Tolkien og Julemanden

At J. R. R. Tolkien var en fantasiens mester, ved enhver, som har læst “Hobbitten” og “Ringenes herre”. Men ikke alle er klar over, at Tolkien hvert år til jul sendte sine børn breve forfattet af selveste “Father Christmas”.

Hver december modtog Tolkiens børn en konvolut med et frimærke fra Nordpolen. Indeni lå der et brev skrevet med en snurrig håndskrift og en smuk farvetegning. De var fra Father Christmas (Julemanden), som fortalte historier fra livet på Nordpolen.

For eksempel, hvordan isbjørnen (der var lidt af en ulykkesfugl) klatrede op på toppen af Nordpolen for at hente Julemandens hue, som var blæst derop, og faldt ned gennem taget i hans hus; og om krigen, der blev udkæmpet med de umulige nisser, som boede i hulerne under Julemandens bolig, stjal julegaver og lavede graffiti på væggene.

Sommetider lå der også et lille brev fra isbjørnen, der var Julemandens assistent, eller fra hans sekretær, Ilbereth the Elf.

Breve i bogform

Julemandens breve blev udgivet efter Tolkiens død som “Letters from Father Christmas” (1976), og det er en vidunderlig lille bog.

letters-from-father-christmasHer kan vi læse Julemandens breve og se hans smukke tegninger til forfatterens fire børn – en korrespondance, der strakte sig over 20 år fra det første brev til Tolkiens ældste søn John i 1920 til det sidste brev til hans datter Priscilla i 1943. Brevene er fulde af humor og små anekdoter. Hør bare, hvordan isbjørnen afslutter en af sine hilsner:

Excuse thick writing I have a fat paw. I help Father Christmas with his packing: I live with him. I am the GREAT (Polar) BEAR”

Holdt fanen højt

Bogen egner sig både til højtlæsning for de små, der vil fryde sig over isbjørnens sjove, gale streger, mens større børn og voksne vil genkende Tolkiens fabulerende fantasi, der leder tanken hen på hans andre værker. Som når isbjørnen skriver på “arktisk”, hvilket fik mig til at tænke på elversproget i “Ringenes Herre”.

Selv under Anden Verdenskrig nåede Julemandens breve frem til Tolkiens yngste barn, Priscilla. Krigen nævnes i brevene, der viser en julemand, som holder fanen højt og gør, hvad han kan for at opmuntre datteren i en meget mørk tid.

Så kære læser: Glem forskere, som mener, at forældre, der fortæller deres børn om julemanden, skader de små for livet (som vi kunne læse i pressen for nylig).

“Letters from Father Christmas” (på dansk “Julemandens breve”), er en julebog, man bør forære sig selv, børn og børnebørn!

Med disse ord vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🙂

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.

Her er det den danske udgave af J. R. R. Tolkiens bog med breve fra Father Christmas til forfatterens børn.


Du kan læse mit indlæg om nyt fra Tolkien her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/05/12/nyt-fra-tolkien/


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 5. januar 2017.

Snemanden

På den første dag i julemåneden genudgives Raymond Briggs’ klassiske billedhistorie “Snemanden”.

snemanden-forsideEn lille dreng bygger en snemand i sin have. Da snemanden samme nat bliver levende, begynder et magisk eventyr …

I mere end 35 år har Raymond Briggs’ poetiske fortælling om venskabet mellem en dreng og hans snemand været elsket af børn og voksne, og for mange er eventyret med de betagende smukke illustrationer blevet en af julens traditioner.

Manden bag “Snemanden”

Raymond Briggs (født 1934) er en engelsk illustrator og forfatter, bedst kendt for sin bog “Snemanden”, som udkom første gang i 1978.

I 1982 blev bogen, hvis illustrationer udelukkende er lavet med farveblyanter, omsat til en tegnefilm af britiske Channel 4.

For en gangs skyld er filmen baseret på bogen lige så magisk som forlægget. Når de ordløse billeder sættes i bevægelse til legende let musik, går det hele op i en højere enhed, så man virkelig føler, at man er med på denne vinternats drømmeagtige rejse sammen med den lille dreng og hans elskelige snemand.

Filmen blev nomineret til en Oscar og vises hvert år i britisk fjernsyn. Og på selveste juleaften 2012 blev 30-årsdagen for tegnefilmen fejret med en efterfølger, “Snemanden og snehunden”.

I 1984 blev Raymond Briggs nomineret til H. C. Andersen medaljen, The International Hans Christian Andersen Award, som er en international børnebogspris, også kaldet “børnelitteraturens Nobelpris”. Prisen uddeles hvert andet år i to kategorier: Skrivning (uddelt siden 1956) og Illustration (uddelt siden 1966).

Billedbog for voksne

forside-2-briggsNogle læsere vil måske huske Raymond Briggs for hans grafiske novelle “When the Wind Blows” (1982).

Den handler om det optimistiske, ældre ægtepar, Bloggs, som pludselig befinder sig midt i en atomkrigs mareridt.

“When the Wind Blows” blev tillige omsat til en animeret film af samme navn med musik komponeret af David Bowie og Roger Waters, og såvel bogen som filmen vakte stor international opmærksomhed også herhjemme.

Men i dag gælder det altså “Snemanden”, som jeg på det varmeste – eller måske skulle jeg sige det koldeste, når nu det handler om en snemand 🙂 – vil anbefale til både børn og voksne!

 

Tommy og Tanne

Ny biografisk fortælling om Karen Blixen og hendes lillebror Thomas Dinesen er fængslende læsning fra første til sidste side.

I 1906 indgår Karen ‘Tanne’ Blixen og hendes syv år yngre bror Thomas ‘Tommy’ Dinesen en pagt: De skal “tjene Guden. Faders Gud. Det store i livet. Det, der ligger i et andet plan, det eneste, der gør livet værd at leve”.

Baggrunden for søskendeparrets gensidige løfte er deres far, Wilhelm Dinesen, krigeren, eventyreren, jægeren og levemanden, der 11 år tidligere har taget sit eget liv.

Forfatter og historiker Tom Buk-Swienty har i sit roste tobindsværk “Kaptajn Dinesen. Ild og blod” (2013) og “Kaptajn Dinesen. Til døden os skiller” (2014) givet os farens historie.

"Tommy og Tanne" udkommer i dag. Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

“Tommy og Tanne” udkommer i dag. Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Nu får vi beretningen om børnene i “Tommy og Tanne”, der har Kaptajnens ældste søn Thomas Dinesen i hovedrollen, mens den næstældste datter Karen Blixen har en vigtig birolle.

Tydeligt er det, at Tommy og Tanne, er deres fars børn. Ligesom Kaptajnen har de eventyrlysten og modet i blodet.

Men man fornemmer også i Tom Buk-Swientys skildring, at søskendeparret i deres higen efter “det store i livet” brænder efter at forstå og lære den far at kende, de mistede, da de var henholdsvis ti og tre år gamle.

Krigslysten

Allerede som lille nærer Thomas Fasti Dinesen en næsten grænseløs beundring for sin ældre søster og hendes unikke fortælletalent. Opmuntret af Tanne vil han gå i deres fars og farfars fodspor og blive kriger, overbevist om, at der på slagmarken venter ham “det store i livet”.

I 1917 melder Tommy sig frivilligt til at kæmpe mod tyskerne under Første Verdenskrig. Han forsøger først uden held at blive fransk soldat. Efter endnu et afslag fra briterne bliver han under et ophold i USA optaget i The Royal Highlanders of Canada, som hører til nogle af krigens mest hårdføre tropper.

Hudløst ærlig

Vi hører om rekruttiden i Canada og England og dernæst om de uhyrlige rædsler i skyttegravene på Vestfronten, hvor Tommy ikke alene skal bekæmpe tyskere, men også må slås med lus, bylder og Den Spanske Syge. Som læser kommer man helt tæt på. Det skyldes ikke mindst, at forfatteren har fået adgang til ikke tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale:

Det enestående materiale har været enhver historikers drøm. Thomas Dinesen er hudløst ærlig om alt. Så ved at læse hans lange breve, følge hans dagbog og ikke mindst læse hans hidtil ukendte selvbiografi om ungdomsårene kommer man så dybt ind i Dinesen-Blixen universet, at man næsten bliver en del af familien, siger Tom Buk-Swienty.

Særlig fortrolighed

Korrespondancen og dagbogs-notaterne om samtalerne mellem Tommy og Tanne er rørende og berigende at læse. Sjældent befinder man sig i så godt og reflekterende selskab, som når man læser de to søskendes breve til hinanden. Der findes en særlig fortrolighed mellem dem, og det er blandt andet i Tommys breve til søsteren, at vi hører om kvinderne og kærlighedseventyrene i hans liv.

Derudover er der i bogen beskrivelser af de øvrige familiemedlemmer, fra den kærlige, kloge moder, den stærke, religiøse mormor og den kvindesagskæmpende moster til Tommy og Tannes andre handlekraftige søskende.

Tom Buk-Swienty planlægger et fjerde bind om Dinesen-familien denne gang med fokus på Karen Blixens år i Afrika. I hænderne på den kyndige og velskrivende Tom Buk-Swienty venter der os utvivlsomt endnu en stor læseoplevelse her.

I hvert fald er “Tommy og Tanne” en på alle måder gribende og uhyre velskrevet beretning om krig og kærlighed, skæbnen og meningen med livet.


Thomas Dinesen skrev om sine oplevelser under Første Verdenskrig i “No Man’s Land”. Læs mere om bogen her: http://www.gyldendal.dk/produkter/thomas-fasti-dinesen/no-mans-land-37861/andet-9788702163353

Tom Buk-Swienty (f. 1966) er forfatter, historiker, journalist og adjungeret professor ved SDU. Udover bøgerne om Dinesen-familien har han skrevet de dokumentariske fortællinger “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”.


Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 20. oktober.

 

Billedrig sommer

I dag får skolerne sommerferie, og det fejres med to skønne billedbøger fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Den ene, “Flyv min fugl”, er en vidunderlig, enkel og poetisk historie illustreret af Lesley Barnes og oversat fra engelsk af redaktør Lise Heilesen.

Det er en billedbog med flapper, der handler om en ung prinsesse, som er så glad for sin sangfugl. Men en dag slipper fuglen ud af buret og flyver væk.

Prinsessen jager den gennem slottets talrige værelser, op og ned ad trapper og gennem hvælvinger for at fange den og sætte den tilbage i buret, så den kan synge for hende.

Men vil en fugl, som først har smagt friheden, overhovedet synge igen?

Kanske, at bogen er til de yngste læsere af prinsessebøger, men enhver med bare en lille prinsesse indeni, såvel barn som voksen, vil elske “Flyv min Fugl!” 🙂

Myldrende billeder

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Den populære dansk-tegnede snakke-findebog “En sommerdag i Mylderby” udkom i denne uge i en ny, opdateret udgave med mere end 100 nye figurer og i et større format.

I bogen kan børnene følge med i livet fra morgen til aften i Mylderby. Der er mange små fortællinger, og man møder bl.a. Cyklist nr. 13, Fuglekiggeren, Klovnen, Tyven, Papegøjen, Hr. Suresen, Linedanseren og Muldvarpen.

Bogen lægger op til at finde på egne historier, opdage og indøve nye ord på baggrund af billederne. Modsat mange andre finde-myldre-bøger på markedet viser “En sommerdag i Mylderby” danske forhold, så barnet kan genkende sin hverdag.

Da bogen udkom første gang for omkring ti år siden, blev den et hit i såvel familierne som skolerne, der brugte den som udgangspunkt for at skrive stil og til fremmedsprogsundervisning.

Igen er målgruppen i den yngre ende af aldersskalaen (ca. 3-6 år), men store som små vil more sig med at finde de forskellige figurer og gå på opdagelse i en by, der myldrer af liv!

Kan du finde Fuglekiggeren i Mylderby? (Illustration fra bogen).

Kan du finde Fuglekiggeren i Mylderby? (Illustration fra bogen).

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag den 4. august. Indtil da vil jeg ønske alle en rigtig god og billedrig sommer 🙂


Den forrige udgave af “En sommerdag i Mylderby” blev nomineret til Orlaprisen i 2008 og er endvidere udkommet i Tyskland, Slovenien, Belgien og Holland.

Illustratoren Pernelle Laulund har illustreret flere børnebøger. Besøg hende på hjemmesiden: http://www.pernelle.dk/

Britiske Lesley Barnes har ud over illustrationer til bøger som “Flyv min fugl!” produceret tegnefilm til BBC og Channel 4, og hendes prisbelønnede værker har været vist på filmfestivaler verden over. Besøg hende på hjemmesiden: http://www.lesleybarnes.co.uk/

 

Astrid og krigen

Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” er gribende, oplysende og indsigtsfuld læsning – et vidnesbyrd om livet på hjemmefronten fra en af vores største forfattere.

“Gud hjælpe vor arme, af vanvid slagne planet!” Sådan skriver Astrid Lindgren på dagen for Anden Verdenskrigs udbrud, den 1. september 1939.

Da Tyskland invaderede Polen, satte hun sig for at følge krigens gang i en dagbog. Det blev til 17 krigsdagbøger fra 1939-45.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

I dag, 71 år efter Danmarks befrielse, udkommer på dansk et udvalg af dagbøgerne foretaget af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman. Udvalget rummer optegnelser om krigens udvikling og dens grusomheder, avisudklip, rationeringsmærker og illegale flyveblade side om side med beretninger om hendes børn, fødselsdage, jule- og sommerferier.

Spionjobbet

Den 15. september 1940 begyndte Astrid Lindgren at arbejde for brevcensuren i den svenske efterretningstjenestes regi. Hun læste tusindvis af breve til og fra udlandet, og selv om hun ikke brød sig om at “snage” i folks privatliv, fik hun herigennem et unikt indblik i, hvad krigen gjorde ved folk. Hun læste breve fra såvel jødiske flygtninge som tyske officerer. Arbejdet var tophemmeligt, men kopier af nogle af de censurerede breve er gengivet, og de er afgjort interessant læsning.

Russerskræk

Angsten for russerne fylder en del i bogen. Især den finske vinterkrig optog Astrid Lindgren, og hendes sympati for og solidaritet med finnerne er enorm. Det er tydeligt, at ikke kun Finland, men også dele af Sverige frygtede russerne mere end tyskerne.

Ikke desto mindre forfærdes Astrid Lindgren over nazisternes brutale fremfærd i blandt andet Norge. Tysklands umenneskelige behandling af medmennesker i hele Europa forbliver komplet ubegribelig for hende.

Kz-lejre

Astrid Lindgren fulgte jødernes skæbne meget nøje i aviser, bøger og i brevcensuren. I november 1940 skriver hun om kz-lejre, og i august 1943 konstaterer hun: “Hadet hører ikke op, samme dag freden kommer, de, som har fået deres nære pint ihjel i tyske koncentrationslejre, glemmer ingenting, bare fordi der bliver fred …” Og i maj 1944 skriver hun: “At jøderne bliver udryddet, tror jeg overhovedet ikke, at tyskerne bekymrer sig om at dementere.”

Forfatter in spe

Astrid Lindgren var i 30’erne, da hun skrev krigsdagbøgerne og havde endnu ingen udgivelser bag sig (“Pippi Langstrømpe” blev til i 1941, men udkom først i november 1945). Ikke desto mindre skinner den store forfatter in spe igennem teksterne. Hun har sit eget sprog, og hendes karakteristiske humor og klogskab lyser ud af dagbogsnotaterne.

Som når hun ved Neville Chamberlains død i november 1940 beskriver ham som “den gamle, rare gentleman med paraplyen” og runder af med: “Måske finder Gud et godt, lille sted til ham i himlen – ‘salige er de sagtmodige’ – hvor han kan sidde i ro og fred under sin paraply.”

Enestående empati

Astrid Lindgrens empati er enestående. Det er næsten som om, hun kan favne alle lidende fra Norges frihedskæmpere og kvinder og børn i de besatte lande til tyske soldater i den russiske vinter og Berlins indbyggere, da den tyske hovedstad tæppebombes.

“Hvordan kan det være muligt, at menneskeheden skal lide sådanne kvaler, og hvorfor bliver der krig? Skal der virkelig bare et par mennesker som Hitler og Mussolini til for at drive en hel verden i undergang og kaos?” spørger hun.

Og når hun fortæller om de fyldte svenske spisekamre, er hun hele tiden bevidst om sit neutrale lands gunstige situation sammenlignet med alle andre lande i Europa.

Livfuldt og ukueligt

Det er en mange-facetteret Astrid Lindgren, læseren oplever: husmoren, der redegør for de rigelige måltider, som var hendes familie forundt; brevcensoren, der engagerer sig i menneskene bag brevene; journalisten med de skarpe kommentarer til krigens skiftende alliancer og dagsordenerne bag; og endelig den kommende verdensberømte forfatter, hvis forfatterskab ikke lader sig kvæle i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler, men spirer frem livfuldt og ukueligt.

Hvis du interesserer dig det mindste for Astrid Lindgren eller vil have et fængslende indblik i livet, som det artede sig på den svenske hjemmefront, bør du unde dig selv at læse “Krigsdagbøger 1939-1945”.


Astrid Lindgrens “Krigsdagbøger 1939-1945” (Gyldendal) udkommer i dag onsdag den 4. maj med forord af forfatteren Kerstin Ekman og efterord af Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman.

Læs min anmeldelse af Jens Andersens “Denne dag, et liv – En Astrid Lingren-biografi” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/03/22/anmeldelse/

Sveriges traume

Klokken var ca. fire om natten efter den 28. februar 1986. Jeg skulle hjem fra arbejde med natbussen. Mens jeg ventede på Rådhuspladsen, så jeg op på facaden til Politikens Hus. Her stod, at Olof Palme var blevet skudt ned på åben gade.

Jeg glemmer det aldrig, for den tragiske nyhed stod i skarp kontrast til de festglade mennesker, der fyldte pladsen, og som tilsyneladende endnu ikke havde opdaget det brutale mord på Sveriges statsminister.

I anledning af 30 året for mordet har Nyt Nordisk Forlag netop udgivet Thomas Ladegaards velskrevne og informative bog “Palmemordet”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag.

Mange mistænkte

Bogen giver et samlet overblik over en af verdens største politisager og de mange teorier og undersøgelser gennem tiden.

Thomas Ladegaard kaster et kritisk blik på de talrige spekulationer og teorier fra kurdiske PKK, internationale våbenhandlere, Sydafrikas apartheidstyre, CIA og til indenlandske sammensværgelser omkring nazistiske politifolk og højreorienterede militærfolk, der mente, at Palme var en kommunistisk landsforræder.

Sagen vokser

Siden en ukendt attentatmand affyrede en dræbende kugle mod Palme og et skud, som strejfede hans hustru, Lisbet Palme, har efterforskningen stået på, og den beskæftiger fortsat efterforskere hos Politiet i Stockholm. Sagsmaterialet fylder 275 hyldemeter, og sagsakterne vokser endnu. Selv efter tre årtier modtager politiet stadig tips om formodede mordere og mærkværdige observationer på mordnatten.

Tilsyneladende gik opklaringsarbejdet galt fra starten. Efter den skæbnesvangre nat i den svenske hovedstad fulgte to retssager og en række undersøgelseskommissioner, der endte med frifindelse af den hovedmistænkte og en grundlæggende kritik af politiets arbejde.

Et åbent sår

Mordet på Sveriges statsminister efterlod nationen med et traume, som landet aldrig rigtig er kommet sig over. Mens nogle anser drabet for opklaret, mener andre, at mordgåden stadig er uløst.

Når attentatet på Olof Palme forbliver et åbent sår i den svenske befolkning skyldes det ikke mindst, at den Juristkommission, der senere granskede sagen, konkluderede, at politiet svigtede på en lang række afgørende punkter. En stor del af bogen beskæftiger sig med politiets mangelfulde indsats og mulige årsager hertil.

“Palmemordet” er kort sagt ikke til at lægge fra sig, før sidste side er læst. Så grebet bliver man af Ladegaards gennemgang af det tragiske mord og dets tre årtier lange efterspil.

Det er en bog, som alle med en smule interesse for vores nordiske nabo bør unde sig selv at læse. Og til de talrige læsere af kriminalromaner er der kun dette at sige:

Læs “Palmemordet” – virkeligheden overgår altid fantasien!


Thomas Ladegaard er født i 1970 og uddannet cand.comm. Han har tidligere skrevet “Mordet på JFK” og “Bolsjedrenge og jernhårde ladies”. Læs mere om forfatteren her: http://www.thomasladegaard.dk/

 

Bog til bogelskere

“Intet menneske er en ø; Enhver bog er en verden”.

Citatet står på skiltet over indgangen til Island Books – boghandelen, der er omdrejningspunktet i “Historien om A. J. Fikrys liv”.

Ophavsmanden til første del af citatet er den engelske digter John Donne, hvis ord blev gjort berømte af Hemingway i “Hvem ringer klokkerne for?”: “Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele.”

Og det er netop det, Gabrielle Zevins lille perle af en roman handler om.

Romanen udkom på dansk i 2015.

Romanen udkom på dansk i 2015.

Tab og fund

A. J. Fikry ejer Island Books på Alice Island i New England. Han er en lille, spinkel mand i slut trediverne, der foretrækker smalle litterære titler, og som et par år forinden har mistet sin højt elskede kone og kompagnon i en bilulykke.

Plaget af sorg søger han trøst i flasken, en blanding af kynisme og blaserthed og sit private eksemplar af “Tamerlane”, en yderst sjælden digtsamling af Edgar Allan Poe til en anslået værdi af 400.000 dollars. Den værdifulde bog skal sikre hans pension og er hans eneste lille håb for fremtiden.

Efter at have opført sig rædselsfuldt over for Amelia Loman, salgsrepræsentant for et mindre bogforlag, drikker A. J. Fikry sig sanseløst beruset. Da han vågner næste dag, er “Tamerlane” væk. Stjålet!

Ude af sig selv søger han hjælp hos den venlige politimand Lambiase, men politiets efterforskning af sagen er resultatløs.

A. J. Fikry må udsætte sit otium og drive Island Books en rum tid endnu. Men så en dag gør han i sin forretning et højst usædvanligt fund, der ændrer hans liv for altid!

Guf for bogelskere

Romanen er med Island Books som omdrejningspunkt, personernes store kærlighed til litteratur og sine talrige litterære referencer guf for enhver bogelsker.

Man er i godt selskab med A. J. Fikry, Amelia Loman, Lambiase og romanens øvrige personer i det lille øsamfund, og jeg var helt ked af at forlade dem efter endt læsning.

Forfatterens tone er let og humoristisk. Så har man lyst til at læse en intelligent, vittig, livsbekræftende og rørende lille bog om mennesker, der sander, at de er “et stykke af fastlandet”, kan jeg varmt anbefale “Historien om A. J. Fikrys liv”.


Gabrille Zevin (f. 1977) er litteraturuddannet fra Harvard University og har skrevet ungdoms- og voksenbøger samt filmmanuskripter. “Historien om A. J. Fikrys liv” er hendes ottende bog, og romanen er solgt til udgivelse i 28 lande.

Nattens dronning

“Det forekommer mig, at en stor del af denne verdens forfattere er mere forelsket i novellegenren end læserne, i hvert fald sælger en novellesamling som regel langt, langt mindre end en roman.”

Ordene er Leif Davidsens og står at læse i “Bøger under træet” omtalt i sidste uges blogindlæg (læs mere her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/12/03/god-bogjul/).

I så fald er jeg undtagelsen, der bekræfter reglen, for jeg har altid elsket novellens korte præcise form.

"Nattens dronning" udkom i 1952 i novellesamlingen "Paraplyen".

“Nattens dronning” udkom i 1952 i novellesamlingen “Paraplyen”.

Barnets øjne

Jeg husker, da vi i folkeskolen læste Tove Ditlevsens novelle “Nattens dronning”.

Historien om lille Grete, der hjælper sin mor med at klæde sig ud til et karneval, gjorde dybt indtryk på mig.

Barnets fascination af den knitrende hvide englehårsparyk, som hun skærer sig på (thi drømme kan have skarpe kanter), den appelsinfarvede læbestift og sorte øjensminke som kontrast til hverdagens rå realisme repræsenteret af faren er beskrevet så sansemættet, at novellen kryber ind under huden på læseren.

På fremragende vis skriver Tove Ditlevsen fortroligheden mellem barnet og dets mor frem, så man som læser føler, at man bliver lukket med ind i dette hemmelige pige- og hjertekammer af fantasi, drømme og eventyr, som faren udgør en trussel mod. Og om nogen forstår Tove Ditlevsen at se verden med barnets øjne, så dets sårbarhed og konfliktfyldte følelser over for forældrene står knivskarpt.

Drømme og afmagt

Jeg har netop genlæst “Nattens dronning”, og novellen holder i den grad endnu. Interessant var det imidlertid at se, med hvilke øjne jeg nu mange år senere anskuer personerne.

For side om side med forståelsen for morens frihedstrang og behov for at drømme fornemmer jeg i dag mere også den afmagt, faren føler. Afmagt over den afstand, der er mellem ham og konen, og som giver ekko mellem far og datter. Som når han spørger barnet: “Hvad vil du være, når du blir stor?”, og hun begejstret råber: “Nattens Dronning”.

Man forstår, at faren ikke kun er drømmeknuser, men også nærer faderlig omsorg for sin datter, når han spørger, om ikke hun er bange for at sove alene. Kanske han føler, at det ikke blot er ham, men lige så meget Grete, moren svigter, når hun tager til karneval i stedet for at blive hjemme og passe deres sovende barn.

På ti sider får vi intet mindre end en fabelagtig fortælling om en splittet familie og modsætningerne mellem det at være oprørsk og konventionel, kvinde og mand, drømmer og realist, barn og voksen. Det er stor novellekunst!


“Nattens dronning” udkom første gang i novellesamlingenParaplyen” i 1952, men findes også i Tove Ditlevsens “Samlede noveller”, som er udkommet i 2. udgave på Gyldendal i år.

 

Tyskernes katastrofe

Nazityskland påførte utallige mennesker ubegribelige lidelser, men også for den tyske befolkning fik nazismen voldsomme konsekvenser. Værst gik det ud over den del, der boede i de tyske østområder, hvor mere end ti millioner tyskere blev fordrevet.

I “Tyskernes katastrofe – Sammenbruddet i øst 1945” stiller Ole Steen Hansen skarpt på nogle af de barske skæbner. Fokus er på den civile tysker, for på hjemmefronten kom kvinder og børn til at betale en høj pris for Hitler-Tysklands forbrydelser mod menneskeheden.

Centralt i bogen står øjenvidneberetningerne. Blandt øjenvidnerne møder vi Rosemarie, der var en af de 250.000, som nåede til Danmark, men hvis lillesøster ikke overlevede flugten, og Lucie, som ikke nåede ud af Tyskland og blev alene med sine to små søskende, da hendes mor blev skudt af russerne og faren sendt østpå.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. Bogen er udkommet.

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag. Bogen er udkommet.

Rædslerne

Vi hører om østpreussernes liv før sammenbruddet, om opbruddet fra hjemstavnen, da nederlaget var en realitet, og frygten for Den Røde Hær drev kvinder, børn og gamle på flugt, om den store flugt over isen, hvor mange bukkede under for strabadserne, sulten, kulden eller beskydningerne fra russiske fly og om flygtningeskibenes farefulde sejladser til blandt andet Danmark.

Men vi hører også om dem, der ikke nåede væk, og som blev udsat for Den Røde Hærs umenneskelige overgreb. Man mener, at mellem to og to en halv million tyske kvinder blev voldtaget af Den Røde Hær, og i bogen beretter enkelte kvinder om de dybt traumatiske oplevelser.

Som med andre krigsbøger spørger man sig selv igen og igen, hvordan menneskeheden kunne overleve dette vanvid, og hvordan en normalitet efter krigens slutning trods alt blev gravet frem af ruinerne – ikke mindst de menneskelige – både inden- og uden for Tysklands grænser.

Ikke for sarte sjæle

Ole Steen Hansen besidder en kæmpe viden om emnet og demonstrerer et imponerende overblik over sit materiale. Udover de mange øjenvidneberetninger trækker forfatteren på et omfattende kildemateriale af bøger og dokumenter, så historien fortælles i såvel de store linjer som på det personlige plan.

Læseren efterlades en hel del klogere på de enorme menneskelige omkostninger, Anden Verdenskrig også fik for de civile tyskere. Men som altid kræver det et vist overskud at dykke ned i de rædsler, der udspillede sig under Anden Verdenskrig, og grufuldhederne i Østpreussen er ingen undtagelse. “Tyskernes katastrofe – Sammenbruddet i øst 1945” er ikke for sarte sjæle!

Mind Games

Den menneskelige pris for at være online er uhyggeligt høj i ny fremtidsthriller.

Britiske Teri Terrys ungdomsroman “Mind Games” foregår i Storbritannien i en ikke nærmere defineret fremtid efter tredje verdenskrig.

Luna er 17 år og bor med sin far, hans nye kone og halvbror i London. Som alle andre tilbringer Lunas familie det meste af livet på nettet i en fascinerende virtuel verden. Næsten alle har Implantater, der sætter kulørt krydderi på den grå virkelighed og gør dem i stand til når som helst at smutte over i den parallelle verden.

Vil man kobles på i længere tid, kan man ved hjælp af en PIP (plug in punkt) og en PIP-sofa glide over i de virtuelle verdener og være med i spil, virkeligheden ikke kan hamle op med.

Der er virtuelle skoler, fitnesscentre og feriesteder, og på Lunas skole kærester drengene og pigerne virtuelt, fordi alle ser bedre ud på en v-date end i virkeligheden, kysser bedre, og pigerne bliver ikke gravide. Smart, ikke?

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Nægterne

Men Luna er Nægter. Hun har ikke noget Implantat og nægter at koble sig på. Sammen med 19 andre får hun gammeldags undervisning og hades, hånes og hetzes for det af skolens sadistiske rektor Beatrice Goodwin. Selv blandt kammeraterne er Luna en outsider, fordi hendes mor – superhackeren Astra – angiveligt begik selvmord, og hendes farmor tilsyneladende lider af vrangforestillinger.

Ikke desto mindre – og til rektors fortrydelse – indkaldes Luna til New United Nations’ prestigefyldte prøver i intelligens og rationalitet varetaget af firmaet PareCo. Det handler om at være intelligent og rationel, og består man, kan det være billetten til et bedre liv.

Men hvad hvis Luna viser sig at være intelligent og irrationel? Hvorfor er hun – en Nægter – blevet indkaldt? Hvorfor advarer Lunas farmor hende mod at tage testene? Hvordan døde Lunas mor i virkeligheden? Og hvem har egentlig styringen over de Implantater, som børn ned til 10-års alderen render rundt med?

Snart er Luna hvirvlet ind i et dødsensfarligt spil, der udspiller sig i såvel den virtuelle som den virkelige verden, og hun får stadig sværere ved at skelne ven fra fjende.

Big Brother

Det er et spændende fremtidsunivers med en solid dosis paranoia og Big Brother’s Watching You, som Teri Terry maner frem i “Mind Games”. Alene skildringen af de Implantat-afhængige, der flakker rundt som virtuelle junkier, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren.

Skræmmende er også beskrivelsen af, hvordan den virtuelle verden har udspillet virkelighedens. Associationer til nutidens overforbrug af mobiltelefoni og sociale medier ligger lige for. Det kan godt være, at samtalepartneren endnu ikke kobler sig på en virtuel verden midt i en samtale, men mange i dag klager over, at familie og venner er mere optaget af mobilen end af den virkelighed, som omgiver dem. Teri Terry går skridtet videre, og det er ikke rar læsning, når Luna er nødt til at opsøge sin far i den virtuelle verden for at få ham til at spise frokost med hende i virkeligheden.

Herudover har Teri Terry et godt greb om personerne ikke mindst jeg-fortælleren Luna, som vi følger i tykt og tyndt, også når det drejer sig om teenageproblematikker som identitet, venskaber og kærester.

Blot skal man holde tungen lige i munden for at følge med i de tekniske termer og science fiction-udtryk, der fylder “Mind Games”. Men mon ikke målgruppen af unge læsere vil have lettere ved det end undertegnede, der – indrømmet – er old school.


Teri Terry har skrevet den succesfulde ungdomstrilogi “Slettet”, “Splittet” og “Knust”.

Mød hende på BogForum i BogCaféen, Bella Center, lørdag den 7. november kl. 15.