkring et bogprojekt, hvor han – som han sagde med glimt i øjet – “helst ville sige sandheden, men det kan jo være svært for en lystløgner”, har været en interessant og berigende oplevelse i det trekvarte år, det stod på. Hver gang sad Larsen klar hjemme i køkkenet i Odense med guitaren, smøgerne og kaffen inden for rækkevidde. Klar til at fortælle.

“Er du også klar J.A.?”, sagde han med et drilagtigt grin.

Jeg tror, at Kim Larsen selv var overrasket over, hvor detaljeret hans livsfortælling blev, som den skred frem. Det var ligesom lag på lag, der pludselig var sat i skred. Det rullede bare derudaf, og det virkede også som om, han blev mere og mere inspireret og undervejs flyttede erindringer over i sit musikalske univers. Her eneste gang sluttede han vores lange samtaler med en lille dramatisk cliffhanger, så jeg kunne glæde mig til næste gang. Jo, jo, en rigtig spillemand – og en djævleblændt god mundtlig fortæller.”

Fra stenbroen til Gasolin

I erindringsbogen fortæller Kim Larsen om slægten, rødderne, morfaren i Kerteminde, der introducerede ham til de store klassikere, sin kærlige mor og fraværende far og en tryg, men samtidig spændingsfyldt barndom i Københavns Nordvestkvarter.

Vi hører også om hans første forelskelser, højskoleopholdet i Askov, der åbnede hans sind for nye tanker, om hippieårene i kølvandet på 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og den første tid med Gasolin, Danmarks største rockorkester.

Ifølge hans impresario, Jørn Jeppesen, ærgrede det Kim Larsen til det sidste, at han og Jens Andersen ikke nåede at blive færdige med hele fortællingen.

Heldigvis er erindringsbogen nu blevet færdiggjort i den ånd, der prægede Larsens og Andersens samarbejde.

Jens Andersen har skrevet meget anmelderroste biografier om Tove Ditlevsen, Astrid Lindgren (Læs min anmeldelse her), Tom Kristensen og H.C. Andersen. Sidste år kom hans biografi om Kronprins Frederik “Under bjælken”.

Du kan se og høre Jens Andersen fortælle om samarbejdet med Kim Larsen og processen her:

https://www.youtube.com/watch?v=9Xa5hih4PPU&feature=youtu.be

 

Titler til træet

Posted on by under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden giver i denne uge tips til gode boggaver under juletræet.

Som noget nyt har jeg i år kastet mig ud i boghandelen som juleassistance. Og det er en fornøjelse her at møde læseglade kunder og medarbejdere og blive klogere på både bøger og litteraturens salgskanaler.

En af de titler, der kommer til at ligge under mange juletræer i år er Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Biografien bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans familie og venner. (Læs mere her).

Også Sissel-Jo Gazans “Blækhat” er populær i julehandelen. I sidste uge fortalte hun om romanen i “Vild med bøger” på DR K, og det blev til en interessant samtale med Flemming Møldrup. Bogen handler om Rosa, der vokser op i 1980’ernes Aarhus blandt hippier, graffitimalere, BZ’ere og venstreradikale. Jeg læste i sin tid hendes bestseller “Dinosaurens fjer”, og hvis Sissel-Jo Gazan holder stilen i sin nye bog, er der super godt læsestof til dem, der pakker “Blækhat” ud juleaften.

Krigens ansigter

Selv har jeg i efteråret foræret fødselarer titler, som også er oplagte julegaver. Heriblandt Morten Møllers “De glemtes hær”. Bogen om de danske frivillige under Den Spanske Borgerkrig vil med garanti lande hos mange historieinteresserede juleaften. (Læs omtale her)

Også Puk Damsgårds “Den sorte kat i Mosul” har jeg givet i fødselsdagsgave. I bogen har journalisten og forfatteren flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold.

Til en fødselsdag sidste weekend fik jeg på det kraftigste anbefalet Nobelpris-modtager Svetlana Aleksijevitjs “De sidste vidner”, hvor hun interviewer kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig (Læs omtale her).

Men, advarede den begejstrede læser, bogen er så barsk, at man er nødt til at holde en del pauser og gå en masse ture ind imellem læsningen.

Himmel og hav

Pauser kan også fyldes ud af gode bøger, der løfter humøret. Og når den jordiske tristesse bliver for tung, kan man heldigvis hæve blikket og følge livet på himlen.

Her vil jeg gerne anbefale Klaus Bjerres skønne fotobog “Himlen over Israel” (Læs min anmeldelse her).

Ligesom jeg igen må slå et slag for Mats Ottosson, Bill Zetterström og Dan Zetterströms dejlige “Fuglekalender 2018” (Se anmeldelsen her).

Foruden himlen er der ikke noget som havet, der kan åbne øjnene og sindet. Og derfor vil Troels Kløvedals biografi “Alle mine morgener på jorden” også ligge under træet herhjemme i år! (Læs mere her).

Boggaver til børn

Vil man berige sine børn med god og lærerig læsning til jul, er Nils Hartmanns “Hvem bestemmer i Danmark – Historien om danskernes vej til demokrati” et oplagt valg. (Læs anmeldelsen her).

Og skal poderne begaves med skønlitteratur, vil jeg igen-igen anbefale Antoine de Saint-Exupérys fortryllende eventyr “Den lille Prins”. (Læs mere her).

God juleshopping 🙂

Du kan møde forfatter og litteraturforsker Jens Andersen

Søndag 10. december
kl. 12.30-13.30
Arnold Busck Boghandel
Lyngby Storcenter
Gratis, alle er velkomne

 

Prinser og vikinger

Posted on by under Tips og klummer

Jens Andersens biografi om Kronprins Frederik og en rejsebog til vikingetiden er blandt denne uges udgivelser.

For et par år siden fortalte dronning Margrethe i et interview, at hun som barn blev ked af det, når andre børn talte om, at hun en dag skulle være dronning. Det var ikke noget, hun brød sig om at tænke på, fordi det ville betyde, at hendes far var død.

Dronning Margrethe er forståeligt nok uhyre populær i befolkningen ikke mindst, fordi hun har en sjælden evne til på dygtigste vis at udfylde rollen som regent og samtidig vise det menneskelige ansigt bag.

Det er også det menneskelige, som har givet Kronprins Frederik stor popularitet, og ligesom sin mor har han skullet kæmpe med udsigten til en dag at blive regent.

Rundt om prinsen

I går udkom Jens Andersens “Under bjælken – et portræt af Kronprins Frederik”. Bogen bygger på samtaler og rejser med kronprinsen igennem halvandet år og interviews med hans hustru, bror, forældre, private venner, en tidligere hofchef, Kronprins Haakon af Norge og Kronprinsesse Victoria af Sverige.

 

Jens Andersen fortæller i otte kapitler om Kronprins Frederiks liv, fra fødslen på Rigshospitalet midt under ungdomsoprøret i 1968, hans barndom og ungdom, hvor han kæmpede med generthed, over hans studietid på universitetet, og til han blev fandenivoldsk frømand og lykkelig far til fire.

“Under bjælken” går ifølge forlaget Gyldendal tæt på kronprinsen og hans kamp for at forlige sig med sin skæbne og sin rolle som kommende konge og beskriver hans mange opgør med sig selv og sine omgivelser.

Rundt om vikingerne

Fra Jens Andersens skildring af kronprinsens personlige rejse bevæger vi os over til en rejsebogsserie. Politikens Forlags “Turen går til” har eksisteret siden 1952 og dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien.

I de senere år har man udvidet repertoiret til også at lave guidebøger til historiske perioder og litterære værker, og i dag udkommer “Turen går til vikingetiden”.

Guiden viser vej til museer, ringborge, gravhøje, skibssætninger, runesten, vandreruter og levendegjorte vikingemarkeder og bopladser i Danmark.

Med en række baggrundsartikler forfattet af eksperter går bogen bag om vikingetidens historie og samfund, kunst og kultur, natur og geografi. Herudover er “Turen går til vikingetiden” rigt illustreret med fotos og kort.

God læselyst!

Jens Andersen (f. 1955) er litteraturforsker, foredragsholder og forfatter.

Han har skrevet en række roste biografiske værker, heriblandt “Thit – den sidste valkyrie” om Thit Jensen, “Dansende stjerne” om Tom Kristensen og “Til døden os skiller” om Tove Ditlevsen.

Især er Jens Andersen kendt for sin store biografi om H. C. Andersen “Andersen – en biografi 1-2” og sin anmelderoste og prisbelønnede biografi om Astrid Lindgren, “Denne dag, et liv”.

Du kan læse min anmeldelse af sidstnævnte her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

Jens Andersen. Fotograf: Franne Voigt.

Læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/

 

Pippi – et krigsbarn

Posted on by under Anmeldelser, Astrid Lindgren

Da jeg fik ideen til min blog, vidste jeg, at jeg ville åbne ballet med et tema om Astrid Lindgren. Derfor var det Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lindgren-biografi”, jeg lagde i kufferten, da familien for nylig stak til Sverige på skiferie.

8702151275Så mens resten af selskabet gled ned ad de sneklædte løjper, læste jeg Andersens værk, der har vundet Politikens Litteraturpris og ligger øverst på bestsellerlisterne. Samtidig bragte DR en svensk dokumentar om Astrid Lindgren. Bedre kan det næsten ikke blive!

Og en bedre biografi om Astrid Lindgren end Jens Andersens får vi ikke. I bogen demonstrerer han et suverænt overblik over sit materiale, der består af hidtil ukendte og ikke tidligere offentliggjorte breve, dagbøger, fotos og halvandet års samtaler med Lindgrens datter, Karin Nyman.

Vi hører om hendes smålandske barndom og oprørske ungdom i Vimmerby, og hvordan det fra første færd stod klart, at her var en fortæller udover det sædvanlige. Men vi hører også om, da hun blot 19 år gammel føder sønnen Lasse uden for ægteskab og om hendes ubærlige smerte, da hun er nødt til at overdrage ham til en heldigvis elskelig plejemor og dennes søn i København.

Jens Andersen beretter, hvordan mørket her for alvor sniger sig ind i Astrid Lindgrens sind trods hyppige besøg i Danmark, og trods det at mor og søn siden bliver genforenet og udvider familien med ægtemanden Sture og datteren Karin. Beretningen om Astrid Lindgren og hendes søns svære start i livet kaster nyt lys over forfatterskabet og læsningen af bøger som “Mio, min Mio”.

I det hele taget viser Jens Andersen, hvordan lys og mørke, munterhed og melankoli går hånd i hånd gennem forfatterens liv. Denne dobbelthed kommer også til udtryk i hendes dagbogsnotater og måske især i krigsdagbøgerne. Det er gribende læsning!

Naturligvis hører vi om tilblivelsen af Pippi Langstrømpe. Jeg anede ikke, at denne elskelige, humørfyldte, rødhårede rebel blev til på baggrund af Anden Verdenskrigs gru og rædsler, og at verdens stærkeste pige blev skabt som et menneskeligt modtræk til Hitler og Stalin. Andersen giver os hele historien, fra Pippi opstår i Lindgrens mundtlige fortællinger til sin datter i 1941, til den lille revolutionære superhelt udkommer på papir i vinteren 1945. Pippi kommer som et tiltrængt festfyrværkeri for børn og deres forældre efter seks års mørke og barbari. Men som et bombenedslag for visse professorer, der føler sig truet af denne antiautoritære barneskikkelse, hvis mage verden aldrig før har set. Andersen beretter om såvel de begejstrede røster som parnassets kritiske reaktioner.

Biografien belyser også Emil fra Lønneberg og Lindgrens andre litterære personer, der for en stor dels vedkommende var ensomme børn. Astrid Lindgren indså tidligt, at menneskets ensomhed er et livsvilkår, og i bogen får vi hendes betragtninger om dette, om livets skrøbelighed og om vigtigheden af at leve i nuet.

Hendes livskloge refleksioner gør sammen med Andersens velskrevne kommentarer og mesterlige orkestrering af stoffet biografien til et “must read”. Hvis du vil læse en biografi om Astrid Lindgren, så lad det være Jens Andersens!

Efter at have læst “Denne dag, et liv” føler jeg mig ikke alene rigere på viden om en af verdens største forfattere og hendes værker, men rigere som menneske. Det er store ord, men når en bog rammer en nerve i læserens eget liv, som jeg oplever, at Andersens Lindgren-biografi gør det, er ordene på deres plads.

Bedre bliver det ikke!

Læs med, når jeg fortæller om min tur til Astrid Lindgrens barndomshjem og virkelighedens Katholt nu på torsdag!

Barn af Astrid Lindgren

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

“Jamen, det er jo Møns Klint!” udbrød en af mine veninder, da hun så forsidefotoet på bloggen her.

Det forstår jeg godt, hun troede, men billedet viser nu The White Cliffs of Dover. Jeg har valgt det, fordi jeg kan huske de smukke hvide klipper, da jeg for nogle år siden sejlede til England. Jeg havde meldt mig til et sprogkursus i York, og synet af Dovers kyst fik mig til at glæde mig endnu mere til mit ophold.

Og hvem kender ikke til forventningens glæde, når man rejser ud for at opleve nyt? At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen, som bekendt. Men det er ikke kun pas og penge, der kan bringe os ud under fjerne himmelstrøg. Med en bog i hånden kan vi rejse til det gamle Kina og det antikke Rom, eller vi kan komme til Narnia og Hogwarts. Ja, det er kun fantasien – forfatterens og vores egen – der sætter grænser for, hvilke nye lande og verdener vi kan opleve.

Jeg har altid elsket at rejse i Astrid Lindgrens univers, fra Bulderby og Katholt til Nangijala og Landet i det Fjerne. De oplevelser, som ventede én der, står for mig som nogle af de bedste ikke bare inden for børnebøger, men inden for litteraturen i det hele taget.

Men hvad er det, der gør Astrid Lindgren til en af verdens bedste forfattere?

Er det hendes unikke evne til at se verden i børnehøjde? Hendes eventyrlige fantasi og finurlige humor? Hendes gudsbenådede fortælletalent, der rummer stor poesi? Jeg tror, man bedst finder svaret ved at læse, høre eller se hendes historier.

Selv har jeg holdt af hendes persongalleri, siden Emil fra Lønneberg første gang gled over tv-skærmen i 70’erne, og min mor læste højt af “Alle vi børn i Bulderby”. Jeg husker, hvordan min bror ønskede sig en blå Emil-kasket, og at jeg selv ville have fletninger ligesom lille Idas.

Og nu, hvor vi læser Pippi Langstrømpe, Ronja Røverdatter og Madicken højt herhjemme, oplever vi, at Astrid Lindgrens guldgrube af historier beriger små og store lige så meget, som da de udkom – for Pippis vedkommende for 70 (!) år siden.

Vi er alle børn af Astrid Lindgren, er der nogle, som siger. Jeg kan heller ikke forestille mig min barndom uden Emil og Ida, Pippi, Tommy og Annika, Tvebak og Jonatan.

Derfor byttede jeg også straks en anden bog, jeg for kort tid siden fik foræret, til Jens Andersens stærkt roste Astrid Lindgren-biografi “Denne dag, et liv”.

Hvis du – ligesom jeg – er barn af Astrid Lindgren, så læs med, når jeg anmelder biografien nu på tirsdag!