Tag Archives: Gyldendal

Tranen og Kolibrien

Posted on by under Tips og klummer

Vi bliver ved klassikerne. Forlaget Gyldendal lancerer nemlig en ny miniserie med udvalgte fortællinger, uddrag og essays af nogle af de største forfattere.

På mandag udkommer hele fem små, komplette læseoplevelser i miniserien Kolibri.

H. C. Andersen ”Om jul”

I bogen hører vi blandt andet om, da H. C. Andersen fejrer jul med Thorvaldsen i Rom, og appelsintræer må erstatte et juletræ. Da den store forfatter skal holde jul i Berlin, sidder han ulykkelig og ensom juleaften. Men som i et vaskeægte eventyr ender alt godt, da lykken vender allerede næste dag.

“Om jul” indeholder blandt andet:
Juleaften i Rom; Grantræet; Den lille pige med svovlstikkerne; Det gamle egetræs sidste drøm og Juleaften i Berlin.

Tove Ditlevsen ”Om penge”

Forfatteren skitserer gennem sin fars bankbog et liv og en barndom i kroner og ører. I sine erindringer husker Tove Ditlevsen tilbage på sin egen kostbare konfirmation, der endte i vrede, mens en lille misforståelse om penge truer med at ødelægge forholdet mellem en mor og hendes datter i novellen Æggesnaps.

“Om penge” rummer udvalg fra: En Sibylles bekendelser, Det tidlige forår og Dommeren.

Karen Blixen ”Om ægteskab”

Bogen rummer to fortællinger om ægteskab og kærlighed. I den ene er Lovise lige blevet gift, da hun møder en farlig mand og mister sin vielsesring. I en anden taber Jensine en halskæde, hun har fået af sin mand, på deres bryllupsrejse. For begge kvinder er ægteskabet starten på et nyt liv, hvor de opdager nye sider af dem selv.

“Om ægteskab” rummer udvalg fra: Skæbne-Anekdoter og Vinter-Eventyr.

Søren Ulrik Thomsen ”Om storby”

Storbyen løber som en rød tråd gennem Søren Ulrik Thomsens forfatterskab. Ifølge digteren skal en rigtig storby være kolossal, kompleks og kompakt. Det er i storbyen man kan fare vild i mere end én forstand og drysse rundt på gader og stræder, mens man forestiller sig alle de andre retninger, ens liv kunne have taget.

“Om storby” rummer udvalg fra:
City Slang; Rystet spejl; En dans på gloser; København Con Amore; Repremiere i mit indre mørke og En hårnål klemt inde bag panelet

Troels Kløvedal “Om drømme”

Over flere årtier har Troels Kløvedal gjort sine drengedrømme til virkelighed, når han drevet af eventyrlyst og nysgerrighed er draget ud på de syv verdenshave sammen med familie og venner ombord på Nordkaperen. Eventyrene har han gavmildt delt med alle os andre i en række dejlige bøger og tv-udsendelser.

“Om drømme” har tekster fra: Den tynde hud, Bidevind og blåhvaler, Mit hjerte, min køjesæk og min græske logbog, Øerne under vinden, Hvad sang sirenerne og Alle mine morgener på jorden.

Alle fem bøger udkommer som sagt mandag 26. november.

Fugleforlaget

Jeg spurgte pressemedarbejder på Gyldendal, Vivi Vestergaard, hvorfor serien har fået navnet Kolibri og fik følgende bonusinfo:

Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Kolibri-serien er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier – Uglen, Spætten og Bekkasinen. Og forlagets logo er en trane.”

Der er planlagt flere bøger i serien til foråret med tekster af blandt andre Naja Marie Aidt, Poul Henningsen og Emma Gad.

Rigtig god læselyst 🙂

 

Dickens og Pontoppidan

Posted on by under Tips og klummer

Den nærmeste tid byder på to klassikere, som tager afsæt i kristendommen, men gør det på vidt forskellige måder.

De fleste kender Charles Dickens’ udødelige fortælling om gnieren Ebenezer Scrooge, “Et Juleeventyr” (Læs min omtale her).

Hvad de færreste nok er klar over er, at der var en anden langt større og vigtigere historie, som han hvert år fortalte sine børn ved juletid. Nemlig beretningen om Jesus liv og død: “The Life of Our Lord”.

Den store engelske forfatter fortalte historien for sine børn for at lære dem om Guds søn og om kærlighed og barmhjertighed.

Nu udkommer Charles Dickens’ genfortælling om Jesus liv og død på dansk.

Bogen udkommer i dag.

I sin præsentation af bogen skriver forlaget Gyldendal:

Historien var ment som underholdning, opdragelse og dannelse, og er baseret på hvad der i Dickens’ egne øjne var ‘den bedste bog, der nogensinde har fandtes eller vil komme til at findes i hele verden’ – Det Nye Testamente.” (Kilde: Gyldendals Presseservice)

“Fortællingen om Jesus” er rigt illustreret af en af 1800-tallets store kunstnere, Gustave Doré, og forfatter, journalist og sognepræst Kristian Ditlev Jensen har skrevet en introduktion til Dickens’ genfortælling.

Familiens hemmelighed

Charles Dickens skrev “The Life of Our Lord” i årene 1846-1849, nogenlunde samtidig med at han færdiggjorde “David Copperfield”.

Eftersom “The Life of Our Lord” var et værk skrevet udelukkende til Dickens’ egne børn, forbød han, at det blev udgivet. Manuskriptet var derfor i 85 år en velbevaret hemmelighed, der gik i arv fra slægtning til slægtning.

Da Dickens døde i 1870, efterlod han manuskriptet til sin svigerinde, Georgina Hogarth. Siden arvede hans søn, Sir Henry Fielding Dickens, det med en formaning om, at det ikke måtte udgives, så længe nogen af forfatterens børn var i live.

I 1933 døde Sir Henry som det sidste af Dickens’ børn og efterlod sin kone og børn manuskriptet med ret til at udgive det, hvis et flertal iblandt dem måtte ønske det. Hermed udkom “The Life of Our Lord” første gang i 1934 i England og USA.

Og fra og med i dag kan man også læse historien på dansk.

Isbjørnen

Mens vi er ved klassikerne, så genudgiver Gyldendal i kølvandet på succesen med “Lykke-Per” om føje tid Henrik Pontoppidans lille roman “Isbjørnen”.

I bogen tegner Henrik Pontoppidan et humoristisk portræt af teologen Thorkild Müller, der mod alle odds består sin teologieksamen og havner som præst i det nordligste Grønland.

Her får Thorkild frihed til at udfolde sin virkelige natur, og hvor han i Danmark var en taber, bliver han i Grønland en vinder.

Men da han efter en menneskealder vender hjem til den jævne danske provins, venter der ham et uundgåeligt opgør med det præsteskab, som han mange år tidligere forlod.

Bogen ventes at udkomme 4. december – og forhåbentlig med en mindre sløret forside end denne.

God læselyst 🙂

 

Geniale da Vinci

Posted on by under Tips og klummer

Denne uges udgivelser byder på en biografi om det italienske geni Leonardo da Vinci.

I sommer besøgte min familie og jeg udstillingen “Da Vinci – Inventions” på Kalmar Slot i Sverige. Her vrimlede det med eksempler på Leonardo da Vincis renæssance-opfindelser, der dannede forløbere til moderne opfindelser som helikopteren, flyet, bilen, cyklen, faldskærmen og kampvognen.

Modellerne var bygget på baggrund af det italienske geni’s skitser og notater, og det var næsten ikke til at fatte, at da Vinci kunne udtænke så mange moderniteter for mere end 500 år siden.

Udstillingen “Da Vinci – Inventions”, der har været vist i en række storbyer verden over, og som kan opleves på Kalmar Slot frem til 4. november, kan varmt anbefales.

Hvis man ikke lige kommer forbi Kalmar Slot, er der dog håb at hente.

I dag udkommer nemlig den amerikanske historiker, forfatter og journalist Walter Isaacsons bog “Leonardo da Vinci” på dansk.

Nysgerrig og talentfuld

“Leonardo da Vinci” er en stor gennemillustreret biografi om den verdensberømte opfinder, maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, botaniker, anatom og forfatter Leonardo da Vinci (1452-1519).

I sin præsentation af bogen, der er oversat til dansk af Jakob Levinsen, skriver forlaget Gyldendal blandt andet:

Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst.

En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem.” (Gyldendals hjemmeside).

Lær af Leonardo

Da den engelske udgave af “Leonardo da Vinci” udkom i 2017, skrev The Guardians anmelder Blake Morrison:

Isaacson doesn’t claim to make any fresh discoveries, but his book is intelligently organised, simply written and beautifully illustrated, and it ends with a kind of mental gymnastics programme that suggests how we can learn from Leonardo (Be curious, Think visually, Go down rabbit holes, Indulge fantasy, Respect facts, etc).” (Læs anmeldelsen her).

Walter Isaacson har tidligere skrevet anmelderroste biografier om store personligheder som Albert Einstein, Henry Kissinger og Steve Jobs.

God læselyst 🙂

 

Heltekvad får nye toner

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse er en dansk gendigtning af det oldengelske heltekvad “Beowulf”.

“Lo! we have listened to many a lay

Of the Spear-Danes’ fame, their splendor of old,

Their mighty princes, and martial deeds!

Many a mead-hall Scyld, son of Sceaf,

Snatched from the forces of savage foes.

From a friendless foundling, feeble and wretched,

He grew to a terror as time brought change.

He throve under heaven in power and pride

Till alien peoples beyond the ocean

Paid toll and tribute. A good king he!”

Jeg må indrømme, det ikke var let for mig at forstå de linjer af det berømte heltekvad “Beowulf”, som min lærer lagde ud med at læse højt for os førsteårsstuderende på engelskstudiet i 1990.

Min lærers skotske udtale gjorde det heller ikke nemmere for mig – med mit endnu ringe kendskab til det engelske sprogs mangfoldighed – at fatte indholdet af de smukke strofer fra det 2976 linjer lange digt på oldengelsk.

Den skotske udtale fik jeg mere styr på senere hen, men jeg har siden tænkt, at vi nystartede studerende måske havde givet “Beowulf” en bedre modtagelse, hvis gøterhelten først var blevet kastet for os på 2. eller 3. studieår.

Nu er der imidlertid håb for alle dem, der måtte møde Beowulf the Geat tidligt på engelskstudiet – og for andre med hang til helte, der dræber drager og dæmoner.

I dag udkommer nemlig litteraturforsker Keld Zeruneiths gendigtning af de oldengelske vers på dansk i forfatterens prosanære, fortællende stil.

“Beowulf – gendigtet af Keld Zeruneith” udkommer på Gyldendal i dag.

Beowulf mod bæstet

Historien i “Beowulf” er kort og godt, at gøterhelten Beowulf tager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe det skrækkelige uhyre, Grendel, der sårer og dræber kongens mænd.

Det lykkes den frygtløse og stærke Beowulf at slå både uhyret og dets mor ihjel, og han belønnes med guld og gaver, før han rejser hjem til Sydsverige, hvor han bliver konge.

Dog får han ikke lov at hvile på laurbærrene til evig tid, idet han som gammel atter må slås mod en ildspyende drage.

“Beowulf” er et hovedværk i verdenslitteraturen. Heltekvadet menes at være fra 700-tallet, men først at være blevet nedskrevet i slutningen af 900-tallet. Forfatteren er ukendt, og digtet fik først titlen “Beowulf” i 1805 og blev ikke udgivet før i 1815.

Omend de oldengelske vers ikke just kan kaldes let læselige, er sproget meget smukt og bestemt umagen værd for engelskkyndige at arbejde sig igennem.

Og skulle det knibe, kan man altså nu få sproglig backup af Keld Zeruneiths danske gendigtning, der får fem hjerter i Politiken.

Keld Zeruneith (f. 1941) dr. phil., docent emeritus ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere digtsamlinger, blandt andet “Indrejse” (1997) og litterære biografier om Emil Aarestrup, Johannes Ewald og Sophus Claussen. Zeruneith har modtaget adskillige priser for sit arbejde og er herudover indvalgt i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

 

Helikopterkuppet

Posted on by under Tips og klummer

Ugens udgivelse er en kriminalroman baseret på et virkeligt røveri og skrevet af en tidligere topchef for den svenske mediekoncern Bonnier.

Vi kender det fra flere spændende actionfilm. En gruppe røvere laver et kup, tager både de bankansatte og politiet på sengen og slipper på vaks og vovet vis væk med byttet.

Men for ni år siden var det virkelighed. Om morgenen 23. september 2009 landede fire røvere en helikopter på taget af G4Ss værdidepot i det sydlige Stockholm. Røverne brød hul i taget, klatrede ned til en bankboks og stak af med 39 millioner svenske kroner.

Selv om det i første omgang lykkedes røverne at slippe væk, blev de efterfølgende anholdt – dog uden pengene.

I dag har røverne udstået deres straf, men det er stadig uopklaret, hvor alle millionerne er.

Solgt til Netflix

På sin agents opfordring besluttede den svenske forfatter og tidligere Bonnier-chef Jonas Bonnier at skrive en krimi baseret på det virkelige røveri. Og i sin research til bogen interviewede han de fire røvere, lige da de var kommet ud efter syv års fængsel.

Det blev til romanen “Helikopterkuppet”, som netop er udkommet på dansk. Forlaget Gyldendal betegner bogen, der blev udgivet i Sverige sidste år, som en “hæsblæsende true crime-krimi”.

Ifølge Gyldendal er romanen allerede solgt til udgivelse i 31 lande. Filmrettighederne er solgt til Netflix og produktionsselskabet Nine Stories, og det forlyder, at den amerikanske stjerneskuespiller Jake Gyllenhaal skal spille hovedrollen.

Der er med andre ord fyret godt op under markedsføringen af “Helikopterkuppet”. Og så hjælper det selvfølgelig også, at romanen bygger på en sand historie.

Fakta og fiktion

I et interview med Berlingske på udgivelsesdagen sagde Jonas Bonnier, at han ikke vil oplyse, hvilke dele af romanen, der er fakta, og hvilke dele der er fiktion. Han fortalte også, at han udelukkende har brugt interviewene med de fire røvere som inspiration og ikke har forholdt sig journalistisk kritisk til dem.

Skal man tro Politiken, er blandingen mellem fakta og fiktion lykkedes ovenud godt. Avisens anmelder Bo Tao Michaëlis kvitterer med fem hjerter, kalder romanen “sensationelt dødspændende” og skriver blandt andet:

Jonas Bonniers debutkrimi er bag sit skær af fakta til alt held en god gammeldags gangsterroman.” (Politiken-31-1-2018)

Så uanset hvad lader succesen med “Helikopterkuppet” til at være hjemme!

Jonas Bonnier (født 1963) debuterede som skønlitterær forfatter i 1988 og har siden skrevet romaner og manuskripter til film og TV. Han er gift, far til to voksne børn og bor i Miami og Stockholm. Fra 2008-2014 var han CEO for Bonnier-koncernen.

Berlingskes interview med Jonas Bonnier blev bragt 31. januar 2018:

https://www.b.dk/kultur/krimiaktuelle-jonas-bonnier-jeg-havde-muligvis-som-den-eneste-svensker-ikke-hoert-om

 

 

Himmerlandshistorier

Posted on by under Tips og klummer

For første gang udkommer Johannes V. Jensens “Himmerlandshistorier” med fyldige noter og efterskrift. Den nye udgave guider læserne gennem det spændende univers og forklarer udtryk og vendinger, der kan være svære at forstå for nutidige læsere.

Johannes V. Jensens mest berømte roman “Kongens fald” (1900-01) er et hovedværk inden for dansk litteratur. Romanen udspiller sig i 1500-tallet, og hovedpersonen er landsknægten Mikkel Thøgersen, hvis skæbne knyttes til kong Christian 2.

Jeg husker den historiske roman om Thøgersens, kongens og landets forfald som en af de helt store læseoplevelser, og “Kongens fald” er da også flere gange blevet kåret som århundredets danske roman.

Det var imidlertid “Himmerlandshistorier”, der blev Johannes V. Jensens første succes, og de var en vigtig del af begrundelsen for at give ham Nobelprisen i litteratur i 1944.

Bondeland i opbrud

Johannes V. Jensen udsendte i 1898 “Himmerlandsfolk”, det første af i alt tre bind, som siden blev samlet under titlen “Himmerlandshistorier”. De to andre bind udkom i henholdsvis 1904 og 1910.

Novellerne og fortællingerne i “Himmerlandshistorier” er alle relaterede til Johannes V. Jensens hjemstavn. De beskriver livet og menneskene på egnen i sidste halvdel af 1800-tallet heriblandt forfatterens farfar Jens Jensen Væver.

Det er historier fra en del af Danmark, der dengang var ukendt for de fleste. Et afsides hjørne af Jylland, forankret i stærke traditioner, men samtidig et bondeland i opbrud, fuld af konflikter og modsætninger med ødelæggelse og død til følge.

Historierne om skæbner blandt bønder kom til at strække sig som genre gennem hele Johannes V. Jensens forfatterskab.

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der udgiver “Himmerlandshistorier” i serien Danske Klassikere, og Gyldendal, som relancerer dem.

“Himmerlandshistorier” udkommer på forfatterens fødselsdato, lørdag 20. januar.

Johannes Vilhelm Jensen (20.1.1873-25.11.1950) er dansk forfatter, dyrlægesøn og bror til forfatteren Thit Jensen. Med sine noveller, romaner og digte i første halvdel af 1900-tallet skabte han en ny prosa og poesi i Danmark. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1944.

(Kilde: Gyldendal “Den store danske”)

Du kan læse mere om Johannes V. Jensen og hans forfatterskab her:

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johannes_Vilhelm_Jensen

 

Fagre nye verden

Posted on by under Tips og klummer

På mandag udkommer bogen “Den fjerde industrielle revolution”.

Forfatteren Klaus Schwab er tysk professor og grundlægger af og formand for World Economic Forum (Verdens Økonomiske Forum).

I “Den fjerde industrielle revolution” ser Schwab på, hvordan vi kan forme denne revolution, så vi sikrer en fremtid, hvor teknologien tjener menneskene og gavner os alle.

Forlaget Gyldendal skriver i foromtalen:

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.”

Bogen udkommer mandag 15. januar.

Etik og moral

Nogle vil nok mene, at de foregående industrielle revolutioner kan have virket lige så vigtige og voldsomme for vores forfædre, som den fjerde gør for os.

Når det er sagt, er udviklingen af kunstig intelligens og forsøg på at skabe menneskerobotter mildt sagt tankevækkende og foruroligende.

Den amerikanske science fiction-film “Blade Runner 2049”, efterfølgeren til Ridley Scotts mesterværk fra 1982, rejser som forgængeren vigtige etiske spørgsmål om den teknologiske udvikling og menneskets evne til at skabe replikanter, menneskelignende (og menneskelige) robotter.

Det er ikke alt, man kan lave, man skal lave.

Historien er fuld af eksempler på opfindelser, der ikke har ført noget godt med sig, og flere har været direkte katastrofale. Tænk bare på atombomben!

Og der er ingen tvivl om, at de etiske, moralske og filosofiske overvejelser p.t. halter bagud den teknologiske udvikling.

Men er man interesseret i den fjerde industrielle revolution og i et kvalificeret bud på, hvordan vi kan få det bedste ud af den, skulle der være råd at hente i Klaus Schwabs nye bog.

 

Sømandens solopgange

Posted on by under Tips og klummer

På tirsdag udkommer Troels Kløvedals “Alle mine morgener på jorden”, som forlaget Gyldendal kalder et livstestamente fra den kendte og elskede søfarer og eventyrer.

Sidste efterår offentliggjorde Troels Kløvedal, at han er uhelbredeligt syg af lungesygdommen bronkiektasi og af den aggressive sklerosesygdom ALS.

Det var i samtalebogen “Modne Mænd”, at Troels Kløvedal kom med den meget triste melding.

Selv er forfatteren og kaptajnen af Nordkaperen afklaret med at dø. Og trods sit meget barske sygdomsforløb kommer han nu med en ny bog, som er en hyldest til livet.

Et vidnesbyrd

“Alle mine morgener på jorden” er ifølge forlaget et vidnesbyrd om et levet liv og en kærlighedserklæring til det, kvinderne, litteraturen, verdens mangfoldighed og alle Troels Kløvedals morgener her på jorden.

I bogen skriver han om sit liv, sin familie, sin barndom og ungdom, om kvinderne, børnene og børnebørnene, om sit arbejde på teatre, om årene i kollektivet Maos Lyst, vennerne og veninderne der – og andre steder – om hofballer og dannebrogsorden.

Selvfølgelig skriver han også om Nordkaperen og om, hvordan han fandt det nu legendariske skib, købte det og rejste jorden rundt med det, ligesom han fortæller om de mange forskellige mennesker, han gennem tiden har haft med om bord.

Så kære læser, hvis du ligesom jeg har elsket at følge med i Troels Kløvedals spændende og livskloge rejseskildringer på tv og i bøger, er her en oplagt gave til dig selv – og din familie og venner.

En sømands historie, fortalt i solnedgangens skær, om alle de smukke solopgange, der blev ham til del.

“Alle mine morgener på jorden” udkommer tirsdag 5. december.

Troels Kløvedal (født Troels Beha Erichsen 2. april 1943 i København) er forfatter, langturssejler og foredragsholder, som især er kendt for sine jordomrejser med skibet Nordkaperen.

Han har skrevet en lang række bøger, herunder børnebøger, noveller og essays, og lavet flere film fra sine rejser med Nordkaperen.

I 2016 modtog Troels Kløvedal Ridderkorset.

 

Danskernes demokrati

Posted on by under Anmeldelser

“Hvem bestemmer i Danmark?” er en ny flot og lærerig bog om det danske demokrati fortalt for børn og voksne.

I øjeblikket kan man se anden sæson af DR’s stort anlagte og populære dokumentarserie “Historien om Danmark”. Med Lars Mikkelsen som guide tager programmerne seerne med på en rejse tilbage til fortiden og ind i samtiden.

Hører man til dem, der som familien herhjemme sidder naglet til skærmen for at følge med i DR’s kæmpestore fortælling, er der nu også godt nyt på bogfronten.

Nils Hartmann, prisbelønnet forfatter til en række historiske fagbøger for børn, og forlaget Gyldendal har nemlig sat sig for at gøre Familien Danmark klogere på det danske demokrati.

Dette er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Bogen er udkommet.

Magtkampe

I “Hvem bestemmer i Danmark?” får vi historien om vores lange vej til demokrati – fra oldtiden, over middelalderen, reformationen, enevælden og grundloven til det folkestyre, vi kender i dag.

Vi hører om magtkampe mellem konge, kirke, adel og borgere, mellem bønder og herremænd, mellem arbejdere og arbejdsgivere, om kvindekamp, børnenes rolle i historien, børnearbejde og børns rettigheder, om de politiske partiers historie, velfærdssamfundets fødsel, EU og meget mere.

Pædagogisk format

“Hvem bestemmer i Danmark?” formidler på overskuelig, struktureret og pædagogisk vis det danske demokratis historie.

De historiske perioder er opdelt under overskriften ‘Hvem bestemmer’, og efter et oprids af den enkelte periode følger afsnittene ‘Værd at vide’, ‘Udblik til verden’ og ‘Tidstavle’.

‘Udblik til verden’ fortæller lidt om, hvem der bestemte ude i verden samtidig med den hjemlige udvikling. I første kapitel hører vi eksempelvis om Egyptens faraoer, Mesopotamiens kong Hammurabi, Moselovene, det græske demokrati og Romerriget.

Flot overblik

Bogen er rig på såvel fotografier som illustrationer af blandt andre Rasmus Jensen og Christian Højgaard, hvilket er med til at gøre historieformidlingen levende og konkret.

Endelig rummer bogen en oversigt over danske regeringer siden 1901; hovedpunkter i Grundloven 1953; en gennemgang af kongerækken; minileksikon og ordforklaringer.

Det siger sig selv, at der skal træffes mange hårde fravalg, når en forfatter på lidt over 200 sider skal dække 12.000 års historie.

Men man kan ikke få det hele, og som oversigtsværk for børn (og voksne) er “Hvem bestemmer i Danmark?” en både informativ, nyttig og flot bog!

Kig ind i bogens verden er tilbage torsdag efter efterårsferien.

Hvis du i mellemtiden savner bogstof, så hold øje med, hvem der vinder Man Booker-prisen 2017 på tirsdag 17. oktober. Du kan læse mere om de nominerede forfattere og værker på: http://themanbookerprize.com/fiction

Samme dag får skuespiller og Oscar-vinder Tom Hanks sin debut som skønlitterær forfatter med novellesamlingen “Uncommon Type”. Læs mere her:

https://www.waterstones.com/book/uncommon-type-signed-edition/tom-hanks/9781785173943?utm_campaign=WSHanksCorrection200917&utm_content=6938364666&utm_medium=email&utm_source=WSHanksCorrection200917

Husk også “Kulturnatten” i morgen, fredag 13. oktober! Programmet finder du her:

https://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten/Program

God efterårsferie 🙂

 

Kunst og kvoter

Posted on by under Tips og klummer

Kig ind i bogens verden har set på fem af efterårets kommende fagbøger, der blandt andet giver tips til unge, som ikke kom ind på drømmeuddannelsen; råd til dem, der er bange for ikke at nå det hele; og et sjældent kig bag Det Kongelige Teaters kulisser.

Knæk koden

Hvis man er blandt de mange, der ikke blev optaget på drømmestudiet, er der råd at hente i “Kvote 2”. Her fortæller Mads Ellermann Holmbom, hvordan man kan søge ind på ønskeuddannelsen igennem kvote 2. Forfatteren giver tips til, hvordan man kan samle relevante erfaringer, skrive en motiveret ansøgning, udforme et stærkt CV og forberede sig på optagelsessamtaler og tests.

Forlaget oplyser, at Mads E. Holmbom for kort tid siden havde samme kvaler som de afviste unge, han skriver til, og tog sin egen medicin. Han blev kvote 2-ansøger, søgte ind på drømmeuddannelsen, knækkede koden og gennemførte sin bachelor med sin årgangs højeste karaktergennemsnit.

“Kvote 2” har planlagt udgivelse på Gyldendal 28. august.

Begrænsningens kunst

Svend Brinkmann har haft stor succes med sine samfundskritiske udgivelser “Stå fast” (2014) og “Ståsteder” (2016). Psykologiprofessorens opgør med tidens krav til evig omstilling og nyttetænkning har fået mange læsere og massiv medieomtale.

Nu er Brinkmann på banen igen med “Gå glip”, der skal udkomme 12. september. I bogen argumenterer han for, at begrænsningens kunst er vigtig for os som samfund og som mennesker, og at vi må lære “at nøjes” i stedet for at ville det hele.

Ifølge Brinkmann er det en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed at yde en indsats for “at gå glip” af noget.

Arnoldis krønike

Fra livskunst går vi over til billedkunst. Med bogen “Solo” har kunstneren Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de sidste 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Han beretter mange anekdoter om sit liv og sin samtid i bogen, der er illustreret med privatfotos, egne og andre danske og internationale kunstneres værker, pressebilleder og avisudklip fra tiden.

“Solo” har planlagt udgivelse 6. september.

Bag scenen

Vi bliver i kunstens verden, men springer fra malerierne til de skrå brædder. Til efteråret udgiver Lindhardt og Ringhof “Det usynlige folk”. Forlaget beskriver Jakob Rubins bog som en hyldest til vandbærerne på Det Kongelige Teater og til den forening, der i 100 år har talt sceneteknikernes sag i forhandlinger med ledelsen.

Læserne får et indblik i den helt særlige kultur bag scenen, faglige traditioner, hårde arbejdskampe og den teknologiske udvikling, der på få år har ændret sceneteknikernes arbejdsdag markant.

“Det usynlige folk” ventes at udkomme 27. oktober.

At rejse er at læse

Endelig føjer Politikens Forlag en ny udgivelse til sin serie af rejsebøger, og denne gang går turen til bøgernes verden.

Før og på selve rejsen kan det være inspirerende at læse rejsebeskrivelser og skønlitteratur om destinationen. Jane Austens romaner kan lægge nye dimensioner til oplevelsen af den engelske by Bath, og fans af Henning Mankells krimiserie om Kurt Wallander oplever nok Ystad på en lidt anden måde end turister, der ikke har læst bøgerne.

I “Turen går til bøgernes verden” omtaler journalist og antropolog Kathrine Tschemerinsky skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra både populære og mindre populære rejsemål. Den anderledes guidebog er sat til at udkomme 1. september.

Der er med andre ord vidt forskellige fagbøger at glæde sig til dette efterår 🙂

Hvis man er interesseret i Politikens Forlags rejsebøger, så læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/