Tag Archives: Astrid Lindgren

Leg og Lewis

Posted on by under Tips og klummer

Denne uges udgivelser er en bog om lege fra hele verden og en biografi om en af det 20. århundredes største forfattere.

Ve den, der glemmer barnet inde i sig!”

Det sagde en ældre herre, der guidede mig og andre turister rundt i Edinburgh for mere end et årti siden. Turistbussen var nået til et legetøjsmuseum, som han anbefalede os at besøge, ledsaget af den lille advarsel og de vise ord ovenfor.

Og ja, det er vigtigt at bevare barnet i sig. Det vidste om nogen Astrid Lindgren, der ikke så alder som nogen hindring for at klatre i træer, og vel er en af de forfattere, der allerbedst har forstået børn – både de små og dem, der findes inde i mange voksne.

Heldigvis er der også voksne, der stadig kan finde ud af at lege, ligesom mange børn (trods den digitale revolution) stadig nyder at lege med dukker, Lego og spille brætspil og rundbold.

Men hvis man løber tør for idéer til en god leg, skulle der nu være hjælp at hente i bogen “Verdens lege”.

Legende let

Forfatter og kunsthistoriker Louise Banke har samlet 46 forskellige lege fra børn og voksne forskellige steder på Jorden.

I sin beskrivelse af “Verdens lege” skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

Legene er lige til at gå til for alle, kræver ikke særligt udstyr og har lette trin for trin-instruktioner. Bogen er også fuld af fotografier, der viser børn fra mange forskellige lande fordybet i leg. Billederne er taget af nogle af verdens bedste fotografer.” (Kilde: Gyldendal)

Louise Banke har arbejdet med udvikling af legepladser i Københavns Kommune i 10 år og er i dag museumsinspektør på Kastrupgårdsamlingen.

Verdens lege-foto

Bogen udkommer i dag.

C. S. Lewis

Har man læst C. S. Lewis’ vidunderlige bog “Løven, heksen og garderobeskabet”, ved man også, at det er under en gemmeleg, at lille Lucy finder det gamle klædeskab, der fører hende (og siden hendes tre ældre søskende) til det magiske rige Narnia.

Bogen er en vaskeægte klassiker, og vil man gerne vide mere om dens forfatter, er der netop udkommet en dansk biografi om C. S. Lewis, skrevet af sognepræst Thomas Østergaard Aallmann.

Gud og livets mening

I “C.S. Lewis – hans liv, tanker og verden” møder læserne digteren, der gik i krig, og som fandt Gud igen og skrev om livet og meningen med det.

Forlaget ProRex skriver i forbindelse med udgivelsen:

C.S. Lewis – hans liv, tanker og verden er den første danske biografi om en af de mest kendte kristne trosforsvarere i nyere tid. Gennem sit indgående kendskab til Lewis åbner Thomas Ø. Aallmann døren til C.S. Lewis’ liv og udfolder hans tanker og verden myndigt for nutidens læsere med den ånd, der hører dansk sprog og kultur til. Som Lewis selv har Aallmann øje for ”manden på gulvet” og lægger Lewis’ hjertesager frem med varme og klarhed, så de bliver vedkommende og aktuelle.” (Kilde: ProRex)

Thomas Østergaard Aallmann er sognepræst i Thurø sogn og har været udsendt som feltpræst til Afghanistan og Irak. Herudover er han medstifter af og redaktør i det danske C.S. Lewis-selskab.

Lewis Bioografi_final.indd

Bogen er udkommet.

God weekend – og læselyst 🙂

I form med Tapiren

Posted on by under Anmeldelser

Jakob Martin Strids nye bog “I form med Tapiren!” er lige så charmerende, sjov og finurlig som hans andre værker.

Strids bøger om den lille blå elefant Mimbo Jimbo og hans venner har for længst vundet både små og store danskeres hjerter. Flere af bøgerne er blevet bestsellere, og serien er indtil videre trykt i 150.000 eksemplarer.

“I form med Tapiren!” er den niende bog i rækken. Lille Tiger holder fødselsdag på Hjertevej nr. 7, og Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret.

Tapiren drikker fem kopper kakao med flødeskum og spiser intet mindre end seks stykker lagkage, syv boller med marmelade, en halv kagemand og 100 M & Ms!

Det er nok til at tage pusten og formen fra selv en sulten Tapir, og nu må vennerne hjælpe ham med at komme i form igen.

Og det går ikke stille for sig. Snart er Tapiren firkantet som en papkasse, rund som en cylinder og flad som en pandekage.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Humor og filosofi

“I form med Tapiren!” rummer både humor og filosofi. Der er meget at le ad og tale om, og så er det også en historie om venskab.

Tapirens venner opgiver aldrig at hjælpe ham, selv om deres råd og tips ikke er lige vellykkede, og Tapiren er mere vranten end velvillig.

Og for at det ikke skal være løgn, får vi tilmed et lille studie i geometri. Der er nemlig ingen ende på de former, Tapiren får, inden han kommer i form igen.

Bogen er fuld af herlige karakterer, nogle med lidt mere bid i replikken end andre, som krokodillen.

Men hold op hvor Strid rammer tone og temperament i såvel streg som tekst, og jeg morede mig dejligt!

Rusk op i sjælen

Desværre har nogle anmeldere vendt tommelfingeren nedad, fordi de mener, “I form med Tapiren!” er udtryk for tykfobi (ja, sådan noget findes åbenbart).

Nu kan man jo ikke forhindre folk i at læse bøger, som en vis herre læser biblen, og det er heller ikke første gang, at litteraturkritikere vil bestemme, hvad børn må læse – og særligt hvad de ikke må læse.

Heldigvis har Strid aldrig været politisk korrekt, og det er vel en af grundene til, at så mange børn (og voksne) elsker ham og hans kunst.

Politisk korrekthed lå i øvrigt heller ikke til Astrid Lindgren. Også hun forargede det litterære parnas, men var som altid på børnenes side og sagde, at børn har

… akkurat som voksne brug for at blive oprørte af kunst. Man må ruske op i en sjæl, som ellers sover …” (Dagens Nyheter, 8. september 1959)

Disse kloge ord kunne tidens krænkelsesparate måske tygge lidt på, mens børn og vi andre barnlige sjæle glædes og ruskes lidt i af Strids tykke Tapir og hans venner.

Rigtig god læselyst 🙂

Bonusinfo

Jakob Martin Strid (født i 1972) er en anerkendt, afholdt og prisbelønnet forfatter og illustrator. Han slog igennem som tegner til voksne med sine geniale striber om figuren Strid i Politiken og har lavet en lang række børnebøger, heriblandt bestsellerne “Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, “Min mormors gebis” og “Mustafas kiosk”.

Flere af Strids bøger er allerede blevet nyklassikere i dansk børnelitteratur.

Jakob Martin Strid. Fotograf: Morten Holtum, 2010.

 

Evigt unge Pippi

Posted on by under Tips og klummer

I år fylder vores allesammens elskede og evigt unge Pippi Langstrømpe 75 år. Eller gør hun?

Som bekendt har flere medier skrevet om, at 2020 er året, hvor Astrid Lindgrens rødhårede, fregnede superheltinde har 75-års fødselsdag.

Men som Jens Andersen (som vi ynder at citere på bloggen), forfatter til bl.a. “Denne dag et liv – en Astrid Lindgren-biografi”, tidligere har skrevet, er der flere bud på, hvornår verdens stærkeste pige fylder år. (Kilde: Hvornår skal man fejre Pippi Langstrømpes fødselsdag, og hvor gammel er hun egentlig?).

Ur-Pippi

Egentlig bærer Astrid Lindgrens lille rebel det fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Men vi kender hende bedst som Pippi Langstrømpe, og første gang verden hører om hende, er i bogen med samme titel, der udkom i november 1945.

Astrid Lindgrens datter Karin havde imidlertid lært Pippi at kende allerede under krigen.

En dag i 1941 bad hun sin mor om at fortælle en historie om “Pippi Långstrump”. De mundtlige historier skrev Astrid Lindgren ned, og 21. maj 1944 gav hun sin datter det færdige manuskript – også kendt som “Ur-Pippi” – i 10-års fødselsdagsgave.

Hvis Pippis fødselsdag er at regne fra den dag, Karin fik det renskrevne manuskript til bogen, fylder Pippi Langstrømpe 76 år i dag.

Bruger vi derimod udgivelsesdagen, som nævnt ovenfor, er der et halvt år til, at ikonet runder 75.

Men idet Pippi Langstrømpe selv erklærer, at hun aldrig har tænkt sig at blive ældre end 9 år, kan det i og for sig være ligegyldigt med en bestemt fødselsdato.

Girl Power

Ligegyldigt bliver det derimod aldrig, hvad denne revolutionære børnehelt har betydet og stadig betyder for millioner af mennesker.

Da Pippi Langstrømpe rykker ind i Villa Villekulla med sin abe hr. Nilsson, hesten Lille Gubben og en kuffert fuld af guldmønter, ændrer det for altid den lille by og navnlig livet for de to jævnaldrende nabobørn, Tommy og Annika.

For de artige søskende bliver den livlige, forældreløse pige et kærkomment oprør mod de voksne autoriteter, fra forældre og det stivnede borgerlige parnas til skole og politi.

Pippi er fri og uafhængig og stærkere end de voksne, og netop de egenskaber har gjort hende til en af de mest populære figurer i verden.

De selvsamme egenskaber er medvirkende til, at The Astrid Lindgren Company og Red Barnet i samarbejde med en lang række internationale aktører i år søsætter en global kampagne, der skal hjælpe piger på flugt rundt omkring i verden. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Det er ikke første gang, at Astrid Lindgrens superseje heltinde bliver brugt som rollemodel for piger ude i virkelighedens verden.

For eksempel blev Pippi Langstrømpe anvendt som led i afnazificeringen af tyske piger lige efter Anden Verdenskrig.

Alle børns idol

Og så er der selvfølgelig de talrige børn, piger som drenge, der gennem tiden har jublet over og ladet sig inspirere af Pippi Langstrømpe, hendes store styrke, mod, humor og fantastiske finurlige påfund.

Hvem kan ikke – små som store – bruge et citat som det her:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” (Pippi Langstrømpe)

Til slut er der kun tilbage at ønske Astrid Lindgrens datter Karin Nyman et stort tillykke med de 86 år i dag!

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie 🙂

Bonusinfo

Pippi Langstrømpe er blevet oversat til mere end 75 sprog. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Skuespilleren Inger Nilsson har været med til at udødeliggøre Pippi Langstrømpe i den svenske tv-serie fra 1969. Nu arbejder STUDIOCANAL, Heyday Films og The Astrid Lindgren Company på en ny filmatisering. Læs mere her:

https://www.mynewsdesk.com/se/astrid-lindgren-aktiebolag/pressreleases/studiocanal-heyday-films-and-the-astrid-lindgren-company-to-develop-pippi-longstocking-movie-2926628

Læs mit tidligere indlæg om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe her: Pippi – et krigsbarn

 

Årets første bøger

Posted on by under Tips og klummer

Starten af 2019 byder på bøger om søvnproblemer, meditationens ironman og en 13 år lang brevveksling mellem en berømt forfatter og hendes veninde.

Nytårsforsætterne står i kø, og endnu håber mange at kunne holde dem. Hører man til dem, der har besluttet sig for i det nye år at sikre sin nattesøvn, fordi man har svært ved at falde i søvn, vågner om natten, eller sover dårligt, skulle der være hjælp at hente i “Forstå din søvn”.

Forfatteren, Birgitte Rahbek Kornum, er ph.d. og søvnforsker og har arbejdet som forsker på Stanford University i USA og på Rigshospitalet i Danmark.

En god nattesøvn

Vi ved det godt: Vi har brug for mindst syv timers søvn hver nat for at være fysisk og psykisk velfungerende.

Viden om, at søvnunderskuddet øger risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, at hukommelsen og humøret bliver dårligere, og at der ophobes skadelige affaldsstoffer, som kan fremme udvikling af Alzheimers gør det desværre ikke nemmere at falde i søvn, når man hvileløst vender og drejer sig i nattens mulm og mørke.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum kan man imidlertid løse sine søvnproblemer, hvis man forstår, hvad der skaber dem. I “Forstå din søvn” fortæller hun om den nyeste forskning om, hvad søvn er, og hvad der sker i vores hoveder, når vi sover. Derudover giver hun en række værktøjer, der kan klæde læseren på til en god nattesøvn.

Bogen er udkommet.

Et sundt sind

Mange dyrker tidens trend med maratonløb og triathlon. Men er man blandt dem, der savner et åndeligt modspil til de fysiske succesparametre og har som nytårsforsæt at få mere ro på hverdagen, kan der være inspiration at hente i “Ti dages stilhed”.

Forfatteren Niels Lyngsø besluttede at gennemføre meditationsverdenens ironman: et ti-dages kursus med ti timers meditation om dagen i fuldstændig tavshed og uden kontakt til omverdenen – også kaldet et vipassana-kursus.

I “Ti dages stilhed” fortæller han om forløbet og supplerer sin personlige beretning med nedslag i, hvad den nyeste hjerneforskning siger om bevidsthed og meditation, og hvordan vi med daglig meditation kan ændre vores hjerne.

Bogen udkom 7. januar.

Breve som vidnesbyrd

Er man træt af e-mails og sms’er, men må kigge forgæves efter gode gammeldags breve i postkassen, kan man søge trøst i “Jeg har også levet! – En brevveksling”.

Bogen, der er blevet til i et samarbejde mellem forfatterne Jens Andersen og Jette Glargaard, rummer 13 års brevveksling mellem Astrid Lindgren og hendes tyske veninde Louise Hartung.

Fra 1953 og frem til Louise Hartungs død i 1965 udvekslede hun og den verdensberømte svenske forfatter over 600 breve om alt fra litteraturens betydning, venskabets kunst og begrænsninger til familie, hverdag og politik i efterkrigstidens Europa.

Jens Andersen og Jette Glargaard er dykket ned i den omfangsrige korrespondance og har skabt en erindringsbog, som viser de to kvinders stærke venskab, der bestod trods det faktum, at Louise Hartung nærede en ugengældt kærlighed til Astrid Lindgren.

Bogen udkommer 15. januar.

Til slut en lille rettelse:

I mit blogindlæg 13. december skrev jeg, at Søren Kierkegaards “Indøvelse i Christendom / En opbyggelig Tale / To Taler ved Altergangen om Fredagen” blev genudgivet 12. december.

Desværre har det vist sig, at udgivelsesdatoen meldt ud på Gyldendals hjemmeside ikke holdt, og nu står tolvte bind i paperback-genudgivelsen af Kierkegaards værker i stedet til at udkomme 30. januar.

Vi håber, datoen holder denne gang 🙂

 

Københavnerliv

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

På mandag udkommer “Københavnerliv 1945-1972” – en rigt illustreret beretning om vores hovedstad og dens indbyggere.

Forfatter og historiker Kåre Lauring har tidligere udgivet bøgerne “Københavnerliv 1857-1939” og “Københavnerliv 1940-1945”.

Nu kommer så en fortælling i tekst og billeder om København og københavnerne i en af de mest banebrydende perioder i byens historie.

Kåre Lauring har udvalgt omkring 200 billeder, som følger byen og borgerne i efterkrigstiden, hvor hovedstaden gik fra krigstidens fattigdom med rationering til genrejsning og højkonjunktur i 1950’erne og frem til 1970’ernes økonomiske krise.

I sin foromtale af udgivelsen skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

For de generationer, der er vokset op og har levet i byen, er bogen forhåbentlig en veloplagt tur ned ad ”memory lane” – for de yngre er tekst og billeder et velfortalt og rigt illustreret blik tilbage på byen, som den tog sig ud på tærsklen til nutidens livsstils-metropol. En by og et liv, der på mange punkter er meget anderledes, end det liv vi lever i dag.”

“Københavnerliv 1945-1972” udkommer mandag 26. februar.

Lindgren i billeder

Til slut skal det nævnes, at “Astrid Lindgrens liv i billeder” netop er blevet genudgivet.

Jacob Forsells og Johan Erséus’ billedbiografi om en af verdens mest elskede børnebogsforfattere udkom første gang i 2007 i anledning af 100-året for Astrid Lindgrens fødsel.

Kåre Lauring (født 1947) er forfatter og tidligere museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Her har han især beskæftiget sig med dansk og international kolonihistorie, den danske handelsflåde under Anden Verdenskrig og handelsflådens historie efter 1945. Han er uddannet cand.phil. i historie og er søn af historiker Palle Lauring.

Kåre Lauring har skrevet en række historiebøger, heriblandt “Rejsen til Madagaskar”, “Byen brænder” og “Mellem bomber og torpedoer – i konvoj på Atlanten – kaptajn Martin Bantz’ erindringer fra 1940 til 1945”.

Du kan læse mine indlæg om andre københavner-bøger her:

Omtale af “Filmens København”

Anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København”

I Kategorier kan du under “Astrid Lindgren” læse mine indlæg om den elskede forfatter (se nederst på siden).

 

Julefortællinger

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

Astrid Lindgrens antologi “Julefortællinger” emmer af jul i en sådan grad, at man ikke kan undgå at komme i julestemning.

I forordet skriver forfatteren:

Min barndoms jul – var den virkelig så vidunderlig og strålende, som jeg husker den? Ja, det var den nok, hvorfor skulle jeg ellers så stædigt beskrive den i mine bøger, hvad enten jeg nu anbringer den i Bulderby eller i Junibakken eller i Villa Villekulla eller i Katholt eller et andet sted.”

Antologien rummer blandt andet fortællinger og illustrationer fra “En tyrefægter i Småland”, “Alle vi børn i Bulderby”, “Grynet” (som mange kender som Madicken), “Mere om Emil fra Lønneberg” og billedbøgerne “Jul i stalden”, “Pippi Langstrømpe plyndrer juletræ” og mange andre.

De stærke små

“Julefortællinger” indledes med “Jul i stalden”, der handler om den allerførste julenat for længe, længe siden, da det lille Jesu-barn blev født.

Herfra tager Lindgren os med til en aften, hvor tre børn får besøg af en landstryger, og videre til den jul hvor lille Kitte Kry på syv år redder julen efter, at hendes mormor er faldet og har skadet sit ben.

Vi hører også om, hvordan Lotte i Spektakelmagergade sørger for, at hendes familie får et juletræ, da alle byens juletræshandlere melder udsolgt; om Grynets lillesøster Lisbet og hendes farlige vinterfærd; om dengang Emil gjorde kål på al julemaden og fangede Kommandusen i ulvegraven; og om da den lille gæve gut reddede karlen Alfreds liv.

Børnenes fest

Børnene er – som altid hos Astrid Lindgren – stærke, kloge, retfærdighedssøgende og handlekraftige og overkommer langt mere, end de voksne tror, de kan klare.

Og ingen er vel sejere end verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe.

I dag læste jeg det afsnit af bogen, der handler om Pippis juletræsplyndring, højt for børnene i Lyngby Storcenter.

Højtlæsningen var en af mine opgaver som juleassistance for Arnold Busck, og det var en fornøjelse at læse højt om en jul i børnenes ånd.

Flere forældre og bedsteforældre lod de små få sig et lille hvil i selskab med Astrid Lindgren, Pippi, Tommy, Annika og deres venner.

Desværre var der også fortravlede forældre, som kaldte børnene til sig, bedst som de havde sat sig for at lytte med. Enkelte hentede endda ungerne og trak afsted med dem væk fra hygge og højtlæsning.

Det er ærgerligt, når vi voksne ikke kan bremse lidt op i juleræset og tage et pusterum sammen med vores børn.

Julen er jo først og fremmest børnenes fest.

Husk det, hvis du de næste par dage begiver dig ud i slutspurten om de sidste gaver og madindkøb.

Med de ord vil jeg ønske jer, kære læsere, en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 4. januar.

 

Britisk jagt på børnebøger

Posted on by under Tips og klummer

Nu får børnebogsforfattere fra hele verden chancen for at udkomme på det engelske marked. Nyt forlagsprojekt vil præsentere britiske børn for arvtagerne til Pippi Langtrømpe, Asterix og Mumitroldene.

Forlagsprojektet “In Other Words” (Med andre ord, red.) har indledt en jagt på den nye generation af helte i udenlandske børnebøger. Det fremgår af en artikel bragt søndag den 4. september i det britiske dagblad The Guardian.

Briterne ønsker at gøre op med opfattelsen af, at nationens børn har nok i værker, som først er skrevet på engelsk, og lancerer derfor nu en kampagne, der skal få flere udenlandske børnebøger oversat til engelsk.

“Der er så mange andre skrevne sprog på denne planet, så vi ved godt, at det ikke er muligt, at alle de bedste bøger starter på engelsk. Vi går simpelthen glip af dem, hvis vi ikke finder dem,” siger Emma Langley, ekspert i international litteratur hos Arts Council England.

Pippi Langstrømpe har i mange år også været populær hos britiske børn.

Pippi Langstrømpe har i mange år også været populær hos britiske børn.

Pippi og Mumitroldene

Det er Arts Council England, som betaler oversættelsen af uddrag af ti fremragende udenlandske værker, der skal præsenteres for britiske forlag på den internationale børnebogsmesse i Bologna næste forår.

Redaktører, agenter og talentspejdere uden for Storbritannien inviteres til at give deres bud på de bedste ikke engelsksprogede bøger for børn i alderen seks til 12 år. Bøgerne vil herefter blive bedømt af et ekspertpanel bestående af litteraturkritikere og prisbelønnede oversættere.

De engelske børn har for længst taget Pippi Langstrømpe og Mumitroldene til sig, men nu er spørgsmålet, hvor man finder de litterære heltes arvtagere.

Lang proces

Vejen fra udgivelse i hjemlandet til at udkomme på det britiske marked kan dog være lang. Tyske Michael Endes klassiker “Den uendelige historie” udkom i 1979, men blev først oversat i 1983 i forbindelse med filmatiseringen af romanen. Andre bøger har måttet vente længere. “The Letter for the King” af den hollandske forfatter Tonke Dragt blev skrevet for over 50 år siden, men udkom først på engelsk i 2014.

Emma Langley understreger vigtigheden af at få uddrag af børnebøgerne oversat og dernæst læst og anbefalet af troværdige anmeldere. “Det er et langt sejt træk, men det er det første skridt. Hvis vi kan få forlagene til at læse smagsprøverne, vil det være stort,” siger hun.

Mens britiske forældre gladeligt accepterer udenlandske klassikere for børn såsom bøgerne om elefanten Babar, er de måske ikke klar over de andre store værker, der er derude. Og bøgerne behøver ikke at være fremtidens klassikere. Den norske krimiforfatter Jo Nesbøs børnebogsdebut “Doctor Proctor’s Fart Powder” er allerede et hit i Storbritannien, slutter artiklen.

Du kan læse hele artiklen i The Guardian her:

https://www.theguardian.com/books/2016/sep/03/hunt-for-new-foreign-stars-pippi-longstocking-childrens-books

Du kan læse mit indlæg om børnebogsmessen i Bologna 2015 her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/04/09/back-to-reality/

Astrid og krigen

Posted on by under Anmeldelser, Astrid Lindgren

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” er gribende, oplysende og indsigtsfuld læsning – et vidnesbyrd om livet på hjemmefronten fra en af vores største forfattere.

“Gud hjælpe vor arme, af vanvid slagne planet!” Sådan skriver Astrid Lindgren på dagen for Anden Verdenskrigs udbrud, den 1. september 1939.

Da Tyskland invaderede Polen, satte hun sig for at følge krigens gang i en dagbog. Det blev til 17 krigsdagbøger fra 1939-45.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

I dag, 71 år efter Danmarks befrielse, udkommer på dansk et udvalg af dagbøgerne foretaget af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman. Udvalget rummer optegnelser om krigens udvikling og dens grusomheder, avisudklip, rationeringsmærker og illegale flyveblade side om side med beretninger om hendes børn, fødselsdage, jule- og sommerferier.

Spionjobbet

Den 15. september 1940 begyndte Astrid Lindgren at arbejde for brevcensuren i den svenske efterretningstjenestes regi. Hun læste tusindvis af breve til og fra udlandet, og selv om hun ikke brød sig om at “snage” i folks privatliv, fik hun herigennem et unikt indblik i, hvad krigen gjorde ved folk. Hun læste breve fra såvel jødiske flygtninge som tyske officerer. Arbejdet var tophemmeligt, men kopier af nogle af de censurerede breve er gengivet, og de er afgjort interessant læsning.

Russerskræk

Angsten for russerne fylder en del i bogen. Især den finske vinterkrig optog Astrid Lindgren, og hendes sympati for og solidaritet med finnerne er enorm. Det er tydeligt, at ikke kun Finland, men også dele af Sverige frygtede russerne mere end tyskerne.

Ikke desto mindre forfærdes Astrid Lindgren over nazisternes brutale fremfærd i blandt andet Norge. Tysklands umenneskelige behandling af medmennesker i hele Europa forbliver komplet ubegribelig for hende.

Kz-lejre

Astrid Lindgren fulgte jødernes skæbne meget nøje i aviser, bøger og i brevcensuren. I november 1940 skriver hun om kz-lejre, og i august 1943 konstaterer hun: “Hadet hører ikke op, samme dag freden kommer, de, som har fået deres nære pint ihjel i tyske koncentrationslejre, glemmer ingenting, bare fordi der bliver fred …” Og i maj 1944 skriver hun: “At jøderne bliver udryddet, tror jeg overhovedet ikke, at tyskerne bekymrer sig om at dementere.”

Forfatter in spe

Astrid Lindgren var i 30’erne, da hun skrev krigsdagbøgerne og havde endnu ingen udgivelser bag sig (“Pippi Langstrømpe” blev til i 1941, men udkom først i november 1945). Ikke desto mindre skinner den store forfatter in spe igennem teksterne. Hun har sit eget sprog, og hendes karakteristiske humor og klogskab lyser ud af dagbogsnotaterne.

Som når hun ved Neville Chamberlains død i november 1940 beskriver ham som “den gamle, rare gentleman med paraplyen” og runder af med: “Måske finder Gud et godt, lille sted til ham i himlen – ‘salige er de sagtmodige’ – hvor han kan sidde i ro og fred under sin paraply.”

Enestående empati

Astrid Lindgrens empati er enestående. Det er næsten som om, hun kan favne alle lidende fra Norges frihedskæmpere og kvinder og børn i de besatte lande til tyske soldater i den russiske vinter og Berlins indbyggere, da den tyske hovedstad tæppebombes.

“Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos?” spørger hun.

Og når hun fortæller om de fyldte svenske spisekamre, er hun hele tiden bevidst om sit neutrale lands gunstige situation sammenlignet med alle andre lande i Europa.

Livfuldt og ukueligt

Det er en mange-facetteret Astrid Lindgren, læseren oplever: husmoren, der redegør for de rigelige måltider, som var hendes familie forundt; brevcensoren, der engagerer sig i menneskene bag brevene; journalisten med de skarpe kommentarer til krigens skiftende alliancer og dagsordenerne bag; og endelig den kommende verdensberømte forfatter, hvis forfatterskab ikke lader sig kvæle i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler, men spirer frem livfuldt og ukueligt.

Hvis du interesserer dig det mindste for Astrid Lindgren eller vil have et fængslende indblik i livet, som det artede sig på den svenske hjemmefront, bør du unde dig selv at læse “Krigsdagbøger 1939-1945”.

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” (Gyldendal) udkommer i dag onsdag den 4. maj med forord af forfatteren Kerstin Ekman og efterord af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman.

Læs min anmeldelse af Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lingren-biografi” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

En duft af bog

Posted on by under Astrid Lindgren, Tips og klummer

I går var en af de efterårsdage, jeg drømmer om. En gåtur med familien i skoven, med fødderne begravet i visne blade og bog (fra træerne ikke boghandelen) og blikket vendt mod de røde, gule og brune trækroner. Hjem igen til scones, varm kakao og stearinlys og med en perle af en bog (fra boghandelen ikke fra træerne): “Astrid Lindgrens klogebog”!

1072277_1441258417En klog lille bog spækket med citater og kommentarer af den enestående forfatter hentet fra artikler, debatindlæg, interviews og hendes elskede børnebøger. Astrid Lindgren fortæller om at være barn og bevare barnet i sig hele livet, om tryghed, frihed, ligeværd, livet og døden.

Klogebogen blev udgivet første gang i 1997, da forfatteren fyldte 90 år, og er samlet af hendes nære ven Margareta Strömstedt, som skrev biografien “Astrid Lindgren”.

En god nyhed

Herudover kunne man i gårsdagens avis læse en god nyhed (ja, de findes!): Den britiske boghandelkæde Waterstones vil satse på papirbøger frem for e-bøger. (Læs mit indlæg om Waterstones her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/21/boghandel-i-verdensklasse/)

Politiken kunne berette, at salget af papirbøger i Storbritannien er steget med 3 procent, hvilket overstiger stigningen i salget af e-bøger, som er på 2 procent. En rundspørge blandt britiske skolebørn har vist, at 75 procent foretrækker papirbøger frem for e-bøger, og at 35 procent ligefrem nægter at læse bøger på skærm.

Forsmag og forventning

Det ville nok ikke have overrasket Astrid Lindgren, der om nogen forstod børn, og i hendes klogebog kan man læse følgende citat:

“Tænk, at få lov at eje helt sin egen bog – at man dog ikke besvimede af lykke! Jeg kan endnu huske, hvordan disse bøger lugtede, når man fik dem helt friske og nytrykte, ja, man begyndte med at lugte til dem, og der fandtes ikke nogen bedre lugt i hele verden. Den var fuld af forsmag og forventning.” (Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult)

Og duften bliver ikke ringere med årene! Da jeg for år tilbage var på sprogskole i York, bad en lærer om at se min gamle Gyldendals røde ordbog. Ikke for at studere de danske oversættelser af hendes modersmål. Nej, hun åbnede bogen for at snuse til den, for som hun sagde: “Jeg elsker duften af gamle bøger!”

Selv havde jeg ikke skænket det en tanke, men da jeg fik min ordbog tilbage og stak næsen i den, duftede siderne ganske rigtigt bedre end dufte, der kan fås på flaske.

Se, det kan ingen skærm hamle op med – uanset indholdet 😉

Oplev København under krigen

Posted on by under Anmeldelser

De fleste kender Politikens “Turen går til”-bøger, der giver nyheder, viden og tip om rejser i hele verden.

Nu kan man også få “Turen går til besættelsestidens København”, som er den første guide til hovedstaden og Øresundskysten i de fem forbandede år.

Turen går tilI bogen tager historikerne Sofie Lene Bak, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jakob Sørensen dig med rundt til de fysiske spor efter den tyske besættelse i København og jødernes redning i 1943.

Sortbørs og stikkere

Naturligvis er bombningen af Shellhuset og det tragiske fejlbombardement af Den Franske Skole den 21. marts 1945 omtalt. Beskrevet er også Augustoprøret i 1943, der betød, at regeringen trak sig tilbage, og Den københavnske folkestrejke i 1944, som endte med en kæmpesejr til Frihedsrådet og et ydmygende nederlag til besættelsesmagten.

Men turen går også til sortbørshandel i Saxogade, Studenterhuset i Købmagergade, der husede et nazistisk trykkeri, tysk soldatergraffiti i Kødbyen, de forhadte hipofolk på Politigården og stikkerlikvidering på Rosengaardens Bodega med angivelse af tid og sted.

Dansk modstand og tysk terror

Det gælder også modstandsbevægelsens aktioner som BOPA’s industrisabotage mod fabrikken Always, der lavede radiomodtagere til tyske fly. Aktionen varede knap fire minutter, og dens lydside blev optaget på lakplader, mens en kommentator beskrev, hvad der skete. Bogen bringer et udskrift af speakerens øjenvidneskildring.

Vi får at vide, at hævnaktioner for modstandsmændenes sabotage blandt andet blev udført af det berygtede dansk-tyske terrorkorps Petergruppen. Terrorkorpset smed håndgranater ind i tilfældige sporvogne og udførte bombeangreb på Tivoli.

Forfatternes levende beretning om modstandskampen og den tyske terror med nøjagtige oplysninger om hvor og hvornår, giver læseren en intens oplevelse af at følge kampene i Københavns gader næsten minut for minut.

Tysk soldat i “Min søsters børn”

Men vi hører også om “Englen fra Nyelandsvej”, en tysk sanitetssoldat, som hjalp flere pågrebne sårede modstandsfolk på Kriegslazarett Kopenhagen på Frederiksberg Hospital, og som siden spillede med i to “Min søsters børn”-film.

Bogen kaster nyt lys over kendte bygninger og steder som Palads Biograferne, der under navnet Deutsches Eck var besættelsesmagtens favorit forlystelsessted i byen.

“Turen går til besættelsestidens København” indtager sin helt egen plads i rækken af bøger, der er udkommet i forbindelse med 75-året for den tyske besættelse og 70-året for briternes befrielse af Danmark og kan anbefales til alle, der vil blive klogere på vores hovedstad anno 1940-45.

Krigens slutning

I disse dage er det som bekendt 70 år siden, Danmark blev befriet, og hvis jeg skal anbefale et par fremragende bøger om Anden Verdenskrigs slutning, er det:

  • Antony Beevor “Berlin – Faldet, 1945” – et “must read” om Det Tredje Riges totale sammenbrud.
  • Ole Steen Hansen “1945 – Kampen for Europas og Danmarks befrielse” – om civiles, modstandsfolks og soldaters oplevelser i 1945, der nok var et befrielsens, men for millioner af mennesker også et katastrofens år.

Endelig har den kendte modstandsmand og professor, dr.med. Mogens Fogs skildring af, hvordan han gik i nazisternes fælde i 1944, blev holdt fanget af Gestapo i et halvt år og først slap fri, da briterne bombede Shellhuset gjort uudsletteligt indtryk på mig. Politiken bragte hans dramatiske beretning i søndags. Du kan læse den her:

http://politiken.dk/magasinet/fortaelling/ECE2653779/gestapos-fange-i-et-halvt-aar/

Krigsdagbøger

Til sidst skal jeg nævne, at Astrid Lindgrens 17 krigsdagbøger nu for første gang udkommer samlet på det svenske forlag Salikon Förlag.

God læseweekend!