Himlen over Israel

Ny bog fortæller i billeder, hvordan 500 millioner trækfugle passerer Israel to gange om året på deres rejse mellem Europa og Afrika.

Gennem de sidste 40 år har Klaus Bjerre, der til daglig er ansat i lægeforeningen, besøgt Israel mindst én gang om året udelukkende for at fotografere fugle.

Over 500 millioner fugle fra Europa og området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav trækker hvert år til og fra Afrika, hvor de overvintrer, og her udgør himlen over de israelske bjerge en luftbåren motorvej for de bevingede væsner.

I “Israel – 40 år med fugle og kamera” tager Klaus Bjerre os med på en billedrejse fra forår til vinter og fra syd til nord i landet, han i dag betragter som sit andet hjemland.

Det er en rejse, der fører os gennem fuglenes stegende hede pitstop i Jordandalen og Beit She’an i den nordøstlige del af landet, hvor titusinder af hvide storke varmer op til efterårstrækket ved fiskedammene i dalen, og som slutter mod nord i Hula-dalen, hvor 30.000 traner overvintrer.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Billedet viser biædere, der venter på deres næste snack. Foto: Klaus Bjerre.

En anden vinkel

Det er dejligt forfriskende at få en anden vinkel på det lille land i Mellemøsten, der som oftest omtales herhjemme i forbindelse med uroligheder i regionen.

Selv fortæller Klaus Bjerre om sin færden i den konfliktfyldte stat:

Mange har spurgt mig om sikkerheden i Israel og om det virkeligt er muligt, at bevæge sig rundt med et kamera og en stor tele, især tæt på grænserne til nabolandene eller tæt på militære anlæg. Svaret er JA – I de 40 år, jeg er kommet dernede, har jeg aldrig haft problemer af nogen art. I de første år skete det af og til, at militæret spurgte, hvad jeg fotograferede. Men når jeg forklarede, hvad jeg lavede, var replikken altid: “OK no problem”.” (Citat fra bogen, side 154).

Fryd for øjet

Med Klaus Bjerres smukke naturbilleder kommer læseren helt tæt på både det utrolige fugletræk og ørkenens farvestrålende fugle.

Der er billeder af alt fra steppevåger i flugt, purpurhejrer på vej og fouragerende fjordterner til en hærfugl med friskfanget firben i næbbet, en ellekrage på en sprinkler og en gærdesanger i et drageblodstræ.

Bogens billeder er en fryd for øjet. Derfor kan det undre lidt, at en udgivelse i så fint et udstyr ikke har fået en ekstra korrekturlæsning (der optræder små stave- eller slåfejl flere steder i teksten).

Men så er det jo heldigt, at “Israel – 40 år med fugle og kamera” først og fremmest er en fotobog – og endda en fejende flot én af slagsen 🙂

“Israel – 40 år med fugle og kamera” udkommer i dag.


 

Månedens klassiker

På søndag fylder Kig ind i bogens verden to år, og det markeres med et nyt fast indlæg på bloggen: Månedens Klassiker 🙂

Det første indlæg i serien omhandler ikke et enkelt værk, men derimod den berømte illustrator Robert Ingpen.

For tiden læser vi herhjemme den udgave af Kenneth Grahames elskede klassiker “Vinden i piletræerne”, som er illustreret af Robert Ingpen. Og ikke en side bliver vendt, før hver illustration er blevet nøje studeret og nydt, for Ingpens tegninger afspejler i den grad sjælen i Grahames finurlige figurer. Forfatterens smukke poetiske tekst og illustratorens lige så smukke, livfulde og varme tegninger supplerer hinanden på bedste vis. Sjældent har ord og streg klædt hinanden så godt!

Muldvarp, Mosegris og Grævling nyder en fredelig stund i Grævlings køkken (Robert Ingpens illustration i Kenneth Grahames “Vinden i Piletræerne”, Carlsen).

Kenneth Grahame er ikke den eneste forfatter, hvis værk er blevet beriget med Robert Ingpens fremragende illustrationer. Således har Ingpen tegnet til litterære klassikere af Mark Twain og Charles Dickens, ligesom Robert Louis Stevensons “Skatteøen”, Jules Vernes “Jorden rundt på 80 dage”, Rudyard Kiplings “Junglebogen”, J. M. Barries “Peter Pan og Wendy” og Lewis Carrolls “Alice i Eventyrland” er blevet illustreret af Ingpen.

Men hvem er han, manden, hvis sjælfulde tegninger giver udødelige klassikere nyt liv?

Klassikernes illustrator

Robert Roger Ingpen blev født den 13. oktober 1936 i Australien og er udover illustrator også grafisk designer og forfatter. Han var kun syv år gammel, da han første gang begyndte at tegne Peter Pan, men karrieren som børnebogsillustrator blev skudt i gang, da han som voksen indledte et samarbejde med forfatter Colin Thiele omkring bogen “Storm Boy”, der handler om en dreng og hans pelikan.

Ingpen har skrevet og/eller illustreret over 100 bøger, og i 1986 fik han H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”, for sine illustrationer.

I et interview i The Sydney Morning Herald i 2015 fortalte Ingpen, at “Vinden i Piletræerne” er blandt hans egne favoritter:

It’s a lovely piece of crafted story that has a timelessness to do with nature conservation and consideration of how animals look after themselves and their surroundings, but not doing it in a forceful, preaching way.”

Brænder for miljøet

Siden 1968 har Robert Ingpen været freelance, og har i en periode arbejdet for FN i Mexico og Peru, hvor han designede pjecer om fiskeri og deltog i flere australske frednings- og miljøprojekter. Interessen for miljøet og fredning har Ingpen bevaret. Han var således med til at stifte Australian Conservation Foundation.

Robert Ingpen har også lavet fagbøger om historie, fredning, miljø og sundhed.

Men det er som illustrator af klassikerne, at Ingpen er mest kendt. Og selv om der stadig udkommer ny-illustrerede udgaver af litterære børneklassikere, vil jeg på det varmeste anbefale dem, som er illustreret af Robert Ingpen.

Her er det forsiden til J. M. Barries klassiker illustreret af Robert Ingpen (Carlsen).

 

Robert Louis Stevensons “Skatteøen” illustreret af Robert Ingpen er et “must have” (Sesam, Lindhardt og Ringhof).


Du kan læse mere om Robert Ingpen her:

https://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Ingpen

Læs hele interviewet med Robert Ingpen her:

http://www.smh.com.au/entertainment/theatre/storm-boy-illustrator-robert-ingpen-on-bringing-colin-thieles-classic-book-to-life-and-seeing-it-adapted-for-the-stage-20150504-1mz92z.html

Du kan se flere eksempler på Robert Ingpens illustrationer her:

https://www.theguardian.com/artanddesign/gallery/2016/oct/16/wonderlands-the-whimsical-illustration-of-robert-ingpen-in-pictures


 

Træets trøst

“Syv minutter over midnat” – filmatiseringen af den prisbelønnede roman “A Monster Calls” – tager livtag med den altfortærende frygt og smerte hos et barn, når en elsket forælder skal dø.

Conor er 12 år, og hans mor er uhelbredeligt syg af kræft. Hver nat har han det samme mareridt, som er så frygteligt, at han ikke bliver spor bange, da takstræet, der gror på kirkegården ved siden af familiens hjem, forvandles til et uhyggeligt monster.

Monstret er dog hverken kommet for at æde drengen eller skræmme livet af ham. Det er kommet for at fortælle ham tre historier, men Conor skal love selv at fortælle den fjerde, og, siger monstret, hans historie skal være sand.

Selv om midlet taxol fra takstræer bruges i kræftbehandling, er takstræets opgave i “Syv minutter over midnat” ikke at helbrede Conors mor, men at hjælpe hendes søn med at tackle det uundgåelige og ubærlige.

Det er med andre ord en historie om at se sin frygt i øjnene, acceptere tab og give slip, når det er nødvendigt.

monster-forside

Historien skulle skrives

Romanen “A Monster Calls” (på dansk “Monster”) udkom i England i 2011. Idéen til fortællingen kom fra forfatteren Siobhan Dowd, som desværre ikke nåede at skrive den selv, da hun døde af brystkræft i 2007.

Hendes agent og forlægger så imidlertid, at her var tale om en helt særlig historie, der måtte skrives, og valget faldt på Patrick Ness.

I et interview med Publishers Weekly i juni 2011 fortalte forlæggeren og Patrick Ness om de overvejelser, de havde omkring, at lade ham føre Dowds idé ud i livet. Her sagde Ness blandt andet:

“Det var det, som var mit mål. Ikke at skrive noget, hun (Siobhan Dowd, red.) ville have skrevet, men at skrive noget, hun ville have kunnet lide.”

Mesterværk gange to

Resultatet er mesterligt – både som roman med Jim Kays illustrationer og som film.

I filmen spilles Conor fremragende og følsomt af Lewis MacDougall, hvis lille hvide ansigt og mørke øjne afspejler alt fra glæde, sorg og vrede til sårbarhed og frygt. Også Felicity Jones i rollen som hans mor og Sigourney Weaver som mormoren er mere end overbevisende. Sidst, men ikke mindst, sikrer monstret med Liam Neesons stemmelægning, at takstræer aldrig vil være det samme igen.

Desværre har film i dag en kortere og kortere levetid i biografen. Selv om det kun er seks uger siden, “Syv minutter over midnat” havde premiere, er den allerede taget af plakaten. Det er ærgerligt, for det er i høj grad en meget seværdig og vigtig film, som jeg kun akkurat nåede at se på det store lærred.

Men så er det godt, vi har bøgerne, der heldigvis har en længere levetid i handlen.

Så, kære læser, skynd dig ned i din boghandel og få et eksemplar af “Monster” – en uforglemmelig historie, der kan lære dig og dine kære at se sandheden i øjnene.


Læs interviewet med Patrick Ness og forlægger Denise Johnston-Burt her:

http://www.publishersweekly.com/pw/by-topic/authors/interviews/article/47711-q-a-with-patrick-ness-and-denise-johnstone-burt.html

Læs Steffen Larsens anmeldelse af bogen i Politiken her: http://politiken.dk/kultur/boger/article5568818.ece

Tolkien og Julemanden

At J. R. R. Tolkien var en fantasiens mester, ved enhver, som har læst “Hobbitten” og “Ringenes herre”. Men ikke alle er klar over, at Tolkien hvert år til jul sendte sine børn breve forfattet af selveste “Father Christmas”.

Hver december modtog Tolkiens børn en konvolut med et frimærke fra Nordpolen. Indeni lå der et brev skrevet med en snurrig håndskrift og en smuk farvetegning. De var fra Father Christmas (Julemanden), som fortalte historier fra livet på Nordpolen.

For eksempel, hvordan isbjørnen (der var lidt af en ulykkesfugl) klatrede op på toppen af Nordpolen for at hente Julemandens hue, som var blæst derop, og faldt ned gennem taget i hans hus; og om krigen, der blev udkæmpet med de umulige nisser, som boede i hulerne under Julemandens bolig, stjal julegaver og lavede graffiti på væggene.

Sommetider lå der også et lille brev fra isbjørnen, der var Julemandens assistent, eller fra hans sekretær, Ilbereth the Elf.

Breve i bogform

Julemandens breve blev udgivet efter Tolkiens død som “Letters from Father Christmas” (1976), og det er en vidunderlig lille bog.

letters-from-father-christmasHer kan vi læse Julemandens breve og se hans smukke tegninger til forfatterens fire børn – en korrespondance, der strakte sig over 20 år fra det første brev til Tolkiens ældste søn John i 1920 til det sidste brev til hans datter Priscilla i 1943. Brevene er fulde af humor og små anekdoter. Hør bare, hvordan isbjørnen afslutter en af sine hilsner:

Excuse thick writing I have a fat paw. I help Father Christmas with his packing: I live with him. I am the GREAT (Polar) BEAR”

Holdt fanen højt

Bogen egner sig både til højtlæsning for de små, der vil fryde sig over isbjørnens sjove, gale streger, mens større børn og voksne vil genkende Tolkiens fabulerende fantasi, der leder tanken hen på hans andre værker. Som når isbjørnen skriver på “arktisk”, hvilket fik mig til at tænke på elversproget i “Ringenes Herre”.

Selv under Anden Verdenskrig nåede Julemandens breve frem til Tolkiens yngste barn, Priscilla. Krigen nævnes i brevene, der viser en julemand, som holder fanen højt og gør, hvad han kan for at opmuntre datteren i en meget mørk tid.

Så kære læser: Glem forskere, som mener, at forældre, der fortæller deres børn om julemanden, skader de små for livet (som vi kunne læse i pressen for nylig).

“Letters from Father Christmas” (på dansk “Julemandens breve”), er en julebog, man bør forære sig selv, børn og børnebørn!

Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.


Du kan læse mit indlæg om nyt fra Tolkien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/12/nyt-fra-tolkien/


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 5. januar 2017.

Snemanden

På den første dag i julemåneden genudgives Raymond Briggs’ klassiske billedhistorie “Snemanden”.

snemanden-forsideEn lille dreng bygger en snemand i sin have. Da snemanden samme nat bliver levende, begynder et magisk eventyr …

I mere end 35 år har Raymond Briggs’ poetiske fortælling om venskabet mellem en dreng og hans snemand været elsket af børn og voksne, og for mange er eventyret med de betagende smukke illustrationer blevet en af julens traditioner.

Manden bag “Snemanden”

Raymond Briggs (født 1934) er en engelsk illustrator og forfatter, bedst kendt for sin bog “Snemanden”, som udkom første gang i 1978.

I 1982 blev bogen, hvis illustrationer udelukkende er lavet med farveblyanter, omsat til en tegnefilm af britiske Channel 4.

For en gangs skyld er filmen baseret på bogen lige så magisk som forlægget. Når de ordløse billeder sættes i bevægelse til legende let musik, går det hele op i en højere enhed, så man virkelig føler, at man er med på denne vinternats drømmeagtige rejse sammen med den lille dreng og hans elskelige snemand.

Filmen blev nomineret til en Oscar og vises hvert år i britisk fjernsyn. Og på selveste juleaften 2012 blev 30-årsdagen for tegnefilmen fejret med en efterfølger, “Snemanden og snehunden”.

I 1984 blev Raymond Briggs nomineret til H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, som er en international børnebogspris, også kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”. Prisen uddeles hvert andet år i to kategorier: Skrivning (uddelt siden 1956) og Illustration (uddelt siden 1966).

Billedbog for voksne

forside-2-briggsNogle læsere vil måske huske Raymond Briggs for hans grafiske novelle “When the Wind Blows” (1982).

Den handler om det optimistiske, ældre ægtepar, Bloggs, som pludselig befinder sig midt i en atomkrigs mareridt.

“When the Wind Blows” blev tillige omsat til en animeret film af samme navn med musik komponeret af David Bowie og Roger Waters, og såvel bogen som filmen vakte stor international opmærksomhed også herhjemme.

Men i dag gælder det altså “Snemanden”, som jeg på det varmeste – eller måske skulle jeg sige det koldeste, når nu det handler om en snemand 🙂 – vil anbefale til både børn og voksne!

 

Tommy og Tanne

Ny biografisk fortælling om Karen Blixen og hendes lillebror Thomas Dinesen er fængslende læsning fra første til sidste side.

I 1906 indgår Karen ‘Tanne’ Blixen og hendes syv år yngre bror Thomas ‘Tommy’ Dinesen en pagt: De skal “tjene Guden. Faders Gud. Det store i livet. Det, der ligger i et andet plan, det eneste, der gør livet værd at leve”.

Baggrunden for søskendeparrets gensidige løfte er deres far, Wilhelm Dinesen, krigeren, eventyreren, jægeren og levemanden, der 11 år tidligere har taget sit eget liv.

Forfatter og historiker Tom Buk-Swienty har i sit roste tobindsværk “Kaptajn Dinesen. Ild og blod” (2013) og “Kaptajn Dinesen. Til døden os skiller” (2014) givet os farens historie.

"Tommy og Tanne" udkommer i dag. Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

“Tommy og Tanne” udkommer i dag. Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Nu får vi beretningen om børnene i “Tommy og Tanne”, der har Kaptajnens ældste søn Thomas Dinesen i hovedrollen, mens den næstældste datter Karen Blixen har en vigtig birolle.

Tydeligt er det, at Tommy og Tanne, er deres fars børn. Ligesom Kaptajnen har de eventyrlysten og modet i blodet.

Men man fornemmer også i Tom Buk-Swientys skildring, at søskendeparret i deres higen efter “det store i livet” brænder efter at forstå og lære den far at kende, de mistede, da de var henholdsvis ti og tre år gamle.

Krigslysten

Allerede som lille nærer Thomas Fasti Dinesen en næsten grænseløs beundring for sin ældre søster og hendes unikke fortælletalent. Opmuntret af Tanne vil han gå i deres fars og farfars fodspor og blive kriger, overbevist om, at der på slagmarken venter ham “det store i livet”.

I 1917 melder Tommy sig frivilligt til at kæmpe mod tyskerne under Første Verdenskrig. Han forsøger først uden held at blive fransk soldat. Efter endnu et afslag fra briterne bliver han under et ophold i USA optaget i The Royal Highlanders of Canada, som hører til nogle af krigens mest hårdføre tropper.

Hudløst ærlig

Vi hører om rekruttiden i Canada og England og dernæst om de uhyrlige rædsler i skyttegravene på Vestfronten, hvor Tommy ikke alene skal bekæmpe tyskere, men også må slås med lus, bylder og Den Spanske Syge. Som læser kommer man helt tæt på. Det skyldes ikke mindst, at forfatteren har fået adgang til ikke tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale:

Det enestående materiale har været enhver historikers drøm. Thomas Dinesen er hudløst ærlig om alt. Så ved at læse hans lange breve, følge hans dagbog og ikke mindst læse hans hidtil ukendte selvbiografi om ungdomsårene kommer man så dybt ind i Dinesen-Blixen universet, at man næsten bliver en del af familien, siger Tom Buk-Swienty.

Særlig fortrolighed

Korrespondancen og dagbogs-notaterne om samtalerne mellem Tommy og Tanne er rørende og berigende at læse. Sjældent befinder man sig i så godt og reflekterende selskab, som når man læser de to søskendes breve til hinanden. Der findes en særlig fortrolighed mellem dem, og det er blandt andet i Tommys breve til søsteren, at vi hører om kvinderne og kærlighedseventyrene i hans liv.

Derudover er der i bogen beskrivelser af de øvrige familiemedlemmer, fra den kærlige, kloge moder, den stærke, religiøse mormor og den kvindesagskæmpende moster til Tommy og Tannes andre handlekraftige søskende.

Tom Buk-Swienty planlægger et fjerde bind om Dinesen-familien denne gang med fokus på Karen Blixens år i Afrika. I hænderne på den kyndige og velskrivende Tom Buk-Swienty venter der os utvivlsomt endnu en stor læseoplevelse her.

I hvert fald er “Tommy og Tanne” en på alle måder gribende og uhyre velskrevet beretning om krig og kærlighed, skæbnen og meningen med livet.


Thomas Dinesen skrev om sine oplevelser under Første Verdenskrig i “No Man’s Land”. Læs mere om bogen her: http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-fasti-dinesen/no-mans-land-37861/andet-9788702163353

Tom Buk-Swienty (f. 1966) er forfatter, historiker, journalist og adjungeret professor ved SDU. Udover bøgerne om Dinesen-familien har han skrevet de dokumentariske fortællinger “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”.


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 20. oktober.

 

Billedrig sommer

I dag får skolerne sommerferie, og det fejres med to skønne billedbøger fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Den ene, “Flyv min fugl”, er en vidunderlig, enkel og poetisk historie illustreret af Lesley Barnes og oversat fra engelsk af redaktør Lise Heilesen.

Det er en billedbog med flapper, der handler om en ung prinsesse, som er så glad for sin sangfugl. Men en dag slipper fuglen ud af buret og flyver væk.

Prinsessen jager den gennem slottets talrige værelser, op og ned ad trapper og gennem hvælvinger for at fange den og sætte den tilbage i buret, så den kan synge for hende.

Men vil en fugl, som først har smagt friheden, overhovedet synge igen?

Kanske, at bogen er til de yngste læsere af prinsessebøger, men enhver med bare en lille prinsesse indeni, såvel barn som voksen, vil elske “Flyv min Fugl!” 🙂

Myldrende billeder

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Den populære dansk-tegnede snakke-findebog “En sommerdag i Mylderby” udkom i denne uge i en ny, opdateret udgave med mere end 100 nye figurer og i et større format.

I bogen kan børnene følge med i livet fra morgen til aften i Mylderby. Der er mange små fortællinger, og man møder bl.a. Cyklist nr. 13, Fuglekiggeren, Klovnen, Tyven, Papegøjen, Hr. Suresen, Linedanseren og Muldvarpen.

Bogen lægger op til at finde på egne historier, opdage og indøve nye ord på baggrund af billederne. Modsat mange andre finde-myldre-bøger på markedet viser “En sommerdag i Mylderby” danske forhold, så barnet kan genkende sin hverdag.

Da bogen udkom første gang for omkring ti år siden, blev den et hit i såvel familierne som skolerne, der brugte den som udgangspunkt for at skrive stil og til fremmedsprogsundervisning.

Igen er målgruppen i den yngre ende af aldersskalaen (ca. 3-6 år), men store som små vil more sig med at finde de forskellige figurer og gå på opdagelse i en by, der myldrer af liv!

Kan du finde Fuglekiggeren i Mylderby? (Illustration fra bogen).

Kan du finde Fuglekiggeren i Mylderby? (Illustration fra bogen).

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 4. august. Indtil da vil jeg ønske alle en rigtig god og billedrig sommer 🙂


Den forrige udgave af “En sommerdag i Mylderby” blev nomineret til Orlaprisen i 2008 og er endvidere udkommet i Tyskland, Slovenien, Belgien og Holland.

Illustratoren Pernelle Laulund har illustreret flere børnebøger. Besøg hende på hjemmesiden: http://www.pernelle.dk/

Britiske Lesley Barnes har ud over illustrationer til bøger som “Flyv min fugl!” produceret tegnefilm til BBC og Channel 4, og hendes prisbelønnede værker har været vist på filmfestivaler verden over. Besøg hende på hjemmesiden: http://www.lesleybarnes.co.uk/

 

Astrid og krigen

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” er gribende, oplysende og indsigtsfuld læsning – et vidnesbyrd om livet på hjemmefronten fra en af vores største forfattere.

“Gud hjælpe vor arme, af vanvid slagne planet!” Sådan skriver Astrid Lindgren på dagen for Anden Verdenskrigs udbrud, den 1. september 1939.

Da Tyskland invaderede Polen, satte hun sig for at følge krigens gang i en dagbog. Det blev til 17 krigsdagbøger fra 1939-45.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

I dag, 71 år efter Danmarks befrielse, udkommer på dansk et udvalg af dagbøgerne foretaget af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman. Udvalget rummer optegnelser om krigens udvikling og dens grusomheder, avisudklip, rationeringsmærker og illegale flyveblade side om side med beretninger om hendes børn, fødselsdage, jule- og sommerferier.

Spionjobbet

Den 15. september 1940 begyndte Astrid Lindgren at arbejde for brevcensuren i den svenske efterretningstjenestes regi. Hun læste tusindvis af breve til og fra udlandet, og selv om hun ikke brød sig om at “snage” i folks privatliv, fik hun herigennem et unikt indblik i, hvad krigen gjorde ved folk. Hun læste breve fra såvel jødiske flygtninge som tyske officerer. Arbejdet var tophemmeligt, men kopier af nogle af de censurerede breve er gengivet, og de er afgjort interessant læsning.

Russerskræk

Angsten for russerne fylder en del i bogen. Især den finske vinterkrig optog Astrid Lindgren, og hendes sympati for og solidaritet med finnerne er enorm. Det er tydeligt, at ikke kun Finland, men også dele af Sverige frygtede russerne mere end tyskerne.

Ikke desto mindre forfærdes Astrid Lindgren over nazisternes brutale fremfærd i blandt andet Norge. Tysklands umenneskelige behandling af medmennesker i hele Europa forbliver komplet ubegribelig for hende.

Kz-lejre

Astrid Lindgren fulgte jødernes skæbne meget nøje i aviser, bøger og i brevcensuren. I november 1940 skriver hun om kz-lejre, og i august 1943 konstaterer hun: “Hadet hører ikke op, samme dag freden kommer, de, som har fået deres nære pint ihjel i tyske koncentrationslejre, glemmer ingenting, bare fordi der bliver fred …” Og i maj 1944 skriver hun: “At jøderne bliver udryddet, tror jeg overhovedet ikke, at tyskerne bekymrer sig om at dementere.”

Forfatter in spe

Astrid Lindgren var i 30’erne, da hun skrev krigsdagbøgerne og havde endnu ingen udgivelser bag sig (“Pippi Langstrømpe” blev til i 1941, men udkom først i november 1945). Ikke desto mindre skinner den store forfatter in spe igennem teksterne. Hun har sit eget sprog, og hendes karakteristiske humor og klogskab lyser ud af dagbogsnotaterne.

Som når hun ved Neville Chamberlains død i november 1940 beskriver ham som “den gamle, rare gentleman med paraplyen” og runder af med: “Måske finder Gud et godt, lille sted til ham i himlen – ‘salige er de sagtmodige’ – hvor han kan sidde i ro og fred under sin paraply.”

Enestående empati

Astrid Lindgrens empati er enestående. Det er næsten som om, hun kan favne alle lidende fra Norges frihedskæmpere og kvinder og børn i de besatte lande til tyske soldater i den russiske vinter og Berlins indbyggere, da den tyske hovedstad tæppebombes.

“Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos?” spørger hun.

Og når hun fortæller om de fyldte svenske spisekamre, er hun hele tiden bevidst om sit neutrale lands gunstige situation sammenlignet med alle andre lande i Europa.

Livfuldt og ukueligt

Det er en mange-facetteret Astrid Lindgren, læseren oplever: husmoren, der redegør for de rigelige måltider, som var hendes familie forundt; brevcensoren, der engagerer sig i menneskene bag brevene; journalisten med de skarpe kommentarer til krigens skiftende alliancer og dagsordenerne bag; og endelig den kommende verdensberømte forfatter, hvis forfatterskab ikke lader sig kvæle i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler, men spirer frem livfuldt og ukueligt.

Hvis du interesserer dig det mindste for Astrid Lindgren eller vil have et fængslende indblik i livet, som det artede sig på den svenske hjemmefront, bør du unde dig selv at læse “Krigsdagbøger 1939-1945”.


Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” (Gyldendal) udkommer i dag onsdag den 4. maj med forord af forfatteren Kerstin Ekman og efterord af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman.

Læs min anmeldelse af Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lingren-biografi” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

Sveriges traume

Klokken var ca. fire om natten efter den 28. februar 1986. Jeg skulle hjem fra arbejde med natbussen. Mens jeg ventede på Rådhuspladsen, så jeg op på facaden til Politikens Hus. Her stod, at Olof Palme var blevet skudt ned på åben gade.

Jeg glemmer det aldrig, for den tragiske nyhed stod i skarp kontrast til de festglade mennesker, der fyldte pladsen, og som tilsyneladende endnu ikke havde opdaget det brutale mord på Sveriges statsminister.

I anledning af 30 året for mordet har Nyt Nordisk Forlag netop udgivet Thomas Ladegaards velskrevne og informative bog “Palmemordet”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Mange mistænkte

Bogen giver et samlet overblik over en af verdens største politisager og de mange teorier og undersøgelser gennem tiden.

Thomas Ladegaard kaster et kritisk blik på de talrige spekulationer og teorier fra kurdiske PKK, internationale våbenhandlere, Sydafrikas apartheidstyre, CIA og til indenlandske sammensværgelser omkring nazistiske politifolk og højreorienterede militærfolk, der mente, at Palme var en kommunistisk landsforræder.

Sagen vokser

Siden en ukendt attentatmand affyrede en dræbende kugle mod Palme og et skud, som strejfede hans hustru, Lisbet Palme, har efterforskningen stået på, og den beskæftiger fortsat efterforskere hos Politiet i Stockholm. Sagsmaterialet fylder 275 hyldemeter, og sagsakterne vokser endnu. Selv efter tre årtier modtager politiet stadig tips om formodede mordere og mærkværdige observationer på mordnatten.

Tilsyneladende gik opklaringsarbejdet galt fra starten. Efter den skæbnesvangre nat i den svenske hovedstad fulgte to retssager og en række undersøgelseskommissioner, der endte med frifindelse af den hovedmistænkte og en grundlæggende kritik af politiets arbejde.

Et åbent sår

Mordet på Sveriges statsminister efterlod nationen med et traume, som landet aldrig rigtig er kommet sig over. Mens nogle anser drabet for opklaret, mener andre, at mordgåden stadig er uløst.

Når attentatet på Olof Palme forbliver et åbent sår i den svenske befolkning skyldes det ikke mindst, at den Juristkommission, der senere granskede sagen, konkluderede, at politiet svigtede på en lang række afgørende punkter. En stor del af bogen beskæftiger sig med politiets mangelfulde indsats og mulige årsager hertil.

“Palmemordet” er kort sagt ikke til at lægge fra sig, før sidste side er læst. Så grebet bliver man af Ladegaards gennemgang af det tragiske mord og dets tre årtier lange efterspil.

Det er en bog, som alle med en smule interesse for vores nordiske nabo bør unde sig selv at læse. Og til de talrige læsere af kriminalromaner er der kun dette at sige:

Læs “Palmemordet” – virkeligheden overgår altid fantasien!


Thomas Ladegaard er født i 1970 og uddannet cand.comm. Han har tidligere skrevet “Mordet på JFK” og “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”. Læs mere om forfatteren her: http://www.thomasladegaard.dk/

 

Bog til bogelskere

“Intet menneske er en ø; Enhver bog er en verden”.

Citatet står på skiltet over indgangen til Island Books – boghandelen, der er omdrejningspunktet i “Historien om A. J. Fikrys liv”.

Ophavsmanden til første del af citatet er den engelske digter John Donne, hvis ord blev gjort berømte af Hemingway i “Hvem ringer klokkerne for?”: “Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.”

Og det er netop det, Gabrielle Zevins lille perle af en roman handler om.

Romanen udkom på dansk i 2015.

Romanen udkom på dansk i 2015.

Tab og fund

A. J. Fikry ejer Island Books på Alice Island i New England. Han er en lille, spinkel mand i slut trediverne, der foretrækker smalle litterære titler, og som et par år forinden har mistet sin højt elskede kone og kompagnon i en bilulykke.

Plaget af sorg søger han trøst i flasken, en blanding af kynisme og blaserthed og sit private eksemplar af “Tamerlane”, en yderst sjælden digtsamling af Edgar Allan Poe til en anslået værdi af 400.000 dollars. Den værdifulde bog skal sikre hans pension og er hans eneste lille håb for fremtiden.

Efter at have opført sig rædselsfuldt over for Amelia Loman, salgsrepræsentant for et mindre bogforlag, drikker A. J. Fikry sig sanseløst beruset. Da han vågner næste dag, er “Tamerlane” væk. Stjålet!

Ude af sig selv søger han hjælp hos den venlige politimand Lambiase, men politiets efterforskning af sagen er resultatløs.

A. J. Fikry må udsætte sit otium og drive Island Books en rum tid endnu. Men så en dag gør han i sin forretning et højst usædvanligt fund, der ændrer hans liv for altid!

Guf for bogelskere

Romanen er med Island Books som omdrejningspunkt, personernes store kærlighed til litteratur og sine talrige litterære referencer guf for enhver bogelsker.

Man er i godt selskab med A. J. Fikry, Amelia Loman, Lambiase og romanens øvrige personer i det lille øsamfund, og jeg var helt ked af at forlade dem efter endt læsning.

Forfatterens tone er let og humoristisk. Så har man lyst til at læse en intelligent, vittig, livsbekræftende og rørende lille bog om mennesker, der sander, at de er “et stykke af fastlandet”, kan jeg varmt anbefale “Historien om A. J. Fikrys liv”.


Gabrille Zevin (f. 1977) er litteraturuddannet fra Harvard University og har skrevet ungdoms- og voksenbøger samt filmmanuskripter. “Historien om A. J. Fikrys liv” er hendes ottende bog, og romanen er solgt til udgivelse i 28 lande.