“Pippis arvtager. En ny person, Ronja Røverdatter er kommet til i den svenske forfatterinde Astrid Lindgrens populære børnebogsfamilie …”

Sådan skrev Politiken på avisens forside den 11. november 1981. “Ronja Røverdatter” var udkommet i efteråret og allerede solgt i 100.000 eksemplarer, da Politikens Ninka interviewede forfatteren.

Jeg ved ikke, om jeg er enig i sammenligningen med Pippi. For jeg synes nu, hun er noget i sin helt egen ret denne lille iltre mørkhårede heltinde kaldet Ronja, der trods stor kærlighed mellem far og datter ikke vil løfte den fædrene arv og stjæle fra de rige for at give til sig selv, men som knytter et ubrydeligt bånd til den rivaliserende røverhøvdings søn Birk. Et venskab så varmt, så dybfølt og så stærkt, at det tangerer et Nordens Romeo og Julie-forhold, men lykkeligvis med en muntrere udgang.

Vi læste bogen højt, da familien var i Småland sidste sommer, og med tilbageholdt åndedræt fulgte vi de to røverbørns venskab, liv og kamp for at overleve i en natur, der kan være lige så brutal, som den kan være betagende. En natur, vi selv oplevede på nærmeste hold samtidig med læsningen af romanen.

Bogen berører så mange eviggyldige temaer, at den vil vedblive at gribe børn og voksne til alle tider: kærlighed, venskab, børns smertefulde, men uundgåelige løsrivelse fra deres forældre, naturen og menneskets samhørighed med den, liv og død.

Man behøver ikke være barn eller have børn/børnebørn for at kaste sig over historien om Ronja og Birk – det er nok bare at være menneske.

Og så tror jeg ikke, at jeg har læst nogen smukkere skildring af foråret. Bedre end nogen anden, formår Astrid Lindgren at indfange og beskrive denne årstids på én og samme tid skønne saliggørende væsen og voldsomme vitalitet. En fødsel så heftig, at den kan tage pusten fra én, er foråret.

Som i mange andre af Astrid Lindgrens bøger er det også her Ilon Wiklands illustrationer, der på bedste vis supplerer forfatterens ord.

Hvis jeg skal koge, hvad jeg har at sige om denne klassiker, ned til tre ord, må det være:

Vidunderlig, læs den!

Læs med, når jeg omtaler “Verdens bedste børnebog” nu på torsdag!