Category Archives: Tips og klummer

De glemtes hær

Posted on by under Tips og klummer

Ny bog fortæller om de danskere, der frivilligt deltog i Den Spanske Borgerkrig.

Måske så du Matador i lørdags? Her ville Røde og Herbert til Spanien for at kæmpe mod general Francos fascister. Som nybagt far og ægtemand endte Røde dog med at blive hjemme.

I “De glemtes hær” fortæller historiker og forfatter Morten Møller imidlertid om de omkring 500 danskere, der drog afsted som frivillige i De Internationale Brigader for at slås mod fascismen.

Bogen udkommer mandag 25. september.

Blodig forløber

Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936-1939 og er en af de konflikter i det 20. århundrede, der har fået mytiske dimensioner. Den udviklede sig fra en krig mellem Spaniens republikanske regering og landets fascister til en kamp mellem tidens politiske ideologier og blev på den måde en blodig forløber for Anden Verdenskrig.

De europæiske stormagter indgik i 1936 en ikke-interventionsaftale, der skulle sikre, at ingen lande blandede sig i den spanske konflikt. Men Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland brød aftalen og bistod general Franco med både soldater, kampfly og artilleri. Det fik Sovjetunionen til samme år at hjælpe republikken med våben og militær rådgivning, men to år senere indstillede Stalin støtten.

Det blev derfor De Internationale Brigader, der ydede den vigtigste militære hjælp fra udlandet til Spaniens republikanske regering. De nationale kommunistpartier var særligt aktive i rekrutteringen af frivillige til brigaderne, der bestod af cirka 35.000 mand fra mere end 60 lande (Gyldendal, Den Store Danske).

De danske frivillige

Som sagt handler Morten Møllers bog “De glemtes hær” om de cirka 500 danskere, der deltog i kampen mod fascismen. I præsentationen af bogen, der udkommer nu på mandag, skriver forlaget Gyldendal:

Historiker og forfatter Morten Møllers bog er beretningen om unge mennesker, der som det nemmeste i verden kunne have sagt nej, om en kamplysten ungdom i oprør mod en verden af i går, om rene idealer og beskidte realiteter. Og en fortælling, der skrives med flere nuancer end det, der har været den heroiske grundfortælling om de spaniensfrivillige.”

Digter og kriger

Når vi taler om den danske deltagelse i Den Spanske Borgerkrig, bør afslutningsvis også nævnes den danske digter og maler Gustaf Munch-Petersen (1912-38).

Han meldte sig i 1937 som spaniensfrivillig i krigen mod Franco og beskrev i sine breve derfra kampen som en videreførelse af sit kunstneriske virke. Da han året efter faldt i kamp dernede, blev han en myte.

Gustaf Munch-Petersens modernistiske forfatterskab påvirkede siden digtere som Michael Strunge, og hans digt “det underste land” fra digtsamlingen af samme navn er medtaget i Kulturkanonen.

Morten Møller (f. 1978) er forfatter og historiker på Det Kongelige Bibliotek. Han har tidligere skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog og Børge Houman. I 2006 modtog han Arbejderhistorieprisen, og han har blandt andet været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og Blixenprisen.

Du kan læse mere om Gustaf Munch-Petersen her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Gustaf_Munch-Petersen

Du kan læse mere om Den Spanske Borgerkrig her: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Spanien,_Portugal_og_Andorra/Spanien_efter_1918/Den_Spanske_Borgerkrig

 

Spionernes mester

Posted on by under Tips og klummer

I dag udkommer John le Carrés niende roman i serien om George Smiley på engelsk.

Det er mere end 25 år siden, at læserne sidst fik nyt om den engelske mesterspion i “The Secret Pilgrim” (“Den hemmelige pilgrim”).

Men med “A Legacy of Spies” er John le Carré og George Smiley nu tilbage – og ifølge The New York Times er den 85-årige forfatter i storform. Avisens anmelder Dwight Garner skriver således:

“Le Carré is not of my generation but I have read him for long enough to understand how, for many readers, his characters are old friends — part of their mental furniture. There’s something moving about seeing him revive them so effortlessly, to see that the old magic still holds.” (The New York Times, 28. august 2017)

Fortidens synder

Handlingen i den nye roman er kort og godt: George Smileys trofaste kollega og discipel i den britiske efterretningstjeneste, Peter Guillam, er gået på pension og tilbringer nu tiden på familiens landsted i Sydengland.

Guillams fredelige pensionisttilværelse får dog en brat ende, da hans koldkrigs-fortid indhenter ham. Den gråhårede herre med høreapparat bliver kaldt til London for at stå til regnskab for nogle af sine tidligere handlinger i efterretningsvæsnet, hvor folk tæt på ham blev dræbt, måske endda unødvendigt. Børnene til et par af le Carrés mest berømte personer er blevet voksne og kræver retfærdighed i “A Legacy of Spies”.

Spionen le Carré

John le Carré alias David John Moore Cornwell blev født 19. oktober 1931 og har selv en fortid som agent. Under Den kolde krig arbejdede han først for MI5 og siden MI6, som han imidlertid blev tvunget til at forlade efter sikkerhedslækager begået af den skandaliserede eks-spion Kim Philby.

Det var le Carrés tredje roman “The Spy Who Came in from the Cold” (1963) (“Spionen der kom ind fra kulden”), der gjorde ham verdensberømt. Hans ry som spiongenrens mester blev slået fast med de succesfulde efterfølgere, “Tinker Tailor Soldier Spy” (“Dame konge es spion”), “The Honourable Schoolboy” (“Spionen der gik sine egne veje”) og “Smiley’s People” (“Til døden jer skiller”), alle med hans mest berømte protagonist, George Smiley.

I sit tidlige forfatterskab fokuserede le Carré på efterretningstjenestens komplekse politiske og moralsk tvivlsomme virke under Den kolde krig. Men i 1990erne flyttede han fokus fra spionkrigen mellem øst og vest til bredere moderne emner som våben- og narkohandel og nye politiske konflikter. Det ses blandt andet i hans thriller “The Night Manager” (1993), som Susanne Bier som bekendt har omsat til den uhyre succesfulde og prisbelønnede tv-serie “Natportieren”.

Nu vækker John le Carré fortidens koldkrigs-spøgelser til live i “A Legacy of Spies”, og med verdens skæve gang i dag, er det måske betimeligt at kaste et blik på verden af i går. Jeg glæder mig i hvert fald til endnu et møde med George Smiley 🙂

Du kan læse mere om John le Carré her:

https://www.waterstones.com/author/john-le-carre

Læs The New York Times’ anmeldelse af “A Legacy of Spies” her:

https://www.nytimes.com/2017/08/28/books/review-john-le-carre-legacy-of-spies.html

 

København, København

Posted on by under Tips og klummer

Ny bog tager læseren med på en visuel vandring gennem København som filmby.

I morgen udkommer “Filmens København”. Heri fortæller forfatterne, film- og litteraturanmelderne Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg-Sonne, om den rolle, som Danmarks hovedstad har spillet og fortsat spiller i levende billeder.

Fra cykelpigerne i PH’s “Danmarksfilm” til bandemedlemmerne i Michael Noers actiondrama “Nordvest”, fra den kendte og elskede, menneskevarme trappeopgang i “Huset på Christianshavn” til det golde og iskolde landskab af magt, glas og stål i DR’s tv-serie “Bedrag”.

Film som “The Danish Girl” og “En kongelig affære” og tv-serier som “Forbrydelsen” og “Borgen” har været med til for alvor at sætte København på filmens verdenskort de seneste år.

Og ifølge forfatterne er det film og tv-serier som disse, der er med til at skabe billeder af en by, som ikke mere alene tilhører folkekomedien eller socialrealismen, men også rummer elementer af thriller, krimi, mystik og magt.

850 års fødselsdag

I det hele taget står september i Københavns tegn. Fra 2.-17. september fejrer Golden Days nemlig 850-året for Københavns officielle grundlæggelse.

Festivalen har over 250 koncerter, foredrag, debatter, fester, udstillinger, byvandringer, filmvisninger, busture og meget mere i hele hovedstadsområdet på programmet.

Alle arrangementerne er fordelt under ti hovedpersoner, som hver repræsenterer en historisk periode, og som arrangørerne har valgt at iscenesætte Københavns historie med udgangspunkt i.

De ti vidt forskellige skikkelser er Absalon, Christian IV, Ludvig Holberg, Bertel Thorvaldsen, Kamma Rahbek, Carl Jacobsen, Herman Bang, Liva Weel, Egon Weidekamp og Jan Gehl.

Hvis man har lyst til at være med til at fejre Københavns fortid, nutid og fremtid de næste 14 dage, kan man se det fulde og opdaterede program på www.goldendays.dk

Endelig er der udskrevet en københavner-kanon, som bliver offentliggjort lørdag 2. september klokken 20.17.

God weekend – og god fejring af vores skønne gamle hovedstad!

PS: Arkæologiske udgravninger har vist, at København er ældre end det år, hvor Absalon, biskop i Roskilde, opførte en borg på Slotsholmen. Ikke desto mindre er 1167 blevet året, vi markerer som hovedstadens officielle fødsel.

PPS: Da Københavns 800 års fødselsdag blev fejret i 1967, opførte man verdens længste kaffebord ned ad Strøget. En begivenhed, som mange københavnere taler om den dag i dag 🙂

 

Litterær luksus

Posted on by under Tips og klummer

I dag åbner Louisiana Literature, der de næste fire dage byder på eksklusive oplæsninger, interviews, samtaler, performance og musikalsk fortolkning i de smukke nordsjællandske omgivelser.

Festivalen, der løber fra 24. til og med 27. august, er i lighed med tidligere år en førsteklasses international litteraturfestival. I år er der således forfattere fra Kina, Cameroun, Sverige, Ungarn, USA, Japan, Argentina, Mexico, England, Angola, Norge, Frankrig og Hviderusland på programmet.

Og som man har kunnet læse i dagspressen, er det store internationale navne, prisvindere og kultfigurer, der lægger vejen forbi museet, fra Pulitzer-prisvinder, Colson Whitehead (“Den underjordiske jernbane”) og det succesfulde amerikanske forfatterpar Paul Auster og Siri Hustvedt, til den hviderussiske Nobelprisvinder Svetlana Aleksijevitj.

Krig i børnehøjde

Sidstnævnte er højaktuel med bogen “De sidste vidner”, der udkom 21. august, oversat af Jan Hansen og med dansk forord af Flemming Rose.

I 1985 opsøgte Svetlana Aleksijevitj kvinder og mænd, der var børn i Sovjetunionen under Anden Verdenskrig, og bad dem fortælle om krigens gru og vanvid, som de havde oplevet den. Det er disse hundrede rystende og barske fortællinger om børn i krig, man nu kan læse, og deres vidnesbyrd er alle meget personlige historier.

Selv siger Svetlana Aleksijevitj:

Jeg bad dem om en eneste ting: at mindes deres barnlige ord. Deres barnlige følelser. At vende tilbage til den tid, hvor de stadig var engle. For jeg vidste: Dette kan ikke fortælles med andre ord.” (Kilde: http://us4.campaign-archive1.com/?u=77ab2fec3bb51615af1a110c6&id=67400aa24c)

På Louisiana Literature kan man opleve Carsten Jensen interviewe Svetlana Aleksijevitj (med tolk), ligesom der er oplæsninger af såvel hende selv som skuespillerne Jens Albinus og Karen-Lise Mynster på programmet.

Til slut skal det lige nævnes, at også danske forfattere er med på festivalen 🙂

Svetlana Aleksijevitj (født 1948) er journalist og forfatter. Hun fik Nobelprisen i litteratur i 2015 for fembindsværket “Utopiens stemmer”, som det tog 35 år at skrive. Du kan læse mere om “De sidste vidner” her:

http://us4.campaign-archive1.com/?u=77ab2fec3bb51615af1a110c6&id=67400aa24c

https://www.lindhardtogringhof.dk/de-sidste-vidner

Læs hele programmet for Louisiana Literature 2017 her:

http://issuu.com/louisianamuseumofmodernart/docs/dk_program_louisiana_literature_201?e=3074836/51766850

Du kan læse mine indlæg om Louisiana Literature 2015 og 2016 her:

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2016/08/18/nydelse-og-naervaer/

https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/08/20/louisiana-literature/

 

Kunst og kvoter

Posted on by under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden har set på fem af efterårets kommende fagbøger, der blandt andet giver tips til unge, som ikke kom ind på drømmeuddannelsen; råd til dem, der er bange for ikke at nå det hele; og et sjældent kig bag Det Kongelige Teaters kulisser.

Knæk koden

Hvis man er blandt de mange, der ikke blev optaget på drømmestudiet, er der råd at hente i “Kvote 2”. Her fortæller Mads Ellermann Holmbom, hvordan man kan søge ind på ønskeuddannelsen igennem kvote 2. Forfatteren giver tips til, hvordan man kan samle relevante erfaringer, skrive en motiveret ansøgning, udforme et stærkt CV og forberede sig på optagelsessamtaler og tests.

Forlaget oplyser, at Mads E. Holmbom for kort tid siden havde samme kvaler som de afviste unge, han skriver til, og tog sin egen medicin. Han blev kvote 2-ansøger, søgte ind på drømmeuddannelsen, knækkede koden og gennemførte sin bachelor med sin årgangs højeste karaktergennemsnit.

“Kvote 2” har planlagt udgivelse på Gyldendal 28. august.

Begrænsningens kunst

Svend Brinkmann har haft stor succes med sine samfundskritiske udgivelser “Stå fast” (2014) og “Ståsteder” (2016). Psykologiprofessorens opgør med tidens krav til evig omstilling og nyttetænkning har fået mange læsere og massiv medieomtale.

Nu er Brinkmann på banen igen med “Gå glip”, der skal udkomme 12. september. I bogen argumenterer han for, at begrænsningens kunst er vigtig for os som samfund og som mennesker, og at vi må lære “at nøjes” i stedet for at ville det hele.

Ifølge Brinkmann er det en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed at yde en indsats for “at gå glip” af noget.

Arnoldis krønike

Fra livskunst går vi over til billedkunst. Med bogen “Solo” har kunstneren Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de sidste 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Han beretter mange anekdoter om sit liv og sin samtid i bogen, der er illustreret med privatfotos, egne og andre danske og internationale kunstneres værker, pressebilleder og avisudklip fra tiden.

“Solo” har planlagt udgivelse 6. september.

Bag scenen

Vi bliver i kunstens verden, men springer fra malerierne til de skrå brædder. Til efteråret udgiver Lindhardt og Ringhof “Det usynlige folk”. Forlaget beskriver Jakob Rubins bog som en hyldest til vandbærerne på Det Kongelige Teater og til den forening, der i 100 år har talt sceneteknikernes sag i forhandlinger med ledelsen.

Læserne får et indblik i den helt særlige kultur bag scenen, faglige traditioner, hårde arbejdskampe og den teknologiske udvikling, der på få år har ændret sceneteknikernes arbejdsdag markant.

“Det usynlige folk” ventes at udkomme 27. oktober.

At rejse er at læse

Endelig føjer Politikens Forlag en ny udgivelse til sin serie af rejsebøger, og denne gang går turen til bøgernes verden.

Før og på selve rejsen kan det være inspirerende at læse rejsebeskrivelser og skønlitteratur om destinationen. Jane Austens romaner kan lægge nye dimensioner til oplevelsen af den engelske by Bath, og fans af Henning Mankells krimiserie om Kurt Wallander oplever nok Ystad på en lidt anden måde end turister, der ikke har læst bøgerne.

I “Turen går til bøgernes verden” omtaler journalist og antropolog Kathrine Tschemerinsky skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra både populære og mindre populære rejsemål. Den anderledes guidebog er sat til at udkomme 1. september.

Der er med andre ord vidt forskellige fagbøger at glæde sig til dette efterår 🙂

Hvis man er interesseret i Politikens Forlags rejsebøger, så læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/

 

 

Gade-bøger

Posted on by under Tips og klummer

Velkommen tilbage til Kig ind i bogens verden 🙂

Vi tager tråden op fra bloggens sidste indlæg inden ferien, der som bekendt handlede om hekse og trolde.

En berømt heks, eller rettere skuespilleren bag, er nemlig ivrig læsehest, og som nogle måske ved, har hun i egenskab af bogelsker og fortaler for kvinders rettigheder gemt eksemplarer af Margaret Atwoods roman “The Handmaid’s Tale” (på dansk “Tjenerindens fortælling”) rundt omkring i Paris.

Emma Watson alias Hermione Granger fra Harry Potter-filmene fortalte 21. juni på sin Twitter-profil, at hun ville gemme bøgerne diverse steder i den franske hovedstad angiveligt for at fremme såvel læselysten som kvinders rettigheder.

Margaret Atwoods dystopiske fremtidsroman fra 1985 handler om et samfund, hvor kvinder er underlagt manden som enten hustruer, husholdersker eller fødemaskiner.

Tag, læs og giv

For min families vedkommende gik turen i år ikke til Paris, så vi deltog desværre ikke i Emma Watsons bog-skattejagt.

Men vi var i Frankrig og fandt andre bøger i gadebilledet. Her har tendensen med at lægge litteratur i fine kasser, så andre kvit og frit kan låne og læse udgivelserne og lægge dem (og andre bøger tilbage), nemlig bredt sig til mindre byer.

I Divonne-les-Bains stødte vi for eksempel på denne røde bogskat med litteratur til store og små:

Bogkassen står i Divonne-les-Bains og er fotograferet af undertegnede.

Og i Vogué, der er en af Frankrigs smukkeste byer, ligger dette lille gadebibliotek:

Denne lille bogskat findes i Vogüé. Foto: JayJay.

 

Bogkassen i Vogüé gemte på både franske og engelske titler. Foto: JayJay.

Tegneserie-kunst

Ferien bød dog også på litterære oplevelser af den mere traditionelle slags. I den populære vinby Beaune faldt vi over en tegneseriebutik, der tog sig ud som en sand højborg for den fransk-sprogede tradition for flotte, fantasifulde tegneserier med originale historier.

Tænk bare på Asterix, Tintin, Blueberry og Linda og Valentin. Sidstnævnte har i sommer fået nyt liv med Luc Bessons science fiction-film baseret på Jean-Claude Mézières og Pierre Christins tegneserier.

Trods blandede anmeldelser af “Valerian and the City of a Thousand Planets” glæder jeg mig til at se den, og skulle filmen skuffe har min bedre halvdel netop sikret sig 17 eksemplarer af den populære tegneserie på Den Blå Avis.

Hans gavmildhed til trods tror jeg dog ikke, at Linda og Valentin havner til deling på gaden. Dertil er han for stor en fan 😉

Tegneserie-butikken i Beaune. Foto: JayJay.

 

Butikken i Beaune har tegneserier for enhver smag. Foto: JayJay.

 

Margaret Atwoods roman “Tjenerindens fortælling” er i anledning af HBO’s succesfulde serie blevet genudgivet af Lindhardt og Ringhof. Læs mere her: https://www.lindhardtogringhof.dk/tjenerindens-fortaelling

 

Hekse og trolde

Posted on by under Tips og klummer

“Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”. De fleste vil genkende ordene fra Holger Drachmanns smukke midsommervise, der stadig synges Sankt Hans Aften.

I morgen vil Midsommervisen forhåbentlig atter lyde, når folk samles ved bålet med familie og venner landet over (hvis vind og vejr tillader det).

Men hvem er de egentlig, disse hekse og trolde?

Der er skrevet masser af historier om de magiske væsner. Tænk bare på Brødrene Grimms eventyr, Terry Pratchetts fantasy-romanserie Diskverden, Lene Kaaberbøls Vildheks-serie og mange andre. Mest kendte er vel nok J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, som har gjort troldmænd og hekse til seje forbilleder for børn og unge.

Heksejagt

For 400 år siden var udøvere af magi imidlertid en anden snak. Dengang var hekse en alvorlig sag, som vi ser det i William Shakespeares fremragende tragedie “Macbeth”. Her fristes den ellers kongetro general af tre hekse, der sår kimen til hans onde handlinger og undergang.

Men hvis man tror, at farlig overtro hører fortiden til, kan man godt tro om igen. I Afrika og Asien er heksejagt desværre stadig blodig alvor for tusinder af mennesker.

Jan Guillou har skrevet en meget rost bog om lighederne mellem datidens og nutidens heksejagt. I sin historiske reportage “Heksenes forsvarere” (2004) følger han sporene fra heksenes bål frem til vore dage og genfinder de massepsykologiske mekanismer bag hekseprocesserne før og nu.

McCarthyismen

En moderne klassiker, der har heksejagt som tema, er Arthur Millers “The Crucible”. Det er en dramatiseret og delvis fiktiv historie om hekseprocesserne i Salem, Massachusetts 1692-1693.

Som bekendt er Millers teaterstykke en allegori for den heksejagt på kommunister, senator Joseph McCarthy indledte i 1947, og som varede frem til 1956. En uhyrlig forfølgelse, der fik enorme menneskelige omkostninger, og som ødelagde livet for talrige kunstnere, intellektuelle og mange andre.

Selv berømtheder som Charlie Chaplin blev ramt af McCarthyismen, som førte til, at den geniale filmkunstner fik forbud mod at vende tilbage til USA efter en rejse til Europa i 1952, fordi han blev beskyldt for at være kommunist.

Indre dæmoner

Men hvis vi vender tilbage til Holger Drachmanns “hekse” og “trolde”, kunne vi udvide fortolkningen af begreberne til at handle om andet end overtro og trolddom.

Når Drachmann skriver om at holde “hekse” og “trolde” fra livet, kunne det for eksempel fortolkes som vores egne indre dæmoner, vi skal bekæmpe eller i det mindste holde i skak. Dæmoner som vrede, had, angst, jalousi, dumhed og grådighed.

Uanset hvordan vi tolker begreberne anno 2017, er vi mange, som i morgen vil synge med på Midsommervisen. Derfor vil jeg gerne citere resten af verset, der omtaler hekse og trolde. Jeg kan nemlig godt lide fortsættelsen, der lyder sådan her:

hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde:
Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde!”

Med disse ord ønsker jeg alle en rigtig god og hjertevarm sommer 🙂

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 10. august.

Læs hele teksten til Holger Drachmanns vise “Vi elsker vort land” (1885) her:

http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&mykey=309

 

Bliv klog i ferien

Posted on by under Tips og klummer

Ferie sløver folks hjerner, mener nogle. Men kloge bøger kan være med til at holde os skarpe i sommervarmen.

En af dem er “Deep Thinking: Where Machine Intelligence Ends and Human Creativity Begins”.

Det er 20 år siden, at verdens største skakspiller Garry Kasparov for første gang tabte til IBMs supercomputer, Deep Blue. Det var et vendepunkt i teknologiens historie, hvor maskiners intelligens viste sig i stand til at vinde over menneskehjernen.

For første gang fortæller Kasparov sin side af historien: Om de fejl han begik, og om hvorfor han havde oddsene imod sig. Han beretter også, hvordan han har lært at favne kunstig intelligens og har udtænkt måder, hvorpå mennesket kan samarbejde med maskiner for at skabe bedre resultater, end de hver især kan opnå. Herved kan vi, ifølge Kasparov, bruge mindre tid på frygten for at blive erstattet af maskiner og i stedet tænke på de udfordringer, vi kan klare sammen med dem.

Britisk boligkrise

Tankestof og stof til eftertanke er der også at hente i “Big Capital: Who is London for?”. Heri giver den prisbelønnede forfatter Anna Minton baggrunden for boligkrisen i London. Den britiske hovedstad står over for den værste boligkrise i nyere tid.

Trods den desperate boligmangel bliver tusindvis af huse til en rimelig husleje revet ned og erstattet med luksuslejligheder til udenlandske investorer.

De rå markedskræfter har fuldstændig frit spil, og behovet for kapital vægtes højere end almindelige menneskers behov for et sted at bo. I en politisk usikker tid er boligkrisen med til at skabe og forværre ulighederne i et splittet land.

Anna Minton giver en skildring af, hvordan Storbritannien er endt i dette morads, og hvordan landet kan komme ud af det igen.

Familiens feriekuffert

Der skal selvfølgelig også være tid til ren afslapning, så her er et udpluk af bøger, som familien og jeg vil dyrke i ferien:

Familiens yngste er blevet grebet af Erin Hunters spændende serie om “Krigerkattene” og er nu nået til bind 3 i serien: “Hemmelighedernes skov”.

Bøgerne handler om de vilde katteklaner, Tordenklanen, Vindklanen og Flodklanen og deres kamp mod Skyggeklanen.

Min bedre halvdel vil hygge sig med den britiske zoolog og forfatter Gerald Durrells Korfu-trilogi, “Min familie og andre dyr” (1956), “Min familie har finner, fjer og sko” (1969) og “Gudernes have” (1978).

Bøgerne er en humoristisk skildring af en engelsk families tilværelse på en græsk ø med de mange dyr, som det yngste familiemedlem samler til huset.

Glemmer du …

Ikke overraskende vil jeg læse “Anne of Avonlea”, som er opfølgeren til L. M. Montgomerys “Anne of Green Gables” (på dansk “Anne fra Grønnebakken” – læs min anmeldelse fra sidste uge her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/06/08/anne-fra-groennebakken/).

Skulle der blive tid til mere læsning, vil jeg kaste mig over “Moonwalk med Einstein – Kunsten at huske alt” skrevet af Joshua Foer, der gik fra at være en fyr med en gennemsnitlig hukommelse til at vinde det amerikanske hukommelsesmesterskab.

Så helt sløve bliver familiens hjerner forhåbentlig ikke i ferien 🙂

Læs med i næste uge, når Kig ind i bogens verden – dagen før Sankt Hans aften – tager et kig på heksebøger.

Læs the Guardians anmeldelse af “Deep Thinking: Where Machine Intelligence Ends and Human Creativity Begins” her: https://www.theguardian.com/books/2017/jun/04/deep-thinking-where-machine-intelligence-ends-human-creativity-begins-garry-kasparov-review

Læs the Guardians anmeldelse af “Big Capital: Who is London for?” her: https://www.theguardian.com/books/2017/jun/12/big-capital-who-is-london-for-anna-minton-review

 

Anmeldelse eller reklame

Posted on by under Tips og klummer

Folketinget har netop vedtaget en ny markedsføringslov, der skærper reglerne for, hvornår medier skal betegne omtale af produkter som “reklame”.

Loven betyder, at medier, der omtaler eller anmelder produkter, som virksomheden har sendt til dem ud fra “kommercielle hensyn”, skal oplyse, at det er en reklametekst.

Men som man kunne læse i en elektronisk udgave af fagbladet “Journalisten” 28. april, er det en regel fuld af gråzoner.

Forlag og presse

De fleste forlag udsender nemlig bøger til mange forskellige medier for at få dem omtalt eller anmeldt. Og selv om forlagene benytter anmeldereksemplarer i håb om at sælge flere bøger, er denne praksis ifølge forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen ikke reklame, hvis bøgerne bliver omtalt.

Til “Journalisten” udtaler hun således:

Det anses jo ikke som reklame, at man kan læse vurderingen af en bog eller en film i avisen. Og reglen skal ikke være til hinder for, at man kan anmelde bøger, film, vin og så videre. Hvis hensigten er at anmelde, så overskygger det reklamen for det individuelle produkt. Men er det sådan, at man skriver om hvilket som helst produkt, man får tilsendt, så er det ikke en anmeldelse.”

Bloggens anmelder-praksis

I forlængelse af den nye lov og ovenstående udtalelse har jeg foretaget nogle præciseringer af den redaktionelle linje, som Kig ind i bogens verden følger.

Kort fortalt, er bloggen ikke-kommerciel. Jeg omtaler/anmelder udelukkende bøger, jeg finder interessante for mig og mine læsere, og jeg modtager aldrig betaling herfor.

Hvis du vil vide mere, kan du læse om min blogpolitik under punktet “Om mig” øverst her på siden.

Israels fugleliv

Og så håber jeg, at du vil læse med, når jeg i morgen anmelder Klaus Bjerres nye bog “Israel – 40 år med fugle og kamera” på udgivelsesdagen 12. maj.

God Store Bededagsaften 🙂

Drop de dystre tanker

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse handler om at tackle triste tanker og få livsglæden tilbage.

Mennesket har til alle tider haft rigeligt at bekymre sig om, og i de seneste årtier har der været masser af bøger, som har fortalt, hvad vi kan gøre for at forhindre, at tungsindet tager magten.

Den nyeste på markedet herhjemme er “Lev mere tænk mindre – Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi”. Heri giver psykolog og forfatter Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan lære at kontrollere vores tanker, så vi kan overvinde en depression og endda helt undgå at udvikle en.

Det er Politikens Forlag, der udgiver bogen. I præsentationen af den skriver forlaget, at metakognitiv terapi har dokumenteret effekt på depression, og at studier viser, at op til 70-80 procent af alle depressive kureres helt.

Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykologiprofessor Adrian Wells, og terapimetoden anvendes også med succes til behandling af andre psykiske lidelser som OCD (obsessive compulsive disorder) og PTSD (post-traumatisk stress syndrom).

Sindet er en si

Ifølge metakognitiv terapi bør vi betragte sindet som en si, hvor alt passerer igennem, med mindre vi aktivt beslutter at holde fast i det. Hvis vi bruger mange timer dagligt på at gruble over problemer og fokuserer på, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde og øger risikoen for at udvikle en egentlig depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til kun at tænke positivt, men om at vinde kontrollen over vores tanker tilbage og begrænse grublerierne.

I “Lev mere tænk mindre” viser Pia Callesen, hvordan vi kan identificere de tanker, der fører til opslidende bekymringer, og hvordan vi med konkrete øvelser kan lære at håndtere og begrænse disse tanker.

Bogen henvender sig både til dem, der måske lider af depression, og til dem, der gerne vil blive bedre til at tackle negativ tænkning.

Lys i mørket

Til slut skal det nævnes, at det i aften er 72 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt.

I mange år fejrede man befrielsesdagen med levende lys i vinduerne om aftenen. Desværre er den tradition ikke så udbredt mere, men smuk er den, og derfor vil familien holde den i hævd derhjemme i aften – og det gør vi også på bloggen:

Foto: JayJay.

God weekend 🙂