I kongeligt selskab

Det Kongelige Teater har måttet aflyse alle forestillinger på grund af coronavirus. Men nu tager en ny bog os i teatret sammen med Dronning Margrethe.

Som bekendt lukkede Danmark ned efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde onsdag 12. marts.

Vi kender alle årsagen hertil, ligesom vi har hørt en masse om den økonomiske krise, der ventes at følge i kølvandet på COVID-19 og lockdown.

Også kulturlivet bløder. På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man for eksempel læse, at alle forestillinger er aflyst 12. – 29. marts.

Skulle teatrets nedlukning blive forlænget, som det gælder resten af samfundet, er det nu muligt at få en ganske særlig oplevelse af Nationalscenen i stedet.

I denne uge er “Med dronningen i Det Kongelige Teater” nemlig udkommet, og her kan man læse om Hendes Majestæt Dronning Margrethes forhold til kunsten på de skrå brædder.

Bogen er udkommet.

Input fra kunstnerne

Bogen rummer en række samtaler mellem Dronning Margrethe og operadramaturg Nila Parly om 12 udvalgte oplevelser af skuespil, opera og ballet på Det Kongelige Teater fra Johan Ludvig Heibergs “Elverhøj” over August Bournonvilles “Et folkesagn” til Richard Strauss’ “Kvinden uden skygge”.

Forud for hver samtale med dronningen har Nila Parly interviewet en række kunstnere, der har medvirket i eller bidraget til den udvalgte forestilling, heriblandt skuespiller Ghita Nørby, balletmester Nikolaj Hübbe og operasanger Johan Reuter.

Parly har ladet de vigtigste pointer fra sine interviews med kunstnerne indgå i sine samtaler med dronningen, der herved også forholder sig til kunstnernes erfaringer i forbindelse med de udvalgte forestillinger.

“Med dronningen i Det Kongelige Teater” er blevet til i et samarbejde med Det Kongelige Teater, og Politikens forlag oplyser, at der udover samtalerne indgår fotos og kostumetegninger samt fakta om handling, rolleindehavere og historisk baggrund.

Mød forfatterne

Hos Gyldendal kan man opleve forlagets Forfattermorgen-arrangementer live-stream i stedet.

Hver morgen i løbet af ugen (weekenden undtaget) sender Gyldendal direkte fra forlaget fra kl. 8.30 til 9.

Siden nedlukningen af Danmark har bogglade danskere blandt andet kunnet møde forfatterne Erling Jepsen og Kim Leine, journalist og tidligere chef for Public Affairs på den danske ambassade i Washington DC, Torsten Jansen, og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard.

Man kan også læse interviewene med forfatterne. Læs eksempelvis interviewet med Anders Fomsgaard, der i en årrække har arbejdet med virus-forskning, her: Interview med Anders Fomsgaard

Læs mere om Gyldendals forfattermorgener her:

God weekend – og læselyst!


 

Bogmarkedet i forandring

Ovenpå en uge, hvor Gyldendal nedlagde Rosinante & Co., samledes bogfolk fra nær og fjern for at debattere bogbranchens fremtid.

Små hundrede mennesker, herunder Kig ind i bogens verden, har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsen i København denne efterårsgrå tirsdag.

Anledningen er et debatarrangement om det danske bogmarked i forandring, arrangeret af Bogpanelet, der er nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.

Midt i en fyringstid

Efter en kort velkomst ved professor Anne-Marie Mai, formand for Bogpanelet, præsenterer Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, den første taler.

Det er Morten Hesseldahl, Gyldendals administrerende direktør, og Jes Stein Pedersen nævner, at det jo er en travl dag inde på Klareboderne (Forlaget Gyldendals adresse, red.).

Og der er næppe nogen af de tilstedeværende, som ikke er klar over, hvori travlheden består.

Morten Hesseldahl har netop nedlagt datterforlaget Rosinante & Co., og denne tirsdag får 18 ansatte fra Rosinante og otte fra Gyldendal en fyringsseddel. Herudover er der tre ledige stillinger hos Gyldendal, som ikke bliver genbesat. (Kilde: Mediawatch)

Hvad gør et stort forlag i et marked i forandring? er det, der optager mig allerallermest,” understreger Hesseldahl og oplister de emner, han vil tale om:

  1. Bogens og forlagenes status
  2. Forbrugeradfærdens status
  3. Teknologiens rolle

Opgør med autoriteter

Folk er fuldstændig ligeglade med, om de kan deres klassikere,” siger Morten Hesseldahl og konstaterer, at autoriteterne ikke er, hvad de har været:

“Forlag er ikke en autoritet længere. Det så vi med bogen “Godnat og sov godt”, der har mødt modstand hos psykologer, og hvor folk har krævet en bog fjernet. Men som forlag skal vi stadig stå på mål, bare på nogle andre præmisser end tidligere.”

Lyst fremfor pligt

Morten Hesseldahl pointerer, at den ny tids kulturforbrugere kun lader sig styre af lyst og egne ambitioner og henviser til en undersøgelse, der viser, at danskernes daglige forbrug på medier er 7 timer og 16 minutter, hvoraf trykte medier kun tegner sig for 2-6 procent.

Kampen om folks tid er større end nogen sinde,” påpeger han.

“Forbrugerne drives ikke mere til bogen af dårlig samvittighed. Forbrugerne køber ikke af pligt, men kun af lyst. Hertil kommer et gennemdigitaliseret bogmarked,” siger han og nævner Alibaba, Mofibo og Amazon, som nogle af de nye aktører.

“Amazon er ikke alene verdens største boghandler. De er også verdens største bogudgiver og kan kontrollere data på en måde, der er fuldstændig forandrende for markedet. Det er en udvikling, der er ubehagelig for en gammel bogudgiver som undertegnede,” fastslår han.

Ny forlagsrolle

“Løsningen?” spørger Hesseldahl og fortsætter:

Jeg har ikke helt løsningen på det her, men vi bliver nødt til at redefinere, hvad det vil sige at være forlag i dag. En af opgaverne bliver at indgå i en aktiv og offensiv dialog med offentligheden. Heldigvis har vi gode allierede: forældre og lærere, og politikerne er også på vores side. Økonomiafdelingen, salgs- og marketingafdelingen er der hårdt brug for, og vi kommer til at indgå i partnerskaber uden for branchen. At læse bøger er også en social ting, og det bliver en af vejene til at sikre bogens fremtid,” slutter Gyldendals direktør, inden han iler tilbage til Klareboderne.

Vild konkurrence

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for People’s Press, er næste oplægsholder. Også hun fastslår, at “Niveauet af konkurrence er helt vildt.”

Med en fortid i tv-branchen fortæller hun om sine erfaringer herfra.

Tv og radio er stadig topscorer, når man opgør danskernes tidsforbrug på medier, mens de trykte medier er i bund,” påpeger hun.

Om unges medievaner siger hun:

For den nye generation er det angstprovokerende at være væk fra mobilen, hvor alt foregår.”

Det afgørende behov for de unge er at dyrke relationer og undgå kedsomhed.

Det er det, vi er oppe imod, når vi siger, at vi skal have fat i læsningen.”

Jeg spørger hende, hvordan People’s Press bruger de digitale medier til blandt andet at nå de unge.

Nu har jeg kun siddet fem måneder i People’s Press, så vi er også der, hvor vi skal foretage en rejse. Men vi bruger blandt andet streamingtjenester til lydbøger, og så bruger vi YouTube til at finde forfattere, der har kontakt til de unge,” svarer hun.

SoMe og salg

Turen er kommet til Leonora Christina Skov, der bliver interviewet af Jes Stein Pedersen om forfatterrollen og relationen til læserne på de sociale medier.

Forfatteren er for alvor brudt igennem med sin selvbiografiske bog “Den, der lever stille”, der siden udgivelsen i 2018 er solgt i 120.000 eksemplarer.

Leonora Christina Skov fortæller om baggrunden for succesen, og at hun, inden bogen udkom, delte sit materiale på de sociale medier for at vise, hvor stort et arbejde det er at skrive en bog.

Jeg var træt af, at folk tror, man kan tage 14 dage i sommerhus og skrive en bog,” siger hun.

– Man kan altså sige, at du opbyggede en troskab hos læserne og forventning forud for udgivelsen? spørger Jes Stein Pedersen.

Til det svarer hun:

Jeg kørte det som oplysningskampagne, ikke for at sælge, og jeg tror, det var derfor, det gik så godt med den her udgivelse. Jeg har tidligere prøvet at lancere bøger på Instagram, uden det har haft nogen særlig effekt. Alle vil jo sælge på Instagram. Det handler om at give folk noget ‘behind the scenes’.”

Hun understreger, at mund-til-mund-metoden blandt læserne har haft stor effekt på salget, og at hun et helt år før udgivelsen indledte et tæt samarbejde med sit forlag (Politikens Forlag, red.) om lanceringen.

Dystre meldinger

Den sidste taler er programleder for det hollandske KVB BoekWerk, Jurriaan Rammeloo, der med en række slides sammenligner det hollandske og danske bogmarked i forhold til nye kommercielle aktører og forretningsmodeller.

Men tiden er ved at være knap, og pointerne står desværre ikke helt klart for undertegnede.

Desværre føler jeg mig heller ikke meget klogere efter arrangementet. Der var ikke meget nyt under solen, ligesom der aldrig kom gang i nogen debat, dertil var stemningen for tam og spørgsmålene fra salen for få.

Om det skyldes, at det var en træt tirsdag, eller metaltræthed i branchen er svært at sige. Under alle omstændigheder lå meldingerne fra Gyldendal og People’s Press i den dystre ende, hvilket især skyldes den stigende digitalisering.

Og med tanke på, at Danmark er verdens mest digitaliserede land, og danskernes dyrkelse af mobilen ikke er til at komme uden om, er der vel ikke kun tale om et bogmarked, men et land, ja, en hel verden i forandring.

Hvordan det så vil påvirke bogbranchen, må tiden vise.


Arrangementet Det danske bogmarked i forandring blev afholdt tirsdag 24. september 2019 hos Slots- og Kulturstyrelsen i København.

Du kan læse mere om Bogpanelet her:

https://slks.dk/om-styrelsen/raad-naevn-og-udvalg/bogpanelet/

Du kan læse om DR Medieforsknings undersøgelse “Medieudviklingen 2018” her:

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2018/vi-bruger-mindre-tid-paa-medier-hver-dag-syv-timer-og-16-minutter


 

Liv og eksistens

Blandt ugens udgivelser er en ny roman af kontroversiel fransk forfatter og en revideret udgave af anmelderrost dansk samtalebog.

I morgen udkommer Michel Houellebecqs roman “Serotonin” på dansk.

Romanens hovedperson er 46-årige Florent-Claude Labrouste, der er dødtræt af både sit job i Landbrugsministeriet og sin smukke, tyve år yngre japanske kæreste. Derfor siger han op, forlader kæresten og luksuslejligheden i Paris for at drage ud på landet. Kørende på en cocktail af antidepressiver og håbet om at gense sin gamle flamme Camille møder han et Frankrig, der er blevet spoleret af globalisering og EUs landbrugspolitik, og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at være lykkelig i det moderne vestlige samfund?

Bogen udkommer 12. april.

Prisbelønnet provokatør

Michel Houellebecq (f. 1958) er oprindelig uddannet ingeniør og har udgivet romaner, digte og essays. Hans debutroman “Udvidelse af kampzonen” blev med stor succes dramatiseret af instruktør og skuespiller Jens Albinus på Det Kongelige Teater i 2002, samme år som forfatteren modtog den prestigefyldte Impac-pris.

Houellebecq brød internationalt igennem med romanen “Elementarpartikler” (2001), der er en skarp kritik af hele vores vestlige kultur. I 2003 kom romanen “Platform”, som med sin tematisering af blandt andet islam gjorde ham til provocateur nr. 1 på den europæiske, litterære scene. Siden fulgte “Muligheden af en ø” (2005) og “Kortet og landskabet” (2012), der indbragte ham Prix Goncourt, Frankrigs største og fornemmeste litteraturpris.

Videnskab og teologi

Ugens anden titel er genudgivelsen af bestselleren “Livet er et mirakel”. Bogen, der er skrevet af astrofysiker Anja C. Andersen og sogne- og orlogspræst Anna Mejlhede, udkom første gang i 2012.

I sin præsentation af den nye reviderede udgave skriver Politikens Forlag:

Nogle bliver svimle, når de kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige. Og nogle ser ligefrem glimt af Gud. Men hvad skabte det enorme univers – og hvad har formet vores liv? Astrofysiker Anja C. Andersen og sogne- og orlogspræst Anna Mejlhede deler deres faglige viden, personlige historier og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige og kulturelle grundsten, der er grundlaget for vores kultur, men også fordi begge vinkler indkredser, hvad det vil sige at være menneske.”

Den nye udgave af “Livet er et mirakel” er suppleret med ny viden og faglig indsigt fra samtaler i 2018 og 2019 på Anja C. Andersens kontor på Geologisk Museum og Anna Mejlhedes præstekontor i Christian IV’s gamle Nyboder.

Bogen er udkommet.

Bliv klogere på en dag

Der er i øvrigt mulighed for at høre Anja C. Andersen fortælle om at lande på månen, når faglitteraturen og dens forfattere bliver hyldet på festival for faglitteratur, lørdag 4. maj på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Blandt de andre oplægsholdere er professor i geologi Minik Rosing, som vil tale med journalist Nynne Bjerre Christensen om at vandre med mennesket i tidernes morgen (se bogomtale her: Rejsen til tidernes morgen).

Læs mere om festivalen på: https://gladbib.dk/arrangementer/litteratur-debat/faglitt

Fra blog til blad

Til slut en lille nyhed fra egne rækker: For to år siden bragte Kig ind i bogens verden et indlæg om en ny trend inden for amerikansk litteratur kaldet sensitivity readers, der er en slags krænkelseskonsulenter.

Siden da har fænomenet bredt sig i den amerikanske forlagsbranche, og i sidste uge kunne Jyllands-Posten fortælle, at flere danske forlag frygter, at trenden er på vej til Danmark.

I forlængelse af Jyllands-Postens grundige dækning af emnet og mit gamle blogindlæg, bad bogbranchens fagblad, BogMarkedet, mig lave et opdateret essay til deres blad, som kan læses her: Frygten for læserne

God Påske 🙂


 

Kim Larsens erindringer

På tirsdag udkommer Kim Larsens erindringer.

Det skabte landesorg, da Danmarks nationalskjald døde 30. september i år. Overalt blev sangeren, sangskriveren og guitaristen mindet med koncerter, mindeord og tv-udsendelser.

Ung som gammel, høj som lav ønskede danskerne at vise deres store taknemmelighed over den kæmpe sangskat, Kim Larsen gav os.

Men netop som mange begræd, at vi ikke skulle høre mere fra nationalskjalden, kommer hans erindringsbog “Kim Larsen – Mine unge år”.

Kim Larsen arbejdede i det sidste halve år før sin død på bogen sammen med en af Danmarks store biografiforfattere, Jens Andersen. De nåede at lave en række lange interviews, hvor Kim Larsen fortalte om tiden frem til begyndelsen af 1970erne, da gennembruddet med Gasolin kom.

De mange timers samtale om Kim Larsens barndom og ungdom danner basis for “Kim Larsen – Mine unge år”, der udkommer med hele familiens opbakning.

Bogen udkommer 4. december.

Djævleblændt god fortæller

I en pressemeddelelse fra Politikens Forlag fortæller Jens Andersen:

At Kim Larsen og jeg mødtes omkring et bogprojekt, hvor han – som han sagde med glimt i øjet – “helst ville sige sandheden, men det kan jo være svært for en lystløgner”, har været en interessant og berigende oplevelse i det trekvarte år, det stod på. Hver gang sad Larsen klar hjemme i køkkenet i Odense med guitaren, smøgerne og kaffen inden for rækkevidde. Klar til at fortælle.

“Er du også klar J.A.?”, sagde han med et drilagtigt grin.

Jeg tror, at Kim Larsen selv var overrasket over, hvor detaljeret hans livsfortælling blev, som den skred frem. Det var ligesom lag på lag, der pludselig var sat i skred. Det rullede bare derudaf, og det virkede også som om, han blev mere og mere inspireret og undervejs flyttede erindringer over i sit musikalske univers. Her eneste gang sluttede han vores lange samtaler med en lille dramatisk cliffhanger, så jeg kunne glæde mig til næste gang. Jo, jo, en rigtig spillemand – og en djævleblændt god mundtlig fortæller.”

Fra stenbroen til Gasolin

I erindringsbogen fortæller Kim Larsen om slægten, rødderne, morfaren i Kerteminde, der introducerede ham til de store klassikere, sin kærlige mor og fraværende far og en tryg, men samtidig spændingsfyldt barndom i Københavns Nordvestkvarter.

Vi hører også om hans første forelskelser, højskoleopholdet i Askov, der åbnede hans sind for nye tanker, om hippieårene i kølvandet på 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og den første tid med Gasolin, Danmarks største rockorkester.

Ifølge hans impresario, Jørn Jeppesen, ærgrede det Kim Larsen til det sidste, at han og Jens Andersen ikke nåede at blive færdige med hele fortællingen.

Heldigvis er erindringsbogen nu blevet færdiggjort i den ånd, der prægede Larsens og Andersens samarbejde.


Jens Andersen har skrevet meget anmelderroste biografier om Tove Ditlevsen, Astrid Lindgren (Læs min anmeldelse her), Tom Kristensen og H.C. Andersen. Sidste år kom hans biografi om Kronprins Frederik “Under bjælken”.

Du kan se og høre Jens Andersen fortælle om samarbejdet med Kim Larsen og processen her:

https://www.youtube.com/watch?v=9Xa5hih4PPU&feature=youtu.be


 

Barsk og ærlig

I dag udkommer den svenske stjerneskuespiller Mikael Persbrandts erindringer “Som jeg husker det”. Bogen er ifølge Persbrandts danske forlag “en selvudleverende og brutalt ærlig fortælling om at nå bunden og samle sig selv op igen.”

De fleste kender ham især fra den svenske tv-krimiserie “Beck”, hvor han spiller den retfærdighedssøgende politiassistent Gunvald Larsson, der har kant og et temperament som en ulmende vulkan.

I en alder af 54 har Persbrandt dog vist sit store talent og sublime skuespilkunst i mange andre roller på såvel film som teater.

Fart på karrieren

Skuespilkarrieren blev skudt i gang i 1983, da Mikael Persbrandt optrådte som statist i mesterinstruktøren Ingmar Bergmans opsætning af William Shakespeares “King Lear” på Dramaten i Stockholm.

Siden har Persbrandt blandt andet spillet hamskifteren Beorn i Peter Jacksons filmatisering af J. R. R. Tolkiens “Hobbitten”, den alkoholiserede ægtemand, Sigge, i Jan Troells “Maria Larssons evige øjeblik” og den rummelige læge og familiefar, Anton, i Susanne Biers “Hævnen”.

Kendt er han også for sine roller i Hamilton-filmene, “Hypnotisøren”, “Englegård” og “En du elsker”. Mikael Persbrandts skuespiltalent spænder med andre ord vidt, og han er da også en af Sveriges mest succesfulde skuespillere.

Kampen mod dæmonerne

Privat har livet dog langt fra altid været en dans på roser. Her har Persbrandt i årevis måttet kæmpe med sine dæmoner, et misbrug af alkohol og stoffer og ikke mindst sladderpressens dækning af hans liv uden for lærredet.

Nu fortæller han for første gang selv sin historie, og ifølge de svenske anmeldere skåner Mikael Persbrandt hverken sig selv eller sine omgivelser.

I “Som jeg husker det” beretter han om sin opvækst alene med sin mor i en forstad til Stockholm, sin ungdom i et bandemiljø, kampen for at slå igennem som skuespiller, rollerne på Dramaten og de mange filmsucceser.

Han deler gavmildt ud af anekdoter fra sin over 30 år lange karriere og beskriver sit samarbejde med danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Kim Bodnia, Trine Dyrholm og Iben Hjejle.

Herudover hører læserne om kvinderne i hans liv, hans arbejde for UNICEF og om forholdet til hans egne børn, Igor, Lo og Olga, som bogen er dedikeret til.

Prisbelønnet medforfatter

Mikael Persbrandt har skrevet sine erindringer i samarbejde med den prisbelønnede svenske forfatter og musiker Carl-Johan Vallgren, som nogle måske vil huske for den anmelderroste roman “Den vidunderlige kærligheds historie” (2004).

“Som jeg husker det” udkom på svensk i 2017 og er allerede blevet en bestseller i hjemlandet.

Henrik Andersen står for den danske oversættelse.


 

Den spanske syge

På tirsdag udkommer en ny bog om en af historiens mest dødbringende epidemier.

Som bekendt er det i år hundredåret for Første Verdenskrigs slutning. Men de færreste tænker nok på, at det også er 100 år siden, at en af historiens mest dødbringende epidemier, den spanske syge, rasede.

Epidemien, der hærgede store dele af verden i 1918-19, kostede 50 millioner mennesker livet.

Den dødelige influenzaepidemi fik navnet “den spanske syge”, fordi de første tilfælde af sygdommen blev rapporteret fra Spanien.

Sygdommen opstod imidlertid med stor sandsynlighed blandt amerikanske soldater, der førte den med sig til Europa under Første Verdenskrig.

Epidemien i Danmark

“Den spanske syge – Da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark” fortæller, hvad der skete, da epidemien ramte herhjemme, hvor op mod 15.000 mennesker bukkede under for den aggressive og smitsomme influenza.

Forfatter og journalist Tommy Heisz har i bogen samlet en lang række øjenvidneberetninger, hvor læserne kommer tæt på den knugende angst, ubærlige sorg og omsiggribende uhygge, epidemien skabte i Danmark. I forordet skriver han:

100 år er lige nøjagtig længe nok til, at det ikke er muligt at finde nulevende personer, som har oplevet den spanske syge. Arbejdet med denne bog har derfor handlet om at finde frem til de øjenvidneberetninger, som gennem tiden er blevet bevaret. Det har været mit mål at samle alle disse stemmer for at lade dem lyde i kor. Som én samlet fortælling.” (Citat fra “Den spanske syge”)

Tragedien i øjenhøjde

Tommy Heisz fortæller, at de interviews, den britiske forfatter Richard Collier lavede med 19 danske øjenvidner i 1972, udgør en vigtig del af kildematerialet sammen med blandt andet arbejdererindringer indsamlet af Nationalmuseet og pensionisterindringer fra Københavns Kommune.

Vi hører både om de familier, som blev ramt af tragedien, og om de frygtløse læger, sygeplejersker og frivillige, der hjalp patienter og pårørende over hele landet.

Sygdommen skånede ingen og slog utallige børn og unge ihjel, gjorde forældre barnløse og børn forældreløse. I “Den spanske syge” får ofrene, deres familier og de læger og sygeplejersker, der kæmpede for patienternes liv, navn og ansigt.

Selvom fokus er på den spanske syges menneskelige ofre herhjemme, tager bogen også læserne med til Vestfronten, Wien, Berlin og USA.

I sin præsentation af udgivelsen skriver Politikens Forlag blandt andet:

Historien trækker tråde helt op til nutiden. Først for nylig fik man rekonstrueret det virus, der var årsag til epidemien. I dag er den spanske syge derfor med til at gøre forskerne og lægerne klogere på, hvad vi skal stille op, når den næste store epidemi rammer os.”

Bogen udkommer 17. april.


Tommy Heisz (f. 1975) har skrevet flere dokumentariske bøger, herunder en musikbiografi om bandet Love Shop og en historisk biografi om svømmepigerne Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ‘Lille Henrivende’ Inge Sørensen.


 

Kongelig underholdning

I en ny bog fortæller, spiller og synger Sigurd Barrett om Danmarks konger og dronninger – helt frem til vor tids Dronning Margrethe II.

Den kendte tv-vært, pianist og børnebogsforfatter har tidligere fortalt om såvel de nordiske som de græske guder, bibelhistorier og Luther, og hans “Sigurd fortæller Danmarkshistorie” er solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

Nu er han atter aktuel – denne gang med “Sigurd fortæller om kongerækken”.

Dette er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Bogen er udkommet.

I sin kendte, veloplagte og mundtlige fortællestil beretter han om Danmarks konger og dronninger, fra sagnkongerne og Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg, over Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Valdemar Atterdag, Christian den 4., Frederik den 7. og frem til Margrethe den 2.

Vi hører både om de kendte og mindre kendte regenter. Således vil Kong Skjold, Harald Klak, Hardeknud og flere andre nok være nye navne for en del læsere, store som små.

Levende formidling

Fortællingerne om kongerne og dronningerne er krydret med små dialoger, som forfatteren har tilføjet, så historierne bliver mere levende og underholdende for læserne.

Om vikingekongerne Harald Blåtand og Svend Tveskæg skriver Sigurd Barrett eksempelvis:

Og hvem var han så, den fætter? Jo, Svend Tveskæg var søn af Harald Blåtand.

‘Det er snart min tur til at være konge!’ sagde han til sin far, da han var blevet voksen, men det ville Harald slet ikke høre tale om.

‘Vrøvl! Du bliver ikke konge foreløbig!’ sagde Harald Blåtand, for han elskede selv at være konge.

‘Så giv mig halvdelen af magten. Så kan vi regere sammen!’ foreslog Svend, men næ nej. Harald ville ikke afgive så meget som den mindste smule magt til sin søn.

‘Næsvise knægt! Du skal ikke komme her og tro, at du kan blive konge, før jeg er død!’ sagde han. Det fik Svend til at lægge onde planer mod sin far.”

Der er med andre ord fart over feltet, når Sigurd fortæller om de kronede hoveder og deres forhold til og kampe med både hinanden, England, Sverige og Tyskland.

Fakta og farver

Hvert kapitel er forsynet med en lille faktaboks om de konger, det omhandler, en “Vidste du”-boks med små informationer, man kan blive klogere af, og oplysninger om, hvor man kan se spor efter de omtalte regenter.

Herudover er “Sigurd fortæller om kongerækken” herligt illustreret af Stine Rosenberg, ligesom der følger en mp3-cd med, hvor Sigurd læser hele bogen og spiller og synger nogle af sine sange om Danmarks konger.

Sidst, men ikke mindst, er der ordforklaring og navne bagerst i bogen.

Sjov og lærerig

Det er dejligt med den fornyede interesse for danmarkshistorien, vi har set på det seneste med tv-serier og talrige udgivelser.

Nogle vil måske stejle over for Sigurd Barretts fortællestil og finde den lidt friskfyragtig, men personligt synes jeg, at “Sigurd fortæller om kongerækken” er både informativ, sjov og fuld af fortællemæssigt overskud.

Bogen egner sig til såvel højtlæsning som selvlæsning, og jeg er ikke i tvivl om, at masser af børn, forældre og bedsteforældre med bogen og cd’en vil få sig nogle gevaldige hyggestunder i selskab med Sigurd Barrett og Danmarks konger og dronninger 🙂


Sigurd Barrett (f. 1967) er musiker, cand.phil. i musikvidenskab, tv-vært, entertainer og prisvindende børnebogsforfatter. Hans bestseller “Sigurd fortæller Bibelhistorier” blev i 2010 kåret som årets børnebog.

Du kan se min omtale af “Sigurd fortæller om Luther” her: Luther gode sager


 

Fake news og BogForum

BogForum 2017 løber af stabelen 10. – 12. november i Bella Center Copenhagen, hvor man kan høre en lang række forfattere og kendte tale om bøger af og om dem.

Men først et kig på en af de mange nye titler, der er udkommet op til bogmessen:

“Året der gak – ATS 2017” lander i handelen i dag, og heri kan man læse/genlæse nogle af de mest usandfærdige nyheder fra det forgangne år.

I anledning af udgivelsen oplyser forlaget, at Politikens populære satirespalte At Tænke Sig i denne den 25. årbog går til kamp for fake news.

Ja, kære læser, du så rigtigt: for fake news. ATS-redaktørerne udtaler således:

Vi mener, at hele diskussionen om falske nyheder er misforstået. Ja, vi kan faktisk slet ikke se problemet i at bringe dem. Vi har efterhånden leveret daglige fake news i en længere årrække, og det er vores indtryk, at læserne er glade for dem,” siger altså Gorm Vølver og Ole Ramussen. (Kilde: https://www.politikensforlag.dk/aret-der-gak-ats-2017/t-58/9788740036664)

Biografiernes år

Som sagt har forlagene ligget vandret for at få flest mulige bøger klar til årets bogmesse i Bella Center.

Og kaster man et blik på programmet, springer især de mange biografier i øjnene:

På BogForum 2017 fortæller Jens Andersen eksempelvis om arbejdet med biografien om Kronprins Frederik (læs min omtale af “Under bjælken” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2017/11/02/prinser-og-vikinger/).

Per Stig Møller taler med journalist Jesper Beinov om erindringsbogen “Udenrigsminister”, Uffe Ellemann-Jensen beretter om sin selvbiografi “Som blad i høst”, Ritt Bjerregaard fortæller om andet bind af sine erindringer “Valgt”, ligesom man kan møde Helle Thorning-Schmidt og forfatteren bag hendes biografi “Hvad man ikke dør af”.

Besøgende kan opleve Lise Nørgaard i samtale med biografist Jacob Wendt Jensen om “Lise Nørgaard – de første 100 år”, og de kan møde Lisbet Dahl og forfatterne bag hendes nye biografi “Lisbeth Dahl – Undskyld jeg blander mig”.

Barske bøger

Jens Andersens oplæg om portrættet af Kronprins Frederik skal nok trække et stort publikum til, men det bliver utvivlsomt et lige så stort tilløbsstykke, når H.K.H. Kronprinsesse Mary præsenterer bogen “#Childmothers. 17 pigers historier om at blive mor som barn.”

I den mere barske ende finder man også forfatter og journalist Nagieb Khaja, der taler med Carsten Jensen om bogen “Du må ikke græde – for så mister du blod”. Khaja samtaler også med Adam Holm om krigen i Syrien.

Herudover fortæller forfatter og journalist Puk Damsgård om sin bog “Den sorte kat i Mosul”.

Vildt og fortryllende

Læserne kan også opleve to af de vildeste danske forfatterhjerner smelte sammen – live på scenen foran publikum, når Svend Åge Madsen og Kaspar Colling Nielsen samtaler med Kåre V. Poulsen.

Og som de foregående år er der en lang række arrangementer for børn: Jakob Riising fortæller om ”Karmaboy – Helge og hundepølsen”, de yngste messegæster og deres forældre kan høre Sigurd Barrett berette om sin nye børnebog “Sigurd fortæller om Luther”, og Sebastian Klein fortæller om ”Verdens 100 mest fantastiske fortidsdyr”.

Endelig kan store og små få en fortryllende stund, når Ghita Nørby læser op af ”Den Lille Prins”.

Du kan se hele programmet for BogForum 2017 her: http://www.bogforum.dk/da-DK/Programmet/Programmet.aspx

God bogweekend!


 

Kunst og kvoter

Kig ind i bogens verden har set på fem af efterårets kommende fagbøger, der blandt andet giver tips til unge, som ikke kom ind på drømmeuddannelsen; råd til dem, der er bange for ikke at nå det hele; og et sjældent kig bag Det Kongelige Teaters kulisser.

Knæk koden

Hvis man er blandt de mange, der ikke blev optaget på drømmestudiet, er der råd at hente i “Kvote 2”. Her fortæller Mads Ellermann Holmbom, hvordan man kan søge ind på ønskeuddannelsen igennem kvote 2. Forfatteren giver tips til, hvordan man kan samle relevante erfaringer, skrive en motiveret ansøgning, udforme et stærkt CV og forberede sig på optagelsessamtaler og tests.

Forlaget oplyser, at Mads E. Holmbom for kort tid siden havde samme kvaler som de afviste unge, han skriver til, og tog sin egen medicin. Han blev kvote 2-ansøger, søgte ind på drømmeuddannelsen, knækkede koden og gennemførte sin bachelor med sin årgangs højeste karaktergennemsnit.

“Kvote 2” har planlagt udgivelse på Gyldendal 28. august.

Begrænsningens kunst

Svend Brinkmann har haft stor succes med sine samfundskritiske udgivelser “Stå fast” (2014) og “Ståsteder” (2016). Psykologiprofessorens opgør med tidens krav til evig omstilling og nyttetænkning har fået mange læsere og massiv medieomtale.

Nu er Brinkmann på banen igen med “Gå glip”, der skal udkomme 12. september. I bogen argumenterer han for, at begrænsningens kunst er vigtig for os som samfund og som mennesker, og at vi må lære “at nøjes” i stedet for at ville det hele.

Ifølge Brinkmann er det en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed at yde en indsats for “at gå glip” af noget.

Arnoldis krønike

Fra livskunst går vi over til billedkunst. Med bogen “Solo” har kunstneren Per Arnoldi skrevet sin egen krønike over de sidste 60 års danske og internationale kunst- og kulturhistorie. Han beretter mange anekdoter om sit liv og sin samtid i bogen, der er illustreret med privatfotos, egne og andre danske og internationale kunstneres værker, pressebilleder og avisudklip fra tiden.

“Solo” har planlagt udgivelse 6. september.

Bag scenen

Vi bliver i kunstens verden, men springer fra malerierne til de skrå brædder. Til efteråret udgiver Lindhardt og Ringhof “Det usynlige folk”. Forlaget beskriver Jakob Rubins bog som en hyldest til vandbærerne på Det Kongelige Teater og til den forening, der i 100 år har talt sceneteknikernes sag i forhandlinger med ledelsen.

Læserne får et indblik i den helt særlige kultur bag scenen, faglige traditioner, hårde arbejdskampe og den teknologiske udvikling, der på få år har ændret sceneteknikernes arbejdsdag markant.

“Det usynlige folk” ventes at udkomme 27. oktober.

At rejse er at læse

Endelig føjer Politikens Forlag en ny udgivelse til sin serie af rejsebøger, og denne gang går turen til bøgernes verden.

Før og på selve rejsen kan det være inspirerende at læse rejsebeskrivelser og skønlitteratur om destinationen. Jane Austens romaner kan lægge nye dimensioner til oplevelsen af den engelske by Bath, og fans af Henning Mankells krimiserie om Kurt Wallander oplever nok Ystad på en lidt anden måde end turister, der ikke har læst bøgerne.

I “Turen går til bøgernes verden” omtaler journalist og antropolog Kathrine Tschemerinsky skønlitteratur og rejsebeskrivelser fra både populære og mindre populære rejsemål. Den anderledes guidebog er sat til at udkomme 1. september.

Der er med andre ord vidt forskellige fagbøger at glæde sig til dette efterår 🙂


Hvis man er interesseret i Politikens Forlags rejsebøger, så læs min anmeldelse af “Turen går til besættelsestidens København” her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/05/07/oplev-kobenhavn-under-krigen/


 

 

Drop de dystre tanker

Ugens udgivelse handler om at tackle triste tanker og få livsglæden tilbage.

Mennesket har til alle tider haft rigeligt at bekymre sig om, og i de seneste årtier har der været masser af bøger, som har fortalt, hvad vi kan gøre for at forhindre, at tungsindet tager magten.

Den nyeste på markedet herhjemme er “Lev mere tænk mindre – Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi”. Heri giver psykolog og forfatter Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan lære at kontrollere vores tanker, så vi kan overvinde en depression og endda helt undgå at udvikle en.

Det er Politikens Forlag, der udgiver bogen. I præsentationen af den skriver forlaget, at metakognitiv terapi har dokumenteret effekt på depression, og at studier viser, at op til 70-80 procent af alle depressive kureres helt.

Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykologiprofessor Adrian Wells, og terapimetoden anvendes også med succes til behandling af andre psykiske lidelser som OCD (obsessive compulsive disorder) og PTSD (post-traumatisk stress syndrom).

Sindet er en si

Ifølge metakognitiv terapi bør vi betragte sindet som en si, hvor alt passerer igennem, med mindre vi aktivt beslutter at holde fast i det. Hvis vi bruger mange timer dagligt på at gruble over problemer og fokuserer på, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde og øger risikoen for at udvikle en egentlig depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til kun at tænke positivt, men om at vinde kontrollen over vores tanker tilbage og begrænse grublerierne.

I “Lev mere tænk mindre” viser Pia Callesen, hvordan vi kan identificere de tanker, der fører til opslidende bekymringer, og hvordan vi med konkrete øvelser kan lære at håndtere og begrænse disse tanker.

Bogen henvender sig både til dem, der måske lider af depression, og til dem, der gerne vil blive bedre til at tackle negativ tænkning.

Lys i mørket

Til slut skal det nævnes, at det i aften er 72 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelsesmagt.

I mange år fejrede man befrielsesdagen med levende lys i vinduerne om aftenen. Desværre er den tradition ikke så udbredt mere, men smuk er den, og derfor vil familien holde den i hævd derhjemme i aften – og det gør vi også på bloggen:

Foto: JayJay.

God weekend 🙂