Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂

Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about