Bogmarkedet i forandring

Ovenpå en uge, hvor Gyldendal nedlagde Rosinante & Co., samledes bogfolk fra nær og fjern for at debattere bogbranchens fremtid.

Små hundrede mennesker, herunder Kig ind i bogens verden, har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsen i København denne efterårsgrå tirsdag.

Anledningen er et debatarrangement om det danske bogmarked i forandring, arrangeret af Bogpanelet, der er nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Midt i en fyringstid

Efter en kort velkomst ved professor Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet, præsenterer Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, den første taler.

Det er Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, og Jes Stein Pedersen nævner, at det jo er en travl dag inde på Klareboderne (Forlaget Gyldendals adresse, red.).

Og der er næppe nogen af de tilstedeværende, som ikke er klar over, hvori travlheden består.

Morten Hesseldahl har netop nedlagt datterforlaget Rosinante & Co., og denne tirsdag får 18 ansatte fra Rosinante og otte fra Gyldendal en fyringsseddel. Herudover er der tre ledige stillinger hos Gyldendal, som ikke bliver genbesat. (Kilde: Mediawatch)

Hvad gør et stort forlag i et marked i forandring? er det, der optager mig allerallermest,” understreger Hesseldahl og oplister de emner, han vil tale om:

  1. Bogens og forlagenes status
  2. Forbrugeradfærdens status
  3. Teknologiens rolle

Opgør med autoriteter

Folk er fuldstændig ligeglade med, om de kan deres klassikere,” siger Morten Hesseldahl og konstaterer, at autoriteterne ikke er, hvad de har været:

“Forlag er ikke en autoritet længere. Det så vi med bogen “Godnat og sov godt”, der har mødt modstand hos psykologer, og hvor folk har krævet en bog fjernet. Men som forlag skal vi stadig stå på mål, bare på nogle andre præmisser end tidligere.”

Lyst fremfor pligt

Morten Hesseldahl pointerer, at den ny tids kulturforbrugere kun lader sig styre af lyst og egne ambitioner og henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes daglige forbrug på medier er 7 timer og 16 minutter, hvoraf trykte medier kun tegner sig for 2-6 procent.

Kampen om folks tid er større end nogen sinde,” påpeger han.

“Forbrugerne drives ikke mere til bogen af dårlig samvittighed. Forbrugerne køber ikke af pligt, men kun af lyst. Hertil kommer et gennemdigitaliseret bogmarked,” siger han og nævner Alibaba, Mofibo og Amazon, som nogle af de nye aktører.

“Amazon er ikke alene verdens største boghandler. De er også verdens største bogudgiver og kan kontrollere data på en måde, der er fuldstændig forandrende for markedet. Det er en udvikling, der er ubehagelig for en gammel bogudgiver som undertegnede,” fastslår han.

Ny forlagsrolle

“Løsningen?” spørger Hesseldahl og fortsætter:

Jeg har ikke helt løsningen på det her, men vi bliver nødt til at redefinere, hvad det vil sige at være forlag i dag. En af opgaverne bliver at indgå i en aktiv og offensiv dialog med offentligheden. Heldigvis har vi gode allierede: forældre og lærere, og politikerne er også på vores side. Økonomiafdelingen, salgs- og marketingafdelingen er der hårdt brug for, og vi kommer til at indgå i partnerskaber uden for branchen. At læse bøger er også en social ting, og det bliver en af vejene til at sikre bogens fremtid,” slutter Gyldendals direktør, inden han iler tilbage til Klareboderne.

Vild konkurrence

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for People’s Press, er næste oplægsholder. Også hun fastslår, at “Niveauet af konkurrence er helt vildt.”

Med en fortid i tv-branchen fortæller hun om sine erfaringer herfra.

Tv og radio er stadig topscorer, når man opgør danskernes tidsforbrug på medier, mens de trykte medier er i bund,” påpeger hun.

Om unges medievaner siger hun:

For den nye generation er det angstprovokerende at være væk fra mobilen, hvor alt foregår.”

Det afgørende behov for de unge er at dyrke relationer og undgå kedsomhed.

Det er det, vi er oppe imod, når vi siger, at vi skal have fat i læsningen.”

Jeg spørger hende, hvordan People’s Press bruger de digitale medier til blandt andet at nå de unge.

Nu har jeg kun siddet fem måneder i People’s Press, så vi er også der, hvor vi skal foretage en rejse. Men vi bruger blandt andet streamingtjenester til lydbøger, og så bruger vi YouTube til at finde forfattere, der har kontakt til de unge,” svarer hun.

SoMe og salg

Turen er kommet til Leonora Christina Skov, der bliver interviewet af Jes Stein Pedersen om forfatterrollen og relationen til læserne på de sociale medier.

Forfatteren er for alvor brudt igennem med sin selvbiografiske bog “Den, der lever stille”, der siden udgivelsen i 2018 er solgt i 120.000 eksemplarer.

Leonora Christina Skov fortæller om baggrunden for succesen, og at hun, inden bogen udkom, delte sit materiale på de sociale medier for at vise, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog.

Jeg var træt af, at folk tror, man kan tage 14 dage i sommerhus og skrive en bog,” siger hun.

– Man kan altså sige, at du opbyggede en troskab hos læserne og forventning forud for udgivelsen? spørger Jes Stein Pedersen.

Til det svarer hun:

Jeg kørte det som oplysningskampagne, ikke for at sælge, og jeg tror, det var derfor, det gik så godt med den her udgivelse. Jeg har tidligere prøvet at lancere bøger på Instagram, uden det har haft nogen særlig effekt. Alle vil jo sælge på Instagram. Det handler om at give folk noget ‘behind the scenes’.”

Hun understreger, at mund-til-mund-metoden blandt læserne har haft stor effekt på salget, og at hun et helt år før udgivelsen indledte et tæt samarbejde med sit forlag (Politikens Forlag, red.) om lanceringen.

Dystre meldinger

Den sidste taler er programleder for det hollandske KVB BoekWerk, Jurriaan Rammeloo, der med en række slides sammenligner det hollandske og danske bogmarked i forhold til nye kommercielle aktører og forretningsmodeller.

Men tiden er ved at være knap, og pointerne står desværre ikke helt klart for undertegnede.

Desværre føler jeg mig heller ikke meget klogere efter arrangementet. Der var ikke meget nyt under solen, ligesom der aldrig kom gang i nogen debat, dertil var stemningen for tam og spørgsmålene fra salen for få.

Om det skyldes, at det var en træt tirsdag, eller metaltræthed i branchen er svært at sige. Under alle omstændigheder lå meldingerne fra Gyldendal og People’s Press i den dystre ende, hvilket især skyldes den stigende digitalisering.

Og med tanke på, at Danmark er verdens mest digitaliserede land, og danskernes dyrkelse af mobilen ikke er til at komme uden om, er der vel ikke kun tale om et bogmarked, men et land, ja, en hel verden i forandring.

Hvordan det så vil påvirke bogbranchen, må tiden vise.


Arrangementet Det danske bogmarked i forandring blev afholdt tirsdag 24. september 2019 hos Slots- og Kulturstyrelsen i København.

Du kan læse mere om Bogpanelet her:

https://slks.dk/om-styrelsen/raad-naevn-og-udvalg/bogpanelet/

Du kan læse om DR Medieforsknings undersøgelse “Medieudviklingen 2018” her:

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2018/vi-bruger-mindre-tid-paa-medier-hver-dag-syv-timer-og-16-minutter


 

Mord eller magi

Efteråret er højsæson for nyudgivelser og bogmesser, men sommeren kan også være med, når det handler om bøger og bogfolk.

I weekenden løber Copenhagen Crime, en helt ny festival, af stablen i Østerbrohuset i København.

Lørdag den 11. og søndag den 12. juni kan krimiglade danskere (og dem er der en del af!) udforske og opleve alle aspekter inden for krimigenren.

De skønlitterære forfattere fylder mest på festivalen, men der vil også være fokus på dokumentarisme og på politisk/etiske debatter om skyld, straf og retfærdighed.

Arrangørerne lover, at der vil være debatter, interviews, foredrag og meget andet med førende krimiforfattere, fængselsbetjente, tidligere drabschefer, retsmedicinere, politifolk, politikere, advokater, journalister, producere og skuespillere.

Blandt forfatterne er Jesper Stein, A.J Kazinski, Merete Pryds Helle, Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld, Ane Riel, Lone Theils, Anna Grue og Dennis Jürgensen. Man kan også møde manuskriptforfatterne til flere af DR’s succesfulde tv-serier, Jannik Tai Mosholt (“Bedrag”) og Mai Brostrøm (”Rejseholdet”, ”Ørnen” og ”Livvagterne”).

Ifølge hjemmesiden for Copenhagen Crime vil en del af programmet søndag formiddag være målrettet børn og børnefamilier.

Den lille Prins

Hvis man ikke er til krimi og forbrydelser, kan man i stedet gå i biografen og se den nye animationsfilm inspireret af Antoine de Saint-Exupérys udødelige klassiker “Den lille Prins”, som har premiere i dag. (Læs min omtale af bogen her: Lyt til prinsen).

Jeg har set traileren og kan godt være nervøs for, at magien og poesien er gået tabt i tegnefilmen, ligesom det efter manges mening er sket med filmatiseringen af Lewis Carrolls børnebog “Bag spejlet”, der lige har haft premiere. Ser man på et par af dagens anmeldelser af animationsfilmen “Den lille Prins”, kalder Jyllands-Posten den en “Magisk modernisering” og “genial film”, hvorimod Politiken finder den “alt for konstrueret, ja, nærmest som titeltyveri”.

Magi og poesi plejer der til gengæld at være i Grønnegårds Teatrets dejlige gårdhave. Også her dramatiserer man i år Saint Exupérys eventyr. Fra lørdag den 2. til søndag den 24. juli kan man se familieforestillingen “Den lille Prins”, der sætter eksistentielle spørgsmål som venskab og ensomhed i børnehøjde, opført af otte kommende skuespillere fra Den danske Scenekunstskole. Teatret beskriver det som “en fysisk og legende teaterforestilling på grønt græs og under åben himmel”, og det lyder så appellerende, at familien og jeg har købt billetter.

Men man kan selvfølgelig også sætte sig i skyggen af et bøgetræ med Saint-Exupéry og Carrolls fantasifulde og fortryllende bøger i hånden og i hovedet skabe sine egne dramatiseringer af mesterværkerne 😉


Læs mere om Copenhagen Crime her: http://copenhagencrime.dk/

Læs mere om animationsfilmen “Den lille Prins” her: http://www.kino.dk/film/d/de/den-lille-prins-0

Læs mere om Grønnegårds Teatrets opsætning af “Den lille Prins” her: http://www.groennegaard.dk/den-lille-prins/

Madkultur

Ny bog forsvarer den daglige madlavning og det fælles måltid som pause og som fællesskabsmarkør.

I dag udkommer “Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage” – en kogebog, der ifølge Gyldendal er fyldt med “smagfulde og ofte grønne retter, der alle kan laves efter endt arbejdsdag og som ikke kræver hverken særligt udstyr, rejser udenlands efter ingredienser eller et kursus i franske teknikker, inden man kan gå i gang.”

KogebogForfatteren er Anne-Sophie Lahme, som er vokset op med en mor, der ikke gad lave mad, men som har opdaget, at den daglige dosis køkkenterapi, er det, der gør hende gladest i en travl hverdag. Det er den køkkenterapi, hun deler ud af i debutkogebogen.

De otte kapitler indeholder 70 opskrifter, som tager læseren med fra morgenmad, over frokost, fisk, salater, aftensmad og desserter.

Opskrifterne skulle være lette at gå til og være tilpasset en presset hverdag. De fleste er beregnet til to personer, så man kan halvere eller gange op afhængig af, om man er single eller lever i en kernefamilie.

Tidsånd og tidnød

Markedet vrimler allerede med kogebøger af enhver art, men “Køkkenterapi – Enkel mad til travle dage” rammer tidsånden:

Mad optager i den grad danskerne. Vi sluger “Den store bagedyst” og programmer med Brødrene Price og Mette Blomsterberg, dyrker restauranter og deler i stor stil madoplevelser på Facebook. Forleden kunne man i Politiken tilmed læse om den individualisme, der er vundet frem i vores kostvaner og de konflikter, det kan give.

Hertil kommer behovet for en pause i hverdagens stress og jag, hvor mange søger mod mindfulness og meditation for at få et pusterum.

Og endelig klager mange over konstant tidnød. Lange arbejdsdage og talrige gøremål betyder, at de færreste kan bruge en halv dag på at forberede aftenens måltid.

Det kan være svært at finde tid til at lave mad i dagens Danmark … eller kan det?

Selv om en kogebog, der slår tre fluer med et smæk (madlavning som pause på kort tid), sikkert falder på et tørt sted, kan jeg ikke lade være med at spørge, hvad der ville ske, hvis vi fortravlede danskere lagde lige så meget tid i at lave vores aftensmad, som vi lægger i motionsløb, fitness, yoga og i at være online?

Har vi reelt ikke tid til at stå bøjet over gryderne, eller er der bare så mange andre ting, vi også gerne vil?

Det spørgsmål kan nok kun den enkelte dansker give svaret på.

Og hvis man bare ikke er bidt af en gal kok eller er nødt til at gå på kompromis med kogekunsten i hverdagen, skulle der altså være hjælp at hente i “Køkkenterapi” 🙂


Du kan læse Politikens artikel om danskernes individuelle kostvaner her: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE3046024/nye-kostvaner-kan-give-krig-paa-kniven/

Smuk som de svenske elve

Hvis jeg ikke var helt enig med Politikens betegnelse af Ronja Røverdatter som “Pippis arvtager”, er jeg til gengæld enig med avisens anmelder Steffen Larsen i, at “Brødrene Løvehjerte” er “Verdens bedste børnebog”! (Politiken, 6.12.2003)

Poesi og filosofi går op i en højere og skønnere enhed i denne historie om to brødres kamp mod det onde – en fortælling, der flyder lige så smukt og medrivende som de svenske elve.

Brdr.LovehjerteVi følger Tvebak og Jonatan på 10 og 13 år, sønner af en fattig syerske, og hvordan de bliver til Brødrene Løvehjerte i Nangijala. Ved første øjekast et paradis, men som i ethvert paradis er her en slange – i dette tilfælde en ond diktator ved navn Tengil.

Det er en historie om det godes kamp mod det onde, frihed og diktatur, kærlighed og had, liv og død. Centralt står budskabet om at følge sin samvittighed, som Jonatan forklarer Tvebak, er der ting, man er nødt til at gøre, for “Ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort.”

Visse steder er denne fortælling fra lejrbålenes og eventyrenes tid lige så sørgelig, som den er smuk.

Af netop den grund viger mange forældre længe uden om at læse bogen højt for ungerne. Det er forståeligt, men pas på ikke at undervurdere poderne!

Da Politiken interviewede Astrid Lindgren i december 1973 og ville vide, om børn kunne rumme bogens dødstema, svarede hun:

“Hvorfor ikke? Børn er ikke nær så bange for døden som voksne. Mange voksne må have en voldsom skræk for døden, har jeg fundet ud af, efter at Brødrene Løvehjerte er udkommet (…) For mig er der ikke noget forkert i at give børn en fortrolighed med døden gennem et eventyr. De har endnu ikke erfaring til at overskue realiteterne (…) Børn er ikke bange for døden endnu. De er bange for at blive ladt alene.”

I kølvandet på udgivelsen kunne forfatteren også berette om børn, der takkede hende for en slutning, de fandt lykkelig, og for en bog, der gav dem trøst.

Efter min mening bør ingen – hverken børn eller voksne – snyde sig selv for den store, stærke og smukke oplevelse, “Brødrene Løvehjerte” er. Det er også grunden til, at jeg runder mit lille tema om en af verdens bedste forfattere af for denne gang med en omtale af den bog.

En smukkere roman om kærlighed, liv og død, mod og angst er ikke skrevet!


Læs med, når jeg skriver videre på bloggen nu på tirsdag!