Femårig superheltinde

Hvad kan der ske, når en lille pige bliver vred – rigtig, rigtig vred? Det giver den britiske forfatter Roald Dahl et fremragende bud på i “Matilda”.

Efter en længere pause er Månedens klassiker tilbage, og denne gang skal det handle om børnebogsklassikeren “Matilda”.

Matilda er et geni. Allerede da hun er halvandet år, har hun et ordforråd som en voksen. Som treårig har hun lært sig selv at læse, og da hun er fire og kan hjemmets eneste bog (en kogebog!) udenad, opsøger hun selv biblioteket for at finde mere og bedre litteratur der.

Sagen er nemlig den, at Matildas forældre ikke alene er snotdumme, men også vildt usympatiske og i det hele taget komplet uegnede til at rumme, forstå og tage sig af deres geniale datter.

Men heldigvis findes der andre bedre og klogere voksne. Som for eksempel den flinke, forstandige bibliotekar Mrs Phelps, der forsyner Matilda med værker som Charles Dickens’ “Store forventninger”, Jane Austens “Stolthed og fordom”, Ernest Hemingways “Den gamle mand og havet” og mange andre litterære sværvægtere.

Den gode vrede

Men hvorfor er det, at Matilda bliver vred, ja, hvidglødende af raseri?

Det sker, da hun starter i skolen. For nok får hun verdens sødeste og rareste lærer, Miss Honey, men skolelederen, Miss Trunchbull, er som sendt fra helvede.

Sjældent har verden set et mere rædselsfuldt kvindemenneske! Og det er de verbale og voldelige angreb, som tyrannen og børnehaderen Miss Trunchbull udsætter eleverne og Miss Honey for, der får den femårige pige op i det røde felt.

I “Matilda” gør Roald Dahl noget, der er lige så genialt som hans lille heltinde. Han viser, at forbudte følelser som vrede kan være gode og endda gøre underværker.

Børn kan og skal ikke altid være søde og glade – slet ikke i mødet med et monster som Miss Trunchbull. Og det er i opgøret med dette uhyre, at Matilda med sin helt igennem berettigede vrede udretter mirakler.

Klassikerstatus

Situationerne med Trunchbull og de sagesløse elever er barske og groteske. Det er sort humor af den slags, mange børn ofte bedre kan kapere end de voksne.

Roald Dahl skriver intelligent og med en underfundig tone, der gør “Mathilda” til en stor læseoplevelse, mens Quentin Blake står for de fine, finurlige illustrationer.

Da “Matilda” udkom i 1988, fik den mange anmelderroser. Blandt andet skrev The Times:

Mischievous though she may be, there could hardly be a better heroine for today’s children. Matilda is super-intelligent and, above all, a voracious reader!”

Og The Guardian gav bogen følgende ord med på vejen:

Roald Dahl and Quentin Blake have made an important and lasting contribution to children’s literature.”

Film og musical

Roald Dahls lille mesterværk blev filmatiseret med Danny DeVito som instruktør i 1996.

I 2010 opførte Royal Shakespeare Company for første gang historien som musical, og “Matilda The Musical” spiller stadig i London.

Der findes en dansk udgave af bogen, men så vidt jeg kan se, fås den ikke p.t. Til gengæld vil jeg på det varmeste anbefale at læse “Matilda” på engelsk 🙂


Roald Dahl (1916-1990) var en britisk forfatter med norske forældre. Han var pilot under Anden Verdenskrig og blev efter krigen spion for MI6, hvor han mødte Ian Fleming.

Han er berømt for både sine børne- og voksenbøger og især kendt for “Charlie og chokoladefabrikken”, “Matilda”, “Heksene” og “Den store venlige kæmpe”.

Du kan læse mere om den populære storyteller her: https://www.roalddahl.com/roald-dahl/about


 

Kunsten at skrive

Vidste du, at en kat kan gøre underværker for skriveriet? Eller at man bør stoppe op, mens skrivningen går godt? Disse og mange andre råd får man i “Being a Writer”.

Julesalget betyder, at forlagene udgiver hovedparten af deres bøger i efteråret – og ofte i et tempo, hvor anmelderne har svært ved at følge med. Derfor er januar en glimrende tid til at samle op på bøger, man ikke nåede at omtale, da de udkom.

En af dem er for mit vedkommende “Being a Writer” af de britiske forfattere Travis Elborough og Helen Gordon.

I antologien “Being a Writer” har Elborough og Gordon samlet tips fra berømte og beundrede forfattere om, hvordan man kan blive en bedre skribent. Forfatterne spænder fra Samuel Johnson i 1700-tallets London til Lorrie Moore i vor tids Wisconsin. Alle fortæller de om fornøjelserne og faldgruberne ved at skrive, hvad der virker for dem, og hvad der kræves for at blive forfatter.

Lær af mestrene

I denne uge videregiver Travis Elborough i The Guardian ti af bogens tips, som han og Helen Gordon mener, at enhver håbefuld skribent bør tage til sig. Heriblandt er:

  • Den engelske Bookerprisvinder Hilary Mantel (“Wolf Hall” og “Bring Up the Bodies”), som mener, at lidt arrogance kan være til stor hjælp: “The most helpful quality a writer can cultivate is self-confidence – arrogance, if you can manage it. You write to impose yourself on the world, and you have to believe in your own ability when the world shows no sign of agreeing with you.”
  • Den verdensberømte russiske forfatter Leo Tolstoj (“Krig og fred” og “Anna Karenina”) finder det bedst at skrive tidligt på dagen: “I always write in the morning. I was pleased to hear lately that Rousseau, too, after he got up in the morning, went for a short walk and sat down to work. In the morning one’s head is particularly fresh. The best thoughts most often come in the morning after waking while still in bed or during the walk.”
  • Den amerikanske Nobelprisvinder William Faulkner (“The Sound and the Fury” og “As I Lay Dying”) anbefaler at læse mest muligt: “Read, read, read everything – trash, classics, good and bad, and see how they do it. Just like a carpenter who works as an apprentice and studies the master. Read! You’ll absorb it. Then write. If it is good, you’ll find out. If it’s not, throw it out the window.”
  • Ernest Hemingway (“Farvel til våbnene”, “Hvem ringer klokkerne for” og “Den gamle mand og havet”), Nobelprisvinder og en af det 20. århundredes største forfattere, giver dette råd: “Always stop while you are going good and don’t worry about it until you start to write the next day. That way your subconscious will work on it all the time. But if you think about it consciously or worry bout it you will kill it and your brain will be tired before you start.”
  • John Steinbeck (“Vredens druer” og “Mus og mænd”), også amerikansk Nobelprisvinder, mener, man bør tage en side ad gangen: “Abandon the idea that you are ever going to finish. Lose track of the 400 pages and write just one page for each day. It helps.”

Og tippet om katten … Det stammer fra Mrs Hawkins i britiske Muriel Sparks roman “A Far Cry from Kensington”.

Er man allergisk over for katte, er der mange andre gode råd fra mestrene i “Being a Writer”, der kan inspirere såvel forfatterspirer som nysgerrige læsere 🙂


Du kan læse hele Travis Elboroughs artikel om “Being a Writer” her:

https://www.theguardian.com/books/2018/jan/03/top-10-writers-tips-on-writing


 

Evig forandring

Ny tv-dramatisering af “Howards End” og endnu en fremtidsroman af forfatteren til “The Martian” er blandt denne uges litterære nyheder.

Måske husker du filmatiseringen af E. M. Forsters klassiker “Howards End” med Emma Thompson og Helena Bonham-Carter i rollerne som de kultiverede Schlegel-søstre og Anthony Hopkins og Vanessa Redgrave som ægteparret Henry og Ruth Wilcox?

Filmen fra 1992 blev en kæmpe succes og regnes af mange for kronen på værket af instruktør James Ivory og producent Ismail Merchants Forster-trilogi, der også omfatter “A Room with a View” (1986) og “Maurice” (1987).

Hvem skal arve England?

Søndag aften kunne britiske seere så se første afsnit af en ny tv-dramatisering af “Howards End”.

Med den fremragende filmatisering in mente kunne man spørge, om det er muligt at lave en lige så god tv-serie. Personligt har jeg svært ved at forestille mig andre end de fire ovennævnte skuespillere i hovedrollerne.

Men ifølge The Guardians anmelder, Lucy Mangan, kom serien godt fra start. Og nok så interessant er det, at hun fremhæver den klassiske romans aktualitet.

“Howards End” udkom i 1910. Alligevel har romanens centrale spørgsmål Hvem skal arve England? aldrig været mere relevant, påpeger Mangan og henviser til vor tids immigrationsbølge.

Mens filmatiseringen fra 1992 følger romanens tematik og belyser konflikten mellem rig og fattig, by og land, forretning og finkultur, realisme og idealisme, materialisme og åndelighed, nutid og fortid, tilføjer tv-serien, skriver Lucy Mangan, en raceproblematik, idet flere af skuespillerne er farvede.

Med sine tidløse temaer er Forsters roman en ægte klassiker. Uanset hvilken tid vi er rundet af, vil mange kunne genkende de modsætninger, bogen omhandler. Og 107 år efter udgivelsen rejses altså spørgsmålet Hvem skal arve England? nok engang – nu på baggrund af globalisering og masseindvandring.

Her er det en paperback-udgave fra 2000 af E. M. Forsters berømte roman.

Kriminel på månen

Mens masseimmigration optager især Europa og USA, taler andre om en fremtidig kolonisering af rummet. En af dem, der har vendt blikket mod fjerne planeter, er den amerikanske forfatter Andy Weir. Hans debutroman “The Martian” blev som bekendt filmatiseret med Matt Damon i hovedrollen, og ligesom den foregår hans nye bog i rummet. Nærmere betegnet Artemis, den første by på månen.

Artemis tæller 2000 beboere. De fleste er turister. Andre er kriminelle. Jazz Bashara er kriminel. Hun bor i en fattig bydel, og da hun dårligt kan leve af sit arbejde, er hun blevet smugler.

Men heller ikke det skæpper i kassen. Så da hun får chancen for at begå den perfekte forbrydelse og score en masse penge, slår hun til. Imidlertid viser opgaven sig at være en hel del farligere end ventet …

“Artemis” udkom på engelsk tirsdag 14. november.

To meget forskellige værker – ikke desto mindre er “Howards End” og “Artemis” begge historier til en tid og verden i hastig forandring.

God læselyst!


Edward Morgan Forster (1879-1970) er en britisk forfatter, som har skrevet “Where Angels Fear to Tread” (1905), “The Longest Journey” (1907), “A Room with a View” (1908), “Howards End” (1910), “Maurice” (skrevet i 1913; udkommet posthumt i 1971) og “A Passage to India” (1924).

Alle seks romaner rummer dramatiske elementer og konflikter, hvor modsætninger mellem klasser, køn eller racer spiller en afgørende rolle for plottet.

Du kan læse mere om E. M. Forster her: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litteratur_1914-45/Edward_Morgan_Forster

Du kan læse The Guardians anmeldelse af den nye tv-serie “Howards End” her: https://www.theguardian.com/books/2017/nov/12/howards-end-review-timely-careful-remake-class-race


 

Magtfulde forfattere

En ny rangliste over underholdningsindustriens mest indflydelsesrige forfattere føjer nye overraskende navne til listen, beretter The Guardian.

Ifølge en ny opgørelse fra The Hollywood Reporter er E. L. James (“Fifty Shades of Grey”), Paula Hawkins (“Kvinden i toget”) og Patrick Ness (“Monster”) blandt de mest magtfulde forfattere i Hollywood sammen med berømtheder som J. K. Rowling, Stephen King og George R. R. Martin.

Øverst på filmmagasinets Top 25 forfatterliste finder man ikke overraskende Harry Potters “mor” Rowling, som har skrevet manuskript til den kommende film “Fantastic Beasts and Where to Find Them” og har tv-serier baseret på hendes Cormoran Strike-krimier og første voksenroman “Den ledige plads” linet op. Oveni det har Rowling p.t. stor succes med teaterstykket “Harry Potter og det forbandede barn” i London.

Fantasy og sex

På andenpladsen finder man Stephen King, der ifølge The Hollywood Reporter er den mest filmatiserede forfatter i Hollywood nogensinde. King bliver atter aktuel, når filmatiseringen af hans “Dark Tower”-fantasyserie får premiere til februar med Matthew McConaughey og Idris Elba i hovedrollerne.

James Patterson indtager tredjepladsen og er i øvrigt den højst betalte forfatter i verden med en indtægt på 95 millioner dollars alene i 2015.

Succesen med “Game of Thrones” sikrer George R. R. Martin en fjerdeplads, mens forfatteren til de storsælgende “Fifty Shades”-bøger, E. L. James, kommer på femtepladsen.

Stor efterspørgsel

Neil Gaiman, der især er kendt for “Coraline”, ligger nummer ni. Det er de kommende tv-dramatiseringer af “Good Omens”, som Gaiman skrev sammen med nu afdøde Terry Pratchett, og “American Gods”, der sikrer ham niendepladsen.

Med de kommende tv-versioner af hendes romaner “The Handmaid’s Tale” og “Alias Grace” får canadiske Margaret Atwood en sekstendeplads.

Paula Hawkins er med “Kvinden i toget” ny på listen, hvor hun indtager en nittendeplads. Filmatiseringen af den stor sælgende thriller har premiere den 3. november herhjemme, og det er Emily Blunt, der spiller hovedrollen som den fraskilte, alkoholiserede Rachel.

The Hollywood Reporter citerer Howard Sanders fra United Talent Agency (UTA) for at udtale, at “the demand for creators and underlying material has never been stronger” i Hollywood.

Så selvom listen med de litterære stjerner kan virke uopnåelig for de fleste, der går med en manuskriptforfatter i maven, er det altså bare på med skrivevanten: Der er altid brug for gode historier – ikke mindst i Hollywood 😉


Du kan finde artiklen i The Hollywood Reporter her:

http://www.hollywoodreporter.com/lists/hollywoods-25-powerful-authors-2016-931979/item/maria-semple-25-powerful-authors-931954

Læs hele artiklen i The Guardian her:

https://www.theguardian.com/books/2016/sep/29/el-james-and-patrick-ness-join-jk-rowling-on-hollywoods-most-powerful-authors-list

Bossens Biografi

“I’m The President but he’s the Boss.”

Citatet stammer fra præsident Barack Obama, og Bossen er naturligvis Bruce Springsteen. Enhver, der har oplevet rocklegenden, må give Obama ret. Bruce Springsteen er Bossen!

På tirsdag den 27. september udkommer så Bossens selvbiografi “Born to Run”.

Bogen udkommer samtidig i USA og 13 andre lande heriblandt Storbritannien, Canada, Australien, Indien og Danmark. Det amerikanske forlag Simon & Schuster har udvalgt Politikens Forlag til at stå for udgivelsen af “Born to Run” på dansk.

Hemmelig bog

Bruce Springsteens selvbiografi udkommer tirsdag den 27. september.

Bruce Springsteens selvbiografi udkommer tirsdag den 27. september.

I al hemmelighed har Bruce Springsteen skrevet på sin selvbiografi de seneste syv år. Et arbejde han påbegyndte i 2009 efter at have spillet sammen med The E Street Band til Super Bowl.

Politikens Forlag oplyser, at rockstjernen i selvbiografien “beskriver sin opvækst i Freehold i New Jersey imellem ‘poesi, fare og mørke’, som det, der har næret hans fantasi. Han fortæller levende om sit stædige behov for at blive musiker – fra hans tidlige dage, hvor han var kongen over alle barmusikere i Asbury Park til dannelsen af The E Street Band. Med hudløs ærlighed fortæller han også for første gang om de personlige kampe, der har inspireret ham til at skrive sine bedste sange og afslører, hvorfor sangen Born to Run har langt dybere selvbiografiske lag, end man tror.”

Fortiden kan fortære dig

Også selvbiografien bærer titlen “Born to Run”, men det lader ikke til, at Bossen prøver at flygte fra fortiden. I et interview, som The Guardian bragte den 18. januar 2009, sagde Bruce Springsteen:

The past is never the past. It is always present. And you better reckon with it in your life and in your daily experience, or it will get you. It will get you really bad. It will come and it will devour you, it will remove you from the present. It will steal your future and this happens every day.

Sjældent ærlig

Om “Born to Run” siger forlagschef på Politikens Forlag, Kim Hundevadt: “Det er en sjældent ærlig og indsigtsfuld selvbiografi. Bruce Springsteen tager ikke kun læseren med gennem sin ikoniske musikalske karriere, der strækker sig over næsten 50 år. Men også gennem en personlig historie fyldt med den form for kærlighed og svigt, tillid og usikkerhed, kampe og succes, som alle kan spejle sig i.”

Siden jeg hørte “Born in the USA” i startfirserne, har jeg elsket Bruce Springsteen, og min begejstring er kun blevet større, de gange jeg har oplevet ham og The E Street Band i Parken. Musikken er i top, Bossen er altid mere end generøs over for sine fans, og man mærker i den grad, at han og bandet nyder at feste sammen med publikum.

Nu tyder meget på, at Bossen er lige så generøs i sin selvbiografi. I bogen skriver han således:

“Det er noget underligt noget at skrive om sig selv. Men i et projekt som dette har forfatteren givet læseren et løfte om at vise, hvem han virkelig er. Det løfte har jeg forsøgt at leve op til i denne bog”.

Så sammen med millioner af andre fans vil jeg glæde mig til, at “Born to Run” lander i handlen på tirsdag 🙂


Du kan læse interviewet med Bruce Springsteen fra 2009 her: https://www.theguardian.com/music/2009/jan/18/bruce-springsteen-interview

Britisk jagt på børnebøger

Nu får børnebogsforfattere fra hele verden chancen for at udkomme på det engelske marked. Nyt forlagsprojekt vil præsentere britiske børn for arvtagerne til Pippi Langtrømpe, Asterix og Mumitroldene.

Forlagsprojektet “In Other Words” (Med andre ord, red.) har indledt en jagt på den nye generation af helte i udenlandske børnebøger. Det fremgår af en artikel bragt søndag den 4. september i det britiske dagblad The Guardian.

Briterne ønsker at gøre op med opfattelsen af, at nationens børn har nok i værker, som først er skrevet på engelsk, og lancerer derfor nu en kampagne, der skal få flere udenlandske børnebøger oversat til engelsk.

“Der er så mange andre skrevne sprog på denne planet, så vi ved godt, at det ikke er muligt, at alle de bedste bøger starter på engelsk. Vi går simpelthen glip af dem, hvis vi ikke finder dem,” siger Emma Langley, ekspert i international litteratur hos Arts Council England.

Pippi Langstrømpe har i mange år også været populær hos britiske børn.

Pippi Langstrømpe har i mange år også været populær hos britiske børn.

Pippi og Mumitroldene

Det er Arts Council England, som betaler oversættelsen af uddrag af ti fremragende udenlandske værker, der skal præsenteres for britiske forlag på den internationale børnebogsmesse i Bologna næste forår.

Redaktører, agenter og talentspejdere uden for Storbritannien inviteres til at give deres bud på de bedste ikke engelsksprogede bøger for børn i alderen seks til 12 år. Bøgerne vil herefter blive bedømt af et ekspertpanel bestående af litteraturkritikere og prisbelønnede oversættere.

De engelske børn har for længst taget Pippi Langstrømpe og Mumitroldene til sig, men nu er spørgsmålet, hvor man finder de litterære heltes arvtagere.

Lang proces

Vejen fra udgivelse i hjemlandet til at udkomme på det britiske marked kan dog være lang. Tyske Michael Endes klassiker “Den uendelige historie” udkom i 1979, men blev først oversat i 1983 i forbindelse med filmatiseringen af romanen. Andre bøger har måttet vente længere. “The Letter for the King” af den hollandske forfatter Tonke Dragt blev skrevet for over 50 år siden, men udkom først på engelsk i 2014.

Emma Langley understreger vigtigheden af at få uddrag af børnebøgerne oversat og dernæst læst og anbefalet af troværdige anmeldere. “Det er et langt sejt træk, men det er det første skridt. Hvis vi kan få forlagene til at læse smagsprøverne, vil det være stort,” siger hun.

Mens britiske forældre gladeligt accepterer udenlandske klassikere for børn såsom bøgerne om elefanten Babar, er de måske ikke klar over de andre store værker, der er derude. Og bøgerne behøver ikke at være fremtidens klassikere. Den norske krimiforfatter Jo Nesbøs børnebogsdebut “Doctor Proctor’s Fart Powder” er allerede et hit i Storbritannien, slutter artiklen.


Du kan læse hele artiklen i The Guardian her:

https://www.theguardian.com/books/2016/sep/03/hunt-for-new-foreign-stars-pippi-longstocking-childrens-books

Du kan læse mit indlæg om børnebogsmessen i Bologna 2015 her: https://kigindibogensverden.wordpress.com/2015/04/09/back-to-reality/

400 år gamle malebøger

Malebøger for voksne er et hit. For moderne stressede mennesker kan det være ren mindfulness at farvelægge eventyrlige billeder og indviklede mønstre. Men hvis man tror, at det er en ny trend, kan man godt tro om igen!

For 400 år siden var malebøger for voksne også populære, beretter britiske The Guardian, og til juni bliver nogle af de gamle billeder genudgivet, så maleglade nutidsmennesker kan opleve flere hundrede år gammel mindfulness.

Der er tale om en samling kort med detaljerede billeder af nymfer og feer, oprindelig bestilt som illustrationer til Michael Draytons lange magiske digt “Albion’s Glorious Ile”, som hylder de smukke landskaber i England og Wales.

Tidlig mindfulness

Det var gravøren William Hole, som skabte kortene til digtet, der blev udgivet i to omgange – i 1612 og 1622. Hole gav landskaberne menneskelignende træk, så bakker blev til gentlemen, skove til kvindelige jægere og floder til vandnymfer. De blev trykt uden farver, hvorefter amatører og professionelle kunne håndmale motiverne.

Kortene var kobberstik, og det faldt fint sammen med den tids udvikling af vandfarver, fortæller kunsthistoriker Anne Louise Avery: “De (kortene, red.) blev virkelig populære – der var en teori om, at de ville gavne sindet – det var en tidlig form for mindfulness.”

Håndmalingen var en yndet aktivitet for adelen frem til 1800-tallet, hvor teknologien muliggjorde, at man kunne trykke kort med farver, beretter Anne Louise Avery, der opdagede kortene, da hun forskede i Draytons forfatterskab.

Udkommer påny

Til juni udgiver forlaget Unicorn fire bind af værkerne med 30 kort over England og Wales. Drayton nåede ikke at få Skotland med, da hans samtidige ændrede smag.

Ved den første udgivelse i 1612 var det stadig højrenæssance, hvor man hyldede feer og mystiske væsner. Men ved den anden udgivelse i 1622 prægede senrenæssancens mere mørke og dystre tankesæt folk, og kortene solgte ikke godt. Drayton kaldte sine forlæggere ‘base knaves’ (gemene karle) og var så led og ked af det hele, at han ikke gik i gang med Skotland.

Her i 2016 topper malebøger for voksne imidlertid fortsat bestsellerlisterne, og til juni får man altså mulighed for at farvelægge de fantasifulde kort over England og Wales og måske endda opleve 400 år gammel mindfulness 😉


Læs hele The Guardians artikel og se eksempler på William Holes kort her:

http://www.theguardian.com/books/2016/may/21/17th-century-adult-colouring-in-book-albions-glorious-ile-michael-drayton-william-hole

Nyt fra Tolkien

“Jeg ville ønske, at der var flere bøger med hobbitten!” udbrød familiens yngste for nylig, da læsningen af Tolkiens berømte klassiker var ved vejs ende.

Heldigvis kunne vi trøste med, at der er tre store bøger, hvor J. R. R. Tolkien fortæller meget mere om hobbitter, dværge, elvere og ikke mindst den ring, Bilbo Sækker stjæler fra Gollum.

Og der dukker stadig nye ting op fra Tolkiens univers. Forrige tirsdag kunne den engelske avis The Guardian oplyse, at et kort over Midgård spækket med Tolkiens kommentarer nu er kommet i et britisk biblioteks besiddelse.

Kortet med forfatterens geografiske oplysninger kaster nyt lys over den kreative proces, som mere eller mindre skabte fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

J. R. R. Tolkien anses for faderen til fantasy-genren.

Ringenes Herre og Narnia

Det er Bodleian-biblioteket i Oxford, der kan føje kortet til verdens største samling af materiale relateret til Tolkiens arbejde.

Tolkiens noter på kortet over Midgård er skrevet med grønt blæk og blyant og viser, hvor virkelig universet var for ham selv. Eksempelvis skriver han: “Hobbiton is assumed to be approx at latitude of Oxford.”

De geografiske detaljer skulle give kunstneren Pauline Baynes, der skulle lave et illustreret kort over Tolkiens verden, retningslinjer for, hvordan klimaet var i vigtige egne i historien: “Minas Tirith is about latitude of Ravenna (but is 900 miles east of Hobbiton more near Belgrade). Bottom of the map (1,400 miles) is about latitude of Jerusalem,” skrev Tolkien.

Baynes var den eneste illustrator, Tolkien syntes om, og han præsenterede hende for sin ven C. S. Lewis, hvilket førte til, at hun også illustrerede hans Narnia-bøger.

Tolkiens søn tegnede kort

Chris Fletcher, der er ansvarlig for særsamlingerne på biblioteket i Oxford, fortæller, at kort spillede en central rolle i Tolkiens historiefortælling.

Det nys erhvervede kort bygger videre på det folde ud kort, som Tolkiens søn Christopher tegnede efter sin fars udførlige instruktioner til 1954-udgaven af “Ringenes Herre”.

Da Pauline Baynes skulle lave et illustreret kort over Midgård, rev hun folde ud kortet ud af bogen og tog det med til Tolkien, som fyldte det med kommentarer herunder flere stednavne, end der optræder i bogen. Eftersom mange af navnene var på hans eget opfundne elversprog, oversatte han nogle af dem til engelsk. Han beskrev også farverne på skibe og symbolerne på deres sejl.

Baynes døde i 2008, men først sidste år blev hendes og Tolkiens arbejdsdokument genopdaget i illustratorens egen udgave af “Ringenes Herre”, hvor hun havde stukket det ind.

Kortet blev vurderet til en værdi af £60.000 (svarende til en halv million danske kroner) og er altså nu en del af Tolkien-samlingen på Bodleian-biblioteket i Oxford.


Du kan læse The Guardians artikel og se kortet med Tolkiens notater og Pauline Baynes’ illustrerede kort her: http://www.theguardian.com/books/2016/may/03/jrr-tolkien-annotated-map-middle-earth-bodleian-lord-rings-hobbit

Ny roman af Yann Martel

På tirsdag udkommer “The High Mountains of Portugal”, som er skrevet af forfatteren til den internationale bestseller “Pi’s liv”.

Da den canadiske forfatter Yann Martel i 2003 fik udgivet “Pi’s liv” på dansk, havde jeg den store fornøjelse at følge med ham rundt i de dage, han var i Danmark.

Forfatteren var overmåde sympatisk, og indimellem de mange interviews han gav til dansk presse (blandt andet i Zoologisk Have, som han var ret imponeret af), talte vi om det at skrive og meget andet.

Jeg var og er stadig meget begejstret for hans Man Bookerpris-vindende roman. “Pi’s liv” er en vidunderlig og original læseoplevelse, og at mange deler den opfattelse, bekræftes af salgstallene, idet bogen er solgt i syv millioner eksemplarer.

Martel-forsideStore forventninger

Nu er Yann Martel aktuel med sin fjerde roman “The High Mountains of Portugal”, der udkommer på engelsk den 2. februar.

Handlingen starter i Lisabon i 1904. Hovedpersonen Tomas finder en gammel dagbog, som synes at gemme på en stor hemmelighed. Romanen knytter tre forskellige historier sammen til et road trip på tværs af fire århundreder og to kontinenter med kærlighed, tab og hjertesorg som temaer. Som i Martels øvrige romaner spiller dyr en væsentlig rolle.

Selv anmeldere, der ikke brød sig om Martels tredje bog “Beatrice og Vergil”, har haft store forventninger til hans nye roman. Bogen er blevet anmeldt i blandt andet The Guardian, hvor Ursula Le Guin er forbeholden, hvorimod Ron Charles fra The Washington Post kalder “The High Mountains of Portugal” Martels bedste roman siden “Pi’s liv” og skriver:

“Martel’s writing has never been more charming, a rich mixture of sweetness that’s not cloying and tragedy that’s not melodramatic.”

Must read-liste

Yann Martel er ikke den eneste forfatter, der stilles store forventninger til. Tager man et kig på de skønlitterære værker, der foruden “The High Mountains of Portugal” er på britiske The Week Magazine’s must read-liste 2016, finder man:

  • Javier Marias “Thus Bad Begins” – en roman, der udspiller sig i 1980’ernes Spanien, hvor assistenten for en berømt filmskaber fanges i et trekantsdrama med tråde til Franco-regimet.
  • Helen Oyeyemi “What Is Not Yours Is Not Yours” – en novellesamling inspireret af eventyr og mørke hemmeligheder skrevet af en af Storbritanniens nye toneangivende forfattere.
  • Mark Haddon “The Pier Falls” – en novellesamling om krig og naturkatastrofer.
  • Annie Proulx “Barkskins” – forfatteren til “Brokeback Mountain” har brugt ti år på sin nye roman, der allerede inden udgivelsen spås at blive en bestseller. Historien foregår i 1600-tallets Ny Frankrig (den del af Nordamerika, der blev koloniseret af franskmænd), Kina og New Zealand og handler om to kolonister, deres prøvelser og sorger. Filmrettighederne er solgt, og en miniserie planlægges sendt i 171 lande på 45 sprog.

Læs artiklen i The Week Magazine her:

http://www.theweek.co.uk/63980/must-read-books-of-2016-five-top-predictions