I form med Tapiren

Jakob Martin Strids nye bog “I form med Tapiren!” er lige så charmerende, sjov og finurlig som hans andre værker.

Strids bøger om den lille blå elefant Mimbo Jimbo og hans venner har for længst vundet både små og store danskeres hjerter. Flere af bøgerne er blevet bestsellere, og serien er indtil videre trykt i 150.000 eksemplarer.

“I form med Tapiren!” er den niende bog i rækken. Lille Tiger holder fødselsdag på Hjertevej nr. 7, og Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret.

Tapiren drikker fem kopper kakao med flødeskum og spiser intet mindre end seks stykker lagkage, syv boller med marmelade, en halv kagemand og 100 M & Ms!

Det er nok til at tage pusten og formen fra selv en sulten Tapir, og nu må vennerne hjælpe ham med at komme i form igen.

Og det går ikke stille for sig. Snart er Tapiren firkantet som en papkasse, rund som en cylinder og flad som en pandekage.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Humor og filosofi

“I form med Tapiren!” rummer både humor og filosofi. Der er meget at le ad og tale om, og så er det også en historie om venskab.

Tapirens venner opgiver aldrig at hjælpe ham, selv om deres råd og tips ikke er lige vellykkede, og Tapiren er mere vranten end velvillig.

Og for at det ikke skal være løgn, får vi tilmed et lille studie i geometri. Der er nemlig ingen ende på de former, Tapiren får, inden han kommer i form igen.

Bogen er fuld af herlige karakterer, nogle med lidt mere bid i replikken end andre, som krokodillen.

Men hold op hvor Strid rammer tone og temperament i såvel streg som tekst, og jeg morede mig dejligt!

Rusk op i sjælen

Desværre har nogle anmeldere vendt tommelfingeren nedad, fordi de mener, “I form med Tapiren!” er udtryk for tykfobi (ja, sådan noget findes åbenbart).

Nu kan man jo ikke forhindre folk i at læse bøger, som en vis herre læser biblen, og det er heller ikke første gang, at litteraturkritikere vil bestemme, hvad børn må læse – og særligt hvad de ikke må læse.

Heldigvis har Strid aldrig været politisk korrekt, og det er vel en af grundene til, at så mange børn (og voksne) elsker ham og hans kunst.

Politisk korrekthed lå i øvrigt heller ikke til Astrid Lindgren. Også hun forargede det litterære parnas, men var som altid på børnenes side og sagde, at børn har

… akkurat som voksne brug for at blive oprørte af kunst. Man må ruske op i en sjæl, som ellers sover …” (Dagens Nyheter, 8. september 1959)

Disse kloge ord kunne tidens krænkelsesparate måske tygge lidt på, mens børn og vi andre barnlige sjæle glædes og ruskes lidt i af Strids tykke Tapir og hans venner.

Rigtig god læselyst 🙂


Bonusinfo

Jakob Martin Strid (født i 1972) er en anerkendt, afholdt og prisbelønnet forfatter og illustrator. Han slog igennem som tegner til voksne med sine geniale striber om figuren Strid i Politiken og har lavet en lang række børnebøger, heriblandt bestsellerne “Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, “Min mormors gebis” og “Mustafas kiosk”.

Flere af Strids bøger er allerede blevet nyklassikere i dansk børnelitteratur.

Jakob Martin Strid. Fotograf: Morten Holtum, 2010.


 

Glemmer du

En biografi om Liva Weel og en ny børnebog af Jakob Martin Strid er blandt efterårsferiens udgivelser.

Glemmer du, så husker jeg det ord for ord
Alting brast, men det gør heller ikke spor
Minderne har jeg da lov at ha’
Dem kan du aldrig, nej aldrig ta’ …

Hvem husker ikke denne vise med melodi af Kai Normann Andersen, tekst af Børge og Arvid Müller og Dan Folke, og sunget af Liva Weel i filmen “Odds 777” fra 1932?

Ja-ja, der skal nok være nogle yngre årgange, som endnu har både film og sang til gode, men for os af lidt ældre dato er og bliver visen uforglemmelig.

Og hvis man hører til dem, der aldrig har hørt om den hidtil største danske kvindelige revystjerne, eller som blot trænger til en tur down memory lane, er der heldigvis råd at hente.

I næste uge udkommer nemlig journalist og forfatter Janni Andreassens biografi “Liva Weel – Et liv à la carte”.

Bogen ventes at udkomme 15. oktober.

Publikums yndling

Fra 1920’erne og 30 år frem var Liva Weel stjerne på den danske revyscene, hvor hun med stor succes sang og tolkede PH’s viser, heriblandt “Man binder os på mund og hånd” og “Ta og kys det hele fra mig”.

Som kunstner udstrålede Liva Weel dyb følelse, livsglæde og intelligens og blev med sit lune og humør hurtigt publikums yndling.

I forbindelse med bogudgivelsen af biografien kan man på forlaget Gyldendals hjemmeside læse:

Liva Weel skrev dagbog det meste af sit liv. Dagbøgerne giver ikke bare et billede af den private Liva – de er også et tidsbillede af dansk revyteater igennem tre årtier, hvor døgnets 24 timer dårligt nok slog til, da karrieren var på sit højdepunkt. Sammen med bl.a. et stort materiale fra Liva Weels familie er hendes seks dagbøger forudsætningen for at kunne skrive denne biografi. Dagbøgerne dækker perioden fra 1917 til 1951, og det er første gang, siden Liva Weel skrev dem, at de alle igen er i brug. (Kilde: Gyldendal)

Mimbo Jimbo

Også til de helt små er der gode nyheder fra den litterære front.

I årevis har Jakob Martin Strid glædet danskerne med sin geniale streg og finurlige historier, og ligeledes i næste uge udkommer hans nye børnebog “I form med Tapiren!”

Bogen har forventet udgivelse 13. oktober.

I forlaget Gyldendals foromtale kan man læse:

Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne er inviteret til Lille Tigers fødselsdag. Her drikker Tapiren 5 kopper kakao med flødeskum, spiser 6 stykker lagkage, 7 boller med marmelade og en halv kagemand med 84 M&M’s.

Efter de har spist beslutter de alle sammen, at de vil lege gemmeleg. Men hvor skal Tapiren gemme sig? Kan vennerne mon finde Tapiren igen? Og kan de få Tapiren i form?” (Kilde: Gyldendal)

Se, det er en historie, der med Strids fabelagtige tegninger nok skal få både små og store barnlige sjæle op af stolen!

Rigtig god efterårsferie 🙂


Bøger til ferien

Klassikere og nye titler om flora, sommerfugle og Dickens er bloggens bud på læsning til sommerferien.

Pigebørn

En af de film, som mange (herunder undertegnede) er valfartet til biografen for at se efter genåbningen, er Greta Gerwigs “Little Women”.

Det er en en overmåde dejlig film baseret på Louisa May Alcotts udødelige klassiker “Pigebørn” og med fremragende skuespil af ikke mindst Saoirse Ronan i hovedrollen som den livlige, temperamentsfulde, rebelske og skrivelystne Jo March.

Louisa May Alcotts “Pigebørn” blev udgivet første gang i to bind i 1868 og 1869, og romanen blev startskuddet på en ny genre med familiehistorier for børn.

“Pigebørn” fortæller om et år i de fire søstre, Meg, Jo, Beth og Amys liv under den amerikanske borgerkrig. Et år, som byder på både glæder og sorger for søstrene, der dog klarer sig ved fælles hjælp, venskab og kærlighed.

Helt klart en roman jeg og flere i familien vil læse denne sommer.

Alpe-pigen

Det er ingen hemmelighed, at Kig ind i bogens verden har en forkærlighed for smukke bøger, og det engelske børnebogsforlag, Usbournes, genfortælling af Johanna Spyris klassiske børnebog “Heidi” er ingen undtagelse.

Bogen, der udkom første gang i 1880, handler om den lille forældreløse pige Heidi, der efter sin mors død skal bo hos sin bedstefar oppe i Alperne.

I Usbournes nye klæder og med illustrationer af Alan Marks vil “Heidi” være oplagt ferielæsning til mindre børn, der holder af en god historie og gerne vil blive bedre til engelsk.

Ny Dickens-biografi

For de voksne er der også engelsk kvalitetslitteratur. En helt ny biografi om en af de største forfattere til alle tider, Charles Dickens, er nemlig lige udkommet.

“The Mystery of Charles Dickens” tegner et portræt af den store victorianske forfatter fra vugge til grav og skildrer både hans fattige og ulykkelige barndom og hans store sociale og kunstneriske status som voksen. Endelig viser A. N. Wilson, hvordan Dickens’ eget liv blev en drivkraft i forfatterskabet.

Klog på planter

Som bekendt holder mange ferie i Norden i år, og er man nysgerrig på de planter, man måtte krydse på sin vej, er den nye reviderede udgave af “Nordens flora” et oplagt bud på sommerlæsning.

Den prisbelønnede bog er en guide til alle gamle og nye plantearter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Svalbard.

Man kan læse alt om kendetegn, variation, blomstringstid, voksesteder og udbredelse af de i alt 3250 arter.

Bogen har tekst af Lennart Stenberg og er illustreret af Bo Mossberg, en af Sveriges dygtigste planteillustratorer og blandt verdens førende nulevende botaniske illustratorer.

Udover Mossbergs mange smukke akvareller er der udbredelseskort for alle arter.

Sommerfuglehave

Sjælens budbringere kaldes de, og der er da også noget næsten overjordisk smukt ved sommerfuglene.

Desværre har mange sommerfuglearter svære kår i den danske natur, og de har brug for al den hjælp, vi kan give dem, for at overleve.

“Sommerfuglehave” viser, hvordan vi med enkle greb kan skabe gode livsbetingelser for sommerfuglene i haven.

Bogen giver oplysninger om de bedste nektarplanter, larvernes foderplanter, de forskellige arters udbredelse, flyvetider og overvintring, ligesom man kan læse om den forunderlige forvandling fra æg til larve, puppe og voksen sommerfugl.

Endelig får man indblik i, hvordan vi gennem tiden har brugt sommerfugle som symboler i kunst, religion og folketro.

Ifølge forlaget er bogen den første om sommerfuglevenlige haver tilpasset danske arter og forhold, og både erfarne haveejere og begyndere kan være med.

Rigtig god sommer og læselyst 🙂


Læs The Guardians anmeldelse af “The Mystery of Charles Dickens” her:

https://www.theguardian.com/books/2020/jun/03/the-mystery-of-charles-dickens-by-an-wilson-review-a-great-writers-dark-side

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag 20. august.


 

Evigt unge Pippi

I år fylder vores allesammens elskede og evigt unge Pippi Langstrømpe 75 år. Eller gør hun?

Som bekendt har flere medier skrevet om, at 2020 er året, hvor Astrid Lindgrens rødhårede, fregnede superheltinde har 75-års fødselsdag.

Men som Jens Andersen (som vi ynder at citere på bloggen), forfatter til bl.a. “Denne dag et liv – en Astrid Lindgren-biografi”, tidligere har skrevet, er der flere bud på, hvornår verdens stærkeste pige fylder år. (Kilde: Hvornår skal man fejre Pippi Langstrømpes fødselsdag, og hvor gammel er hun egentlig?).

Ur-Pippi

Egentlig bærer Astrid Lindgrens lille rebel det fulde navn Pippilotta Viktualia Rullgardinia Krusemynta Efraimsdotter Långstrump.

Men vi kender hende bedst som Pippi Langstrømpe, og første gang verden hører om hende, er i bogen med samme titel, der udkom i november 1945.

Astrid Lindgrens datter Karin havde imidlertid lært Pippi at kende allerede under krigen.

En dag i 1941 bad hun sin mor om at fortælle en historie om “Pippi Långstrump”. De mundtlige historier skrev Astrid Lindgren ned, og 21. maj 1944 gav hun sin datter det færdige manuskript – også kendt som “Ur-Pippi” – i 10-års fødselsdagsgave.

Hvis Pippis fødselsdag er at regne fra den dag, Karin fik det renskrevne manuskript til bogen, fylder Pippi Langstrømpe 76 år i dag.

Bruger vi derimod udgivelsesdagen, som nævnt ovenfor, er der et halvt år til, at ikonet runder 75.

Men idet Pippi Langstrømpe selv erklærer, at hun aldrig har tænkt sig at blive ældre end 9 år, kan det i og for sig være ligegyldigt med en bestemt fødselsdato.

Girl Power

Ligegyldigt bliver det derimod aldrig, hvad denne revolutionære børnehelt har betydet og stadig betyder for millioner af mennesker.

Da Pippi Langstrømpe rykker ind i Villa Villekulla med sin abe hr. Nilsson, hesten Lille Gubben og en kuffert fuld af guldmønter, ændrer det for altid den lille by og navnlig livet for de to jævnaldrende nabobørn, Tommy og Annika.

For de artige søskende bliver den livlige, forældreløse pige et kærkomment oprør mod de voksne autoriteter, fra forældre og det stivnede borgerlige parnas til skole og politi.

Pippi er fri og uafhængig og stærkere end de voksne, og netop de egenskaber har gjort hende til en af de mest populære figurer i verden.

De selvsamme egenskaber er medvirkende til, at The Astrid Lindgren Company og Red Barnet i samarbejde med en lang række internationale aktører i år søsætter en global kampagne, der skal hjælpe piger på flugt rundt omkring i verden. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Det er ikke første gang, at Astrid Lindgrens superseje heltinde bliver brugt som rollemodel for piger ude i virkelighedens verden.

For eksempel blev Pippi Langstrømpe anvendt som led i afnazificeringen af tyske piger lige efter Anden Verdenskrig.

Alle børns idol

Og så er der selvfølgelig de talrige børn, piger som drenge, der gennem tiden har jublet over og ladet sig inspirere af Pippi Langstrømpe, hendes store styrke, mod, humor og fantastiske finurlige påfund.

Hvem kan ikke – små som store – bruge et citat som det her:

Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” (Pippi Langstrømpe)

Til slut er der kun tilbage at ønske Astrid Lindgrens datter Karin Nyman et stort tillykke med de 86 år i dag!

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie 🙂


Bonusinfo

Pippi Langstrømpe er blevet oversat til mere end 75 sprog. (Kilde: https://www.astridlindgren.com/en/characters/pippi-longstocking)

Skuespilleren Inger Nilsson har været med til at udødeliggøre Pippi Langstrømpe i den svenske tv-serie fra 1969. Nu arbejder STUDIOCANAL, Heyday Films og The Astrid Lindgren Company på en ny filmatisering. Læs mere her:

https://www.mynewsdesk.com/se/astrid-lindgren-aktiebolag/pressreleases/studiocanal-heyday-films-and-the-astrid-lindgren-company-to-develop-pippi-longstocking-movie-2926628

Læs mit tidligere indlæg om Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe her: Pippi – et krigsbarn


 

Litterære julegodter

I denne uge bringer bloggen tips til julegodter fra bogmarkedet i ind- og udland. Blandt andet er der guf til Star Wars-fans med bogen “I Am 3-CPO”.

I fysikkens tjeneste 

Findes verden, eller gør den ikke? Findes tiden, eller gør den ikke? Findes der en ‘gud’, eller gør der ikke?

I “Teorien om alt” fortæller den pris-vindende fysiker Holger Bech Nielsen om sit liv og utrættelige forsøg på at forklare, hvordan universet hænger sammen, og hvordan vi mennesker passer ind i ligningen. Den internationalt anerkendte højenergifysiker mener selv, at han nok er “længere, end mange vil tro” med præcis det arbejde.

Berlingske Tidende gav bogen, der har Jonas Kuld Rathje som medforfatter, fem stjerner.

Den danske løvinde

Igennem flere år nu har Tom Buk-Swienty kulegravet Karen Blixen og hendes families liv og skrevet anmelderroste bøger herom.

“Løvinden” er seneste skud på stammen, og her skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, til hun ankom i 1914 og forlod kontinentet igen i 1931. I de 17 år Karen Blixen levede i Afrika oplevede hun pengeproblemer, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, sygdom, skilsmisse, forelskelse, en stor kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og at miste det altsammen.

“Løvinden” har høstet mange anmelderroser og fået fem stjerner i Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, og seks stjerner i Berlingske.

Sjov og skarp streg

Gennem flere årtier har Roald Als spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe streg, og nu tager han læserne med ind i sit skrive- og tegneværksted. I “Håndtegner” fortæller han, hvorfor han blev tegner og og underholder om avistegnerens arbejde, dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team.

Bogen er rigt illustreret og fik fem stjerner i fagbladet Journalisten, der skrev: “Denne læser har i hvert fald aldrig haft en morsommere bog i hånden”. (Journalisten, 20.11.19)

Videnskab i hverdagen

I “Hvad er et æg?” stiller musiker, biolog og forsker ved Københavns Universitet, Johan Olsen, skarpt på nogle af de almindelige ting, vi kender fra vores hverdag. Han forklarer, hvorfor man ikke kan blande olie og vand, hvordan man laver glas af sand, hvorfor fugle kun lægger ét æg om dagen, hvordan man får luften til at blive inde i en bold og mange andre ting.

Børnebogen er forsynet med oplysende fotos og illustreret af Thomas Hjorthaab.

Klamme dyr

Sebastian Klein har skrevet en bogserie om dyr, herunder om de 100 vildeste, 100 mærkeligste og 100 farligste dyr. Og nu er turen kommet til de klamme af slagsen.

I “Verdens 100 klammeste dyr” har den kendte tv-vært og forfatter fundet frem til 100 virkelig klamme dyr: gribben, der kaster råddent kød op, kaninen, som spiser sin egen afføring og maraboustorken, der besørger ned ad sine egne ben. Men der er en forklaring, og den giver Sebastian her.

Manden bag C-3PO

Retter vi blikket mod det engelske bogmarked, er julegaven til Star Wars-fans sikret.

I “I Am C-3PO” fortæller Anthony Daniels, skuespilleren bag den høflige, gyldne robot i det elskede univers, om sit 40 år lange arbejde med rollen, fra det første møde med George Lucas til den nu niende og sidste film i serien.

Bogen har forord af J. J. Abrams, der blandt andet har instrueret “Star Wars: The Rise of Skywalker”, som har premiere 18. december.

Manden bag, eller rettere indeni, C-3PO har som den eneste skuespiller været med i alle Star Wars-filmene.

Oste-odyssé

I “A Cheesemonger’s History of The British Isles” fortæller forfatter og oste-elsker Ned Palmer om de britiske ostes historie.

Ifølge Ned Palmer gemmer enhver ost på en historie. Hvadenten det er en ung gedeost eller en 18 måneder gammel Cheddar fortæller ostene om de mennesker, der skabte dem, fra folkene der byggede Stonehenge til Middelalderens munke, og fra 1700-tallets Stilton-fremstillere til Anden Verdenskrigs ostefabrikanter.

Undervejs hører læserne også om håndværket og kulturen bag ostefremstillingen, og hvordan ostene nydes bedst – med et glas Riesling eller en Pale Ale til.

Magiske snefnug

Der er også masser af gode britiske bogidéer til småfolk og barnlige sjæle. En af dem er Abi Elphinstones billedbog “The Snow Dragon”, der handler om venskab og troen på sig selv.

På Griselda Bones dystre børnehjem er dagdrømmeri bandlyst, sjipperi forbudt og julen slet og ret aflyst. Men er det mon muligt, at der for Phoebe og hendes hund Herb, netop som tingene ser allersortest ud, venter magi i de hvirvlende, snefnug?

Fiona Woodcock står for de vidunderlige og magiske illustrationer.

Smuk og poetisk streg

Endelig vil Charlie Mackesys børnebog “The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” varme rigtig mange hjerter i en kold tid.

Charlie Mackesy har været tegner på magasinet Spectator, og hans poetiske streg er allerede blevet et online fænomen. Nu er et udvalg af hans fineste arbejde samlet i denne lille livskloge bog, der minder os om behovet for empati og kærlighed i en verden martret af uvidenhed og had.

“The Boy, the Mole, the Fox and the Horse” er et rørende studie i venskab og den perfekte gave til dem, man holder allermest af!

Rigtig god juleshopping 🙂


 

Katte i krig og kærlighed

I denne uge anmelder Kig ind i bogens verdens unge gæsteanmelder den første bog i succes-serien “Krigerkattene”:

Erin Hunters fantasyserie, “Krigerkattene”, er til alle, som holder af hvæsende spænding og kattehårrejsende eventyr!

Der er i alt seks bind i serien. Første bind, “Ud i vildnisset”, blev udgivet i 2003 på det engelske forlag HarperCollins.

“Krigerkattene” bind 1. Foto: Kahoha.

Ud i vildnisset

Seriens hovedperson er katten Røde, der bor i et hus ved siden af en skov sammen med sine mennesker. En dag, hvor han er ude i haven, bølger hans eventyrlyst op i ham, da han får øje på en mus på den anden side af hegnet. Han springer op på rækværket og ud i skoven. Da hans poter rammer jorden, ved han ikke, at han aldrig kommer til at ligge i sin lille varme kurv igen. Røde bliver nemlig til Ildpote, da han bliver optaget i en af de fire krigerkatte-klaner: Tordenklanen.

Der er mange kattenavne at holde styr på i historien, men i starten af bogen er der en liste med navnene på alle de katte, man hører mest om.

Der er også to landkort, det ene set fra menneskers kedelige synsvinkel, og det andet fra kattes sjove og spændende sind.

Katteliv i skoven

Bøgerne er skrevet meget detaljeret, og derfor kan man let leve sig ind i teksten.

Der sker noget hele tiden, og man hører ikke kun om kampene mellem klanerne, men også om små hverdagsting som jagt, morgen- og aftenpatruljer, hvor en lille gruppe katte fra klanen patruljerer langs deres territories grænser for at sikre sig, at der ikke er nogle fremmede katte eller katte fra andre klaner.

Man hører også om møder med gamle bekendte, og så er der selvfølgelig klanforsamlingen ved hver fuldmåne, hvor alle klanerne mødes med våbenhvile ved de fire træer og snakker om, hvad der er sket i den forgangne måned. De fire træer er nogle meget gamle egetræer, hvor alle kattenes territorier mødes.

Hele serien er virkelig god, fuld af eventyr og spænding, glæde og sorg, kærlighed og venskab. Bøgerne er både til drenge og piger. Børn og forældre, der elsker naturen, vil også nyde den fantastiske fortælling.

Her er alle bindene i “Krigerkatte”-serien. Foto: Kahoha.

3 gode citater

1.“Ildpote, vågn op!” Gråpotes mjav rev Ildpote ud af hans drømme. Han havde været i færd med at jage et egern, længere og længere op, helt op i toppen af et egetræ. “Undervisningen starter ved solopgang. Støvpote og Sandpote er allerede oppe,” tilføjede Gråpote indtrængende. Ildpote strakte søvnigt sine lemmer og huskede pludselig, at det var første dag i hans træning. Han sprang på poterne. (Bog 1, kapitel 5, side 59).

2. Ildpote nåede gispende og med dugvåde poter frem til slugtens kant og så ned på lejren. Han indsnusede luften og fornemmede, at der ikke var andre end ham selv. Der var tid nok til at tale med Gultand, før de andre kom hjem fra Klanforsamlingen. Lydløst sprang han ned ad den klippefulde skråning og smuttede ubemærket gennem tornbladstunnelen. (Bog 1, kapitel 13, side 139).

3. Blåstjerne stod og så på Ildpote i lang tid, inden hun talte. “Ildpote fra nu af vil du hedde Ildhjerte. Stjerneklanen påskønner dit mod og din styrke, og vi hilser dig velkommen som fuldgyldig kriger i Tordenklanen.” (Bog 1, kapitel 25, side 236).

Min vurdering: ★★★★★☆

Anmelder: Kahoha

Slut!

Fakta

Erin Hunter er et pseudonym for forfatterne Victoria Holmes, Kate Cary, Cherith Baldry og Tui T. Sutherland.

I 2003 opfordrede forlaget HarperCollins britiske Victoria Holmes til at skrive en fantasy-serie om vilde katte. Selv om Victoria Holmes var en stor dyreven, var hun ikke så hjemmevant i fantasy-genren. Så da hun havde skrevet en storyline, kom katteelskerne Kate Cary og Cherith Baldry ombord i forfatterteamet, der siden er blevet udvidet med bl.a. Tui T. Sutherland.

Du kan læse mere om “Krigerkattene” og historien bag bøgerne her:

https://warriorcats.com/


 

Liv, jord og træer

Vidunderlig billedbog med engelske digte og en bog om selve livets opståen og udvikling er denne uges udvalgte udgivelser.

I tirsdags udkom “Rejsen til tidernes morgen”. Heri fortæller Danmarks stjerneforsker inden for geologi, Minik Rosing, om livet som den stærkeste forandrende kraft på jorden og om de opdagelser, der danner grundlaget for vores forståelse af jorden og livet som udadskillelige fænomener.

Læserne får lov at følge med i opdagelsen af de første spor af livet på jorden og i forskningen i, hvordan landjorden, havet og atmosfæren har udviklet sig i takt med livets opståen og udvikling på jorden.

Herudover er “Rejsen til tidernes morgen” en kærlighedserklæring til Grønland, som Minik Rosing selv kommer fra, og hvorfra en stor del af vores viden om jorden stammer fra.

Det var den verdenskendte geolog, der gennem sin forskning fandt de tidligste rester af liv på jorden og dermed rykkede den gængse forståelse for livets opståen flere hundrede millioner år tilbage.

Minik Rosing blev i 2000 professor i geologi ved Københavns Universitet, Geologisk Museum og Statens Naturhistoriske Museum.

Smuk antologi

Den engelske antologi “I Am the Seed That Grew the Tree” hylder med digte og skønne illustrationer naturen og dens righoldige liv – fra frostklædte birketræer en januaraften til et efterårsglimt af en høg i flugt.

Det er britiske Fiona Waters, der har udvalgt de 365 digte, et for hver dag i året, plus et for skudår. Frann Preston-Gannon har lavet de fantastiske illustrationer.

Blandt forfatterne til de udvalgte digte kan nævnes William Blake, Emily Brontë, Walter de la Mare, Emily Dickinson, Eleanor Farjeon, Robert Frost, Thomas Hardy, Christina Rossetti, William Shakespeare, John Updike og William Wordsworth.

“I Am the Seed That Grew the Tree” er en af de bøger, man simpelthen må eje, og jeg bestilte da også fluks et eksemplar af den i Waterstones’ netbutik, da bogen udkom sidste torsdag.

Nu hvor dagene bliver kortere, og efteråret sniger sig ind på os, er her med andre ord to gode bøger, som kan lukke liv og lys ind i efterårsmørket 🙂


 

En lille stærk mand

Denne månedens klassiker er J. R. R. Tolkiens børnebog “Hobbitten”, og bloggens 12-årige gæsteanmelder er meget begejstret 🙂 Læs hvorfor her:

I J. R. R. Tolkiens fantastiske “Hobbitten” bliver en hobbit ved navn Bilbo Sækker, tretten dværge og en troldmand viklet ind i et sprudlende eventyr: De skal vandre gennem skove, over bjerge, gennem dale, kæmpe mod enorme bjergtrolde og ulækre edderkopper for derefter at fuldende deres mission ved at overvinde den store og uhyggelige drage Smaug.

Men hvorfor er det, at man så godt kan lide Bilbo, de tretten dværge og troldmanden?

Måske fordi de er forskellige på hver deres måde, men når de står sammen, er der ingen, der kan slå dem.

Hvordan starter det hele?

En dag kommer troldmanden, Gandalf, på besøg hos Bilbo Sækker. Bilbo inviterer Gandalf til te næste dag, men da det næste dag bliver aften, lyder der en banken på Bilbos dør, hvorefter alle tretten dværge ankommer. De hedder Bombur, Bifur, Bofur, Dvalin, Balin, Fili, Kili, Oin, Gloin, Dori, Nori, Ori, og deres alle sammens leder er Thorin Egeskjold.

Dværgene skal afsted på et eventyr – på en mission, hvor de skal generobre dværgenes tabte rige og deres store skat af guld og ædelstene, som den frygtelige drage Smaug har stjålet.

Helten Bilbo

Først vil Bilbo ikke med på missionen, men så kommer hans eventyrlyst op i ham. Ingen andre end Gandalf tror på Bilbo. End ikke Bilbo selv.

Men alle bliver positivt overrasket, da Bilbo sidenhen træder i karakter og redder dem alle sammen. Selvom dværgene tror, at de kan klare hvad som helst, er det alligevel godt, at de har Bilbo og Gandalf med, for ellers ville de ikke engang være nået halvvejs på den farlige tur.

J. R. R. Tolkien bruger meget humor i “Hobbitten”, og det er også med til at gøre den til en rigtig god bog.

Hobbitten-filmene er efter min mening tro mod bogen, selvom der selvfølgelig er lavet en del om.

Anmelder: Kahoha

 


FAKTA

Den engelske forfatter og professor John Ronald Reuel Tolkiens “Hobbitten” udkom første gang 21. september 1937 og høstede mange anmelderroser.

Succesen fik dog for alvor først fat, da Tolkiens verdensberømte fantasy-trilogi “Ringenes Herre” udkom i 1954-1955. Trilogien var oprindelig tænkt som en efterfølger til “Hobbitten”, men udviklede sig til et langt større værk, som Tolkien arbejdede på i årene 1936-1949.

“Hobbitten” er solgt i over 100 millioner eksemplarer.

“Ringenes Herre” er en af de bedst sælgende romaner nogensinde med over 150 millioner solgte eksemplarer.


 

Femårig superheltinde

Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂


Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about


 

Kongelig underholdning

I en ny bog fortæller, spiller og synger Sigurd Barrett om Danmarks konger og dronninger – helt frem til vor tids Dronning Margrethe II.

Den kendte tv-vært, pianist og børnebogsforfatter har tidligere fortalt om såvel de nordiske som de græske guder, bibelhistorier og Luther, og hans “Sigurd fortæller Danmarkshistorie” er solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

Nu er han atter aktuel – denne gang med “Sigurd fortæller om kongerækken”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Bogen er udkommet.

I sin kendte, veloplagte og mundtlige fortællestil beretter han om Danmarks konger og dronninger, fra sagnkongerne og Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg, over Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag, Christian den 4., Frederik den 7. og frem til Margrethe den 2.

Vi hører både om de kendte og mindre kendte regenter. Således vil Kong Skjold, Harald Klak, Hardeknud og flere andre nok være nye navne for en del læsere, store som små.

Levende formidling

Fortællingerne om kongerne og dronningerne er krydret med små dialoger, som forfatteren har tilføjet, så historierne bliver mere levende og underholdende for læserne.

Om vikingekongerne Harald Blåtand og Svend Tveskæg skriver Sigurd Barrett eksempelvis:

Og hvem var han så, den fætter? Jo, Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand.

‘Det er snart min tur til at være konge!’ sagde han til sin far, da han var blevet voksen, men det ville Harald slet ikke høre tale om.

‘Vrøvl! Du bliver ikke konge foreløbig!’ sagde Harald Blåtand, for han elskede selv at være konge.

‘Så giv mig halvdelen af magten. Så kan vi regere sammen!’ foreslog Svend, men næ nej. Harald ville ikke afgive så meget som den mindste smule magt til sin søn.

‘Næsvise knægt! Du skal ikke komme her og tro, at du kan blive konge, før jeg er død!’ sagde han. Det fik Svend til at lægge onde planer mod sin far.”

Der er med andre ord fart over feltet, når Sigurd fortæller om de kronede hoveder og deres forhold til og kampe med både hinanden, England, Sverige og Tyskland.

Fakta og farver

Hvert kapitel er forsynet med en lille faktaboks om de konger, det omhandler, en “Vidste du”-boks med små informationer, man kan blive klogere af, og oplysninger om, hvor man kan se spor efter de omtalte regenter.

Herudover er “Sigurd fortæller om kongerækken” herligt illustreret af Stine Rosenberg, ligesom der følger en mp3-cd med, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine sange om Danmarks konger.

Sidst, men ikke mindst, er der ordforklaring og navne bagerst i bogen.

Sjov og lærerig

Det er dejligt med den fornyede interesse for danmarkshistorien, vi har set på det seneste med tv-serier og talrige udgivelser.

Nogle vil måske stejle over for Sigurd Barretts fortællestil og finde den lidt friskfyragtig, men personligt synes jeg, at “Sigurd fortæller om kongerækken” er både informativ, sjov og fuld af fortællemæssigt overskud.

Bogen egner sig til såvel højtlæsning som selvlæsning, og jeg er ikke i tvivl om, at masser af børn, forældre og bedsteforældre med bogen og cd’en vil få sig nogle gevaldige hyggestunder i selskab med Sigurd Barrett og Danmarks konger og dronninger 🙂


Sigurd Barrett (f. 1967) er musiker, cand.phil. i musikvidenskab, tv-vært, entertainer og prisvindende børnebogsforfatter. Hans bestseller “Sigurd fortæller Bibelhistorier” blev i 2010 kåret som årets børnebog.

Du kan se min omtale af “Sigurd fortæller om Luther” her: Luther gode sager